Illusiane 22.08.2010 17:36
Cazz var lige ved at døse hen, da han hørte skridt. suk. så en kvindestemme. Ohh!
i en elegant bevægelse sætter han sig op, og blinker imod kvinden, der i samme øjeblik kom hen imod ham. han smiler skævt, men lægger så mærke til hendes lidt forbløffede/forskrækkede ansigtsudstryk. han skæver mod floden, og kæmper for ikke at slå en lille latter op. Havde kvinden ikke hørt om den røde flod før?
"goddag frøken. de ser noget forbløffet ud- vandet e måske ikke rødt der hvor de kommer fra?" smiler han, og læner hovedet til side, så leddene i hans nakke knækker højlydt. fingrene får samme tur, og dernæst skuldrene.
pludselig hører han en mumlende stemme, og ser sig tilbage. først er det svært at se om personen er en mand eller en kvinde, men efter stemmen at dømme er det en mand. cazz brummer lidt utålmodigt, men retter så opmærksomheden imod sit mål; kvinden foran ham, der i lyset under bladene, var den mest billedskønne kvinde han havde set siden... i formiddags. Kvinder, ifølge cazz, overgik hinanden i skønhed og charme, alle som en, og det var svært at finde en kvinde, der havde de helt samme kvaliteter som en anden.
"Fortæl mig nu, smukke- hvad laver et yndigt lille væsen som dig herude i den mørke skov? du burde vide, at ikke alle der holder til herude har gode hensigter." han indser at hans ord kan misforstås, og retter dem hurtigt, mens han snor sig som en slange om cristanias krop, og blidt tager fat om hendes skuldre. han er hurtig som en skygge, og smidig som en øgle.
"Ikke at jeg er den slags person- du så bare noget... desorienteret ud, så at sige" smiler han skævt.
Krystallandet
