Forsigtigt trykkede hun det guldbelagte håndtag ned og åbnede døren. Den knirkede ikke eller noget, så det røbede i det mindste ikke hendes ankomst. Døren var en smule tung, og hun var forsigtig med at lukke den helt efter sig, så den ikke ville blive åbnet af et vindstød og lave en afsindig larm.
Skyggerne fulgte hende ind i det velstillede hjem. Hun anede ikke lige hvor hun skulle gå hen, så hun stod lidt og kiggede rundt, mens hun tænkte sig om. Hun blev nødt til at gætte sig til hvor tingen var, og desværre var det en ret lille ting. Dog valgte hun at gå på opdagelse, og på lydløse fødder, begav hun sig ind i det første rum.
Der var mørkt i huset, så hun gættede sig til at ejeren sov.
Det første rum hun kom til, var en stor stue. hun kiggede rundt og fik øje på et par kommoder, men hun vidste at tingen ikke ville være der. Det var den alt for kostbar til, og ingen gemte kostbare ting i kommoderne, det var simpelthen bare for dumt.
Hun forlod rummet, og begav sig i stedet op ad en stor trappe ude i den forhal hun var kommet ind i. Trappens trin knirkede ikke det mindste, men hun passede alligevel på hvor hun satte sine fødder. Ved hendes fødderne fulgte de sorte skygger.
Hun kom op på en gang med en masse døre og stod lidt og kiggede, for at vælge den rigtige.
Hun gik over og tog fat i dørhåndtaget og gik forsigtigt ind i rummet. Det var ikke særligt stort, men hun var sikker på at det var det rigtige sted. Det var et påklædningsværelse.
Hun gik hen til et skab, åbnede lågerne og begyndte at lede mellem tøjet efter et skrin eller noget i den stil.
Krystallandet


