Liv rystede på hovedet og tsk'ede lidt.

"Hvad er det også for en måde at behandle børn på?" sagde hun, mest til sig selv, men smilede så til ham. "Jeg tror, vi skal have fedet dig lidt op, så du har lidt mere at stå imod med, min skat. Hvad kunne du tænke dig? Sig, hvad du vil have, og så skal jeg give dig det."

Hvorfor hun netop havde kastet sin kærlighed på Cole, vidste Liv ikke helt selv, men hun kunne generelt slet ikke håndtere børn, der var kede af det eller i knibe, og slet ikke når disse børn var smukke, unge drenge som Cole. Hun måtte redde dem, måtte give dem alt, hvad de vil have og sørge for, at de aldrig led nød igen. Ihvertfald ikke så længe de var under hendes beskyttende vinger.

Der havde bare ikke været pengene til det, hvilket Cole kunne forstå, især da han kom ud på egen hånd. De fik jo sådan hovedsageligt nok til at vokse og arbejde med, men det var nok ikke hvad en af Livs stand ville mene var i orden. Det var bare hverdag for Cole, og ærligtalt var han ikke klar over hvor godt det ville være faktisk at få lov til at spise hvad han kunne.

Han gnavede sig lidt i sin underlæbe som han tænkte hvad han egentlig gerne ville have, og der var bare kun et ord der dukkede frem i hans sind. Kød. Det var ikke ligefrem det han havde fået mest af, men når han havde fået havde han også nydt det. "Hvad som helst med kød?" kom det lidt tøvende fra ham. Det var trods alt ikke det billigste at købe, men hun havde jo sagt hvad som helst.

Åh, naturligvis. Den lille stakkel havde sikkert ikke fået andet end kartofler og klar suppe hele sit liv. Liv var næsten på grådens rand, men hun tog sig i det. I stedet smilede hun og klappede Cole på hovedet.

"Så er det dét, du skal få," sagde hun og gik straks i retning af byens fineste spisested. Hun skiftede dog hurtigt mening; Nej, Cole ville sikkert ikke føle sig tilpas der, og desuden var deres portioner alt for små til at kunne mætte en sulten dreng i voksealderen. Liv satte i stedet kursen mod en knapt så fin kro, men som til gengæld var kendt for deres gode mad, der kom i store portioner.

Hun marcherede direkte ind i kroen, uden at se sig omkring, og satte sig ved et bord ved vinduet, så de havde udsigt til gaden. Hun havde været her før med Falk, der også kunne spise godt, så de kendte hende.

"Goddag, frøken Liv," sagde krofatter, da han kom hen til bordet og bukkede, mens han gned sig lidt nervøst i hænderne. "Hvordan kan jeg været til tj--"

"En lammekølle," afbrød Liv ham. "Og stegte gulerødder. Og et glas mælk og et glas vin."

"Eh," sagde krofatter, "en hel lammekølle?"'

"Stammede jeg?" spurgte Liv uden at se på manden.

"Nej, nej! Undskyld, frøken Liv! Naturligvis, en lammekølle! Vi har netop stegt en her til morg--"

"Udemærket," sagde Liv og vendte så sin opmærksomhed mod Cole med et varmt smil. "Nu skal du bare spise alt det, du kan."

Det var nok meget godt at Liv ombestemte sig oma t tage Cole til at fint spisested. Kroer havde han trods alt været på, men det var sjældent at han havde haft råd til at købe særlig meget. Et par gange havde han arbejdet i en, så måltid var inkluderet, men han blev ofte hurtigt fyret. Kroer med voldsomme typer duede ikke når man var en ildelemental der ikke kunne styre sin ild, så den blussede op ved de mindste konflikter.

Kroen de kom ind på var hyggelig. Ikke ligeså klam som nogen af dem som Cole havde arbejdet på, og med bordet over ved vinduet var det nemt at glemme alle de ubehagelig ting han ellers havde oplevet i kroer. Ikke fordi han var traumatiseret, men han var altid lidt anspændt omkring flere mennesker. Desuden var der ikke alt for mange mennesker på denne her tid af dagen heldigvis.

At sige til en dreng, der sådan set stadig ikke helt var komme ud af voksealderen, kunne være en farlig ting. Cole var i hvert fald ganske god til at få meget mad i sig inden at det blev for meget. Men det havde han som sagt aldrig rigtig fået lov til.

Han prøvede at forme et par ord, men han var ikke helt sikker på om han ønskede at protestere eller hvad han ville. Til sidst kom smilet bare tilbage på hans læber, et taknemmelig smil. ”Okay.” Det ville være rart for en gangs skyld at være mæt.

Liv smilede og lænede sig lidt frem for at blidt stryge to fingre over Coles kind.

"Jeg kan jo ikke have, du går og er sulten hele tiden," sagde hun og blinkede hemmelighedsfuldt til ham. "Så kan du jo ikke passe dit arbejde ordentligt."

Liv havde stadig ikke helt besluttet sig til, hvad Coles arbejde skulle være. Hun syntes, det ville være spild bare at sætte ham til at gøre rent. Hun ville hellere have en højre hånd, en som fulgte hende overalt og holdt hende med selskab og hvad hun nu ellers havde brug for. Derudover ville det jo være praktisk at have en fyr ved hånden, der kunne lave ildmagi. Cole skulle bare lige blive lidt bedre til at styre den, men det kunne han vel lære.

"Nu skal du bare spise," sagde hun, da maden kom lidt efter. Et stort fad med dampende varmt og perfekt rosa lammekød og stegte gulerødder blev båret ind til bordet. Det duftede af krydderurter og hvidløg. Liv fik sit glas vin, og Cole fik det glas mælk, Liv havde bestilt til ham.

"Skål, for godt samarbejde," sagde Liv og løftede sit glas med et smil.

Cole nikkede lidt, og et rigtig smil bredte sig på hans læber. Han løftede sit eget glas med mælk, og klinkede det med Livs, før at han gik igang med sin mad foran sig.
Selvom Cole var bekymret for det arbejde han ville ende med at lave, og det fine tøj Liv gav ham, så skulle det nok i sidste ende gå, og Liv havde med alt sandsynlighed fået en tjener for livet, hvis hun forsætte med at behandle ham pænt.

//Afsluttet