Finn sad og med en halvt spist brosten i hånden. Han havde ikke levet af andet, end hans evne i nogle måneder.
Smagen af sten, var ikke så grim som den engang var, i det mindste fik han ingen sten korn i tænderne. Indbruds markedet havde været sløvt på det seneste, de fleste af hans kontakter var bag træmmer og han skulle få sig nogle nye.
Han kunne vel også bare begynde at spare sammen til et hus, i den anden ende af landet og starte på et nyt liv? nej... Det ville han ikke kunne holde ud; det med at skulle betale skat... og følge den lov som han har brudt i hele 21år.
Ville han aldrig kunne vende sig til.
Han hoster kort og trækker hans kappe og et gammelt tæppe, tættere ind til hans krop. Det var ikke just varme nætter mere. Jeg skulle måske bryde ind hos en fattig og lade mig fange... jeg får da ly i fængslet; Tænkte han imens at han foldede sine hænder og pustede sin varme ånde ind imellem dem.
Han samlede brostenen op og spiste videre

Der var én grund til, at Izilarna havde bevæget sig ind til byen, det var hårde tider de fleste kriminelle, Lysets hær var blevet gavaldigt udbredt og havde givet både tyve, spioner og lejemordere et hårdt arbejdsmiljø. Der var mange i Lauget der var sultne for arbejde og stemningen var spidset en kende til med den dalende mængde arbejde og skærpede sikkerhed. Lederen havde dog hørt rygter om, at den såkaldte Skade var i nærheden, der løb mange fine rygter og historier om herren, men Izilarna havde ikke tænkt sig at lade sig spise af med rygter, hun ville se den ægte vare. Lauget var skrumpet gevaldigt ind og de havde brug for nyt blod.
En hætteklædt skikkelse vandrede langsomt igennem de snævre gader, den lange kappe var mørkegrøn og indenunder havde hun et par sorte posebukser og en tætsiddende grå trøje. Under hætten skulede et par gule øjne ud, ledende efter det passende signalement. Kvinden var ikke just høj, men tværs over ryggen var hun et sværd så stort, at det tydeligvis var beregnet til at mønstres af to hænder, ellers var der ikke noget særligt ved hende, udover nogle hvide totter der ligeledes stak ud fra den grønne neutrale hætte.
Izilarna vendte hurtigt rundt om et hjørne, de solide læderstøvler fik det nyfaldne beskedne lag sne til at snage en kende, men pludseligt stoppede skidtne, og Izilarna stod stille. De rovdyrslignende øjne hvilede tundt imod skikkelsen foran hende, det var vigtigt at gå til værks med en hvis elegance, så man ikke endte med at blive hakket i småstykker, sæt nu at rygterne skulle tale sandt.

"Det ser en kende kedeligt ud!"

Izilarna rakte om bag kappen, til en pung der hang fra bæltet, frem fra den trak hun et æble, der tydeligvis havde set nyere dage. I en blid bue blev frugten smidt til dem fremmede, mens hun så ham vurderende an

Finn bemærkede en skikkelse komme gående ind imod gyden. Han tykkede stille på stenen og sank det han havde i munden. Hovedet holdte han stille, rettet i personens retning. Det første han bemærkede var det svær som vedkommende bar på ryggen; det gav Finn tre ideer om vedkommendes profession.
En smugler... en omrejsende eventyrer... eller en dusør jæger som havde hittet ham ud. En vagt ville havde forklædt sig, alt for åbenlyst så det var vedkommende nok ikke.
Han nikker kort til kvindestemmen og ser på sin mursten. Den holdte ham da i live, ligesom alle de andre ting, som nu havde spist de seneste par dage. Skønt at det er mørkt, bemærker han hendes hånd bevægelse som rækker ind efter noget...Et æble? på denne årstid?
Æblet ruller hen foran ham efter et fint kast; udfra hvad han kunne se det ikke var et helt frisk æble, men det var ikke rådnet. Stille lagde han brostenen ned i hans skød og samlede æblet op med venstre hånd. Han roterede det kort; det var ikke fugtigt, pånær fra den sne som den havde samlet op. Klistret var den heller ikke. Forgiftet? måske.

Han tog sin dolk frem, fra det højre ærme og stak æblet med den, hvorefter han trak dolken ud igen og slikkede hurtigt klingen for saften. Smagen var god og sød.

''I denne tid er mad jo mere værd end guld min pige...'' sagde han klart og rettede blikket op til de lysende øjne.
''Hvad kan gamle Finn gøre for dig?''
Stille begyndte han at skrælle æblet

Izilarna betragtede roligt den siddende skikkelse, selv så hun ganske anonym ud i de neutrale farver, af samme grund havde hun hætten trukket op, det store hvide hår der mest af alt lignede en stor manke hvis det fik lov at sidde løst var alt for letgenkendeligt, at samme årsag så hætten ud til at være fyldt godt ud.
Hun hævede ansigtet en kende, det lignede ganske vidst signaturen hun havde fået på manden, af samme årsag trådte hun hurtigt et skridt baglæns da han trak et våben, det var lille og så ganske uskyldigt ud, men folk havde de særeste evner i Krystallandet, men skulle aldrig undervurdere folk.

"Ah, dum er du ikke, hm?"

Izilarna sendte manden et lille smil under hætten der endnu skyggede det meste af hendes ansigt, forsigtigt tiltede hun hovedet en kende på sned.

"Skaden, ikke sandt? Dit rygte løber dig i forkøbet!"

Konstanterede hun tørt med den rå stemme inden hun kastede et diskret blik rundt i gyden, inden hun fugtede læberne og trak hætten ned, så han kunne se hendes ansigt, der var ingen grund til at stå i det skjulte, når de som nu bare var ganske alene.
Izilarna havde dyriske træk, høje kindben og et bredt ansigt, de gule øjne var en del af hendes forvandling, normalt var de isblå, men hun var nødt til at være vaks i dette kvarter og det hjalp hendes halve forvandling med, de skærpede sanser fortalte alting.

En isende kulde gik ned af ryggen på ham, han havde ikke håbet på at blive genkendt. på et split sekund overvejede han mulighederne igennem. Han kunne bare løbe som og gemme sig inde i pakhuset længere inde i gyden og planlægge en rute derfra? han kunne også tage initiativet og over mande damen, tage hendes sværd og gå.
Dog så var noget mere information på plads. Det var jo nok bare en begynder inde for dusør faget´og så skulle hun jo fange en af de kendte fisk.
''Fra hvem får jeg dette spørgsmål fra?'' Sagde han i en venlig mild tone. Han skar en skive fra brostenen og lage en skive fra æblet på det og tog en bid af maden.
Han rettede blikket op imod kvinden som nu havde taget hætten ned. Hun mindede mest af alt om en sjov form for halvdyr, bare uden pels. Dog så så hun da nydelig ud men mindede ikke just om en dusør jæger.
De ville ikke vise deres ansigter så hurtigt.
''Dog så forstår jeg ikke hvad en yndig pige vil med sådan en mand''

En hårdkold blæst fløj ned igennem gyden fra gaden.

Izilarna kunne godt se, at Skaden blev utilpas ved hendes direkte spørgsmål, igen tog hun sine forbeholdsregler, hun var trods alt vant til at omgive sig med kriminelle på daglig basis. Hun trådte endnu et lille skridt baglængs, kappen var uhandy at bevæge sig rundt i, men uden sin evne aktiveret havde hun brug for varmen den gav hende, men det var ligeledes skyld i, at hun måtte være ekstra påpasselig.

"Det gør Izilarna, fra Det Sorte Laug!"

Sagde hun så, stemmen var hæs og rå ulig mange kvinders, hun var ikke nervøs for at repræsentere sig selv som kriminel, hans flygtige blik havde sladret om hans egen historie da hun var gået ham på klingen omkring hans identitet. Langsomt hævede hun den ene arm, inden hun trak op i ærmet og viste ham indersiden af den forholdsvis muskuløse kvindearm, derpå var tatoveret en daggert der viste, at man var medlem i Lauget.

"Du har intet at frygte fra mig!"

Finn havde hørt om Det Sorte Laug. En kriminel gruppe som havde gjort indtryk på nogle af hans gamle kontakter. Dog havde Finn aldrig tænkt over at gruppen ville opsøge ham.
Izilarna... han var ikke sikker på om han havde hørt det navn før. Men han havde hørt om mærket, medlemmerne bar på. Han anerkendte tatoverringen som Izilarna havde vist frem. Han så kort ned på murstenen som han havde fortæret og vende blikket op imod kvinden. Han vendte kniven så klingen vendte ind imod ham og stak den ned i murstenen; som en gestus så hun ikke skulle studse over hans dolk mere.
Han kradsede hagen.

''Hvad kan Skaden gøre for jer?'' Sagde han roligt og foldede sine hænder og hvilte hagen på knogerne.

''Det er jo ikke hverdag at i opsøger en spænderne i byerne''

Han hostede kort efter hans tale og snøftede kort. Hans næse var rød ligesom hans kinder.

Izilarna rullede hurtigt ærmet ned så tatoveringen blev gemt godt væk, hun havde fået den lavet et ganske åbenlyst sted og i en størrelse der overgik de andres tatoveringer, men hun var nødt til at kunne stå inde for sagen selv. Desværre betød det også, at der ikke ville være meget tvivl om hendes gøren og laden hvis hun nu endelig skulle blive anholdt.
Da klingen blev stukket i stenen var det helt tydeligt, at den hvidhårede kvinde slappede en kende mere af, hurtigt satte hun en hånd i siden og skævede så imod Skadens udseende, hun havde nok forventet ham mere diskret.

"Jeg er her fordi vi mangler nyt blod i Det Sorte Laug, efter Lysets Dronning er vendt tilbage er mange af os blevet anholdt, eller slået ihjel. Jeg har brug for en tyv med erfaring der kan få folk til at slå koldt vand i blodet!"

Izilarna kunne lige så godt være ærlig, det andet hemmelighedskrammeri kom man ingen steder med, slet ikke steder som Lauget.

"Hvis du tager med garenterer jeg dig et varmt sted at sove og bedre spise end de sten der!"

Finn kradsede sig på hagen, han havde fået mange andre tilbud, om medlemskaber i nogle, af de små bander her i byen. Dem havde han dog sagt nej til, da de ikke lavet meget andet end almindelige indbrud og til tider mord på de almindelige borgere. Dog så var det Sorte Laug et eller andet sted det samme? Eller af hvad han havde hørt, så var det tyveri og til tider mord de var kendt for i hans egen omgangskreds. Dog så havde den gruppe jo en vis prestige i bagagen og Finn havde jo selv mærket de negative effekter af dronningens tilbage kommen.

''Så Skaden inviteres til til endnu et fællesskab... Fristen til at sige nej er stor... Dog så er tilbudet med kost og logi meget fristende, Alle ærlige kriminelle er jo ramt af disse nye tider og der er Skaden en blandt mange...'' Sagde han med en rolig stemme, han var en smule hæs på grund af en forkølelse som var igang med at arbejde sig frem i ham.

Finn tog dolken som han havde stukket ned i murstenen, op og satte den i en skede som var syet fast på indersiden af hans kappe; ved siden af dolken sad en kniv, denne kniv havde en lædersnor bundet fast til sig.
Finn vendte sit blik hen imod Izilarna.
''Som du selv sagde så er Skaden en tyv... Og intet andet... Skaden har ikke taget et liv før... og Jeg håber at han ikke skal gøre det i jeres omkreds'' Sagde han koldt og gik hen imod Izilarna og rakte sin højre hånd frem.

''Skaden Finn Skovgård'' sagde han venligt imens at han forsøgte at holde øjenkontakten.

Izilarna trak et skævt smil, allerede nu brød hun sig ganske fint om Finn, det var sjældent at kriminelle var så ligetil som han. Langsomt fugtede hun de tørre lyse læber, inden hun trak på skuldrene og kastede det hvide hår om bag ryggen, hvor det hørte til.

"Det er et vældigt frit sted, du behøver ikke gøre ting du ikke vil, i Lauget har vi kun tre regler der skal overholdes!"

Startede hun og tippede hovedet interesseret til siden, intet under at hendes tilbud virkede fristende hvis det var sådan han var vant til at spendere sine dage og nætter, i en kold gyde. Desuden var der ikke meget at tage sig til når man var enlig kriminel, det var endnu sværre at få arbejde og opgaverne tyndede let ud i tider som disse.

"Den første regl er, at man ikke stjæler andres arbejde. Man kan lave aftaler om at deles, men det kræver at begge parter er villige til dette. Anden regl er,at man under ingen omstændigheder skader eller stikker et andet medlem og sidst men ikke mindst hjælper man til i Lauget, hvis man ikke kan jage kan man måske lave mad eller samle brænde. Vi er et fællesskab alle skal byde ind med noget!"

Izilarna færdiggjorde sin tale og så sig tænkende omkring, det var nu eller aldrig at Finn skulle acceptere betingelserne

Finn holdte en knyttet næve op ved hagen og holdte den frie arm under albuen til den anden, imens Izilarna fortalte om disse hersens regler. Regler havde aldrig været hans kop te. Regler var til at blive brudt.
Det positive var at disse regler nu mere lød som normer iblandt et hjem for hjemløse og forældreløse. Normer var ikke regler i hans bog og de normer som der var stillet betinget var ikke svære at overholde. Dog så var der jagt og madlavning.

Finn Havde jo levet af brosten, træ bræder og hvad end han fik fat på igennem hans liv på gaden. Så han skulle nok samle? rengøring...Nej
Det med at stjæle andres arbejde; han havde ikke lavet meget andet herude. Det var først til mølle her i byen og de eneste som han havde samarbejdet med, var hans kontakter og nogle af de hjemløse som gav ham de nødvendige informationer som han havde brug for. Dog så ville reglen om at skade andre medlemmer ikke blive noget problem. Han hadede at rense hans kniv for blod, desuden ønskede han heller ikke at ramme folk, som gik ham på, med våben.

''Reglerne her i byen er til at bryde... Men en norm i et fællesskab er til at leve med...'' sagde han kort i en rolig tone med accept og tog hånden op fra hagen og dækkede munden til og hostede kort.

''Skal jeg bare følge dig min pige? eller skal jeg møde nogen et sted'' sagde han med et spørgende blik og i samme rolige tone