Solen stod højt og tydeligt på himlen. Sænkende en dejlig varme ned over landet, som gjorde at det hele var lidt mere rart. Naamah nød det i hvert fald, som hun var påklædt den tynde dybblå silkekjole, der gled yndefuldt ned over hendes former og afslørede nok til at fange folks interesser når hun gik forbi. Det havde hun benyttet sig af tidligere på dagen, som hun havde bevæget sig ned til byens barber. Ganske efter ønske fra Aella selv. Lidt frihed skulle hun have lov at have, nu Naamah havde lavet direkte ændringer på hele hendes krop. En venlig lille mand med tydelige grå steng i sit hår og et helt liv bag sig.
Hos sig havde han en nydelig ung mand til at hjælpe sig. Knægten var nogle gange lidt urolig overfor om han klarede sit arbejde godt nok og til sin lærermesters tilfredsstillelse.
Et listigt smil gled over dæmonkvindens hvide ansigt, som ideen meldte sig.

Den nydelige unge man krævede ikke megen overtalelse til at vende med hende tilbage til kroen, til værelset hvor den lille engel med sin nyfundne krop befandt sig. Han var nu meget charmerende med sit pjuskede sorte hår og de brune øjne. Naamah skulle jo også have noget at lave mens han udførte sit arbejde. "Så Aella, fortæl den rare mand hvad du ønsker"

Aella fikserede Naamah med et uimponeret blik, der desværre lidt mistede sin effekt fordi hendes hår var ud over det hele. Hun trådte møjsommeligt på benene, selv en hel dag efter sin forvandling føltes hendes krop stadig som gele. Det meste af tiden havde hun sovet, mere end englen plejede, men at forsøge at falde i søvn med hår over det hele eller vågne næsten helt bagbundet, havde efterladt et indtryk på hende. Det første hun bad om dagen efter, var at få nogen til at gøre kål på den ustyrlige frisure.
Aella havde egentlig regnet med at dæmonen selv ville gøre det, hun havde lavet mad og hentet vand og generelt været huslig, men i stedet havde hendes høje herskerinde forladt bygningen og var kommet tilbage med en nervøs ung mand.
Hun var ikke ligefrem skuffet, Aella tillod sig at smile genert til ham, pludselig fyldt af en atypisk klodset følelse. Heldigvis og samtidig desværre, lod det til at han var for distraheret af dæmoninden.
"Jeg er ikke fem længere, mor.." sagde hun med en uskyldig stemme og kun et hint af hendes flabede grin. Hun så op på den unge barber, var nødt til at knipse for at fange hans opmærksomhed og indikerede så omkring hendes skulder, "Hertil.. Okay?"
Den unge mand nikkede lidt for hurtigt og lidt for varigt, men med stigende selvsikkerhed som henviste hende til stolen og lagde lagnet om hendes skuldre.

Naamah kunne ikke undgå at lade et lille selvtilfreds smil ramme sine læber ved synet af den lette generthed som skinnede igennem hendes bevægelser for en kort stund. Hun skulle nok få det lært, før eller siden - men det var morsommeligt at se den helt nye måde englen opførte sig på.
"Sikker på det ikke skal være længere, skat?" Skulderlængde var vel fint nok, men med tanke på at sætte det op kunne det godt bruge lidt mere længde. "Eller kortere?" Det var der også potentiale i!

Naamah sukkede let og rystede smilende på hovedet, noget hun sørgede for at sende til den unge herre. "Nej, fjollet mig. Det er dig der bestemmer, min pige." hun lod spillende sine fingre køre ned af englepigens kind ganske kort, inden hun bevægede sig lidt væk. Nu skulle hun bare havde Aella i snak med den unge herre, se om hun kunne få ting naturligt frem for pigen, i stedet for hvad hendes egne evner kunne gøre for dem begge. Ingen sagde det skulle være voldsomt, men den kildende fornemmelsen i maven, også kaldet sommerfugle, var en god indikator til at retningen var den rigtige.

Aella smilede anstrengt til sin 'mor', men gjorde intet for at fortsætte samtalen da hun trak sig. Det var ærlig talt en lidt søgt løgn - de lignede overhovedet ikke hinanden. Forskellige øjne, forskelligt hår, forskellige ansigter og - nå ja - forskellige racer. Barberen slugte dog historien råt og Aella fandt at hendes tanker om ham gradvist sank fra de ærligt talt urimelige høje standarder hans skønne tandsmil havde sat.
Hun spidsede skuffet læberne men forsøgte da stadig at engagere ham i samtale. Det var ikke ligefrem den mest oprivende dialog, men hun fandt da ud af et par ting: han hed Samuel, hans familie havde boet i byen i utallige generationer og endelig, havde hun muligvis healet hans mor for årevis siden, hvis hun altså huskede rigtig.. det var lidt af et stort sammentræf.
Den meningsløse smalltalk gav dog efterhånden vej for stilheden og lyden af saksen der gjorde kål på hendes uregerlige hår. Aella skævede afventende til Naamah.

Naamah holdte sig stille denne gang. Lod Aella selv tage styrringen med hvad hun ønskede at snakke om med den fine unge herre. Han var ikke den kvikkeste. Absolut ikke! Hans udseende gjorde op for det, og der var da noget nuttet over ham generelt - lidt for ung til Naamahs smag hvis hun dog skulle være pernippen med sine sengevalg.
Hun lænede sig tilbage i stolen og lyttede åndsfraværende til den noget stive samtale, mens hun kiggede ned på sine egne negle.
Det gjorde hun også i et par minutter hvor stilheden havde formet sig, hvilket resulterede i at hun kiggede op og nærmest kunne mærke den tavse stilhed ubehageligt gnave sig frem.
"Oh Samuel du snakkede om din familie.. Har du ikke startet din egen endnu?" Som ventet smilede han en smule genert og rystede på hovedet, mens han forsøgte at konsentrere sig om at klippe videre i det lange hår.
"Oh hvilken skam. I unge mennesker har aldrig særlig travlt. Al tid i verden" Hun sendte et sigende blik til Aella og sukkede som kun en mor kunne gøre det. "Men en fyr som dig må da havde knust adskillige kvindehjerter igennem tiden?" En snigende måde at finde ud af om han var uerfaren eller i det mindste kunne være en smule til nytte andet end som frisør for en dag. Måske kunne det rigtige middel gøre det nemt for både den lille nye engel at tilvende sig sine nu udviklede dele til et noget andet arbejde end hun havde været vant til. Men det hjalp ikke hvis knægten aldrig havde prøvet noget bare nær i retningen af hvad Dæmonkvinden havde i tankerne.

Naamah kommanderede atter barbersvendens opmærksomhed og Aella fandt at det gjorde hende ikke det store. Hvor han var køn nok at se på, havde den korte samtale alene været nok til at han nu kedede den flyvske engel; nu måtte hele situationen gerne snart komme til pointen.
Aella betragtede den unge fyrs stammende og næsten håbløse forsøg på at føre en samtale med Naamah og hans bestemt håbløse forsøg på ikke at holde direkte øjenkontakt med dæmonindens barm. Aella skævede ned og himlede så med øjnene. Det var tydeligt at hendes 'herskerinde' havde en eller anden plan med dette rænkespil, men hun havde ikke tænk sig at være en fuldkommen medgørlig dukke.
"Så hvad vil du gerne have der skal ske nu, mater." Skar hun igennem. Hun kunne ikke tale dæmonisk, men hendes svært begrænsede ordforråd indehold dog ordet for 'mor', "du nævnte at der var noget jeg skulle lære?"

Naamah var udemærket klar over hvor der blev fokuseret fra den unge barbersvends side. Det generede hende ikke, faktisk var det blot en bekræftelse af at han hurtigt og nemt ville ryge under hendes magt.
Hendes blik flyttede sig dog promte ved det dæmoniske ord, som ikke burde være noget en som Aella kunne udtale. Nogen havde selvfølgelig talenter, men det var et hårdt blik der ramte englen.
"Oh ja, jo før des bedre. Du husker nok hvad der skete for et par dage siden." Naamahs pupiller udvidede sig en smule, som hendes evne slog til og fæsnede sig til Aella, blot en rolig aktivering, der alligevel kunne mærkes. "Du skal lærer hvordan andre kan deltage i netop dette - nu du er så ivrig efter at komme i gang" Hendes blik flyttede sig fra englen og over til barberknægten der virkelig mere eller mindre havde aktiveret sig selv og krævede nært til ingen indblik fra den drilske evne. Han var dog en smule forvirret over hvad der foregik - intet under, men han rettede sin opmærksomhed tilbage til Aella, som om Naamah i øjeblikket slet ikke eksisterede.

Aella hørte den skarpere tone fra Naamah, hun havde tilsyneladende ramt et lidt ømmere punkt. Det var de færreste der vigtede sig med at være irriterende, men den unge engel var god til at finde hvor folks grænser lå. Hun kørte tungespidsen langs tænderne i et næsvist smil, da hun hørte knægten rømme sig. Hans opmærksomhed, der ellers før havde været absolut på dæmoninden, var nu rettet mod hende - specifikt mod hendes mund. Hans ører var knaldrøde, det lignede virkelig at han havde set noget han godt kunne lide - interessant. Aella bed sig i underlæben og igen var reaktionen umiddelbar; hendes øjne svippede kortvarigt ned og så tilbage på hans, ganske vist, ganske attraktive ansigt. Et fysisk respons sågar.
"Så, Sam.." sagde hun sukkersødt som han prisværdigt nok fortsatte med hendes hår, trods den ændrede stemning mellem dem. Hun kunne mærke varmen udstråle fra hans krop bag hende, "..Hvad ser du efter i en pige?"

Der var noget dybt kedeligt over at oplærer en helt ny sjæl ind i nydelsernes verden. Faktisk det han nok lærte den lille irriterende engel ville ikke være betegnet for at være lystbasseret, men tydelig tvang. Hun skulle jo lærer det på en eller anden måde, og med sin evne, blev det nemmere at få begge parter til at samarbejde. Knægtens knæ blev næsten til gele ved den simple pust af hendes evne. Han var allerede en hormonfyldt voksen teenager - der skulle ikke meget til. Hendes arbejde lå ved englen.
Aella reagerede til påvirkningen og den sukkersøde stemme fik Naamah til at smile selvtilfreds. Knægten stemme startede en smule forfjamsket ud, men tog derefter til i styrke og klarhed - sikkerheden over sig selv som Naamah pustede til, skinte efterhånden igennem. Så mange små søde knapper at trykke på, så lidt tid. "Hun skal være rar og smilende - Der hvor den ægte skønheden ligger" tydeligvis var han også et offer for attraktive kvinder, men han formåede at lyde charmerende og ikke fokuseret på det udseendsmæssige. Alt i alt var han en god dreng dybt inde, men lige nu var Naamah mere fokuseret på at få den mindre ærefyldte knægt frem.

//inaktiv