Flere dråber kunne mærkes på hendes ansigt, så det var hvist på tide at komme i læ'for regnen. Der havde ellers været så dejligt vejr, så det var træls at der skulle regne nu. Hun havde heller ikke lige det man kunne kalde for regntøj på, eller bare noget tøj der ville være passende til regnen, så at Theo havde sagt at hvis de skyndte sig kunne de nå i tørvejr. En god idé helt klart, for så blev de da ikke alt for våde, dog var det på en måde også friskende med lidt vand, selvom det godt kunne mærkes som om det blev kraftigere og kraftigere. Hendes øjne rettede sig mod Max den dejlige madglade hund der kiggede rundt, og begyndte at fange regndråber med tungen. Hun grinede lidt for det så ganske sjovt ud, men Max var også en virkelig sød hund, den havde sin charme helt klart, man kunne nok ikke andet end at elske og holde af den. Regnen begyndte at skylle mere og mere ned, og hun vendte rundt mod Theo og gav ham et nik med hovedet. At skynde sig hen mod gården lød som en rigtig god idé, så de kunne komme i tørvejr lidt fra regnen, det var dog også hyggeligt på en måde. Selvom hun ikke gad regnvejr sådan virkelig meget, så var der noget hyggeligt over det"Jeg syntes det lyder som en god idé at skynde os hen mod gården"svarede hun med et smil.

Hun fulgte med ham, og kunne se at han satte tempoet op, så det samme gjorde hun for at følge med ham. Det ville ikke være godt hvis hun blev væk fra ham. Det lange røde hår var allerede blevet drivvådt som hendes tøj var blevet. Nu handlede det også om at de skulle i tørvejr fra regnen, så kunne de altid tænke over deres våde tøj bagefter. Mens de løb hen mod gården, sendte hun ham et smil og begyndte så at grine"Hvis jeg skulle løbe igennem regnen med nogen er jeg glad for det er med dig"det var ærlig snak, for det var hyggeligt, selvom det gjorde dem drivvåde, og var en smule koldt. Max kunne hun ikke nå at se om han fulgte med med tungen ud ad munden, men hun løb ved siden af Theo mod gården, det var ham der viste hvorhenne den var, så han førte an"Det er hyggeligt at løbe i regnen med dig Theo"sagde hun med et smil,og blikket på ham. Det lød måske underligt, men det var bare ærlig sagt jo. Der var da noget hyggeligt over at løbe igennem regnen, og hun var også spændt på om hun var velkommen på gården. Måske hun ikke var velkommen, men så måtte hun finde et andet sted, hun håbede dog at hun var velkommen, og måtte vente lidt spændt på det. Mens de løb kunne hun godt mærke det lange røde hår klaskede sig lidt mod hendes ansigt, og det var koldt, og hun kunne godt mærke at hun begyndte at fryse lidt. Dog kunne hun ikke se hvor langt væk de var fra gården, men hun håbede de nærmede sig.

"Fryser du også eller er det bare mig"lød det fra hende med et lille smil, mens hun prøvede at varme sig mens hun løb. Det var ikke fordi det hjalp så meget, men hun kunne håbe jo. Et kort øjeblik havde hun også glemt hvor godt Theo så ud, så hun var ved at løbe en helt anden vej end den Theo fulgte. Dog kom hun tilbage til sig selv, og løb samme vej som ham, lidt godt at kigge på skadede vel ingen, og det gjorde det bestemt ikke bedre af at regnen havde gjort ham drivvåd som hende. Nu så han da bare endnu bedre ud, men det sagde hun bestemt ikke, hun smillede blot, og løb videre sammen med ham. Han behøvede da slet ikke vide hendes tanker.

Theo satte i løb mod gården og håbede på at de kunne nå det, inden regnen begyndte for alvor, men det var allerede for sent. Regnen faldt i tykke stråler og inde for få sekunder, var forsiden af den alt for store skjorte gennemblødt og det samme gjaldt, for de tætsiddende bukser. Det sorte hår, der ellers altid så en anelse uglet ud, lå nu fladt mod hovedet og vandet dryppede fra spidserne. Theo havde tænkt at de kunne nå hen til stalden uden at blive alt for våde, men den idé havde vist sig at være utrolig dårligt. I stedet måtte han nu håbe på, at Gordon ikke var alt for meget imod, at Theo tog en gæst med hjem.
Han smilede stort til Zoey over hendes ord og kom med en lav latter. Jo, det var vel egentlig hyggeligere at løbe igennem regnen med en anden. Han havde forventet at bruge dagen alene, men det var sjældent han nød at være alene i længere tid. Man kunne vel sige, at Zoey havde reddet Theo fra en lidt kedelig eftermiddag.
”Her er lige pludselig utrolig koldt,” sagde han bekræftende. Vejret havde ellers været så godt indtil nu, men regnen gjorde hurtig en ende på det.
Theo så sig tilbage over skulderen, bare for at være sikker på at både Zoey og Max var med. Max løb et par meter bag dem, i fuld gang med at hoppe i alle vandpytter på vejen. De samme vandpytter Theo med vilje styrede udenom, for ikke at gøre skoene mere våde end højst nødvendigt.

Der gik ikke længe før de nåede til gården. Max løb med det samme om på den anden side af huset, hvor han kunne komme ind i vaskerummet gennem døren, der altid stod åben om dagen, medmindre det var vinter. Theo løb langs husets mur, for at komme ind ad samme dør og ventede i døråbningen på at Zoey skulle følge med. I vaskerummet stod en ung kvinde, der med det samme var gået i gang med at tørre hunden, inden den fik lov til at løbe rundt i resten af huset. Hun smilede og nikkede venligt til Theo og Zoey som hilsen.
”Er hr. Wright i pejsestuen?” Spurgte han den unge kvinde og hun nikkede kort som svar.
Theo fik hurtigt fat på et par blomstrede håndklæder og gav det ene til Zoey, så hun i det mindste kunne få tørret håret. Theo brugte det andet til at vride det værste vand ud af sit eget hår, før han smed det på gulvet og tørrede undersiden af sine sko, så godt han nu kunne.
”Lad os finde herren i huset. Jeg må hellere sikre mig at det er i orden, at jeg har taget en fremmed med hjem,” sagde han smilende til Zoey og åbnede den næste dør, der ledte ind til et stort køkken, hvor flere folk arbejdede. Nogle var i gang med at lave mad, en enkelt var i gang med at vaske op i en stor balje vand og sæbe. Alle hilste pænt på Theo og smilede venligt til Zoey.
”Jeg skal nok se om jeg kan finde noget tørt tøj til dig bagefter.” Lige meget om Gordon var i orden med det eller ej, kunne Theo ikke bede Zoey om at forblive i det våde tøj. Hun skulle jo nødigt blive syg. Han regnede ikke med, at Gordon ville afvise hende, specielt ikke lige i dag, hvor han var i godt humør efter en god periode med handel.
Theo gik gennem køkkenet og ud ad døren, der førte videre til en lang gang, med flere døre på hver side. Max kom løbende bag dem, overhalede dem og smuttede ind ad døren for enden til venstre, der førte ind til pejsestuen, hvor Gordon, en ældre mand med hvidt hår og hvidt skæg sad i en lænestol foran den tændte pejs. Theo stoppede op i døren og vendte sig mod Zoey.
”Vi kan også bare være ude i stalden, hvis du har det bedre med det..?” Sagde han, bare for at være sikker på, at Zoey nu også havde det fint med alt det her. Det var jo ikke ligefrem den mest traditionelle måde, at tage nye bekendte med hjem på.

Da hun var fulgt med ham og de var endt i vaskerummet tog hun et kig rundt, bare for at se hvordan det så ud. Hendes øjne betragtede omgivelserne lidt, før hun tog imod håndklædet Theo rakte hen imod hende. Så fik hun tørret det lange røde hår efter nogle minutter, det kunne nok godt have taget længere tid men nu havde hun bare tørret det lidt hurtigt. Hun var sikker på, at det ikke ville dryppe, og det var jo helt fint. Synet af ham der pludselig gik gennem køkkenet gjorde at hun fulgte efter, og imens hun gjorde det lyttede hun til ham. Det var pænt af ham rigtig meget, hun trængte hvist også til at få noget tørt tøj på, så hun ikke ville syg. Det var også blevet lidt koldt, regn blev bare koldere alt efter hvor lang tid der gik. Hun havde et smil på læben, og var glad for der var så mange der ville hilse på hende, og sendte dem alle et venligt smil, før hun fortsatte med at følge efter Theo.

"Det er virkelig pænt af dig Theo tusind tak"sagde hun og sendte ham et smil, hvorefter hun helt havde glemt at smide håndklædet fra sig, så hun havde det i favnen imens hun gik sammen med ham. Mon ikke hun kunne aflever det, eller lægge det et eller andet sted. Synet af manden fik hende til at blive nysgerrig, kun for at vide hvem han var, men alt hun skulle vide om manden havde Theo nok nævnt, eller ville hun nok få det at vide. Zoey strøg nogle våde hårtotter væk fra ansigtet så hun bedre kunne se ham. Det var heldigt at håret ikke var nær så vådt længere, så hun ikke havde dryppet hele vejen. Pejsestuen var ganske hyggelig, og manden så venlig ud, det fik hende nærmest til at ville gå ind og hilse på ham, men hun blev dog stående i døren ved siden af Theo"Hyggeligt at møde dem"hilste hun bare kort, for ikke at være uhøflig. 

Så lyttede hun til det Theo spurgte om, og hun vendte sig lidt hen imod ham, og lagde en hånd på hans skulder"Jeg vil meget gerne blive her sammen med dig, her er så hyggeligt, og jeg vil gerne se resten af stedet"sagde hun med et smil, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun stod med med blikket på ham, og hånden på hans skulder hvilket hun ikke håbede han havde noget imod"Jeg er glad for at i tager så godt imod mig"smillede hun glad, og strøg nogle flere totter væk fra ansigtet.

Theo skævede kort mod hendes hånd der blev lagt mod hans skulder, men tænkte ikke videre over det, da han hørte hvad hun sagde. Zoeys svar fik ham til at smile, for det var vel ingen hemmelighed at han foretrak at blive i huset. Her var varmere og det var bare en hyggeligere scene at lære hinanden at kende på, end stalden. Hele huset duftede også af mad, i modsætning til stalden der lugtede af noget helt andet. Theo havde vænnet sig til det, så længe han havde arbejdet for Gordon, men det kunne umuligt være specielt tiltrækkende for en kvinde som Zoey at være i.
"Selvfølgelig, det ville da være uanstændigt at efterlade en kvinde ude i regnen," sagde han smilende og nikkede let. Det var egentlig rigtig nok, men han ville selvfølgelig ikke åbne døren for hvem som helst.

Måske var det Theos fremtoning, eller også var Gordon bare i godt humør, for Theo nåede ikke engang at henvende sig til den ældre mand, før han selv henvendte sig til Zoey. Han rejste sig ikke fra stolen, men vendte overkroppen og lænede sig lidt frem, så han kunne se Zoey lidt an.
"Hyggeligt at møde Dem, frøken. Der er mad i køkkenet, hvis I er sultne," sagde han. Selvom der ingen venlighed var at se i hans ansigt, var stemmen varm og velkommende, men han sagde ikke mere, før han vendte tilbage til sin bog. Theo smilede og nikkede som tak til Gordon, da han ikke var i tvivl om, at det var hans måde at sige, at Zoey var velkommen til at blive.
"Lad os finde noget tørt tøj til dig," sagde han og tog forsigtigt fat i Zoeys ene hånd, håbede på at det ikke gjorde noget, inden han roligt trak hende med sig ned ad gangen. I et lille rum, der mest af alt lignede et kosteskab, lå der bunker af tøj på hylder. Alt tøjet var beregnet til de ansatte, men det var det eneste dametøj der var i huset, så Theo hev en hvid kjole med lange ærmer frem og rakte den til hende.
"Jeg skal nok vente med at komme ind til du har skiftet," smilede han og holdt den anden hånd frem, for at vise hvilken dør hun skulle ind af. Døren ledte ind til hans værelse, men han ville selvfølgelig ikke benægte hende et privat sted at skifte tøj, så han ville vente tålmodigt til at kunne skifte tøj selv. Hans eget lå i en gammel kommode inde på værelset.
"Jeg kan hente noget mad til dig, hvis du stadig er sulten? Max fik trods alt spist det meste af din frokost," grinede han.

Så det var Gordon som hun havde hørt om fra Theo, hun kiggede på ham og smillede høfligt til ham. Det lød til at hun var velkommen, og blev taget godt imod. Det havde hun også selv syntes, så det var vel kun godt. Han virkede da meget venlig, det var hvertifald det indtryk hun fik af Gorden, og kunne heller ikke være andet end venlig overfor ham. Det var rart at vide, at hun var så velkommen og også at hvis hun skulle blive sulten, så var der mad i køkkenet. Hun gav ham et nik som at hun havde forstået det han sagde, og at det enlig lød meget godt. Så sendte hun ham et større smil, og drejede hovedet hen imod Theo. Da han havde nævnt at de skulle finde noget tøj kiggede hun ned ad sig selv, ja det burde de virkelig for hun havde et kort øjeblik helt glemt at hendes tøj var vådt fra regnen. Det gode var at håret var tørt, men tøjet krævede nok lidt mere tid, og hun ville nødig blive syg. Da han så tog fat i hendes hånd, fulgte hun med som han trak hende med sig ned ad gangen. Det var ikke noget hun havde noget imod, og imens hun blev trukket afsted kiggede hun rundt på omgivelserne de kom forbi.

"Her er virkelig hyggeligt, jeg kan allerede godt lide at være her"sagde hun med et smil, og kiggede kort hen på Theo. Da de så pludselig stoppede op, fulgte hun ham med øjnene for at se, hvad det var han lavede. Synet af en hvid kjole med lange ærmer kom frem foran hendes øjne, og at han rakte den imod hende gjorde at hun tog imod den"Den er utrolig smuk"sagde hun og lagde hovedet på skrå. Kort lod hun hendes øjne betragte kjolen, ja den var faktisk ret flot, og om den så ville klæ' hende vidste hun ikke endnu, det kunne han måske fortælle hende. Medmindre der var et spejl i nærheden, men det betød ikke så meget for hende, fordi hun var bare glad for at få muligheden for at få noget tørt tøj på. Da han viste hvad dør hun så skulle gå ind ad for at skifte, nikkede hun og drejede lidt rundt, for at gå ind ad døren. Da hun kom derind stod hun stille og kiggede rundt, for at se værelset an. Det måtte være hans værelse måske, hun smillede og gik lidt rundt med den hvide kjole i favnen, før hun fik øje på et spejl. Så der var mulighed for at se hvordan kjolen ville sidde på hende, og om den ville klæde hende"Hmmm"mumlede hun for sig selv med et smil, før hun begyndte at trække det våde tøj af. Da hun fik alt tøjet af, trak hun i den hvide kjole, og da hun så fik den på kiggede hun ned ad sig selv, svajede lidt fra side til side, for at mærke efter hvordan den føltes at have på. 

"Wow"lød det bare kort fra hende, uden at tænke på om Theo kunne høre det, og hun gik så hen foran spejlet. Den så virkelig smuk ud, og hun betragtede sit spejlbilled lidt. Hun havde slet ikke troet den ville se så flot ud på hende, men hvid var åbenbart en god kontrast til det røde hår. Efter at have stået lidt foran spejlet vendte hun rundt, og gik hen mod døren til Theo"Du må gerne kigge nu"sagde hun med et bredt smil, og foldede så hænderne sammen bagpå ryggen, for at stå lidt afslappet og hun kunne mærke kinderne blev lidt røde. Sådan noget her havde hun ikke prøvet før, men det var pænt af ham at låne hende noget tøj, at det så var en utrolig flot kjole havde hun ikke regnet med"Ser det helt dumt ud"spurgte hun undrende, og kiggede ned ad sig selv og fjernede kort nogle hårtotter væk fra ansigtet. Det var nok også en god idé med noget mad, dog ventede hun med at sige til ham at hun var sulten, men det var også hyggeligt at spise sammen med ham, og selvom Max havde hygget sig med alt hendes mad næsten, så var hun sikker på at hun kunne få noget her på stedet, også i selskab med Theo.

Theo smilede for sig selv, da Zoey sagde, at hun godt kunne lide at være her. Han ville jo aldrig tvinge hende til at blive, men det var da stadig heldigt, nu når vejret ikke var helt så behageligt at være i. Han kunne høre vandet ramme ruderne, mens han stod i gangen, lænet op ad væggen og ventede tålmodigt på, at hun fik skiftet tøj. Det var gået fra at være en solrig dag, der var oplagt at bruge på markedspladsen med lutten, til at være en af de dage man typisk havde lyst til at bruge foran pejsen med et tæppe og en god bog. Sådanne dage kunne regnen være helt beroligende at lytte til. Han sukkede tilfreds over tanken, inden han skubbede den til side igen og stillede sig i døren, da han fik besked på at kunne kigge.
”Slet ikke, den klæder dig,” svarede han, idet han hurtigt lod blikket glide ned over hende. Det skulle jo nødigt se ud som om, at han stirrede for meget, men han var nu rimelig tilfreds over at have fået fat i den rigtige størrelse. Det var trods alt mange, mange år siden, at det havde været nødvendigt for Theo at finde tøj til en kvinde.

Theo trådte selv ind på værelset og gik over til den gamle kommode, hvor han åbnede den øverste skuffe.
”Jeg skifter lige til noget tørt, så kan vi gå i køkkenet og finde noget mad?” Sagde han, egentlig mest ment som et forslag, da han stadig selv var lidt sulten. Han bad hende ikke om at forlade værelset, for han var ikke specielt blufærdig, men hun havde selvfølgelig lov til at vende ryggen til eller vente i gangen. Engang imellem fandt han det en anelse skummelt at være i gangen, men kun fordi de mange malerier af Gordons slægt så ud til at følge en med øjnene, hvis man så på dem længe nok.

Han fandt en tør skjorte frem fra den øverste skuffe og et par bukser fra den nederste. Selvom han ikke havde bedt hende om at forlade værelset, valgte han alligevel at vende ryggen til hende da han smed de våde bukser og den våde skjorte, mest for hendes skyld. Hun lod ikke til at være sart, men det var vel ikke så høfligt at smide tøjet foran en ung kvinde.
”Vi kan spise i køkkenet, eller vi kan tage noget med tilbage til værelset, hvis du hellere vil undgå alle damerne. De er flinke nok, men de kan være lidt nærgående,” sagde han og grinede kort, mens han fik trukket de tørre bukser på og derefter fik trukket skjorten over sig og lukket knapperne. Det var ikke nødvendigvis en dårlig ting, at dem der arbejdede her, var lidt nærgående, men han tænkte at Zoey måske gerne ville undgå, at skulle svare dem på en masse, personlige spørgsmål.

Lidt røde kinder kunne hun ikke undgå at få ved hans ord, om at kjolen klædte hende. Så imens han klædte om, havde hun i få minutter bare stået og stirret hvilket gik op for hende hurtigt, og hun vendte sig så lidt rundt. Han virkede til at tænke meget over at være høflig overfor hende, hvilket også var sødt og pænt af ham. Det ar ikke så tit hun havde oplevet det, men det gav hende da et smil på læben over hans høflige opførsel. Så stod hun med ryggen til ham, og kiggede lidt rundt på de omgivelser der nu var at se, og her var faktisk meget hyggeligt. Hun var ikke helt sikker på, hvornår hun skulle vende sig fordi var han færdig med at klæde om, måske skulle hun gå ud fra det, eftersom hun hørte han snakkede til hende.

"Det lyder som en god idé, det vil jeg meget gerne jeg er også blevet sulten"sagde hun med et smil, og så besluttede hun sig for vende sig rundt, så hun stod og kiggede på ham. Hun kunne så slet ikke lade være med at grine over hans ord om damerne godt kunne være flinke, men også nærgående. Det lød som nogle gode forslag som han gav hende, om hvor de skulle spise, og hun kiggede på ham"At spise på dit værelse lyder nok som den bedste idé"sagde hun og lagde hovedet en smule på skrå, og kiggede så ned over Theo. Efter nogle minutter var hun nød til at komme tilbage til sig selv, for en flot mand som Theo var nærmest svært at kigge væk fra.

Hun gik hen mod udgangen af døren, men havde slet ikke set sig for, så hun snublede over noget tøj der lå på gulvet"Iih!"råbte hun bare og væltede ind mod Theo. Uheldig ja det var hun uden tvivl, og vidste slet ikke om hun væltede dem begge ned på gulvet, eller om hun var heldig at Theo greb hende. Måske hun burde undskylde for det, for det var da godt nok typisk hende.

Theo nikkede og smilede, som Zoey gik med til hans forslag om at spise på værelset. Det var også hans første valg, da han ikke rigtig orkede en masse spørgsmål fra kvinderne, der højst sandsynligt ville handle om hans forhold til Zoey. Eller at de i hvert fald mente at han burde have et forhold til Zoey, for han så udmærket godt deres hentydende blikke, da han tog Zoey med gennem køkkenet før.
Han kunne ikke lade være med at lægge hovedet let på skrå og kortvarigt følge hendes blik, som det gled ned over ham. I et øjeblik var han nervøs for at have et eller andet siddende, men da der intet var at se, gik det straks op for ham hvorfor og han kunne ikke lade være med at smile lidt bredere. Det var da altid rart at vide, at andre fandt en pæn og det var bestemt også gengældt, for man kunne da ikke komme udenom, at Zoey også var en køn kvinde.
Theo gjorde klar til at gå ud af værelset og mod køkkenet, men inden han overhovedet nåede at tænke tanken, var Zoey på vej mod ham i et fald. Selvfølgelig forsøgte han at gribe hende, men Theo var en splejset fyr og uden at være forberedt på det, måtte de begge tage faldet mod gulvet, som de ramte med et bump lige efter. Theo tog det imod det meste, da han ramte gulvet, men Zoey landede lidt blødere, oven på Theo, der i sin fejlede redning havde lagt en arm om hende.
"Arh.." Mumlede han, som han rømmede sig og tog sig til baghovedet med den frie hånd. Der gik dog ikke mere end et par sekunder, før det gik op for ham hvordan han egentlig lå, med Zoey i armen.
"Oh, det beklager jeg," sagde han i et lettere akavet smil, egentlig som undskyldning over at han stadig havde en arm om hende, men han fjernede den ikke. Han gjorde heller intet for at give tegn til at rejse sig, for det ville betyde at han skulle skubbe Zoey af sig, og det synes han heller ikke ville være pænt gjort.
"Vi kunne også bare hente mad senere og så... Blive her? Og snakke?" Spurgte han, før han endelig slap grebet om hende og i stedet lagde albuerne i gulvet bag sig som støtte, da han løftede overkroppen en anelse. Så kunne Zoey også endelig rejse sig. Det var ikke fordi han ikke stadig var lidt sulten, men han ville egentlig helst undgå en masse spørgsmål og hentydninger fra damerne i køkkenet, så han kunne lære Zoey at kende alene.

Lyden af et bump da Theo ramte gulvet fik hende til at have lyst til at rejse sig hurtigt op, så det ikke skulle gøre mere ondt på ham. Ikke fordi hun var så tung som sådan, men det var nok hårdt for ham hvis han skulle have hende ovenpå sig i alt for lang tid. Det var også som om hun ikke havde lyst til at rejse sig op, fordi han havde lagt en arm rundt om hende, hvilket et smil til at vokse sig over hendes ansigt. Det var som i øjeblikket lå hun faktisk afslappet ovenpå ham, og tanken om at rejse sig havde hun slet ikke. Hun burde måske tænke noget i den stil, men nej at ligge her ovenpå Theo var faktisk hyggeligt, og hans nærvær var rart, så hun ville ikke rejse sig fra ham. Dog var hun også glad for at han ikke havde skubbet hende af sig, for det betød vel at han heller ikke ville have de skulle rejse sig, og have hende væk fra sig. 

"Det skal du ikke beklage, det var mig der var klodset"sagde hun og rødmede lidt imens hun drejede ansigtet væk fra ham. Ja klodset det var hun helt klart, og det endte da også tit ud i sådanne situationer som den her, hvilket var typisk. Men på den anden side, var det faktisk hyggeligt nok på en underlig måde. At han havde armen om hende gav en form for tryghed, men det var heller ikke noget hun ville sige til ham, det ville sikkert bare gøre at hun ville rødme endnu mere. Hun sendte ham et smil, og betragtede ham lidt før at hun hørte hans foreslag. Det fik hende til at tænke lidt, ja hun var heller ikke så sulten lige nu, og kunne sagtens undvære noget mad. Det var også som om han tænkte på noget, måske det var kvinderne og deres spørgsmål om ham og hende, eller andet. Skulle hun spørge ham om det, eller lade det være lidt, det var ikke lige noget hun var sikker på i øjeblikket, men lod være for det var nok ikke så vigtigt. 
Det kunne jo være han ikke gad snakke om det, men hun var dog en smulen nysgerrig omkring det hele.

Så rejste hun sig op, og sad overfor ham nu, imens hun strøg nogle hårtotter væk fra ansigtet, så hun bedre kunne se ham"Det lyder som en rigtig god idé"sagde hun og lagde hovedet på skrå imens hun så kiggede lidt rundt før hendes blik faldt på ham igen. Iført hans skjorte kunne hun godt mærke kinderne blev lidt røde, hvilket hun prøvede at ryste af sig. Selvom det nok også virkede underligt at hun bare sad og rystede på hovedet lidt"Theo fortæl mig noget omkring dig selv"fløj det så ud ad hendes læber med et smil på læben, og med hendes øjne hvilende på hans ansigt.'


//Sorry mange gange for det langsomme svar <3//

Jo længere tid de blev liggende på gulvet, jo mere akavet blev det, for der var ingen af dem der havde travlt med at rejse sig. Måske det kun var Theo, der langsomt begyndte at finde det mere og mere akavet, fordi han trods alt ikke havde været så tæt på en kvinde i lang tid, og da slet ikke en der stadig var så fremmed. Det var stadig ikke det, der fyldte mest. Hvis det var, havde Theo flyttet armen, der stadig lå omkring Zoey, for længst.

Det var først da Zoey rejste sig, at Theo endelig fjernede armen fra hende og han kom også selv op at sidde. Han rettede lidt på skjorten, der havde sat sig lidt skævt efter faldet, men håret, der sad lidt alle vegne, tænkte han ikke det mindste over at rette på.
"Oh, øhm.." Var det første der lød fra Theo, da han kort overvejede hvad han skulle fortælle. Det var jo ikke ligefrem fordi han kunne fortælle noget, han selv synes var videre spændende, men okay. Han kunne vel starte fra en ende af.
"Jamen øh. Jeg kom til Medanien for 7 år siden, hvor gårdens herre var så venlig, at give mig arbejde i stalden. Jeg har arbejdet og boet her lige siden. Som du allerede har set, tager jeg ofte en tur ned til markedspladsen og spiller lidt for lidt ekstra krystaller. Og for at få et smil frem hos de handlende," sagde han, mens han rejste sig fra gulvet og rakte en hånd ned til hende, så han kunne hjælpe hende op. Derefter ville han sætte sig hen på sengen i stedet. Der var lidt blødere, end på gulvet. Han gjorde også tegn med en kort håndbevægelse til Zoey, om at hun kunne følge med og sætte sig samme sted, hvis hun ville.
"Men jeg vil nu hellere høre lidt om dig, Zoey. Jeg er næsten sikker på, at jeg ville have lagt mærke til det, hvis du sang på markedpladsen hver dag. Så hvad laver du egentlig? Arbejder du et sted på markedspladsen?" Spurgte Theo med et lille smil, og med en ganske interesseret tone. Det var ikke ofte at Theo rendte ind i folk, han oprigtigt gerne ville bruge tid sammen med. Det var helt sikkert Zoeys sangstemme, der havde vækket hans interesse til at starte med.

//Helt i orden, jeg venter gerne <3

Da han begyndte at fortælle om ham selv lyttede hun med et smil på læben, imens var hendes øjne fastlåst på ham. Hun så heller ingen grund til at kigge væk, hvofor skulle hun også det. Det ville også være uhøfligt at kigge væk fra ham, især når han jo kiggede på hende og var igang med at fortælle hende noget. Hun rettede sig lidt så hun sad bedre imens hun lyttede koncentreret til ham. Da han nævnte at han spillede lidt for at tjene nogle ekstra krystaller gav hun ham et nik med hovedet, mest som at det havde hun fornemmet, dog kunne hun godt lide hans musik. Det lød virkelig godt, og det var noget hun sagtens kunne lytte til flere gange, ja næsten hele tiden. Det gav en ro, og det var nogle smukke toner helt bestemt.

"Du spiller virkelig godt, og jeg kan godt lide dit smil, det smitter"sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå, hvoefter hun sendte ham et stort smil. Hun strøg nogle hårtotter væk fra ansigtet, og kiggede så ned mod gulvet, hun valgte ikke at sige noget mere, hun smillede bare for sig selv. Det kunne måske godt se ud som om hun betragtede gulvet, men det gjorde hun ikke, og da hun så løftede hovedet for at kigge på ham igen så hun hans hånd. Hun løftede et øjenbryn kun fordi hun slet ikke havde set det komme, ikke lige set at han ville gøre det. Det var pænt af ham, og hun tog imod hans hånd så de kunne rejse sig fra gulvet. Hun satte sig ved siden af ham på sengen, endda tæt op ad ham så hendes skulder mødte hans. Så lagde hun hvovedet ned på hans skulder imens hun betragtede omgivelserne lidt"Jeg kan umuligt være interessant"sagde hun så nærmest med viftende hånd bevægelser imens hun grinede en smule. 

Den røde farve i kinderne begyndte at komme frem, og det var som der pludselig blev lidt varmt. Hovedet drejede hun væk fra ham kort, hun var måske lidt genert over at andre skulle se hende rødme. Så tænkte hun lidt imens hendes blik havde mødt en flot væg, eller ja noget random havde hendes blik bare faldt på. Men hun burde måske starte med at fortælle om hende, så hun drejede hovedet lidt hen mod ham"Jeg har boet i Medanien hele mit liv nærmest, og jeg plejer aldrig at synge på markedspladser heller ikke imens der er en der spiller"sagde hun og blinkede til ham, så tænkte hun lidt om der var mere hun kunne svare på, og fortælle. Han havde spurgt hende om mange ting, så hun måtte vel hellere svare på det hele. Det ville kun være høfligt at gøre det"Jeg arbejder ikke på markedspladsen, men jeg nyder at være der, der er fredeligt og hvis jeg havde hørt dig spille hver dag ville jeg nærmest føle jeg drømte og var afslappet fordi din musik er så smuk"sagde hun med en ærlig stemme, hvorefter hun sendte ham et smil.

//awww <3//

//Forlader tråden grundet manglende krea til Theo.
Vi skrives bare når du er frisk igen, vil altid gerne finde ud af noget nyt! :3

//Fordi jeg skulle skrive noget før jeg kunne forlade xD//