Den mørke skov levede op til dens navn, selv ved de tidlige morgentimer. De mørke skygger slyngede sig om de høje træer som havde de eget liv og bevidsthed, samtidig med at den kolde vind, skabte illusionen af bevægelse i den skov, som der tydeligvis ikke havde oplevet mange forbigående i umådelige tider.
Lyden af vinden gav svag genlyd, i det en spinkel skiggelse tydeligvis havde 'forvildet' sig ind i skovens mørke og muml. Eller var det nu også tilfældet?
Skiggelsen var ikke meget højere end 1,70, og på trods af klæderne der sad løst på den spinkle krop, kunne hun hurtigt identificeres som en kvinde på grund af de bløde og afrundede ansigtstræk. Den unge kvinde havde langt mørkt hår, samt dybe blå øjne, og selvom man måske skulle tro at kvinden der vel nok ville blive anset som en pige i manges øjne, havde forvildet sig ind i skoven ved et uheld, var hendes øjne rolige og afklarede.
Hun vidste hvor hun var, og hvorfor hun var der.
Hendes skridt var rolige og hendes ryg rank, i det hun bevægede sig tættere på den flod, der gik igennem den del af den mørke skov hun befandt sig i. Hun gik ud fra at hun var alene, så derfor knælede hun ved flodens bred, og lod sine øjne spejde over overfladen.
Hun havde hørt om elementalernes hærgen, og var blevet draget af den mørke magi, der stadig omslyngede dele af skoven. Før hun vidste af det, havde hun bevæget sig ned af smalle stier og fundet veje igennem selv de mørkeste og snævreste passager, og befandt sig nu ved denne underlige flod. Farven alene, dyb og rød, var nok til at hun lod sine fingre langsomt søge ned imod vandet overflade.

Denne dejlige dag var noget der skulle nydes i stor stil i følge Koda. Hun vadede ned langs en lille sti i denne guds forladte dunkle skov. Tords hele skoven gav en stemning af uhygge skulle der mere til at slå Koda helt ud af den. Næ nej det var lige lykkes hende at bryde ind i et lille tempel og stjæle en værdifuld artifact så hun klagede slet ikke. Og faktisk nød Koda mere eller mindre den kølige luft der var her ved skovens mørke skygger.
Koda gik i en sort top som ingen ærmer havde, mest var det fordi hun ikke kunne klare varme og nu hvor denne varme årstid var på vej igen så var det ikke til at holde ud.
Koda gik mere eller mere i sin egen lille verden og var tæt på at blive gennemblødt da hun pludselig måtte stoppe op for ikke at falde i floden der pludselig var foran hende. Pludselig var den nok ikke kommet men Koda havde ikke lagt mærke til den før nu. Forunderligt stirrede Koda ned i vandet hvis farve var rødt så det nærmest lignede en hel flod af blod. Bare tanken om det fik en kvalmende fornemmelse til at søge frem i Kodas mund så hun prøvede at få tankerne over på noget andet.
"Forunderligt" mumlede Koda og tog en flaske med vand frem, tømte den på jorden og fyldte den så op igen med vandet fra floden.
Der var helt sikkert nok nogle der ville købe det når de fik den historie og så vandet. Ja penge kunne Koda aldrig sige nej til at tjene. Eller jo der var visse ting hun ikke ville gøre for penge men det var vel da logisk nok i sig selv.
Koda rejste sig igen op og så sig lidt omkring, stedet så da i sig selv hyggeligt nok ud, hvis der bare kom lidt mere lys til stedet, så kunne det da være fint sted og bo.
Koda begyndte at gå ned langs floden i et rask og fint tempo. Som floden snoede sig ned af dens vej fulgte Koda blot. Hun begyndte at nynne en lille melodi som hendes mor altid havde suget for hende som lille. Det lå da godt nok flere år tilbage nu, men minderne var gode.
Ja Koda gik entelig i sin egen lille verden igen og gik i en god tror om hun var alene og lagde igen ikke mærke til de åbenlyse ting. Lidt længere fremme var en person, Koda var ikke alene. Men dette havde hun ikke engang opdaget selv endnu.

Isia, der egentlig også var i sine egne tanker, blev først opmærksom på den anden persons tilstedeværelse, i det små ringe i det røde vand, langsomt blev synlige i vandets overflade. Isia's mørke blå øjne drejede hurtigt og skarpt til siden, og rigtigt nok, kunne hun svagt skimte omridset af en ukendt person, længere nede af floden.
Selvom Isia's egentlige grund til at have bevæget sig ind i skoven, var for at få ro og tid til at tænke, udover at den mørke magi også havde gjort sin del, var hun egentlig ikke synderligt på vagt overfor denne nye person, der havde 'sniget' sig ind på hende.
Istedet, rejste hun sig langsomt op fra sin knælende position, og studerede skiggelsen som den kom nærmere.
Så snart Isia kunne konkludere at den ukendte person ikke var en mand men en kvinde, skiftede hendes øjne, og de antog et lettere og blødere udtryk.
Fra barnsben af, havde Isia lært at respektere kvinder i langt større grad end mænd, og hun gav derfor altid væsner af hendes eget køn, en ærlig chance for at vise, at de var reele og ikke fuldstændig uden hjerne kapacitet.
Nogen gange, kunne man jo gå hen og blive overrasket.
Isia begyndte selv at gå denne ukendte kvinde i møde, med rolige skridt, og hun stoppede først op, da hun stod godt og vel 4 meter fra hende, og rømmede sig let for at gøre sig bemærket.
Selvom Isia ikke anså sig selv for at være specielt social, ville hun heller ikke fremstå fuldstændig uciviliseret, og nikkede derfor kort imod kvinden.
"Isia" Spyttede hun ud, som om det var det mest normale i denne verden. Selvom hun ikke ville fremstå uciviliseret, var hendes pludselige og uopfordrede talen, vel underlig i sig selv. "Hvem er de?"
Isia's øjne gled ned til den lille beholder med dybt rødt vand, som kvinden holdt i sin hånd. Hun kunne ikke lade vær med at undre sig en anelse, over om vandet havde en eller anden dybere magisk kraft, siden kvinden gad indsamle det, eller om der var en anden grund til det.
"Jeg ville ikke anbefale at drikke det vand." Mumlede hun under sit åndedrag, som en indirkete opfordring, til at kvinden skulle fortælle nærmere omkring hvorfor hun dog havde valgt at indsamle vandet fra floden.

Koda der entelig gik i sin egen lille verden lagde ikke mærke til der var en anden kvinde til stede, før hun stod foran Koda og rømmede sig. Koda stoppede op og var ved at hoppe lidt op i luften da hun fik et mindre chok over der pludselig var en anden til stede.
Koda fik ikke helt fat i hvad kvinden mente med det første hun sagde og Koda svarede blot "I lige måde".
Det var først bagefter det rigtigt gik op for Koda at kvinden havde præsenteret sig selv for hende. Det var da en meget underlig måde at gøre det på godt nok men sådan var det vel.
"øøhmm.. Koda"
Det var lidt underligt at blive spurt ud på denne måde sådan ret pludselig af en ren tilfældig person hun blot havde mødt. Isia som hun åbenbart hed. Hun virkede da til måske have en skrue løs et sted hvor der måske skulle strammes bare lidt op.
Koda stod lidt og lod blot sit blik kigge på Isia og betragtede hende og det var lige før det sidste spørgsmål gik lige hen over hoved på Koda. Men hun opfangede det dog og kiggede ned på vandet i den lille flaske.
"Det havde jeg skam heller ikke tænkt mig.."
Det virkede noget som en kluntet samtale det her, fkatisk følte Koda det mere som den gang hendes mor satte hende igennem et krydsforhør eller blot ville spørger ind på sådan en måde for Koda ikke skulle gøre noget, som at drikke det vand.
"Undskyld... Men hvad har de lige igang i?"
Koda var noget forvirret over blot at skulle stå her foran Isia en vildt fremmet kvinde og skulle svare på sådan ting ud af den pludselige blå luft.

Isia lod langsomt sine øjne glide op fra den lille beholder med rødt vand, lettere åndsfraværende, og blinkede kort med øjnene ved kvindens noget afvisende tilbagemelding.
Isia var lettere forvirret.
Ikke fordi hun ikke var vandt til at folk hun mødte, tog imod hende med fjendtlighed - det var faktisk den reaktion hun oftest fik... men denne gang forsøgte hun faktisk at fremstå bare en smule imødekommende, så hvorfor det kolde svar?
Isia vægtede sine muligheder, og lagde derved også automatisk sit hoved let på skrå for at tænke bedre.
1. Hun kunne skifte til sin sædvanlige fjendtlighed 2. afblæse mission 'venlig' og gå igen eller 3. Køre videre på den lidt endnu.
Efter Isia havde diskuterret frem og tilbage med sig selv i et par sekunder, bukkede hun let med sit hoved, og svarede i en let og blød tone; "Jeg beklager min pludselige fremtræden, det er bare så sjældent at jeg møder folk herude." Hun virkede oprigtigt undskyldende, hvorefter hun atter løftede sine øjne til kvinden foran sig. Et ganske kort smil, brød frem på hendes læber; "Jeg ønskede blot at advare dem fra at drikke vandet fra floden" Hun nikkede imod flasken i Koda's hånd. "Siden det så ud til, at de indsamlede denne væske."
Isia betragtede bag rolige øjne Koda's beklædning, alt imens hun ventede på en eller anden form for reaktion. Hun bed mærke i, at den ukendte kvinde bar ganske lidt tøj, på trods af at vinden var kold i denne del af den mørke skov.. Isia's tanker ledte hende naturligvis hen på, at kvinden nok besad en form for magi der holdt hende varm, eller at kvinden simpelthen bare var mindre begavet, og derfor ønskede at blive forkølet.
Ja, Isia skulle altid møde særlinge på det mest underlige steder.
"Er de her alene?" Isia smilte endnu engang, men den bløde kant var forsvundet fra før - det afslørede et mørkere sind end som så. "Det kan være farligt at bevæge sig herind helt alene."

Koda lod sit blik beragte Isia mens hun talte.
"Ja det må du nok sige
Koda brød sig ikke om den måde Isia var dukekt op på, og heller ikke denne pludselige sociale kontakt hun prøvede at stable op på benene, ærligt talt var Koda bare ikke i humør til det lige nu. Hun ville bare være i sin egen lille verden og se at komme videre, men Isia blev blot ved med at tale
"Det havde jeg skam heller ikke tænkt mig"
Koda følte mere eller mindre at hun blev belært her. Hun havde da ikke brg for at skulle blive mindet om at ikke skulle drikke vandet, regnede Isia med at Koda blot var helt dum eller hvad gik det her lige ud på. Koda udstødte et mindre suk over at skulle blive belært af en kvinden der nu skulle forsvare sin mening, det var da kun som at høre på sin mor, bare mere usikker.
"Jeg kan tage vare for mig selv hvis det skulle være tak"
Koda klappede blot sin hånd oven på sit sværd ganske kort og strakte sig så lidt på stedet. Ville Isia mon anden en blot belære Koda om de forskellige fare der var ved stædet. Ærligtalt virkede Isia nu mere som en af de skøre mennekser der levede på gaden og spående hvordan dommedag ville komme. Isia var nu bare mere en der fortalte hvordan alt var farligt. Ja kugle skør var Isia stemplet nu.