Lyden af træ som sussede igennem luften i høj fart for til sidst at ramme en træoverflade med et tungt dunk, fyldte luften. Egentlig var dette område overraskende stille, så man bort fra den mystiske vind der i ny og næh suste igennem de dødelige forvredne træer, hvis udseende burde vække skræk og rædsel hos den almene befolkning.
Sarafina satte en ny pil for buens streng, lod fingrene strejfe de stride fjer før hun trak den op og sendte pilen afsted i en lang direkte linje, for at ramme skydeskiven, der var tegnet sløset med kul på et af træerne. Elverkvinden stod i sit vante skintøj, med mørke markeringer tydeligt hentydende til hendes position som en del af mørkets krigere. Øjnene var fokusere, ansigtet i dybt alvorlige folder og ikke en lyd forlod hendes læber.
Sarafina trænede på de mest mærkelige tidspunkter af døgnet, og selvom hun faktisk så store fordele i at træne med de andre krigere, og få rigtig følelse på et menneskes bevægelser, var den let skumle stilhed som denne skov bragte med sig, en helt anden smagssag for hendes sanser. Man skulle være uhyre stille for at man ikke blev hørt i disse omgivelser.

Et sværd klan havde lydt i Kzar Mora og en dæmons måtte lade sit liv gå videre sådan Talion kunne blive rask, en søgen som længe var over og nu kunne han fokusere mere på at få ro og orden i landet, og hvilket bedre sted ind Kzar Mora vil være det perfekte sted at starte, en hjemsøgt skov var der blevet talt om, men Talion frygtede ikke døden mere han havde været ved at dø og det var en oplevelse i sig selv, han fulgte nogle meget små spor som næsten var utydelig at se med mindre man var god til at finde spor, Talion havde begivet sig frem til et sted hvor der var meget stille trods vinden der sussede, og havde det ikke været fra lyden af en pil der ramte et stykke træ var Talion gået ind anden vej, fem meter foran ham stod den person der lige havde affyret en pil imod et træ, Talion kunne ikke se hvem eller hvad det var, roligt iført hans grønne rustning der gjord han var sværd at se i det grønne gik han et enkelt skridt frem hvor efter han tog han egen bue frem, og satte en pil for buens streng og et få sekunder efter affyrede han selv sin pil som snurrede sig igennem luften, og borede sig igennem Sarafinas pil.
Tilfreds og med et lille smil på læben tog han buen ned langs siden og gik endnu et par skridt hen imod den fremmede.

Mørket som lå som en skygge over Kzar Mora, gjorde livet en del nemmere for den unge vampyr Juliana. Selvom hun stadig ikke vandrede udenfor i dagstimerne, uden at være dækket til, var det ikke et så stort problem som normalt. Hun bar ingen rustning, men bare simple bukser, skjorte, handsker, lange støvler og en stor kappe der skærmede hendes hoved hvis der skulle risikere at bryde sol frem.
Hendes formål for at forlade midnatsborgen var simpel. Der var kedeligt. De havde allerede drænet det sidste liv ud af deres fanger, så de var ikke længere sjove at lege med og de andre krigere var så.... kedelige, hun havde behov for noget nyt som underholdning. De gik jo bare og ventede, men nu havde hun dog også hørt om problemerne med magien udenfor Kzar Mora, så det skulle hun da ikke nyde noget af.
Med et lille pop stod hun midt i den hjemsøgte skov. Her var så stille, men hun vidste hun ikke var alene, da hun kunne se to skikkelser. Den ene virkede bekendt men ikke den anden. Hun gik lidt tættere på, så hun ville have mulighed for at høre hvad der ville foregå. En mand og en kvinde kunne hun se det var.... aahhhh, der var en hun genkendte, Sarafina.

Det var en svag puslen. Som kom det var blot et lille dyr. Et pindsvin der måske gik rundt og gryntede. Sådan ville det nok havde været i en normal skov, men ikke en hjemsøgt en. En rynke bredte sig over Sarafinas pande, som hun afholdte sig fra at affyre den næste pil, og blot spidse ørerne. Hurtigt og glidende, forandrede hendes blik sig fra farveskalaen i menneskeøjne til dyreøjnene som afhang af bevægelse. Hun så vinden lege let med grenene.
Heldigvis hørte hun lyden før hun så pilen, som ellers ville havde bragt et voldsomt glimt til hendes synsfelt ved at komme bragende ind foran og lige direkte igennem den anden pil. Hun var ikke alene mere, en fornemmelse hun havde haft et stykke tid som nu blev bekræftet. Hun vendte sig i samme sekundt og stirrede koldt frem for sig. Mandens bevægelse så hun med det samme, inden han overhovedet kom frem for aleme øjnes blikke. Hun blinkede og farverne vendte tilbage. Hun så neutralt, omend meget koldt og nogen ville sige irriteret på manden der kom.
Hun fnøs af ham. Buen holdte hun stadig i armene og kunne hurtigt som lynet blive løftet og fyret af, skulle hun have behov for det. "Stop." hendes stemme var hård, ikke synderlig fin eller blød som man måske havde forventet fra den spidsørede elver. Tværtimod.
Alt imens gjorde en ny sin entre, omend hun stadig holdte sig i baggrunden. Sarafina fornemmede hende ud af øjenkrogen og var fristet til at smile, hvis ikke det havde været for den simple ting, at Sarafina noget nært sjældent lod et smil krølle over sin læber. Juliana var af den bedre del af mørket hær. Det skulle nok blive sjovt. Specielt som manden foran hende meget mistænkeligt lignede en der havde siddet så hyggeligt i deres fangekælder.

Ordet stop fik Talion til at stoppe et ord som nok kun de flest ville trodse overfor en person med bue og pil som, vidste hvordan man brugte sådan en, Talion studere hende for den afstand han kunne, og med hans erfaring vidste han med det samme at hun ikke var en af de venlig sjæle her omkring, så skulle denne person beslutte sig for at prøve på noget vil hun bestemt fortryde det," Jeg stopper blot så " sagde han med en venlig frem toning.

der var blevet for stille efter hendes ord var sivet igennem luften, og hun havde lavet et enkelt skimt ud af øjenkrogen, ikke at Talion havde super syn men han havde fornemmelse nok til at vide at hun gjord det, så var de alene eller var der flere og hvor mange, hvis der overhovedet var nogen der vidste han ikke men han skulle nok finde ud af det.

Talion var nød til at vide hvad han havde med at gør her, han tog hånden om bag ved hvor hans pile var, og fandt en gul pil frem, han kiggede nogenlunde over i den retning Juliana var, og derefter imod elveren " lad os se" sagde han, og i et hurtigt ryk blev pilen skudt af sted, i den retning Juliana stod, få meter før hende sprænger pilen i luften og gir et stort lys glimt, der vil blinde en i 15 sekunder hvis man stod og kiggede, Talion ved hvornår den vil sprænge så han ikke blev ramt af lyset, men fik rettet blikket over imod der hvor Juliana stod, " En..........just my Lucky day  " mumlede han og havde med det samme taget en ny pil frem blot en normal pil denne gang, og var klar hvis en af dem skulle til at prøve noget, for lige nu var det som om han var i undertal.

Juliana havde ikke regnet med at en pil ville blive skudt over mod hende, og det var også kun ren refleks at hun fik telporteret sig nok væk, at hun ikke kiggede ind i lyset, men i stedet for at lyset bare lyste hende op. Hun havde jo regnet med at den ville prøve at prøve hende i stedet for lyset, men stadigvæk et lettere irriteret udtryk passerede hendes ansigt.
"Det var ikke pænt gjort, jeg kunne være kommet til skade," sagde hun og gik nærmere de to af dem. I det mindste behøvede hun ikke bekymre sig om Sarafina, men kunne koncentrere sig om manden. De to Mørket Krigere havde helt klart fordelen ved at være her, så det var godt.

Sarafinas øjne blev sprækker, som hun havde sin opmærksomhed rettet mod bueskytten. Han strak sig efter sine pile, og fik med det samme Sarafinas reflekser til at springe afsted. Hun strammede taget så meget at blot hun skilte fingrene blot en smule fra pilens træ, ville den glide gennem luften i høj fart. Noget den blev selv samme sekundt som manden slap taget i sin egen gule.

Hun så retningen, men færdigede ikke pilen opmærksomhed derefter, men trak i stedet en ny pil. "Højrøvet og på røven samtidig. Det er speciel kombination." Sarafinas stemme var stålhård, og hendes øjne ensede knap lysglimte ved siden af sig. Den var kraftig, men havde ikke effekt som hun havde blikket rettet væk fra pilens springningspunkt. Hvad Juliana angik, så var hun på egen hånd - men der var heller ikke noget at bekymre sig om. Juliana kunne sagtens klare sig selv.
"Det ser ud til at lysets lille robin hood vil lege"

Glimtet af lys gjord at han fik det overblik han ville have, men nådede dog ikke helt at fjerne sig fra den pil den anden kriger sende afsted imod ham, dog fik han bevægede sig til den ene side sådan den blot snittede ham i armen, et kødsår ikke andet men stadigvæk var han ramt, han smilede lidt over imod ejeren af pilen.

"Ikke dårligt,"

Sagde han med et smil og kiggede derefter over på den anden kriger roligt.

" nahh du ser ud til at overleve "

Sagde han flabet på hans helt egen måde, ordene der kom fra den kvinde bueskytte fik ham blot til at tænke over at han faktisk var i undertal, men han vil på ingen måde lade det påvirke ham eller gør han nervøs, for han ville vise disse to at de ikke blot kunne tag let på dette.

" Robin hood...... Hmm har hørt værre, men ja lad os bare sige det"

Sagde han og med det samme han sluttede hans sætning, og trak en pil frem og var klar til at sende imod bueskytten, hvis hun vil prøve igen.

" så hvad skal jeg kalde dig spids øre?"

Der kom et fnys fra vampyren. Ja, hun var ganske okay, men det kunne være gået galt, hvis hun ikke reagerede så hurtigt. Han var godt nok noget flabet i forhold til at han var på fjendtlig grund.
Hun gik hen mod Sarafina, så de ikke stod langt fra hinanden, og kiggede meget dømmende på manden. "Men hvis han så gerne vil lege, så bliver vi jo nødt til det," sagde hun og sendte et koldt smil til Sarafina. De skulle da nok få noget sjov ud af lege med denne mand.

Han var virkelig højrøvet og flabet i forhold til hvor han befandt sig! Midt i mørkets hjemsted, med de fleste af deres forstærkninger bosiddende. Det var næsten beundringsværdig at han var så nedkølet omkring det. Næsten.
Sarafina fjernede blikket kort over på sin medkriger der kom nærmere, men fæsnede hurtigt øjnene på manden igen. Han skulle ingen fordele have.
"Vi er jo tvunget til det" svarede hun Juliana med antydning til et smil, der havde samme kolde og modbydelige karakter som Julianas. "Skal vi se hvad han kan holde til før han går i stykker?" Faktisk var det lidt underholdende, men kun fordi Juliana var der. Normalvis ville hun havde aflivet skabningen hurtigst muligt og gået videre med sine egne gøremål, men når de var to kom der lidt morskab ud af det.

"Du kan kalde mig vejviseren til Kiles dødsrige, hætteknægt" Ikke på vilkår hun afslørede sit navn for ham. Ikke at hun regnede med han kunne stikke af fra dem, men skulle de ske, ville hun ikke havde hendes navn vandrende ud over hele krystallandet. Sarafina fnøs let, som hentydning til vampyren ved sin side "Hvor uhøfligt. Han spurgte ikke engang ind til dig.. Det skal han nok fortryde"

Et smil kom frem på hans læber, " så i vil lege, jamen lad os da lege lidt " sagde han og tog fat i en af de røde pile han havde med sig også, han kiggede over på de to mennesker som nærmest stod samlet, dumt men det vil komme til hans fordel, godt nok var de to imod en men Talion havde mange gange stået før hvor det havde været ham mod tre så mund ikke han kunne klare de to, men som sagt så vidste han også godt man ikke skulle tage det hele for givet, og det var lidt det som han følte de to kriger gjorde.

" spændende navn de har fået tildelt dig selv der det skal de ha. " blev der sagt flabet, inden han gjord klar til hans næste træk, med hjælp fra vinde fik han fat i en kæmpe sten som blev smidt over imod de to med en kæmpe kraft, så man måtte sprænge for livet for at undgå den, men blot få meter før den ville have ramt den tog Talion hurtigt den røde pil og skød imod stenen så  den eksploderet foran de to kriger så sten på størrelse med fodbolde nærmest vil flyve i alle retninger, og ville kunne give en hver person hjerne rystelse hvis man blev ramt, også mindre sten fløj til siderne og nogle helt hen til Talion, så hans arme fik nogle rifter efter dem, en ting han måtte tag med, og blot efter hans røde pil var sendt af sted var der en ny i strengen.

" måske i to bare skulle se at smutte her fra, for jeres egen skyld " blev der råbt i kampens hede.

/afsluttet/dead