De fleste havde rejst fra Aztaroth for mange år siden, og søgt længere op i bjergene. Grunden? Ærkedæmonerne havde bestemt sig for at bjergene var bedre, men nogle enkelte havde blevet tilbaget i ruinerne, der så mere og mere falde færdige ud, jo længere de stod øde. Aztaroth som engang havde været en storslået by stod nu næsten helt ensomt, de fleste der lurede om hjørnerne når man begav sig gennem gaderne var dæmoner og andre uhyr der var blevet sindssyge af indespærrelsen, eller sådan havde det i hvert fald været indtil porten var blevet åbnet, og der var fosset andre væsner ind, der søgte tilflugt i det engang storslåede rige. Heldigvis havde ingen af dem bosat sig i ruinerne, så Vidya kunne få lov til at være alene, uden de kryb kravlende rundt i nærheden af hende.

For Vidya var en af dem der ikke havde flyttet op til bjergene. Hun var blevet i det store bibliotek, som hun havde boet i, i omkring 4000 år, og hun havde ikke tænkt sig at flytte. Bygningen så faldefærdig ud udvendig, og det eneste der indikerede liv, var det svage lys der kom indefra biblioteket, som stod en del ud med hvor mørkt det var over det hele, og inde i dette bibliotek sad en dæmon, der af udseende ikke lignede sin alder på nogen måde. Men til trods for at der udenfor biblioteket var dødt, var der langt fra dødt indvendigt. Der var bøger så langt øjet rækkede og helt op til loftet, hvor man ville tro at Vidya umuligt kunne få fat i dem. Bøgerne var på alverdens sprog, nogen virkede endda næsten levende, mens andre kunne få det til at løbe koldt ned af ryggen på selv den stærkeste dæmon. Der fløj som dyr rundt i luften, og overværede alt der foregik, og andre der gik og rettede på bøgerne, til trods for deres ringe højde.

Ikke langt fra indgangen sad Vidya. Den oldgamle dæmon havde fået fat i en ny sjæl, som hun den anden dag havde fået lavet om til en bog, og hele hendes krop kriblede mens hun sad og strøg de lange fingre ned af siderne mens hun læste skriften på siderne. Hun kunne næsten høre sjælen skrige fra bogen, men det fik bare hendes smil til at brede sig endnu større, mens hun nærmest sugede den nye viden til sig, som om at hun ikke havde fået noget at spise i århundrede, hvilket det føltes som. Der var begrænsninger for hvad dæmoner der var lukket inde med hende kunne supplere med viden.

At begive sig hen til Kzar mora var ikke noget der normalt falde Ra ind han ville meget heller sidde i hans palæ, og styre slagets gang der fra, men nu da riget var blevet åben vidste han at han ikke bare kunne blive væk, han vidste at i dette rige vil der være viden der vil gøre en hver dæmon der længtes efter magt magtfuld, og det var lidt det som fik Ra til at søge hen til riget.

Luften var en anden i Kzar mora og det lagde Ra mærke til, for han havde boet i palæet i mange mange år og havde vent sig til den luft og kulde der var oppe nord på, men i Kzar mora var det en luft af død indespærret der trænge igennem hans næsebor, Ra havde valgt at begive sig alene til riget for når alt kom til alt var det jo hans egen race der nok måtte være her, i en gammel skrift rulle som Ra havde læst på palæets plads var der blevet nævnt et bibliotek, et bibliotek der lå i Aztaroth men Aztaroth var ikke som da riget blev lukket det var mere en ruin og mange havde forladt dette sted, men det var ikke noget der bekymrede Ra, så det eneste Ra vidst var han skulle finde det bibliotek, mange af de bygninger han kom forbi på hans vej var der ikke noget at komme efter få dæmoner kom til syne da ha placerede nogen af bygningerne, og det var også lige før han ikke havde fundet det han søgte men blev fanget af et lille lys, og det lys måtte være det sted han søgte.

Ra gik hen imod lyset og til hans overraskelse havde han ret, han havde fundet det bibliotek der stod skrevet om i skrift rullerne, han kiggede sig rundt og så han på ingen måde var alene Ra var dækket godt ind i hans frakke, men det var ikke frakken der betød noget det være en anden dæmon Ra fik øje på som fangede hans interesse.

Ra så over på Vidya som hun sad og nærmest kærtegnede en bog, for Ra ville det blot betyde at den var værdigful men han vidste ikke hvilken bog der var de vigtige, han gik meget roligt over imod Vidya med blikket fast på hende, dæmoner der havde være indespærret kunne man aldrig vide sig sikker på hvordan de vil have det med at møde en der ikke har oplevet det samme, Ra stoppede op en meter fra hende hvor på han blot stod og kiggede på hende. " burde du ikke ude i det fri " blev der blot sagt rolig og hun vil sagtens kunne se at han ikke havde været indespærret på hans udsendende.

Vidya havde kunne mærke den anden dæmons aura, fra da han satte sin fod indenfor bibliotekets vægge. Og selv hvis hun ikke havde lagt mærke til, kom Levyn, hendes lille insektbarn, flyvende mod hende for at orienterer hende om at der nu var fremmede på biblioteket. Der var noget bekendt over dæmonen, men noget hun ikke havde oplevet i mange mange år. Hun slikkede sine læber kort, før hun lukkede bogen i og strøg den over coveret, næsten for at sige til bogen at den skulle stoppe med at skrige, selvom der ingen lyd kom fra den. Men sjælene skreg nu altid når de blev lavet til bøger.

Hun rejste sig op og gik over på den anden side af bordet og lænede sig op af det og kiggede på den anden dæmon. "Jeg husker dit navn. Ra's var det?" sagde hun roligt med hendes vante sprog, det eneste sprog hun havde snakket de to sidste årtusinder. Hun bar et modbydeligt smil, og øjne der strålede af morskab. Det kunne godt være at Ra's al Ghul ikke kendte hende, men hun kendte i den grad ham og hans navn, men at sælge navnet videre var altid en bedre forretning end at beholde det selv, og rimelig god afpresning hvis hun skulle sige det selv. Navnet stod gemt i en af de utallige bøger hun havde stående på hullerne, bøgerne der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste, med den olddæmoniske skrift, som ikke krævede meget af tyde, før man kunne se at det var navne på dæmoner.

Der var en stor forskel på deres højde, men den ældre dæmon var vant til dette problem og vidste at de fleste dæmoner godt var klar over at de typisk snakkede med en langt mere vidende og ældre dæmon. "Og hvad jeg bruger min tid på, er vidst ikke dit problem, og hvis jeg var taget afsted, så var der jo ingen til at kunne hjælpe dig med at finde det du søger. For du søger vel noget, siden du er i mit bibliotek," sagde hun roligt.

Ra var ikke en person der bare blev overrasket, men ide dæmonen åbnede munden og nærmest startede med hans navn, vidste han at denne dæmon var den der stod for dette og nok havde læst bogen med hans navn i, en bog Ra selv gerne selv vil have eller at siden med hans navn på blev brændt, Ra lod sig dog ikke slå ud og lyden fra bøgerne var uvirkeligt for ham, dog som denne mægtige leder han viste han ingen form for følelser over noget af det som skete dette sted, heller ikke selvom det godt kunne løbe ham ned af ryggen.

Han smilede kort til den kvindelig dæmon og nikkede til hende " Det stemmer " sagde han roligt, og begynde at gå rundt og rører stille ved de bøger som var til steder imens han skiftede med at holde fokusset på hende, for som han havde for udsat var denne dæmon kæphøj næhh jeg kan være ligeglad med hvad du fortager dig, du har været indespærret i så mange år så om du bliver spærret inde igen når dette rige bliver lukket igen, det kan jeg være ligeglad med for jeg kommer til at leve på den anden side som jeg altid har gjord " sagde han roligt og forsatte sin gang, dog gjord han sådan at hans sætning sluttede med at han nærmest vil stå helt henne hvor hun stod.

han betragtede hende kort imens han drejede hans fra den ene til den anden side imens hans øjne så betaget på hende, " men du har ret jeg søger noget, jeg søger bogen eller bare siden med mit navn på, ser du i den anden verden vil det have irriterende følger hvis mit navn røg i de forkerte hænder " sagde han bestemt og havde ikke fjernet hans blik fra hendes.

Ra var godt klar over at denne dæmon var en dæmon af noget for noget, og det havde han også tænkt på inden han kom her til, men nu vidste han ikke hvad hun lige præcis ville have til gengæld, men hans håb var det var noget han kunne opfylde for denne bog med hans navn på ville han virkelig gerne have, og han vil gøre alt for at det skete " men hvis de ved mit navn så ved de vel også hvad jeg er i stand til, hvilke styrker jeg besidder eller det er måske de ikke ved " sagde med et forførende smil til hende

Vidya fnøs lidt af Ra's kommentar. Portene til dæmonriget ville ikke blive lukket igen og det skulle de nok sørger for. De ville ikke lave den samme fejltagelse to gange i træk. Dæmonernes tid var kommet... eller den ville snart komme, ligeså snart de havde fået væltet det fjols af en hersker, kaldet Mørkets Lord. Dødssynderne skulle nu nok komme tilbage til dem og hjælpe dem med at blive det mægtigste folkefærd endnu engang. Dæmonerne ville herske over denne verden endnu engang.

Hun samlede op en fjerpen fra bordet bag hende og begyndte at stå og lege lidt med den i hånden. Hun holdt dog blikket på den anden dæmon. Dæmoner var utilregnelige og selvom det her var hendes domæne stolede hun ikke det fjerneste på Ra. "Oh, du vil have dit navn? Det tror jeg ikke kan lade sig gøre," sagde hun og der kom et skingert grin fra den ældre dæmon. Han ville have noget fra hendes samling? Det var umuligt, hun gav ikke sine dyrebare ting ud. De var alt for hende. Og hun vidste ikke hvad der ville ske med bogen hvis hun rev en side ud af den. Måske ville den bare gendanne sig selv, eller måske blive opløst. Ville være trist hvis sjælen så blev fri af det. Det kunne dog godt være at hun ville prøve det på en af hendes.... mere kedelige sjælebøger.

"Men bare rolig min kære, den bog kommer ikke i nærheden af de forkerte. Ingen får lov til at kigge i dem uden min tilladelse," sagde hun og sendte ham et smil der næsten kunne betegnes som sødt, hvis det ikke var fordi at hendes øjne var nærmest maniske og man kunne se vanvidden bag smilet. "Men der er sikkert noget andet jeg kan hjælpe dig med."

Ra lyttede intenst på denne dæmon, for hun var tydeligvis ikke bare en dæmon der var blevet placerede her for sjov, nej hun var meget magtfuld og havde sikkert evner som lige præcis passede til dette sted, det havde han da læst hjemme på palæet, at han ikke kunne få den side med hans navn på passede ham ikke så godt, at nærmest det eneste han frygtede mest var faktisk i hendes hænder, og han kunne godt fornemme at skulle være på denne dæmons gode side.

Hendes sidste ord fik dog et lumsk smil frem på hans læber, og han gik langsomt tættere på hende med hans sorte blik fastnet på hende, han stoppede da han nærmest var helt henne ved hende" jeg er sikker på der er noget andet du kan hjælpe mig med, men er du sikker på du selv ved hvad det er " sagde han og smilede lumsk til hende.

Ra var ikke helt klar over hvad hun havde i tankerne men han var bestemt ikke uinteresseret i hvad hun havde at tilbyde, for når alt kom til alt så var de begge vel dæmoner som begge hungrede efter mere magt, måske hungrede den ene lidt mere ind den anden, men kunne han stole på en dæmon som hende en dæmon som havde været spærret inde i så mange år, hvordan kunne han vide at hun ikke var ude på hævn, for Ra stolede virkelig ikke på nogen han ikke kende, og at få Ra til at stole på nogen var noget man skulle gør sig fortjent til.

" så jeg lytter gerne, hvad kan du hjælper mig med " blev der sagt som sidste sætning.

En ting var egentlig at hun havde sagt at ingen ville kigge i dem uden hendes tilladelse, men i virkeligheden var det ikke kun fordi hun ikke lod andre kigge i dem. Nej, ingen turde røre ved bøgerne. I hver en krog af biblioteket kunne man mærke sjælebøgerne der var placeret rundt omkring i biblioteket. Den sindsyghed der nærmest strålede fra bøgerne, for ingen sjæl burde være så blottet som hun havde gjort dem. Kun få turde røre ved dem, og endnu mindre turde røre dem lang tid nok til at læse i dem.

"Nu er jeg ikke tankelæser, men der er altid noget jeg kan hjælpe med," sagde hun med et smil, der næsten lignede det strakte sig fra det ene øre til det andet. Hendes øjne glitrede næsten i morskab over situationen. Hvad mon denne dæmon søgte efter, som ikke var hans navn. Der var så mange ting det kunne være. Mange dæmoner var ude efter magt. Var denne dæmon også? Hævn måske? Det var hun god til, hun havde jo hjulpet med plagerne de havde sendt afsted.

"Hmmm," sagde hun og lagde fjerpennen fra sig og studererede den anden dæmon. "Nu er min samling jo ikke... fuldendt," startede hun med at indrømme. "Men det er nok den største, magiske bogsamling selv nu. Menneskerne er ikke organiseret nok til at samle dem ind, eller kloge nok, og elverne..." hun stoppede kort op og slikkede sine læber. "Elverne er for racistisk, de vi ikke have fremmede bøger. Det virkede ikke som om at der var meget pointe i det hun sagde. Det kunne muligvis godt være at han allerede vidste det hun sagde. "Men jeg har glemte ritualer, glemt magi på de her hylder. Jeg har de første dæmonlove, jeg har sågar også en oversigt over hvor de fleste huller i dem er. Jeg har alt du kunne tænke dig at vide om verdenen og mere til. Ønsker du hævn, magt eller noget tredje? Jeg kan give dig den viden du har behov for at det kan ske. Og hvis jeg ikke har, så finder jeg den." Hendes øjne skinnede.

Denne dæmon havde virkelig været lukket inde i mange år, og han vil virkelig på ingen måde fortælle hende hvad hans plan var, eller måske skulle han gør det for uden set hvad så ville han have noget ud af at have bevæget sig her ind, han smilede kort til hende men mest af alt for stadig at vise at han på ingen måde frygtede hvad hun vidste " okay så lyt efter, jeg søger bogen med mit navn fordi hvis min store plan om at få kontrol over krystallandet skulle ske ville jeg ikke have, at en eller anden skal få fat i mit navn for så er det hele lidt ligesom lige meget, men nu når riget er åben så er der lige pludselig andre ting at tænke på " sagde han bestemt og gik tættere på hende.

" det jeg vil have er dig her og nu og mag,t magten over dette irriterende land jeg vil have lysets dronning skal tikke om nåde om at skåne hendes land, jeg vil have mørkets lord skal forsvinde i alt evighed sådan der ikke er nogen til skabe problemer, ser du lysets er ikke stærkt nok til at vinde over mørket, og den grund er at de mørkerts kriger der er i den hær har evner som gør at lysets ikke har en chance for at vinde, men mørkets har bare ikke regnet ud hvad der skal til for at vinde, men det ved jeg " sagde han og holde en pause.

Ra smilede til hende og skiftede emne " de må også være trængende efter så mange år?"
sagde han lumsk og skiftede igen over til hvad han mere vil have fra hende.

" så hvis du kan finde en eller anden form magt der gør at dronningen vil bukke under for mig, uden jeg er nød til at dræbe hende så sig til, eller så kan vi også bare ordne det her lige her og nu på det bord der "

Vidya lyttede, og selvom hun normalt så lettere manisk, og selv gjorde det i dette øjeblik, så borede hendes øjne sig nærmest ind i Ra mens han talte. Hun opslugte hvert eneste ord han sagde, og det virkede næsten som om at hende øjne ikke engang blinkede.
"Jeg kan godt se hvad du prøver at hentyde til, det kommer ikke til at ske, med mindre du har noget værdifuldt at betale med. Jeg gider ikke mere dumt afkom," sagde hun og rullede med øjnene, og gik så tilbage til hvad han ellers havde talt om. "Bogen får du ikke. Jeg lader ikke nogen tage noget som helst fra min kollektion, og hvis jeg gjorde, så ville det være dæmoner jeg kan lide eller fortjener det. Du er ingen af delene, jeg kender dig dårligt nok. Desuden er dette bibliotek det mest beskyttede sted. Jeg har været her i 4000 år og endnu ikke en eneste bog er blevet stjålet fra mig. Jeg kan dog nok godt hjælpe dig med noget magi til det, for den rigtige betaling." Hun slikkede sine læber.
Hvis denne her dæmon virkelig var så kraftfuld at han ville udrydde både Mørket og Lyset, så måtte han vel også have noget godt at betale med, og betalingen var den vigtigste.