Venus kommer svæende et godt stykke over klipperne, der skjuler vandfaldet, mens hun beundrer udsigten, som hun altid gør. Der ikke noget nyt i at være så højt oppe for hende, for her er hun næsten altid, men udsigten er stadig nydelig. Hun får øje på vandfaldet.
Tjah, lidt at drikke skader vel ikke, tænker hun, smiler og lander på den anden side afvandløbet. Hun tager også lidt vand op i hånden og drikker og først nu opager hun, at hun ikke er alene.
"Goddag," hilser hun venligt og ser smilende på den fremmede.