Tid: Sen aften
Vejr: Køligt, men klart
Mørket havde lagt sig over byen, byportene var blevet lukket og de fleste var taget hjem bag lukkede døre. Selvom der var mere liv i byen end hjemme ved Nordlandet på denne tid, var her stadig tomt og stille.
Morpheus nød som sådan ikke stilheden, selvom det var rart med den kølige aftenluft og det alligevel ikke at være omgivet af stemmer og lyde hele tiden. Han ville ikke indrømme det, men han havde hjemve. Efter de åbne sletter og muligheden for at være alene. Og efter noget helt andet, men det gik ikke at tænke på. Han skulle holde sig selv i ave, ikke få sig selv i problemer, men gøre sin far stolt. Ja, også gøre Karkhos stolt, selvom han ofte tænkte, at det var for sent. Den ældre mand havde allerede set for meget. Morpheus brede ansigt fortrak sig kort i mørket, og en dyb vejrtrækning lød fra ham. En sten fløj ud i verden og et lille duk lød, da den ramte en mur. Han var nåede helt ud til bymuren.
Han kastede et uinteresseret blik op af den store mur, inden han drejede af og gik langs den. Der var lys nok til, at han kunne se sine omgivelser. Ikke at der var noget interessant at kigge på. Lidt frustreret gned han sin højre hånd med sin venstre. Han kedede sig. De havde været i hovedstaden i et par uger og ud over træning og de ulideligt kedelige møder på paladset, var der ikke sket noget. Jo, Karkhos havde åbenbart været oppe at slås med en "gammel ven", hvilket var alt, Morpheus havde fået ud af ham. Gamle idiot. Morpheus så usigeligt meget op til den ældre mand, men nogle gange havde han bare lyst til at slå ham. Han havde prøvet, det gik aldrig godt, den gamle mand var for stærk. Og skræmmende hurtig, trods sin alder.
Endnu et suk lød fra Morpheus. Han trængte til at slå på noget. Komme af med vreden, der byggede sig op som et bål, der fik alt for meget brænde. Derhjemme ville han have fundet en tilfældig bonde og have banket ham i jorden for et eller andet åndssvagt. Eller en bondetøs. Åh, han kunne godt... en lyd fik ham til at vende sig, men det var bare en kat.
Man kunne ikke ved første øjekast se, at Morpheus var fra Det Øvre Bydistrikt. Han havde taget en langærmet kofte i noget mørkeblåt stof indenunder en lang jakke i en mørkegrøn farve. Jakken var lukket i halsen med en hægte og i livet, hvor han havde et bælte med sit sværd. Bukserne var ligeledes mørkeblå og han havde et par lange, kraftige støvler på. Hvis man kiggede nærmere efter, ville man se, at stoffet var af god kvalitet og der var broderier langs kanten af jakken. Han elskede at gå rundt i dyrt tøj og vise sin status, men realiteten var også, at de var et meget lille område, der kæmpede hårdt for at overleve og hans far var så venlig mod alle bønderne, at han ikke krævede ret mange skatter og andre ting fra dem. Så de havde heller ikke så mange penge. Alt for lidt, efter Morpheus mening. Men lige nu var det fint nok at være dæmpet klædt, så kunne han være lidt mere anonym.
Krystallandet