Dagene efter mødet med Elemér, havde efterladt Eskild i en overvejende situation. Han havde fra dagen af tænkt hvad hans skulle give den ophidseende dragerytter. Nok havde han en fyldig drage som kunne fylde lidt, så var mandens sande problem hans kæledyr der stadigvæk flød i gaden fra tid til anden. 

I kommodeskuffen derhjemme havde Eskild fundet noget frem han købte tidligere på året, eller var det året forinde. Skulle han være ærlig, var der ingen konkret erindring. Men den havde ikke været meget i brug, og den første gang havde været i ham med olieforhandleren. Men den kunne nok få godt gavn hos ridderen i drageorden. Så Eskild havde kuglerne i den lukkede hånd, trods for den ene kugle hang ud sammen med lædersnoren. 

Et sted havde han ikke skænket Stian mange tanker i dette, men desuden fortjente Stian nok mere en personlig tilrettet ham, hvorfor der også var lavet en aftale med snerkeren om et visit omkring et nyt produkt. 

De blev pakket pænt ned i posen af det stykke stof sammen med en lille flaske der bar på duften af citron, læder og generelt let moskus duft, og til sidst blev snøren bundet omkring. Duften var hvad Stian havde fortalt ham, at han duftede af, og selvom han ikke gjorde sig selv så mange tanker omkring det, ville han sikre sig, at Elemér kunne mindes ham på sin egen måde. Hvis ikke med duften, så analt da. Men Eskild fandt en af de unge mennesker (præ-teenager) som løb med ærinder for folk (stikirenddrenge), gav ham nogle få ravnstykker og meldingen om hvem han skulle aflevere den til. 

Skulle Eskild, som på sin fridag, være ærlig. Ville han elske at have afprøve dem med Elemér, men der var ingen garanti for de kunne mødes lige foreløbig eller igen på den måde, visse ting måtte dog forblive til fantasien så. At der dog skulle være så mange hos Eskild, var blot en beklagelse, for når alt kom til alt, var det hele vel blot tidsfordriv til Isari ikke længere fra i vejen - eller modsat, til hun satte den sidste linje og afbrød deres muligheder. 

Hvorfor var der dog ingen der talte om at være øm i røven efter sex? Nu var Elemér i en position, hvor han havde vendt og drejet sig i sengen, og ville ønske at morgenmaden tidligere havde været stående… Han havde ingen han var så fortrolig med, at han kunne opsøge tips til hvad han kunne gøre, for at lindre smerterne, så han havde kun tiden til at læge sine sår. Han tog sig en afslappet dag på slottet, mens de fleste vogtere var bevæget sig udendørs, for at se byen an og bruge deres lille løn på et eller andet.

Elemér havde brugt alle sine penge på NOX den allerførste dag, og det var lidt af et fejlkøb, måtte man sige… Han sad nu i stuen, hvor flere af dragerytterne opholdt sig, hvor de læste eller spillede skak mod hinanden. Selv læste Elemér i en af bøgerne fra slottets bibliotek, uden helt at kunne fordybe sig i fortællingen i bogen… Han overvejede om NOX ikke ville kunne hjælpe ham med at tænke på noget andet… Og det var første gang han tænkte på midlet, siden han havde haft sex med den flotte byvagt i går. Åh, Eskild… Han ønskede sådan at finde hans hjem nu, og besøge ham. Han ville se hans hjem, og selvom han stadig, sikkert, havde ondt når han ankom, kunne Eskild sikkert gøre et eller andet beroligende med sine hænder eller sin mund.

Således skiftedes han til at fantasere om både stoffer og Eskild, hvor Eskild trods alt formåede at friste ham mere. Og han var jo gratis, hvorimod NOX kostede ham dyrt. Og fik ham ud i problemer…

Han sad i læsepladsen ved det store vindue, hvor man kunne ane nogle af de mindre drager flyve rundt om slottet i fuld fart. Men blikket var vant til at se drager, så hovedet var bøjet nedad i sin bog, og han kæmpede stadig ved at genlæse samme sætning på side 16. Det bankede på, og en dreng meldte sin ankomst og spurgte efter ham.

Dragerytter-fyrene løftede hovederne kort for at se om Elemér var der, før de fordybede sig med det de før var i færd med igen, men Elemér vinkede knægten til sig. Han modtog en pakke i en god størrelse, og han så forvirret ud, indtil knægten afslørede hvem det var fra, og smuttede før han overhoved kunne nå at stille spørgsmål. ”Eskild..?” Hviskede Elemér lavt for sig selv og lagde rødmende bogen fra sig, og klappede den i, uden at notere sig hvor han var kommet til. Og han gav sig til at pakke op…

Hvad var det…? Han følte lidt på trælegetøjet. Hans første tanke var at det var et u-smart armbånd. Men det kunne ikke ligefrem lukkes. Han prøvede at tage det op til øret, for at se om det raslede, og muligvis var en form for maraca som man kunne spille rytmisk musik med. Han var meget forvirret…! Men ret glad for gaven alligevel.

Måske flaskerne gav mere mening? Han åbnede proppen og duftede til indholdet – Det duftede ret godt! Og så kom han lidt olie på hånden. Følelsen var utrolig klistret, og syntes ikke at forsvinde ind i huden, ligesom almindelige olier?! Det var mere glidende og fik hans håndflade til at føles glat.

Tommelfingerne lå mellem fingrene som han sad tilbagelænet i stolen og læste i sin bog, dybt begravet at han ikke ænsede hvordan hans drage fór rundt derude med en af de andre. Han havde tillid til sin kvindelige vildbasse der var en modsætning af ham. Fuld af eventyrlysten begejstring og et socialmeter der kunne vare ved i dage, mens Iáin havde det så fint i ro og mag. 
Sata havde andre planer for dagen, hvorfor ørkenelveren lod sig læse en af deres eventyrsbøger på slottet. At noget kunne være så fængende, burde være ulovligt. 

Da han sad lidt i midten af det hele, var han ikke den af dragerytterne som kunne guide det unge menneske til Elemér som åbenbart sad derinde og læste med de andre. Men ørkeneleveren valgte at lukke sin bog sammen og fik rejst sin lange krop og vandret hen til Elemér som sad der. 

Hvorfor leger han med sin pakke her, kunne første tanke være. Et sted ville han ikke antage det var hvad det lignede, for Iáin havde da set noget lignende før, men på den anden side, han brugte næsten noget der mindede om det til sine urter for at få mest muligt ud af frøene. 
Ikke at Elemér lignede en som havde lige så stor interesse i urter og planter som han havde, hvorfor han ikke ville sætte spørgsmålstegn ved hvad det i virkeligheden var. Var det ikke kun sådan noget Sata og Idrys gjorde sig med. 
" Hvad har du fået? " spurgte han og satte sig ved siden af den rødhåret vogter og skubbede bogen han havde læst lidt længere væk fra olien der flød i den andens hånd. " Det dufter godt, har du fået parfume? " kunne man da kun håbe. 

Det skulle dog siges, at Iáin havde gjort umage ud af at holde noget form af afstand til Elemér, han fandt ham lidt for.. vild. Homoseksualitet kom i mange lag i orden, men Elemér skreg af homoseksualitet og af naturlige grunde havde Iáin været lidt påpasselig med at være alene med den så udstrålende person. 

Det var mere normalt at gøre sig i sit eget køn end det modsatte, på Ango Corda, og derfor havde Elemér slet ikke gjort sig tanker om Iáins seksualitet. Han var bare sød, stille og rolig, og en som Elemér hilste på og hang ud med i stilhed engang imellem. Denne gang lod det til at hans pakke havde fanget hans nysgerrighed. Hvad var det i det hele taget, det der lå i æsken?

”Øh, jeg er ikke helt sikker,” Smilte han, endnu med varme kinder ”Jeg har en slags… beundrer, der har sendt mig en gave. Jeg tror ikke det er rigtig parfume. Måske er det hårolie?” Han langede udefter en af Iáins lokker og smurte det på ham, lidt for at drille ham, og lidt for at teste, om det kunne være det? Men Iáins pjuskede lok syntes bare at se voldsomt fedtet ud. Det kunne umuligt gøre noget godt for håret.

”Og så denne her?” Han viste træskulpturen frem og drejede den og bøjede den undersøgende i sin hånd ”Det ligner ikke at den kan noget. Men hvad er det?” Han rakte ham det, så han kunne prøve at rode med det, og måske finde frem til hemmeligheden bag det, måske dufte til den, eller et eller andet.

Flere vogtere var begyndt at kigge nysgerrigt med. 

Iáin frøs lidt i det hele, som han mærkede Elemérs hånd i sit hår. Han nød det ikke, han nød det absolut ikke, det var ikke helt noget han brød sig om, specielt ikke når hans hår nu virkede som noget der var vendt i bacon fedt. Han blinkede lidt og savnede at Sata var der for at tale for ham, for det var ikke i hans natur at berette folk om sådan noget. 
Kunne han, havde han bedt til at Elemérs havde smurt det ind i sit eget hår. 

" Ikke hårolie nej " svaret han så efter lidt og sænkede konfliktsky blikket ned på bordet foran sig og så lidt flygtigt til siderne, men så ligesom den unge vogter, at andre blev tiltrukket af nysgerrigheden. 

Og der, der fik han serveret træ kuglerne i hånden og han vendte dem lidt mellem fingrene. Trak kugle for kugle mellem fingrene og studsede lidt. Det kunne ikke være sådan noget Sata havde, det var ikke tænkeligt. Indtil en af de andre vogter syntes at få et lyst øjeblik og grinte. " Det er vidst sådan nogle kugler til skede og numse! Hvem har du været sammen med Elemér som vil give dig sådan noget " lo personen og Iáin blev løsnede fingrene fuldt op og følt sig pludselig små krænket. 
Sad han med ... kugler der havde været oppe i en anden person. Hvorfor var det ikke bare urteværktøj...

" Sig ikke, at de har været i dig " bønfald han stille til Elemér og så på ham med et bedende blik.
Hvis det havde været en dårlig joke fra Elemérs side af, kunne han aldrig stole på ham mere. 

Elemér havde let lidt undskyldende til Iáin, uden helt at have ondt af ham. Det var bare en lille smule olie, jo. Der var et eller andet over hans reaktion der virkede nørdet, og det fandt Elemér ret nuttet. Blikket rettet mod ham blev varmt, og i en flygtig overvejelse, forestillede han sig, hvordan det måtte være at date ham. Eskild havde virkelig sat gang i selvtilliden hos ham, og nu da han ikke var jomfru mere, havde han jo ikke noget at være bange for mere. Han havde endnu at prøve, at tage en anden mand.

Men den mand håbede han dog på, skulle være Eskild. I aften, eller måske i morgen aften…!

Han droppede de perverse tanker han nær havde dvælet i, og begyndte at studere hvordan Iáin kælede for hans gave, ubevidst om, at han var ved at have fat i noget af det rigtige, den måde som han lod trækuglerne poppe igennem fingrene på ham.

Som lyden at negle mod en tavle, reagerede han på den mobbende tone i deres medvogters stemme. De var til at have op i sig!? Han forstod det ikke, og straks søgte han ørkenelverens blik, der så lige så chokeret ud. Han flåede analkæden og olien til sig og pakkede i æsken igen og lukkede låget, og pakken holdt han tæt ind til sig.

”Det har de ikke!” Forsvarede han sig skamfuldt. Iáins reaktion hjalp ikke på det! ”Jeg vidste ikke…!” Hans ord kunne dårligt komme igennem mængden af latter i læsestuen. Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre, så han endte med at fare mod døren i stedet. ”I må have mig undskyldt…!”

Og så satte han i spæn op mod sit værelseskammer. Rød i hovedet, og med pakken med det meget perverse legetøj gemt bord i favnen. Al selvtillid som Eskild havde givet ham, svandt bort som stormregn kunne skylle ny maling væk fra et plankeværk. ESKILD…! HVAD HAR DU SENDT MIG!?

Fingrene dirret som kuglerne blevtrukket ud af hånden på ham og ligesom Elemér varmede kinderne og ørerne godt op. Den brune hud kunne ikke dække en sådan rødme. Han havde leget  med analkugler, poppede dem mellem sine fingret og blot følt det var behageligt, givet det en uskyldig tanke som noget beroligende tidsfordriv, men tidsfordriv var det så sandelige. Tidsfordriv til den alt for unge dragerytters numse. 

Selvom de andre lo og Elemér flygtede, sad han selv tilbage mindst lige så forbavset, chokeret og døende indvendig over hændelsen, at han ganske forlegent havde formået at rejse sig, skubbe stolen på plads og gjort sig klar til at forlade festlighederne, indtil en af de andre havde klappet ham på skulderen og ønsket ham et velkommen til klubben. 
Hvor vidt det skulle forståes som homoseksuel eller bare at han havde en seksualtiet, ville han ikke vide, for det var ingen af tingene, han havde det godt med sine urter. De var uskyldige, alt han kærede for sammen med sin drage. 

" Spørger Sata efter mig, tager jeg mig en lur " havde han sagt som det sidste før han forlod læsesalen forlegent og med knuder i maven.