"Jeg er ikke bange!" siger hun let hovent og stikker sin lille næse i vejret med et lille smil, der ikke er til at tyde.
"Og ja, hun ved godt, jeg er her," fortsætter hun roligt, nærmest spindende igen, hvad hun kunne have slået sig selv i gulvet for. Hun går langsomt videre, hendes fødder rædende forsigtigt i græsset, mens hun går med hofterne og halen svingende let fra side til side. Hendes røde kinder brænder, og hun ser på ham med et varmt blik, hun ikke har givet sine øjne ordrer på at sende. Hun spinder stadigvæk og kæmper for at holde op, men det lykkes ikke rigtigt, efterhånden som hun kommer nærmere. Hun holder fast hænderne på ryggen for ike at friste dem til at røre ved ham, nu hun nsten er inden for rækkevidde. Ved en armslængdes afstand stopper hun op og ser op på ham, stadig spindende, mens hun skyder hoften ud til den ene side og lægger vægten over på det ene ben. Hendes hale vifter ivrigt, selvom hun prøver at stoppe den, og hendes næsebor indsnuser denf orfærdelge lugt af ham og gør den til ren poesi, der et øjeblik gør hende blind for andet end hormonernes rasen. Det er en lugt helt og holdent af mand, og hendes krop trænger sådan til en mand, og... nej, siger hun fast til sig selv, ikke til denne! Hun knytter næverne bag ryggen og spænder dem hårdt for at holde impulsen tilbage.
Base: autumnpixels doll af mig
Krystallandet
