Xeranithez bemærkede godt hendes undrende blik. Egentligt forstod han hende såvel for det. Det var ikke tit en mørkelver ligefrem spjættede eller stivnede ved sådan en form for kontakt. Normalt ville han også have holdt sig stille, men halsen var og forblev hans ømmeste sted, især da han lige havde fået en dosis ind i sit system føltes det som om hele halsen nærmest var i brand, en fornemmelse der spredtes langsomt til resten af kroppen. Han havde ikke vidst hvad hun helt præcist havde af intentioner med hans hals, hun kunne vel lige så godt forsøge at kvæle ham på stedet, det lod dog ikke til at være hvad der var bag hendes lysende gule øjne.
Hvor var han egentligt glad for at dette havde været en lille dosis, forhåbentligt ville den være lille nok til at hans krop kunne modstå giften og vænne sig til den over tid.
Igen blev den langt mindre, og spinklere bygget, mørkelver nærværende idet lyden af Ikaris's stemme afbrød hans tankegang.
" Svag er så meget sagt. Det har påvirket min krop, som det kan både ses og høres. " Svarede han med sin lyse stemme der til tider næsten lød som en ung piges - effekten af en gift han havde fået som ung der havde vidst sig at forsøge at klappe alt der hed vejrtrækningsorganer sammen, kun for at udvide dem efter flere minutter i en pinsel og kamp på at få vejret. Det havde endte med at sætte sig som et evigt mærke i hans stemmebånd.
" Men det holder mig oppe og kørende, såvel som at det har givet sine... Bonusser.. "
Han tav idet han kom til at se Ikaris i øjnene, tydeligt fornemmende vreden og frustrationen fra hende. Han var forvirret. Hvorfor var hun vred på ham? Var det fordi han villigt lod sig føre som en dukke af giftspecialisterne og healerne? Var det fordi han var svag? Men han havde altid været sådan. Havde adlydt hver en ordre, hver et vink der måtte komme om at der skulle være brug for ham. Som barn og teenager havde han da haft sine problemer og forsøgt at stritte imod, men det var alt noget der havde konsekvenser. Fra at få taget sin briks fra sig og sove på det kolde stengulv, blive nægtet vådt eller tørt, holdt fra at bevæge sig, slag så mange slag at han til sidst havde lært at kny og bare tage imod uden at stille spørgsmål.
Havde hun mon været noget lignende igennem?
Xeranithez holdt af den agressivitet og virilitet der lå over den yngre mørkelver, men at hun vendte vreden imod ham var bestemt ikke noget han holdt af.
Lære?
Et øjenbryn skød let i vejret inden den genfandt sin plads i en neutral position.
" Borgens healere kan nok hjælpe Dem.. Men, med al respekt, tror De selv at generalen ville blive meget glad ved at få sig en ridder der ikke er kampdygtig fordi hun har valgt at begynde at indtage gift? Hvis De vil starte nu skal De starte i det helt basiske. For mig, 'lærte' jeg det i en facilitet før jeg fik tilladelsen til at blive sendt herover hvor jeg har tjent siden, og stadig undergået at få nyt ind i mit system."
En hånd gled op og ømmede den ømme hals, der egentligt var begyndt at klø en smule, det var dog ikke noget han tog sig af som sådan.
" Generelt ville jeg ikke anbefale Dem at prøve det af.. Men hvis De virkelig så brændende ønsker det, kan jeg muligvis være Dem behjælpelig, men tro ikke at det vil være gratis.. "
Han kunne lige lukt se sig selv foran en general, hvidglødende af raseri over at han havde ubrugeliggjort en af hendes mest velsete riddere. Straffen for noget sådant ville utvivlsomt blive højt, men inde bag den mindre, men ældre, elvers øjne var ideer allerede ved at tage form, til hvordan han muligvis kunne introducere forskellige svage gifte overfor hendes krop uden at hun blev helt ubrugelig. Hvor små doser der skulle bruges for ikke at forhindre hende i at kunne holde føde inde i sig.
I det hele tage var det risikofyldt. Men kunne det mon blive forsøget værd? Tanken om en mulig overdose var bestemt ikke noget der tiltalte ham.
" Eller De kunne tale med generalen? Det ville måske være bedst..? Jeg er trods alt ikke Deres overordnede så jeg har reelt intet at skulle sige eller gøre, jeg er her for at parere ordre og være nyttig." Og muligvis blive stærkere.. Fortsatte han kort i sit sind, men nævnte det ikke højt. Aldrig nogensinde, så hellere dø end at indrømme at han holdt af hende.