Cayden fulgte Bandorion med blikket, da han trak sig væk for at stille glasset fra sig, og hans læber var spredt i et smil, da Bandorion kyssede ham igen. Han havde ikke brug for at svare, når Bandorion så ivrigt kyssede ham.

"Kom her," bad han imod Bandorions læber, og uden at vente på at fyren gjorde som han blev bedt om, lagde Cayden en hånd under Bandorions lår og trak ham ind til sig og op på sit skød. Havde han vidst hvor ung Bandorion var, ville han have taget det langsommere, men han havde ingen ide, og han havde et konstant ønske om at få ham tættere på sig, som kun blev delvist opfyldt af at få Bandorion op på sit skød. 

Cayden behøvede ikke at tage det langsommere for Bandorions skyld. For selvom han måske endnu ikke var en voksen i elveres øjne, så havde han nok seksuel erfaring. Hvilket betød at han da også godt selv vidste hvad ville have ud af det, og hvor hurtigt han ville have det.

Han lod Cayden gøre som han ville med ham, hvilket betød at han nu sad fint på skødet af Cayden. Det krævede dog stadig lidt at han fik sat sig ordentlig til rette der, hvilket han ikke var meget for, da det betød i hvert fald for et par sekunder at give slip på kysset. Han gjorde det eventuelt. Så han havde et ben på hver side af Cayden, og deres nedre regioner var også farligt tæt på hinanden. Det føltes dog ikke helt nok for Bandorion endnu. Hvilket gjorde at hans hænder gled ned under Caydens trøje, for at mærke den bløde hud der ellers var at føle der. Eventuelt skulle den trøje i hvert fald af.

Bandorion sad perfekt på Caydens skød, og under Caydens trøje fandt han et sæt hårde mavemuskler, som Cayden gerne spændte lidt ekstra i for elverdrengens skyld. Han smilede i deres kys, for efterhånden var det ikke kun hans mavemuskler, der var hårde.
Cayden lagde sine hænder om knægtens hofter og ledte ham længere ned og ind i sit skød, for at få ham op, hvor de begge kunne mærke det.

"Vi skal skynde os, hvis du gerne vil hjem inden farmand opdager at du er væk," jokede han lavmælt ind imod Bandorions læber uden at slippe dem og brugte begge hænder til at åbne hans bælte. Alt ved Bans opførsel fortalte ham, at han ikke havde noget imod at de tog de næste par skridt, eller at de tog dem hurtigt.
Cayden tænkte ikke seriøst at der var nogen, der på den måde holdt øje med hvor længe Bandorion var væk, men sagde det kun for at drille ham med hvor unge elvere altid så ud.

Veltrænet. Det var alligevel noget som Bandorion kunne værdsætte. Det kunne godt være at elvere generelt var ganske slanke, men det var ikke alle der var interesseret i at opbygge mavemuskler på denne måde. Og folk i Balzera var ofte for fattige til at få de nødvendige proteiner til at have mulighed for det, uden de blev helt skravlet.

At mærke hvordan Bandorion allerede havde hjulpet Cayden med at blive hård, fik næsten hans mave til at boble, og han var næsten også ved bare at lade kommentaren slippe afsted. I stedet for lænede han sig tættere på Caydens øre.
”Jeg har ikke travlt med at komme hjem,” hviskede Bandorion og tog forsigtigt fat i øreflippen med sine tænder, for at bide den blidt. Han blev der dog ikke langt tid, som at han rykkede sig lidt tilbage, for at forsøge at få trøjen af Cayden.

"Det er jeg glad for at høre," svarede Cayden hviskende, og mente det kun endnu mere oprigtigt, da han følte Bandorions tænder bide ned om sin øreflip.

Han lænede sig frem, væk fra ryglænet, da Bandorion hev i hans trøje, men hjalp ham udover dét ikke med at få den af. Knægten klarede sig også fint nok alene og øjeblikket efter kunne Cayden hive ham ned i endnu et kys, der kun fik lov til at vare indtil Cayden havde fået fat om Bans trøje og insisterende hev den af ham.

Nonchalant smed han den fra sig bag sofaen, inden han trak ham ned i endnu et kys og lod sine hænder vandre over fyrens nøgne overkrop. Han var blød og hans krop fortsat fremmed på sin elviske manér, og Cayden fik lyst til at bide i den og efterlade mærke overalt. Dæmonen i ham var svær at tæmme og han opførte sig kun pænt fordi han følte at han stadig var nødt til det.

"Kom her," hviskede Cayden, inden han uden anden advarsel smed Bandorion ned ved siden af sig på sofaen, så han kunne tage fat om fyrens bukser og hive dem af ham. Havde han mistænkt at han en dag ville forelske sig, ville han have inviteret ham med op i seng i stedet, men for nu var han kun liderlig.

Bandorion var mere en glad for at få mulighed for at få hud mod hud kontakt med Cayden. Det var nemt at glemme sig selv i nydelsen af bare at være sammen med en anden person. Kvinde eller mand, selvom der var noget omkring den stærke måde mænd kunne Bandorion, der bare fik ham til at smelte.
Både trøje og bukser blev hevet så let af ham, og efterhånden lå han helt nøgen under Caydens blik.

//Censur? xD

Cayden tog sig god tid til at blive færdig med Bandorion. Den yndige elver fortjente at blive behandlet som en prins, og Cayden gik til ham, som blev han betalt for det. At se Bandorion nyde det, var hvad der fik Cayden til at nyde det, og da han var færdig med ungelveren, havde de for længst bevæget sig fra biblioteket og ind i soveværelset.

De lå ned, side om side, og Cayden strøg kærligt en hånd igennem Bans gyldne, svedige hår. En bevægelse af hengivenhed, der ikke var faldet Cayden ind siden sin hustrus død. Men det tænkte han ikke på i øjeblikket - han tænkte kun på, hvor guddommeligt smuk Bandorion var.

"Lad være med at tage hjem i nat," bad han og lod sin hånd glide ned om Bans hage, som han blidt holdt fast, imens han let kyssede elverens læber. Det var ikke længe siden han havde lovet Ban at følge ham hjem inden mørkets frembrud, og han holdt stadig fast i at han ville gøre det, hvis det var det den unge fyr ville, men pludselig ville Cayden langt hellere holde ham hos sig. "Jeg lover dig en bedre nat, end du ville få hjemme hos farmand," lokkede han, og trak i en dyne for at få den over Bandorions krop, bekymret for at han skulle fryse, når de ikke længere var i biblioteket med den brændende pejs. 

Det var ikke ofte at Cayden blev så altgennemtrængende blød som han var lige nu, og i dette øjeblik kunne Bandorion bede ham om hvad som helst og få det - Cayden ville føle at han fortjente det.

Det var er et stykke tid siden at Bandorion sidst havde haft mulighed for at give sig hen til lysterne, så det var ikke underligt at han var en anelse øm, men også træt, da de endelig var færdige. Men han havde det godt, virkelig godt, især med den varme krop som stadig lå ved siden af ham.
Lige nu var Bandorion også blid som et lam, og han tog glædeligt imod det noget langsommere kys fra Cayden. Deres tid sammen var trods alt hurtigt blevet passioneret, så det var rart at de lige nu tog det i et langsomt tempo.

Da Cayden prøvede at lokke Bandorion til at blive, kiggede han med sine egne sølv-grå øjne in i Caydens. Han vidste godt at han måtte tage tilbage til Elverly, selvom der ingen far var, men at blive her, lød bare lidt for lokkende.
Hans ene hånd, kærtegnede blidt Caydens mave, mens han tænkte over det. ”Et par timer til eller fra gør vel næppe den store forskel,” sagde han så endelig. At det var en hel nat var en anden sag, men lige nu var Bandorion ligeglad med hvor sur Askfay eller nogen af de andre elvere ville blive.

"Næppe," gentog Cayden smilende, på trods af at han mistænkte at der ville være nogen i Elverly, der lagde mærke til at han ikke kom hjem. Det kunne lige så godt have været banditterne fra tidligere der havde taget ham med sig, som det kunne være en elsker som Cayden, og var der nogle spejdere blandt elverne der havde fundet de gennemhullede lig Cayden og Bandorion havde efterladt sig, ville bekymringen for Bandorion næppe blive mindre. Men nu var Bandorion overtalt, og Cayden var ligeglad med, hvor store problemer fyren ville få, når han kom hjem. Des strengere de var ved ham i Elverly, des nemmere ville det blive for Bandorion at se, hvor godt han havde det hos Cayden, der behandlede ham som den prins han lignede.

Da de vågnede dagen efter, fulgte han ham som lovet tilbage til hvor han havde fundet ham, kyssede ham farvel, og lovede at komme igen, hvis Ban havde lyst til at se ham, inden han teleporterede sig væk igen.