Salen er stor og op pynet med slotte gardiner og mange stearinlys.
Lys strømmer ind af vinduerne og rammer smukt tronen der er helt nede for enden af salen.
Op til tronen er en lille trappe på 3 trin og på gulvet ligger en pudde foran tronen i en dyb rød farve.
Hele rummet er malet hvidt og der er et langt bord der står ca inde midt i salen

Dronningen træder ind af porten ind til salen. Hendes hår sidder kønnere end normalt og hun har en lille tiara på til dagens lejlighed.
Efter hun træder ind kommer der efterfølgende 2 livvagter der sørger for at Dronningen har det godt og for at beskytte hende.
Dronningen går direkte op på tronen og sætter sig. En ridder står ved hendes side med et sølvsværd med et guldskaft, et meget smukt sværd.
Der sidder dronningen bare afventende på at Cassa kommer med et smil over læben.

Cassa har været forbi hjemme på palæet.. hvor han efter et kort psykisk sammenbrud, har tvunget sig selv til at tage sig sammen og få fikset sit udseende i en hujendes fart..
Han fik ordnet ansigtet pænt til, så man ikke kan se at han har haft et allerhelvedes stort tudeanfald af nervøsitet..
Men han fik som sagt styr på sit ydre.. i en hast fik han redt håret og flettet det i en smuk fletning ned over ryggen.. nogle af de lange totter foran, er trukket med om, så fletningens længde ser ud af mere.
Han fandt hastigt en smuk hvid dragt frem.. Stoffets kvalitet mindende om den dyreste og fineste chakart, ikke overdrevent glisende, men sådan at det gir et smukt skær når lys rammer det.
Et par knæbukser i det stof, hvide strømper til over knæene, så de solbrune ben er fuldkommen dækket..
Hans små sko er lyseblå med en smuk, ægte hvidgulds spænde..
Han har en silkeskjorte på af mat silke, en vest af chakart i en lyseblå farve, som macher skoene, og så en hvid jakke udenpå med de smukkeste flæser i siderne, så den gør smukke sving når han bevæger sig... frakken når til midt ned på låret, i bedste viktorianske stil..
Han har naturligvis sit sværd med, men det er skjult i dets holder i bæltet, som sidder diskret og gemmer sig under vesten..
På vesten er der et smukt mønster, spundet af hvidforgyldt tråd..

Med andre ord, alt sidder smukt og perfekt på det vidunderlige skrud han er blevet klædt i..

Han tropper op som han blev bedt om, udenfor krystalpaladset hvor han bliver ført ind gennem de vidunderligt ubeskriveligt smukke korridore.. solens stråler er brudt igennem de grå skyer, og kaster de smukkeste stråler igennem de kønt farvede mosaik vinduer..

Han bliver ført op til porten ind til riddersalen... hvor han her bliver bedt om at træde ind..

Han banker på med nervøs hånd - som for øvrigt er dækket af smukke silkehandsker i hvid.

Portene bliver åbnet, og han går roligt ind, langs den udbredte løber..
Hans hjerte hamrer, da hans blik rammer den smukke dronning, som sidder dér for enden af løberen, på den overdådige trone... Han frygter det værste.. frygter at han bliver afskedet fra jobbet som Lysets kriger... Efter flere års tro tjeneste... Det gør helt ondt i hans mave..
Hvis ikke det var fordi han var opdraget på den måde han er, havde han ikke gået derind.. han havde været for bange, bare siddet og grædt.. Men hans formelle opdragelse påbyder ham at gøre hvad der skal gøres...
Hans skos små hæle giver ekko i den store sal.. Og han stopper først med at gå, da han er nået op i nærheden af tronen, og de soldater som står i rustning langs løberen, gør en bevægelse.. helt synkront, så deres sværd giver en lyd, som tegn til at Cassa skal stoppe op..
Han siger intet, da han ikke er blevet bedt om det, men bukker bare dybt og ærebødigt.. bliver stående i den bukkede stilling, indtil han får a vide at han kan ranke sig igen...

Da portene går op ind til Salen og Cassa træder ind følger hun ham stille med blikket og et smil over læben.
Inden i hendes hovede går tanker om hvor elegant han er påklædt Elegant som altid går igennem hendes hovede og da Cassa er kommet op for enden af løberen og bukker rejser hun sig stille op fra tronen ,,Bare rejs dig Hr. Nova" Siger hun stille og nikker ridderen over som har hendes kønne sværd.
,,Jeg har kaldt dig her til.. Fordi du har fortjent en forfremmelse efter mere end 2 ård tjeneste på lysets side" Siger hun stille og smilende.
Da vagten med sværdet er kommet der hen ligger hun sin fine slanke hånd på sværdets skaft og tager det på op.
,,Cassa Giacomo Nova.. Vil de være venlig at knæle på denne pude?" Siger hun og hentyder selvfølgelig til pudden der er foran tronen.
Hun smiler stort og venter på Cassa's reaktion.

Cassa ranker sig op da han får tilladelse til dette.. Han er nok den mest loyale person, som Lysets dronning nogensinde kunne få under sin befaling.
Da hun begynder; Jeg har kaldt dig hertil, er Cassas tanker allerede på vej i fuld flugt væk.. men hans krop, fornuft og sind tvinger ham til at stå stille og standhaftigt, uden så meget som at trække en mine.. ja faktisk ikke engang så meget som at blinke.
Men så... forfremmelse...?!!! Hans hjerte går i stå.. ikke bare ét slag springer det over.. nej en 5 -6 stykker, inden det begynder at slå igen..
Han gør kort kroppen i en honør stilling, sådan et klik med den ene fod, men uden at gøre honør med hånden.
"Javel Deres Højhed.." hans stemme trænger igennem.. men han kan ikke skjule 100%, at han er ved at DØ af nervøsitet.. aldrig i sit liv har han været SÅ nervøs, som han er ligenu..
Han går de få skridt frem til puden.. og knæler ned.. Heldigt for Cassa.. han har lært alle de ting fra barns ben af.. så uden en eneste lille fejl knæler han ned på puden, ærebøsigt er hans nakke bøjet... hans hjerte hamre, og han føler hvordan han er nær ved en besvimelse..

Dronningen smiler let og træder et skridt frem da Cassa knæler for hende. Stille ligger hun sværdet på Cassas højre skulder ,,Jeg forfremmer Dem, Cassa Giacomo Nova til Lysets General" Siger hun imens hun skiftevis føre sværdet fra højre til venstre skulder.
Da hun har gjort det træder hun et skridt bag ud og ser på Cassa med et stort smil ,,De har fortjent det Hr. Nova.. De har været mig Loyal i flere år så de har fortjent denne forfremmelde" Siger hun stille imens hun rækker ham hånden ,,Tillykke, Jeg håber De nyder Deres nye status." Siger hun og lægger sværdet på vagtens pude som hurtigt forsvinder med sværdet igen. Der efter sætter dronningen sig på Tronen og ser smilende på Cassa.

Cassas hjerte hamrer.. Nervøsiteten er erstattet med spænding, fryd og glæde.. et smil kan umuligt holdes tilbage da hun rækker ham hånden.. han trykker den ærebødigt, bøjer nakken igen.. først da hun har sat sig, rejser han sig op igen.
Han ved kort ikke hvad han skal sige... En drøm der er gået i opfyldelse! Han er nu ikke Kriger mere.. Han er ikke engang bare Ridder.. han er GENERAL!
Han står med rank ryg, bukker dybt og ærebødigt endnu engang.
"Det er mig en stor ære, Deres majestæt." han står bukket mens han taler.
"Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til Deres fulde forventning, min Dronning. Enhver opgave der bliver pålagt mine skuldre, vil blive udført til præcition." han ranker sig op da han er færdig med at tale..
Tænk.. general.. GENERAL!! Cassas drøm... han er værdsat af dronningen... værdsat af selveste lysets dronning..
Han ved at ved denne forfremmelse, ligger der et endnu størrer ansvar på hans smalle, feminine skuldre.. Men han har ikke i sinde at svigte! Aldrig i sit liv..

Dronningen smiler blidt til Cassa.
Stille lukker Dronningen øjnene imens hun misser let med dem. ,,Åh nej" Kommer det så svagt fra hende og hurtigt spære hun øjene op igen.
,,Freyja" Kommer det bare fra hende og hun ser hurtigt på Cassa med et nervøst blik.
Dronningen glæder sig stadig over at julelysene brænder i Cassas øjne, det kan ses på ham at han er taknemmelig for det hun har gjort.. Men hun gør jo blot det han forthejener.
Dronningen misser så let med øjnene igen imens de er lukkede. Hendes smil falmer så stille.

han gør den honør agtige bevægelse igen.
"Hvis jeg må have lov at stille Dem spørgsmålet; Hvad er der med min Kollega Freyja?" han kan ikke skyde stoltheden af sig.. Glæden heller ej.. Men bekymringen vokser dog i ham nu.. Hvad er der sket Freyja..?
Hun kommer altid i problemer den stakkel.. hans bekymring ligger ikke kun erhversmæssigt.. også personligt

Hun åbner øjene og lader Cassas og hendes blik ramme hinanden.
Det er tydeligt der er bekymring i Dronningens øjne ,,Freyja sidder fanget.. På Midnatsborgen" Siger hun så med en næsten moderlig stemme.
,,Denne gang bliver det bare ikke lide så let som det plejer at være når i skal der ind for at befrie krigerne" kommer det så fra hende.
Dronningen bekymre sig om alle krigerne og holder næsten af krigerne som var de hendes egne børn.

Cassa gør et buk igen.
"Læg De trygt opgaven i mine hænder, min Dronning." han ranker sig.
"Freyja kommer i god behold ud. Koste hvad det koste vil." igen en af de der honør bevægelser.
Cassa er fast besluttet på, at Freyja skal ud i god behold!
"Hvor er differencen fra normale rednings aktioner, til denne, Deres majestæt?" han bukker høfligt igen

Lysets dronning ser på en af vagterne hvor efter hun nikker. Vagten skynder sig så at løbe ud af rummet og efter det ser hun igen på Cassa.
,,Freyja er ikke i kælderen.. Hun er fanget på beboelsesfløjen for Mørkets krigere" Kommer det så fra hende.
Hun sidder stille på tronen i et stykke tid og tjeneren kommer så ind med en flaske med en slat blod i.
Tjeneren går hen til dronningen og rækker hende flasken og hun tager selvfølgelig imod den.
,,Denne flaske indholder Drageblod. Den sidste flaske af slagsen.." Siger hun så og rækker Cassa Flasken.

Cassa lytter på informationerne han får.
Da flasken med drageblodet bliver rakt mod ham, bukker han da han tager imod det.
".. Drageblod?" han ser en smule uforstående ud.
"Hvis jeg må have lov at stille Dem et spørgsmål, Deres majestæt." han gør en lille pause...
"Til hvilken brug?" Cassa kender ikke til drageblods egenskaber.. og den sidste flaske? Det må være fra en uddød drage..

,,Denne flaske gør at din hud bliver lige så hård som en rustning." Siger hun stille og smilende.
Hun ser så afventende på Cassa hvad han har tænkt sig at gøre med flasken.
,,Cassa Vil du rede Freyja? Eller skal jeg sætte en kriger på sagen?" Siger hun så smilende.

OOC: Sorry min korthed ^^"

Cassa gør honør bevægelsen igen.
"Jeg pålægger mig sagen efter Deres ønske, Min Dronning. Jeg vil ikke svigte." han gør et buk.
... Hård stom en rustning..? aaah! Farvel bløde hud.. farvel... tænker han en smule ærget.. Men en ordre fra dronningen, er en ordre..
Han er dog i tvivl om hvordan blodet virker.. om det skal.. PÅ huden.. eller om det skal drikkes?
Men han går ud fra, at han får alle nødvendige oplysninger af Dronningen... Og hvis han skal ordne det her.. så gør han det..

Hun nikker til det første Cassa siger med at han påtager sig sagen.
,,Du bedes venligst drikke flasken her sådan så fjender ikke får fat i den. Ellers kunne det jo gå galt" Siger hun stille med et smil.
Dronningen er ikke i tvivl om at Cassa nok er den der mest har fortjent den flaske da hun frygter at mørket snart vil rykke på sig for alvor.
,,Det ville jo være skandaløst hvis Mørkets krigere eller måske selveste Mørkets Lord får fat på flasken." Siger hun så stille.

Han gør en honør bevægelse igen, for ligesom at fortælle, at han har forstået.
En af vagterne træder hen med en lille nøgle.. Flaskens låg er låst fast, så det ikke umiddelbart kan åbnes.. Men den låses op, og Cassa får den nu åbnede flaske..
En vagt gør tegn til at han skal drikke den med det samme.. Han nikker og sætter flasken for læberne.. Han forbereder sig på en ækel smag! Han har hørt at drageblod smager rædsomt..
Men så slemt er det dog ikke... Bortset fra at han føler hele hans krop snurrer rundt da han har drukket det..

Dronningen er nok velvidende om at denne reaktion vil forekomme..

Vagten tager i ald fald den tomme flaske igen, og to er hurtigt trådt til for at gribe Cassa, da hans ben kolapser under ham i en besvimelse...
på grund af hans ganske normale menneskelige gener, tager det hårdt på ham at indtage sådan en stærk drik.. Men igen, det har Dronningen fået informationer om af hendes rådgivere..

Heldigt for Cassa, for ellers var han da været død af flovhed, når han igen vågner... hvilket vil ske om få minutter...

Dronningens vagter lægger stille Cassa ned på løberen og står og venter på han vågner.
Imens det går dronningen ud af salen og op på hendes kammer hvor hun nu til slappe lidt af.
Når Cassa engang vågner vil vagterne hjælpe ham op og stille sig tilbage på hver side af tronen og stå klar til næste gang Dronningen vil komme ind i hallen.

//Out

Der går nogen tid inden Cassa vågner..
Han sætter sig omtumlet op.
Dronningen er væk.. Han føler en deprimeret mine inden i sig.. Men også en forundrende fornemmelse..
Han bliver hjulpet op.. fornemmer en prikkende følelse i huden..
... Min hud... den er... han trækker forsigtigt en handske af.. mærker efter på sin hånd.. Huden virker da blød som altid?
En af vagterne rækker ham et kort.
"Mr Nova, Dronningen har bedt os om at overbringe Dem følgende besked;" Han gør honør til Cassa.
"De skal ikke starte på opgaven før Deres krop har vænnet sig mere til drageblodet. Lav eventuelt nogle test for at finde ud af virkningsgraden af drageblodet." Cassa nikker forstående, inden han bliver ført ud fra Riddersalen...

//out