Regnen løber ned af hendes våde krop, men hun virker ligeglad.
Da hun når til træet, lader hun sig falde om i det våde græds, i korsets form. (Altså med armene ud til siden og benene samlet.)
Der ligger hun bare med lukkede øjne, og nyder de små dråber mod sin blottede krop. Hendes hvide kjole er kravlet op til kanten af hende personlige dele og hun er så gennemblødt, at den afsløre hendes hvide undertøj og klistre sig ind til hendes krop.

Krystallandet

