Zari havde stirret længe, tavst og anspændt på Ileana indtil hun vendte sig om og satte sig på hug. På trods af det ændrede blik i hendes øjne, bed slaven sig mærke i det voldsomt omskiftelige humør. Det tydede ikke godt for hendes fremtid.. Ikke at hun på noget punkt troede at det at være slave for en vampyr på noget punkt kunne ende godt.
Sætningen der blev sagt forvirrede hende kort. Hvorfor ville hun opføre sig godt overfor hende når hun ikke fortjente det? hun havde intet gjort for at gøre sig fortjent, hverken til at blive reddet fra mændene eller fra øremærket, end ikke til maden eller den kappe hun bar over sine skuldre. 
Af en eller anden grund følte hun sig pludselig tynget ned af en mental barriere. En barriere som skreg af hende at hun skulle gøre sig fortjent. Blikket gled kortvarig mod maden, derefter tilbage på Ileana da denne kærtegnede hendes øre.
Hu nikkede igen, tavst som før, da hun blev beordret tilbage i sin ræveskikkelse. Ikke noget der tog synderlig lang tid for Zari der var temmelig vant til at befinde sig i skikkelsen. Selvom hun nu godt anede hvad der lå for hende.
Et kort lille suk forlod den lille ræv da hun mærkede snoren igen komme om halsen, hun kæmpede dog ikke imod, men satte sig i stedet ned ved bordet som hun blev bundet til og betragtede fruens værk. Dog kunne hun ikke undgå at give et lille spjæt da det gemte brød pludselig dukkede frem af kappens folder igen. Uvilkårligt lagde hun ørerne tilbage og søgte væk fra hånden der kom ned. Kun for at ligge brødet på bakken med den resterende mad og vand.   De lange ører vippede frem og tilbage.  Indtil Ileana havde lagt sig i sengen og pludselig blev fuldstændig tavs. Ikke engang blod i ørerne kunne høres.
Det blev en lang dag for Zari der ikke rigtigt turde ligge sig til at sove. I stedet brugte hun tiden på at betragte den sovende vampyr, tænke over sine muligheder, chancer for overlevelse. Og skiftevis spise af den kolde mad, drikke lidt af vandet og trippe frem og tilbage på det lile plads snoren gav hende af rækkevidde. 
Da aftenen begyndte at bryde frem havde hun endelig givet sig hen til at ligge på kappen, med halen puttet op om sig, dog stadig holdende sig vågen, betragtende snoren foran hendes snude. Det kunne være så let for hende at gnave den over, men hvad så derefter? hun ville ikke have mulighed for at få halsbåndsdelen af hvilket holdt hende låst i skikkelsen, og hun kunne derved heller ikke få fat i nøglen eller bruge den i låsen. 
Et tungt langtrukkent suk forlod det lille dyr.  

Ileana sov let. Det var sjældent at hun sov tungt, men i dag sov hun endda en smule mere let end hun plejede, da der var en fremmed i rummet. Men hendes logiske side beroligede hende med, at slaven var bundet og ikke kunne komme fri, så det var kun til at starte med, at hun gled lidt ud og ind i søvnen og resten af dagen sov hun uden problemer. Drømme var ikke det, hun havde mest af, men en gang i mellem dukkede Lokes eller Krians ansigt op, men det var ikke noget, der forstyrrede hende ret meget.
Solen nærmede sig horisonten, som hun lidt pludseligt satte sig op, lysvågen. De skulle videre. Hun rejste sig og virkede slet ikke til lige at være vågnet, som hendes skarpe blik hurtigt rettede sig mod ræven, der bare lå og hvilede på kappen. Godt.
”Vi skal snart af sted, men jeg har lige et par ting, jeg skal ordne.” En konstatering der blev sagt uden forventning om svar og hun forsvandt og ud af døren, som hun atter låste bag sig, og ned i krostuen, hvor der var lidt mere livligt end tidligere.

Krofatter fik nu endnu mere at bestille, som Ileana hev pungen med krystaller frem og bad ham anskaffe et par ting til hende. For et øjeblik blev hun stående i kroen og så på tilstedeværende væsner. Hun var ikke ligefrem sulten, men det ville blive en lang nat på hesteryg. Hun besluttede sig for, at det kunne vente. Så i stedet gik hun op af trappen og op til værelset, hvor hun låste sig ind igen. Her gik hun hen til slaven og satte sig på hug for at komme lidt mere ned i rævens højde.
”Vi har en meget lang rejse foran os. Jeg forventer, at du forbliver i din ræveskikkelse, da min hest ikke skal slæbe på for meget. Min advarsel fra i går står ved. Forsøger du at flygte, fortryder du. Og jeg har ikke tænkt mig at stoppe hesten, skulle du blive slæbt efter.” Hun rakte ud og strøg hånden over rævens hoved. ”Hvis du gør som jeg siger og opfører dig ordentligt, behandler jeg dig godt.” Hendes stemme fik næsten et mildt tonefald som hun sagde dette, men hendes øjne var stadig kølige.

Snoren blev løsnet fra bordbenet og hun tog sin kappe over sig. Det var nemmere at bære ræven end at holde øje med den, så hun smalede den op og bar den på den ene arm, som hun gik ned i kroen og ud i aftenens friske luft. Ude i stalden var hesten blevet sadlet - på sadlen var der blevet påspændt en sadeltaske, der hang ned på hestens mave. Uden et ord satte hun ræven ned i den ene taske og tog i mod lædersnoren, som stalddrengen rakte hende. Hurtigt skiftede hun den grimme snor ud med lædersnoren og bandt denne fast til sadlen. Og så gik turen ellers videre igennem Krystallandet. Hun spændte ikke tasken så slaven selv kunne bestemme, om hun ville se sig om eller gemme sig i bunden af tasken. Ileana var ret så ligeglad, så længe Zari blev i taske. Hun holdt et par pauser for slavens skyld, hvor hun blev luftet lidt som en hund. Nok havde Ileana inten af den slags kropslige funktioner, men hun var nok klar over, at det havde andre væsner og uheld var ikke ligefrem ønskede.

Fremme ved den næste kro, sørgede hun for mad til Zari, bandt hende fast og sov så dagen igennem, inden nattens ridetur startede forfra. Og alt dette gentog sig i en uges tid, indtil de ankom til Azurien og Ileana i dagens første stråler travede hesten ind på en gårdsplads til et stort hus, der lå alene i en skov. Det var en jagthytte, ejet af en ældre mand, der havde fået et blødt punkt for Ileana og derfor havde lånt hende huset, siden han alligevel var blevet for gammel til jagt. Der lå et mindre hus ved siden af, forbundet med stalden. Her boede en tjenestekvinde og hendes store teenagesøn. De sørgede for at holde rent og passe hesten, der havde selskab af en mere robust hest, de to mennesker brugte som transport.
Lyden af hovslag fik drengen til at dukke op og tage i mod hesten. Hans undvigende blik og tavse adfærd var nok et tydeligt tegn på, at de to mennesker var bange for Ileana. Havde hun snacket på dem, når hun ikke havde anden mad ved hånden? Ja da. Hvad skulle man ellers bruge tjenestefolk til? Men lige nu plagede sulten hende ikke, som maden havde været rigelig på turen igennem landet og dens kroer. I stedet tog hun ræven op af tasken og bad drengen om at sige til hans mor, at der skulle gøres et bad og menneskelig føde klar. Uden at stille spørgsmål adlød mennesket og Ileana bar Zari ind i sit nye hjem.

Indenfor satte hun hende ned, så snart døren var lukket. Der var mørkt, som skodderne var slået for, men Ileana bevægede sig uden problemer rundt og tændte op for olielamper og tællelys.
”For det næste stykke tid, er dette dit hjem.” Hun vendte tilbage til Zari og tog lædersnoren af hende, så hun kunne skifte til menneske, hvis hun lystede.
”Om lidt er der gjort klar til et bad. Du får lov til at låne karret, når jeg er færdig.” Ileana selv følte, at hun havde brug for et godt varmt bad. Nok var hun en vampyr, men så mange nætter på ryggen af en hest gjorde hende træt i kroppen. Og beskidt. Hendes kjole trængte meget til at blive skiftet ud med noget rent.

Zari havde opmærksomt løftet hovedet fra sine poter da vampyren pludselig rejste sig fra sit leje. Hun satte sig op og nikkede blot tavst til kvinden, inden hun tog gang i at spise den sidste luns flæsk der var på tallerkenen. Ikke at hun var sulten, men hun havde fornemmelsen af at hun nok ikke ville få mad at se før det blev morgen igen. 
Hun stoppede sit æderi, da Ileana kom tilbage igen, opmærksom på kvinden der forklarede hvad hun forventede af Zari, disket op med advarslen om ikke at forsøge at stikke af. Mon hun troede at slaven var en afstikker? Det ville vel give mening, og det var hun jo i teorien også. Hun kunne trods alt have indgivet sig selv til slavekontoret, eller til en af husets vagter. I stedet havde hun valgt at forlade liget og huset. 
Hendes ører vippede mens hun nikkede med et knapt hørligt suk, mens hun affandt sig med at blive strøget hen over det bløde hoved, med let nedlagte ører.. Akkurat som hun også affandt sig med at blive løftet ned til stalden og proppet ned i en sadeltaske uden at kunne forurette sin nødtørt.
Det blev ikke bedre da snoren blev udskiftet med en af læder, uden den mindste tegn på stof fibre. En småynkelig lyd forlod hende nede i sadeltasken som hun krummede sig sammen dernede.  
I det mindste kunne hun trøste sig ved de pauser der blev holdt engang imellem der gav hende mulighed for at blive 'luftet' og bevæge sig bare lidt omkring inden hun igen endte i sadeltasken. 
I bund og grund endte hun med kun at forvandle sig tilbage til sin normale skikkelse de gange hun blev beordret til det, resten af tiden forholdt hun sig i ræveskikkelse og delvis sov, delvis kiggede ud af sadeltasken og indtog duftene omkring sig. 

Det var spændende at følge med i hvordan naturen ændrede sig over tiden, hvordan folk gik fra at være mørke i huden til at være fuldt ud blege, som vampyren selv. Det var en mulighed hun ikke havde fået ved tidligere rejser nordpå. Af samme grund holdt hun sig også ude af syne for de personer de engang mellem stødte på på deres færden; en slave skulle arbejde, ikke ses og bestemt ikke være i vejen.

Zari kiggede endnu engang ud af sadeltasken da de kom til  et underligt stort hus lavet af træ. En af de dersens jagthytter, gik hun næsten ud fra. Blikket gled nysgerrigt videre over til de to tjenestefolk. Hun bed sig godt mærke i drengens opførsel, kendte den så godt fra Rubinien. Ileana var fruen der skulle adlydes, hvis hun ikke blev adlydt ville brænde falde. Sådan tolkede hun dem begge inden hun blev løftet op af sadeltasken og båret med ind i det store hus, hvor hun endelig kunne mærke en vis lettelse skylle ind over hendes krop idet snoren blev fjernet fra hendes hals, hun tog det som et tegn på at hun måtte ændre skikkelse, hvilket hun da også gjorde, om end en smule tøvende, idet rævens instinkter distraherede hende en smule. Men den kom igennem til hun igen stod nøgen foran sin frue. Fristelsen til at se sig om var almægtig stor, men blev holdt voldsomt tilbage idet Ileanas stemme krævede hendes opmærksomhed.  Hænderne blev foldet ydmygt foran hende, som hendes nakke blev bøjet i en let underdanig gestus. " Jeg takker Mylady for hendes venlighed. "  
Et bad lød rart, forfriskende endda. 
Hun hævedet blikket lidt og så sig forsigtigt omkring med halens tip vippende lige så stille mellem hendes ben. Nyt hjem.. Nye lugte.. Så mange lugte.  Igen måtte hun modstå sit instinkt i at ville lugte til alle tingene, hun kunne risikere at gøre noget forkert, hvilket hun helst ville undgå. Derfor holdt hun sig nu også mest stille, mens blikket nyssgerrigt gled omkring i mørket, som egentligt heller ikke generede Zaris øjne så frygteligt meget. 
Mon hun også fik udleveret tøj eller et klæde at tørre sig i, eller forventede Ileana at hun bare gik direkte over i ræveskikkelsen efterfølgende?

" Sk.. " hun rømmede sig kort. " Skal jeg hjælpe Mylady i badet, eller hvad er mine opgaver og pligter hos Mylady? " Kom det forsigtigt spørgene. 

Ileana satte sig på en af stolene, der hørte til det store bord, der stod i stuen og betragtede Zari, siddende en smule lænet forover med krydsede ben og armene hvilende på det øverste ben. Der var ikke rigtigt nogen følelser i hendes træk eller blå øjne, selvom det svage smil måske kunne fremstå venligt. Lige nu skulle tiden bare gå, indtil badet var klar. Og efter badet var det tid til at sove igen. Det ville blive rart at slutte rækken af nætter med en hest under sig. Normalt brugte hun sine ture på at besøge så mange af sine "bekendte" som muligt, men både på grund af slaven, men også en anden mere pressende aftale hun havde, skulle det gå stærkt med at komme hjem. Om nogle dage skulle hun af sted igen, men denne gang heldigvis ikke helt så langt. 

At pigen foran hende var nøgen rørte ikke Ileana, men det var nok en god idé at anskaffe hende noget tøj. Dog var hverken Ileana eller tjenestekonen af så lille en statur og der var derfor ingen kjoler i den størrelse i huset. En underkjole måtte kunne gøre det, indtil konen fik tid til at sy en. Ingen grund til at sætte de to unge væsner af forskelligt køn i rum med hinanden, når pigebarnet var nøgent.
Inden hendes tanker gled videre ud af problemet med tøj, snakkede pigebarnet til hende og hun blev nærværende.
"Dit arbejde vil bestå i at være min personlige tjenerinde, det vil sige, at du skal hjælpe med hår, tøj og hvad end jeg siger. Fordi du kan skifte skikkelse, kommer du ofte med, når jeg tager på mine jævnlige rejser. Nogle gange vil der være brug for dig i din dyreskikkelse, andre gange i din nuværende." Hendes blik gled vurderende ned over slavens krop. "Jeg ved ikke, hvad du er opdrættet til at være, men jeg gætter på, at det er noget i den stil?" Der var intet negativt ladet i hendes dybe, kønne stemme, den var som hendes ansigt, neutral.

Trods sine ord om, hvad slaven skulle gøre, rettede Ileana sig op og begyndte at pille sit hår ud af den opsatte frisure. I dag havde hun ingen forventning om at slaven skulle give en hjælpende hånd, mest fordi hun selv var for træt og ikke havde tålmodigheden til det, men også fordi hun vidste, at fik pigen lidt tid til at falde tid, inden hun blev hundset rundt med, ville starten for dem begge være meget nemmere.
"Jeg forventer ingen hjælp fra din side i dag. Men når solen går ned og min vågne tid på døgnet starter, skal du være klar til at stå til rådighed." Hun hev en hårnål ud og håret faldt ned om hendes hoved. Efter at have lagt den fra sig, begyndt hun at skille fletningerne af med vante bevægelser. Trods tjenestefolk, var hun vant til at ordne sit hår og sit tøj selv. "Hvis jeg ikke har brug for dig, skal du hjælpe Arina med de daglige gøremål. Du skal gøre som hun siger." Et strengt understregende blik blev sendt af sted, inden hun fortsatte. "Du kommer til at sove i værelset ved siden af mit eller, når vi er ude og jeg sover alene, i mit rum." Det ville nok ikke ske så ofte, da Ileana for det meste sov med sine mere intime bekendtskaber. Der ville Zari nok blive sendt ned i tjenestefolkets afdeling. "Du skal komme med det samme, når der bliver kaldt."

Zari lyttede igen opmærksomt, nikkende let da hendes arbejde blev bedre beskrevet for hende. Ting som hun kendte til at gøre lod det til, selvom der også lød til at være en smule mere rejsen med i det. 
Hun nikkede. " Ja Mylady.. Noget i den stil, men også til at kunne tilfredsstille Dem, eller en mand, i lagenerne. " Det var vel den bedste måde hun kunne forklare at hun udover den almindelige tjener opdragelse også var opdrættet til mænd og kvinders seksuelle nydelser. Ikke at hun havde brudt sig synderligt om opgaverne eller oplæringen. 
Forsigtigt løftede hun hånden så Ilana selv kunne se det brændemærke hun for år tilbage havde fået af sin tidligere herre. Sammensmeltningen af Shara og Azurs symboler. Den knyttede næve med de tre flammer omgivende den. Lidenskab og handel, ofring og rigdom. Meningen med at symblerne var smedet sammen var vel næppe til at undgå, medmindre man ikke kendte til guderne. 
Zari selv kendte ikke meget til guderne, andet end Shara og Azur. Selvom hun også få gange havde hørt folk nævne Kile og Zaladin.. Og Isari, men hun vidste ikke hvad de tre stod for, hendes belæring om guderne henviste til at de eneste hun behøvede at bekymre sig om var Azur og Shara. 

Hun havde nær hoppet hen til Ileana da denne pludselig rettede sig op og begyndte at pille hårnålene ud af håret. Skulle hun være startet allerede nu?! Den følgende stemme beroligede hende dog lidt mere, selvom halen vuggede lettere uroligt frem og tilbage, prøvende. Døgnrytmen skulle ændres, men det havde hun allerede bemærket under den sidste uges tid. 
Hun havde nær spurgt om hun skulle komme op med maden til fruens værelse når hun vågnede, men kom så i tanke om at Ileana var vampyr.. At slæbe en krop op var nok lige at overdrive lidt, var det ikke?

At lytte efter de ældre og mere erfarne i en husholdning var endnu noget hun havde lært at var en fornuftig ting at gøre da de kendte til rutiner og reglerne bedre end nogen anden. Derfor nikkede Zari blot, bukkede kort. " Javel Mylady. Jeg skal komme som hidkaldt Mylady. " Det var dog en mindre overraskelse for hende at hun fik lov at sove inde i hovedhuset, noget hendes tidligere herre ikke ville have tilladt, for ham var det at blive tilfredsstillet også smide slaverne tilbage i slavehuset. Ikke at Zari på noget punkt havde tænkt sig at klage over det; det var jo rent forkælelse!

Hvis man kendte Ileana godt, kunne man måske et næsten usynlige forandring i hendes ansigt, som pigen sagde, at hun også var opdraget til at tilfredsstille mænd og kvinder seksuelt.
"Det bliver der ikke behov for her." Hendes stemme var en smule mere kølig som hun udtalte det, men der var ingen pause i hendes arbejde med at få håret frit og redt ud. Ileana havde ikke et problem med sex og brugte det selv som middel til et mål - en gang i mellem bare på grund af nydelse - men et eller andet sted havde hun det alligevel lidt stramt med at pigebørn blev udnyttet for deres krop. Måske fordi hun selv havde været ung og uskyldig indtil misbruget begyndte under ægteskabets velsignelse, måske... ja, hvem vidste? Hendes blik faldt på brændemærket, som hun havde regnet med var der, men ikke kigget nærmere efter. Intet ændredes i hendes udtryk, som hun hverken havde ondt af pigen eller syntes det var noget specielt.

Deres samtale blev afbrudt, som det bankede på en anden dør.
"Ja." Ileana drejede hovedet og så hen på den lidt lavstammede og brede kone, der tjente hende. Arinas blik gled lidt forskrækket over på det unge nøgne halvdyr, men hun sænkede blikket med det samme.
"Myladys bad er klar. Hvor ønsker De maden serveret?"
Ileana slap sit hår og rettede sig en smule op.
"I baderummet er fint. Arina, dette er Zari. Hun er min nye tjenerinde. Du skal vise hende, hvordan tingene foregår her."
Den ældre kvinde nikkede hurtigt som hilsen til den nøgne pige. Ileana flyttede blikket mod Zari.
"Vil du hente min børste? Den ligger på et bord på mit værelse." Den slanke hånd pegede på en dør. "Tredje dør til venstre. Kom direkte tilbage."

Da halvdyret var forsvundet, rejste Ileana sig og gik hen til den ældre tjenerinde. Hurtigt gav hun hende nogle instrukser og fulgte så med hende ind i rummet, der befandt sig bag døren. Midt i rummet stod et stort kar af træ, fyldt med varmt, dampende vand. Baderummet havde også en lang bænk langs den ene væk og alt, hvad der var behov for et rensende bad. Arina forsvandt ud af en dør, der ledte ud, og Ileana lod kjolen falde til jorden, ligeglad med om Zari var kommet tilbage eller ej. Der var ingen skam i hende over at vise sin krop, den var smuk og hun vidste det. De spinkle skuldre, de runde hofter, faste røv og flade mave. Alt sammen nogen, der kunne få både mænd og kvinder til at ligge tiggende på deres knæ foran hende. Langsomt trådte hun op i karret og lod sig glide ned i vandet.

Det var lige før et lille suk af lettelse havde forladt Zaris læber da hun fik beskeden om at de ting hun var trænet op i ikke blev nødvendige i huset. Men også kun lige ved. Lyden af banken på døren fik hende til kortvarigt at holde vejret i stedet indtil hun så den anden kvinde, kone... tjener..? Hun gik næsten ud fra tjener, kogekone tvivlede hun på.
 Ved det let forskrækkee blik i kvindens øjne, løftede Zari halen til at dække over sit skridt og en hånd over brysterne. Hvis den ældre kvinde ikke kunne holde til en nøgen krop måtte hun jo nok hellere dækkesig lidt til på den ene eller anden måde.
Hun besvarede den lille hastige nikken, med en kvakset nejen, inden det gik op for hende at Ileana talte til hende. Hendes ører vippede. Bord, børste, værelse, gang, dør.. Hun nikkede. " Ja, Mylady "
Lød svaret inden hun gik forbi den ældre kvinde ud af døren. Venstre.. hun slog svinget til venstre og talte stille dørene hun gik forbi indtil hun kom ind på værelset. Hun var temmelig nysgerrig efter at se nærmere på det hele men holdt sig tilbage, i stedet fik hun fundet bordet med børsten, greb børsten og skynde sig ud af værelset igen, hvis dør hun lukkede inden hun fulgte lugten af sæbe tilbage til rummet de tidligere havde været i. 
To hurtige bank på døren inden hun trådte ind, tidsnok til at se sin nye ejerindes faste bagdel, inden kroppen drejede sig og sank ned i vandet. Selv trådte Zari op til karret, med børsten rakt frem imod vampyren. Hun var ikke sikker på om hun bare skulle børste det volumiøse hår eller ej, og afventede derfor hellere hvad Ileana selv havde at sige.  
Vent.. Mad i badrummet? Havde hun lige sat sig selv i en uønsket situation? Forsigtigt skævede hun mod det lyse, hår, som kunne det advare hende om at stikke af mens tid var.

Vandets varme var vidunderligt, som det omsluttede hendes krop. De blå øjne gled i, som hun lød den fysiske nydelse tage over. Pigebarnet var kommet tilbage, men først ignorerede hun hende bare, som hun steg i karret og satte sig. Efter at have brugt de første øjeblikke på at lade sin krop slappe af, tog hun en lydløs indånding og snakkede til pigen.
"Du kan børste mit hår og derefter spise." Det lød næsten som om, at det var en nåde, at hun kunne få lov til at røre det lange lyse hår, der hang ud over kanten på karret. Det skulle vaskes som resten af kroppen, men først skulle det børstes ud. Ellers ville det være umuligt at have med at gøre, når badet var færdigt. Hun lænede hovedet en smule tilbage og havde stadig lukkede øjnene, stolende på, at det lille halvdyr ikke turde andet end at gå i gang med at børste hendes hår. Karret var dybt nok til, at man kunne drukne hende i det - bortset fra, at hun ikke kunne drukne, da hun ikke havde behov for at trække vejret. Hvilket havde været nyttigt mere end én gang.

For en tid var hun stille, som var Zari der ikke. Ileana var træt. Trods indtaget af blod på turen, var hendes krop ikke så meget andet end et menneskes og det havde været et par hårde uger hjemmefra. Især timerne på hest tog hårdt og hendes krop var udmattet. Det skulle blive rart at sove i sin egen seng for nogle dage.
På et tidspunkt blev hun træt af følelsen af børsten igennem sit hår og hun rettede sig lidt op.
"Det er godt. Spis du bare." Hendes øjne åbnede sig og gled over på det nøgne halvdyr. Igen var hun tavs for en tid uden at man kunne se på hende, hvad hun tænkte på. Det var heller ikke noget bestemt, hendes tanker gled fra emne til emne, men mest omhandlende slaven. Endeligt rakte hun roligt ud efter en badesvamp af bast og begyndte at lade den glide over sin glatte hund på arme og ben. At vandet ikke var så dybt, at det ikke skjulte hele hendes overkrop, som hun sad op, rørte hende ikke.

"Fortæl mig lidt om dig selv." Det var første gang hun udtrykte nogen form for nysgerrighed over slaven og hendes baggrund. Det var nu heller ikke fordi, at hun var dybt interesseret, men nu hun alligevel var tid stede, kunne hun lige så godt fortælle lidt. Hvis det var for kedeligt, kunne Ileana jo bare bede hende om at tie stille igen. Det varme vand klukkede lidt, som Ileana dyppede svampen og lod den glide over sin skulder. Den blege, men kønne hud blev vasket ren for rejsens skidt og snavs og følelsen af de mandlige hænder, der havde besudlet den.

Det var ikke Zari en uvant situation at blive ignoreret, så langt fra, derfor forblev hun også tålmodigt stående med børsten indtil kvinden snakkede igen. Hun nikkede tavst, vendte sig kort om for at fiske en taburet frem fra under bordet. Selvom hun ikke havde tilladelsen til det, tog hun alligevel chancen. Men at rede hår der var så langt og samtidig filtret var lettere når man sad ned eller var på knæ i en bedre arbejdsposition til at kunne håndtere det dyrebare gyldne hår.
Taburetten blev stillet ved badekarret og hun satte sig på knæ op på det inden hun med erfarne hænder, der tydeligt viste at det ikke var en uvant opgave for hende, fik hun samlet håret og lod fingrene køre igennem det et par gange for at rede de værste knuder ud før de samlede sig til en ondskabsfuld stram knude. Først da de værste var filtret ud lod hun børsten tage over og rede det igennem, arbejdende sig igennem knuderne. Hun tænkte ikke på meget under processen, men holdt dog ørerne opmærksomme under de monotone bevægelser. Lyst hår var ikke noget man så meget af i Rubinien, en det virkede stadig til at være ligesom alt andet hår, det gav vel også sin mening.

Hun stoppede med at børste, selv før Ileana havde sagt til hende at hun skulle stoppe, rettelsen i kropsholdningen havde været nok for hende. Igen nikkede hun samlede håret sammen i vandfaldet ned langs ryggen ud over karrets kant. Børsten selv blev lagt tilbage på bordet, mens hun tog taburetten med hen til bordet, undrende sig lidt over hvornår Arina havde været inde med den. Hun skævede kort mod havregrøden, inden hun gik i krig med den småmystiske, og uappetitligt lugtende grød, med blikket hvilende på hendes frue.
Beskeden om at fortælle om sig selv kom uventet så hun nær havde fået grøden galt i halsen. Det blev dog afhjulpet af hastigt at drikke af glasset med vandet.
Blikket gled nu lidt mere fast over på Ileana. Hvad i al verden kunne være interresseant at vide om en slave er var opdrættet til sex og avl?  
"Tilgiv mig Mylady, men jeg tror ikke at De vil finde min historie særlig underholdene. " Indvendte hun, inden hu tøvende startede med at fortælle, af frygt for at risikere at få en af neglene i huden igen. " Jeg blev født og opfostret i en slavefarm.. Jeg boede og lærte at lave mad, gøre rent, passe ung-..børn.. Jeg var der indtil jeg begyndte at udvikle mine former hvor jeg blev solgt på slavemarkedet. " 
Hendes ører sænkede sig mere ned ved mindet.
" Jeg blev købt og min nye herre lod mig oplære i at sætte fine fruers hår, ordne deres tøj uden brug af lapper. jeg var hans rejsekompanion på nogle rejser op imod den store by, der skulle jeg, ligesom De kræver det, forblive i min ræveform medmindre andet ønskedes af mig. Så kom plagerne.. Den første slog en god del af os ihjel, men Herren tjente jo bare godt på det.. Det var indtil den anden plage kom.. "
Hun blev tavs igen, skyndte sig at tage et par skefulde af grøden i munden. Med al tydelighed var der noget der hun ikke brød sig om kom frem i lyset overfor hendes nye frue. Selv de buskede hale havde fundet vej ind under taburetten for at sikre sig mere afstand til kvindens kløer. 

Et øjenbryn blev hævet, som slaven først vovede at antage, at hendes historie ville være kedelig for Ileana. Det ville den nok, men den slags antagelser skulle en slave ikke lave. Dog skyndte halvdyret sig at fortælle alligevel og Ileana lyttede følelsestomt efter, mens hun fortsatte med at vaske sin krop ren. Intet af det, som Zari fortalte rørte hende, der var mange triste skæbner i verden og en slaves historie var næppe værre end så mange andre. Da slavens fortælling døde ud af sig selv lænede Ileana sig lidt frem og så på hende med et ligegyldigt og en smule træt blik.
”Tragisk.” Og det var alt, hvad hun havde at sige om det.

Svampen blev smidt over kanten på karret og hun gled baglæns ned under vandet for at få sit hår gjort vådt. Siden luft ikke var et problem, blev hun længe under vandet, men kom da op til sidst, hvor hun kørte hænderne over ansigtet og hovedet for at fjerne det værste vand. Med et udtryk som var hun langt væk i sine tanker, begyndte hun at gnubbe hår og hovedbund for at få begge dele rene. Og til sidst var hun tilfreds, så hun rejste sig fra karret og trådte ud over kanten. Et stort håndklæde lå klar og hun samlede det op og begyndte at tørre sig med langsomme bevægelser. Der var ikke lagt en kjole frem til hende og hun virkede heller ikke til at være interesseret i dette. I stedet rettede hun blikket mod Zari.

”Når du er færdig med at spise, bruger du bare karret. Du stinker.” Det var sandt. Ileanas næse havde været super følsom efter indtaget af blod og selvom det var ved at være over et døgn siden, at hun sidst havde spist, kunne hun stadig lugte halvdyret. Der var ikke noget vredt i hendes stemme, der var flad og følelsesforladt. Det var bare en konstatering. Håndklædet smed hun tilbage på bænken, inden hun satte sig på det og tog børsten, som hun med vante og noget mere hårde, og dog rolige, bevægelser trak igennem det lange hår. Hun var tavs. Lige nu var hun babysitter for sin slave og det havde hun egentligt ikke tålmodighed til, som trætheden forsøgte at lokke hende i seng. Men hun skulle alligevel sætte sit hår og derefter skulle slaven introduceres til sit eget værelse, inden det var tid til at sove.

Zari havde sænket sine ører lidt mere da Ileana havde lænet sig ind over karret, tættere på hende. Hun kunne tydeligt fornemme blikket hvilende på sig. Derfor var det også et mindre suk af lettelse der forlod hende da vampyren ikke gad grave mere i det. Om hun havde regnet det ud? Muligvis. Om hun gad vide hvilke evner Zari besad udover dyreskikkelsen..? Zari rystede kort på hovedet og genoptog sin slubren af grøden, skævende hen imod Ileana engang imellem. 
Blikket blev dog hvilende længere på vandet da vampyrkvinden tilsyneladende blev under vandet i længere tid, nok til at vandets overflade lå næsten helt blankt, på nær det hår der røg op til overfladen. Nåh ja, vampyrer var jo udøde, de havde ikke behov for at trække vejret som andre væsner havde det.
På et eller andet punkt gjorde det ikke Zari særligt meget mere tryg ved hendes nye frue. 
 Hun var begyndt at skrabe tallerkenen for grødrester da vampyren endelig dukkede op over vandets overflade igen, og fik gnubbet sit hår og sin hud ren.. 
Hun vippede kort med ørerne. " Som Mylady ønsker. " svarede hun med en kort nikken. Hun var godt selv klar over at hun lugtede forfærdeligt, det gjorde naturen og kroppen ved en når man levede vildt og ikke havde adgang til sæbe men kun til oaser og sand. Og selvom sandet kunne gøre meget for huden kunne den ikke gøre meget for hverken hår eller pels. 
Blikket hvilede kort på den højere kvindes krop, mens hun selv rejste sig. De eneste kvinder hun havde oplevet i sit liv som ikke straks dækkede sig til med håndklæder eller tøj efter et bad, havde været slavekvinder,  dem som havde være tættest på hendes herre og som havde virket mere selvsikre i deres status. 
" Må jeg bruge en smule af sæben? " Lød det prøvende spørgsmål som Zari selv rejste sig op, og gik over til karret, prøvende stikkende en hånd ned i det lune vand. En gysen skød gennem hendes krop og fik kortvarigt hendes hales pels til at stritte ud til alle sider, inden hun svang et ben op over karets kant og lod sig glide ned i det behagelige omfavn af vandet.  -en skam at hun ikke kunne tilladde sig at slappe af i vandet, det havde hun kun kunnet da hun stadig var på flugt, men nu var hun igen under en ejers nåde om hvr længe hun måtte være i vandet, om hun måtte bruge sæbe eller ej, og i så fald hvor meget.  Derfor var Zari heler ikke sen til at begynde at gnubbe og gnide sin krop, sænke hovedet under vand nok til at hun kunne gnubbe ørernes pels

Langsomt blev det lange hår redt igennem, som vandet havde filtret det sammen igen. De blå øjne fulgte slaven, som hun rejste sig og stak hånden i karret.
”Ikke for meget.” Ileana var i bund og grund ligeglad, det var ikke penge til luksus hun manglede. Men slaven skulle ikke blive forvent. Fremover skulle slaven bade ude i tjenestehytten og om de havde sæbe, ja det vidste Ileana da ved guderne ikke. Hun var også fuldstændig ligeglad. Hun fortsatte med at rede sit hår igennem, mens slaven gjorde sig selv ren. Til sidst lagde hun børsten fra sig og flettede håret sammen i en lang, tyk fletning, der ville falde ned langs hendes ryg. En næsten uskyldig fletning til den kønne kvinde. Med ingen planer for de næste nætter, var der ingen grund til at sætte håret perfekt. Dette var blot praktisk til søvnen.

Da hun var færdig sukkede hun dybt og besluttede sig for, at pigen var ren nok. Ileana var træt og ville ind at sove.
”Kom op og tør dig. Jeg vil vise dig dit værelse.” Hun rejste sig og rakte pigen et tørt stykke stof til at tørre sig i. Der var heller ikke noget tøj til hende. Ileana ventede lidt og åbnede så døren ind til huset, for at gå hen til gangen, hvor hendes værelse var. Hun stoppede dog ved døren før hendes og åbnede ind til rummet. Der var allerede tændt lys og lagt sengetøj på sengen, som tjenestekonen havde fået besked på at gøre værelset klart. På sengen lå en hvid underkjole af Ileanas. En simpel sag af noget blødt stof og med tynde stropper over skuldrene. Ved siden af lå en tykkere trøje, ikke noget Ileana havde efterspurgt, tydeligvis for stor. Sikkert en af drengens. Det måtte de selv om.

Ileana gik ind og så på halvdyret.
”Kjolen er midlertidig indtil Arina får syet dig noget passende. Der er ingen i denne husholdning af din lille størrelse. Føler du dig utilpas, må du skifte skikkelse. Medmindre jeg skal bruge dig.” Hun lod blikket glide over hende, køligt men uden følelser. ”Jeg forventer at din døgnrytme passer med min. Jeg vil dog ikke have dig omkring mig hele tiden, så du kommer til at tilbringe din tid herinde eller ude ved Arina, der nok skal holde dig beskæftiget.”
Hun ventede til slaven var gået ind i rummet, før hun gik ud af døren igen.
”Jeg vil ikke forstyrres.” Hun stoppede op som hun ellers skulle til at gå ned til sit eget værelse. ”Og du kan godt glemme at forsøge at stikke af. Skovene her er ikke venlige og selv som ræv vil du ikke komme langt. Jeg skal nok finde dig.” Truslen var knapt så reel som den lød, men Ileana havde en fornemmelse af, at halvdyret ikke kendte så meget til vampyrer. Og med nyt blod i årerne kunne hun også lugte sig frem til hende, men en ræv ville være svær at følge.
Derefter lukkede hun døren og gik ind på sit eget værelse, hvor hun gled ned under sine tæpper og faldt i søvn med det samme.

//Out

Zari nikkede tavst, omend hun ikke var klar over hvad ' for meget' dækkede over, så hun tog kun nok til at kunne f det værste skidt ud af håret og pelsen i hale og ører. Hun dykkede dybere ned i det lunkne vand og gnubbede ihærdigt kroppen og masserede sæben ud af det pjuskede hår, der kun synes endnu mere pjusket nu det var vådt, og ud af halen. Imens forlod blikket kun sjældent Ileanas skikkelse.
Hun nærmest skvattede ud af det store kar, da hun blev bedt om at tørre sig, og tog med en lille rødme i kinderne, imod stofstykket der blev hende rakt. " Tak frøken. " Hun havde nok været for vant til at bare lade dampen fra hår og hale forsvinde i ørkenens sol. Men så langt oppe i landet var der ingen varm sol til at tage sig af fugten, der istedet blev hængende. En gysen forlod hende inden hun gik i gang med at gnubbe sig tør, hastigt for ikke at forsinke Ileana der allerede virkede temmelig fortravlet for Zari. Selvom hun havde lyst til at tage stofstykket med sig ind i værelset så hun ikke skulle sove med fugtigt hår, havde hun sine tvivl om hvorvidt vampyren ville tillade det, så i stedet lod hun stofstykke være stofstykke, og fulgte lydigt, og nøgent, Frøkenen ud til sit værelse. 
Hvilket i sig selv var en luksus for Zari der havde været vant til at sove i et stort rum, på det bare gulv, selv de aftener hvor hun skulle trænes med andre slaver. Forsigtigt, om end nysgerrigt trådte hun ind i det lille simple værelse, så sig omkring med vippende ører og store forundrende øjne. Blikket landede nærmedt automatisk på tøjet. Noget at sove med eller..? Blikket gled tilbage op på Ileana som hun forklarede tingene for halvdyret. 
Hun havde en lyst til at sige kvinden imod, at Arina ikke burde arbejde med tøjet, at hun godt selv kunne ordne det, men noget sagde hende at det at sige kvinden imod, let var noget hun komme til at fortryde, så hun nikkede blot, og nejede for sin nye frue. " Jeg takker den ærbødige frøken. " Hun vidste ikke hvad ærbødig betød, men havde hørt andre bruge ordet før der lod stort og flot, et ord der nok ville passe Ileana. At hun bare kunne stikke af var egentligt ikke faldet hende ind før Ileana tilføjede at hun godt kunne droppe de tanker. For sent var det dog, for nu var frøene allerede sået i det unge halvdyrs sind, men hun nævnte det ikke, nikkede og bukkede blot. " God n- morgen frøken. Og mange tak. " Hun ventede til døren var blevet lukket til hun tog tøjet af sengen og hev dynen op over sig som hun satte sig hen til vinduet og kiggede på solopgangen, tavst bydende den smukke, varme sol farvel.
Blikket blev ved med at hvile på himmelen til hun til sidst faldt i søvn hvor hun sad på gulvet.

//out