Samera sendte hende et sympatisk smil. 
"Du ville ikke være nød til at løfte en finger, Jacklyn. Jeg ville gøre det hele. Alt du skulle gøre ville være at kalde mit navn." Sagde hun, mens hun skævet blikket ned af. 

"Du er også velkommen til at kalde mit navn, hvis du bare har brug for at snakke, har brug for en ven?.." Samera kunne mærke hendes kinder blev let pink mens hun kigget ned. 

Jacklyn trak vejret ind og pustede så roligt ud, hun skulle lige gennemtænke hvad hun skulle sige når hun kom hjem: "Hvad siger jeg til Gilbert?" spurgte hun.
Hvad skulle hun dog sige nu hvor hun havde været væk noget tid, hvis han nu var virkelgit sur? HUn håbede virkeligt ikke at barnepigen var gået hjem for i dag, hun kunne slet ikke bære tanken om hvis Gilbert ikke tog sig ordenligt af Althea, hun var jo så lille og uskyldig.

"Jeg... Det er virkeligt pænt af dig" sagde hun og kiggede i mod kvinden: ”Jeg ved ingenting om dig" konstaterede hun med en rolig stemme, ikke fordi at hun var irriteret over det.
Men det var lidt underligt at stå overfor en kvinde der virkede så rolig og tætknyttet, uden at de nærmest kendte hinanden, hun anede slet ikke om hun oprigtigt kunne tage kvindens venlighed, som en håndsudrækning.

"Hvad vil du vide? Jeg var født til at gifte mig med en mand jeg hadet, og efter mange års fangeskab fandt jeg endeligt min egen frihed...nej, ikke fandt..vandt." Samera smilede lidt ved tanken om hendes mester på gulvet af hans bibliotek, med en kniv i maven og blod over det hele. 

Samera gravet ned i en saddel taske hun gemte under hendes kjole og fandt nogle te-poser. Hun havde haft dem liggende for duften, men hun så bedre brug til dem her. 
Hun ragte dem over til Jacklyn. 
"Sig til ham at du er ked af at du gjorde ham vred, og at du har hentet te til ham, fra Rubinien."
Duften af te'en var stærk, frugtrig og nærmest fortryllende. Samera var ked af at skulle af med dem, men hun vidste det ville være nemmere at få nyt te end at få en ny ven.

Jacklyn lod en hånd hvile på sit hoved, hun havde noget hovedpine men svimmelheden var heldigvis forsvundet. Hun kunne slet ikke overskue tanken om at Gilbert måske ville gå amok over hun havde været væk, og han ville da helt sikkert undre sig over hvor hun havde været henne.
"Jeg er ikke klar til at være et ondt menneske" sagde hun i en forsigtig stemme, som barn havde hendes far fortalt hende mange historier om hvordan man solgte sin sjæl til dæmonerne hvis man begyndte at gøre onde gerninger, og hun ønskede bestemt ikke at sælge sin sjæl til ondskaben, hendes godhed kunne ingen i det mindste tage fra hende.

"Jeg, jeg skal prøve" sagde hun i en mild stemme og smilede forsigtigt til kvinden: "Det er virkeligt pænt af dig, tak for alt du har gjort" sagde hun roligt.
Dog vidste hun ikke helt hvordan hun kom hjem igen, og hun håbede virkeligt ikke at Gilbert havde tænkt sig at gøre livet surt for hende, trods alt gjorde hun alt hvad hun kunne for at gøre ham glad, selvom hun i kroppen kun kunne finde et inderligt had til ham.

"Der er intet ondt ved at forsvare sig selv og dem man holder af." Samera's stemme var fyldt ed stærke følelser for dette specifikke emne. 


"Hvis du har brug for min hjælp, eller mit venskab, så kald på mig. Jeg har flere breve at levere, men du kan kalde når som helst og jeg vil komme så hurtigt jeg kan." Samera smilede til hende og gav hende et kort kram. 
"Pas på dig selv." Hvisket hun til Jacklyn.

Jacklyn kiggede på hende med et forsigtigt blik og nikkede så: "Jeg skal gøre mit bedste" sagde hun i en rolig stemme og kiggede i mod døren, hun håbede virkeligt at Gilbert slet ikke havde opdaget hun var væk, hun kunne slet ikke overskue tanken om at han stod derinde og var vred på hende.
"Tusinde tak for alt din hjælp, den værdsætter jeg" sagde hun og smilede til den fremmede kvinde, det var virkeligt pænt af hende.

Hun nikkede roligt til kvinden, nu vidste hun da hvor hun kunne søge hjælp hvis hun kom i knibe. Men det ændrede jo ikke på det faktum at hun ikke havde et sted at flygte hen.
Hun smilede og gik så roligt ind af døren, hun måtte bare sikre sig at alt var okay.

//out