v0idwitch 02.12.2018 01:14
Ember var lille ved siden af Avior, der straks satte efter hende og med sine lange ben på ingen tid fik indhentet hende. Han gjorde ikke noget for at få hende til at stoppe, for han gik ud fra, at hun gik i den retning de skulle - alt andet ville jo være spild af tid og ressourcer. Men han holdt sig på siden af hende, imens de gik.
"Det er jo ikke min skyld, at jeg ved bedre end dig," argumenterede han, lidt roligere denne gang, fordi han ikke brød sig om hvor ophidset hun var blevet.
"Er du slet ikke nysgerrig efter at vide, hvad du kan? Har du bare tænkt dig at gætte det selv, efterhånden? Er det ikke irriterende? Hvor gammel er du efterhånden, 100 år? Det er da længe at vente på at regne sin evne ud."
Avior var endnu ikke så bekendt med menneskealdre, eller aldre på nogen som helst væsner for den sags skyld, så det var et helt skud i tågen med Embers alder, men hun kunne være 5 år gammel og han ville stadig syntes at hun var underlig, hvis ikke hun havde regnet sine evner ud endnu. For ham var det jo indlysende, ikke bare hvad hans egne evner var, men hvad alles evner var, og han havde det svært med empati, inklusiv at forestille sig hvordan folk uden hans evner havde det.
Lad os svæve nu; Være noget, blive til noget, aldrig spare på noget, aldrig bede om noget, men tage noget; stjerner på himlen