Sommeren 2021...

Jaspar var som så mange andre dage på patrulje, højt til hest på sin trofaste ganger, alt virkede til at være fredeligt denne formiddag. Eller det var da indtil at en tyv stak af, efter at have stjålet en del tyvekoster på markedet, det fik ham til at sætte efter og en lidt lang jagt blev sat i gang. Det han desværre ikke var klar over, var at tyven åbenbart besad ild evner og ved at røre hestes ben da han kom til nok på, fik hesten til at stejle og tyven slap væk. Han formåede med nød og næppe at holde sig på hesten, prøvede at berolige den en smule, hvilket fik den til at stille sig igen. 
Jaspar måtte hoppe af for at berolige hesten mere, betragtede skaden og bande en smule over det, der var kommet et flot brændemærke. Han måtte trække hesten roligt igennem byen, vidste der lå en dyrelæge nær hovedgaden, og dette kunne ikke vente, så ville skaden måske blive forværret. 

Langt om længe nåde han frem, tøjlede hesten udenfor kort strøg den over halsen, før han måtte træde indenfor. Blikket vandre en smule rundt, det var ikke fordi han før havde været her, men han var sikker på dyrelægen kunne hjælpe. Skævede en smule usikkert ud imod sin hest, den betød jo trods alt noget for ham. Han folede hænderne på ryggen, og stod en smule ret i sin uniform, kunne dog endnu ikke se dyrelægen så personen havde nok travlt. 

ding ding, lød klokken over døren. Meira var igang med en hund som havde jagtet en harre ind i en tornebusk. den var virkelig i smerter. hun klappede hundens hals og beroligede den. "kommer straks!" råbte Meira ud til vente lokalet.  hun gav hunden noget smertestillende urt hun kendte til og selv om hunden ikek var glad så fik hun den til at sluge det.

Meira fik fjerne alle de torne hun kunne se og smurte hunden ind i en salve hun selv lavede. hun klappede hunden på hovedet og smilte. "nu skal du bare slappe af og lade vær med at jage flere harre lige for tiden" hunden gøede og hun grinte som sagde den noget sjovt til hende. hun så på ejeren. "nu skal du smøre ham ind i dette hver dag." sagde hun roligt og ejern nikkede og gav en pose krystaller i betaling for hvad det kostede. hun fulgte ham ud i ventelokalet. 
"tusind tak Frøken Mavourneen" sagde han og trykkede hendes hånd og gik ud af døren. 

"undskyld forsinkelsen, hvordan kan jeg hjælpe Dem Hr?" spurgte hun med et venligt smil. hendes grønne øjne strålede og det røde hår var flettet i to fletninger. hun havde en dragt på som var hvid. hun var ikke rigtigt glad for at gå i en farvet tøj, hun elskede farver. hun smilte til ham og så lidt rundt men kunne ikke se noget dyr. var han kommet for at købe medicin til et dyr? eller var han her fra at..... gulp, anholde hende. selv om hun ikke mente hun havde gjort noget ondt eller noget hun ikke måtte. hun havde jo ikke just mange kunder. øh nej ville han tage hendes klinik fra hende?

Jaspar prøvede at være så tålmodig som muligt, heldigvis lød det til det snart var hans tur, han skævede ud til hesten heldigvis var den rolig endnu. Han gik lidt rundt for ikke bare at stå stille, men langt om længe tråde to folk ud og blikket vandre imod kvinden klædt i hvid. Hans hoved gled en smule på skrå " hej, jeg er  Jaspar" startede han med at sige, før han pege udenfor " min hest kom ude for et angreb da vi var på patrulje, der var en der skød ild efter hans ben, så der er kommet et stort sår" forklarede han. 

Håbede hun kunne hjælpe, ellers skulle han hurtigt finde hjælp, han greb blidt fat i hendes arm før han trak hende med ud, til den store brune hingst der var opsadlet som byvagtens heste nu ofte var, ved det ene forben var et stort rødt, sort sår, han lagde en hånd imod hestens hals for at berolige den, så hun kunne få lov til at se på skaden. " Falk plejer ellers ikke at komme til skade" forsikrede han, og så kærligt op imod det store dyr. Selvom det var en arbejdshest, så brugte han jo mange timer med den hver dag. Blikket gled håbefuldt imod hende, imens han fortsat klappe hesten. 

Meira mærkede han var lidt utålmodig. da han sagde at hans hest var kommet tilskade. så var det jo lidt klart hun ikke kunne se et dyr her inde. hun mærkede et stikken i hjertet da han sagde nogle havde skudt ild mod en hest. hun tog sådan noget meget nært. da han tog hendes hånd og førte hende ud til hesten så hun på det store majestætiske dyr. hun rakte hunden frem mod hesten for den kunne fornemme hun ikke ville den ondt. " jeg skal nok gøre mit bedste." hun smilte og så på hestens mule og når den accepterede hendes gestus gik hun over til benet og satte sig på hug over for det og kiggede uden at røre det. det var et grimt sår. hun så på jaspar da han talte. hun smilte hun til ham. "jeg er nød til at bede dem følge med til min heste afdeling" hun nikkede mod en port som førte ind til en stor undersøgelses rum.

Meira så på hesten og tændte for sin dyretaler evne. "du må sige vis dette giver for mange smerter, så for du noget mod smerterne" hviskede hun til hesten. og tog en klud og en spand med vand. hun vred kluden i vandet og duppede på  såret for at se omfanget af skaden. det så ikke godt ud. men hun vidste hun havde noget creme mod brændsår, men det skulle ihvertfald smøres ind i en uge hver dag. vis den skulle heales ordenligt.

Jaspar skulle nok fange den skyldige en dag, man sårede ikke bare en byvagts hest, det gik ikke uset hen ikke når det var hans hest. Han fulgte hende ud til den store hest, betragtede hvordan hun var omkring den, men virkede til hun havde styr på det hvilket gav lidt ro i hans sind. Dog tog han ikke blikket fra hende, men nikkede dog som hun kom op at stå  " javel" svarede han, før han bandt tøjlerne op og førte sin hest med sig til det sted hun viste dem begge hen. 

Som de kom dertil valgte han dog, at trække sig tilbage så hun kunne arbejde, fandt sig en stol at sidde på imens men så han stadig kunne se dem begge. Han ville gerne sikre sig alt blev gjort godt, ikke at han tvivlede på dyrelægen men dette var trods alt en vigtig sag. Til tider lod han dog blikket vandre, betragtede sine egne fødder en smule, før blikket vendte tilbage imod hende " tror du det healer igen?" spurgte han tydeligt så hun kunne hører ham. 
Han sendte hende et let smil, før han let kløede sig i nakken og så imod hesten igen, det var nu meget rart lige at få sig en pause, det var nogle lange vagter efterhånden. 

Meira førte ham med ind i lokalet sammen med hesten og begyndte at vaske hestens sår. hun så grundigt på sårret og satte en finger på uden over såret og så under såret for at tjekke om det var koldt/dødt. men det virkede ikke sådan.
"har du lagt noget koldt på såret hr Jaspar" spurgte hun imens hun tjekkede såret. hun så på hestens opførelse og lyttede vis den sagde noget.

da han satte sig og spurgte om det healede smilte hun til Jaspar "ja det er jeg sikker på det gør. jeg har noget brændsårs creme i mit sotement." sagde hun venligt og så op på hesten og spurgte den. "hvor slemt vil du sige smerten er fra en skala fra 1 til 10. hvor 1 er ingen smerte og 10 er at du lige ved at dø" hun så på hesten og afventede lidt dens svar for at kunne gi den smertestillende vis den havde meget ondt. hun havde alt muligt til behandling af denne slags. hun skulle nok lave mere creme snart men det hastede ikke.

hun vendte sig mod Jaspar "har De forbindninger eller skal de ha noget med. det kan godt tage nogle uger før det er helt healet. det ser ud til at være en meget slem forbrændning nemlig." hun havde et lager af stof forbindninger og vidste den første uge skulle der creme på hver dag og skiftes forbindning.

Jaspar sørgede for at holde godt øje med hende " nej det er næsten lige sket, jeg red med det samme her til dig" måtte han indrømme, han havde ikke haft andet valg rigtig. Han måtte dog smile som hun mente, det nok skulle gå det håbede han da, fordi byvagt heste tog jo en del tid at optræne, til at kunne være ude i feltet. Men det virkede til at kunne fikses hvilket var godt, han ønskede heller ikke en ny makker lige nu, de var endelig blevet et godt team. 

Hesten skrabede let i jorden med forbenet, prustede en smule som hun snakkede, endnu ikke helt tryg ved hendes berøring og rykke sig til tider lidt fra hendes fingre. " det må være en 7`er, men behøver du røre ved det?" lød det, før den igen prustede og skubbe en smule til hende med hovedet. 
Jaspar rejste sig for at gå hen, og stillede sig foran hesten, fik trukket i tøjleren så hestens hoved vendte imod ham, før den så lod sit hoved hvile imod hans skulder og stod mere roligt nu hvor han var nær " han er ikke altid så glad for fremmede" indrømmede han, det var ikke den mest venligsindet hest. lod en hånd stryge kærligt over mulen og opad. 

Han vendte blikket imod hende " men må han stadig ride?" spurgte han, det var en ret vigtig ting at vide " jeg tror vi tager noget forbinding med, det bliver nok stalddrengens opgave at holde styr på skaden, jeg har jo også andet at se til" måtte han erkende. Det var ikke hans opgave at pleje meget for hesten, til tider hjalp han til men ofte var der andre vigtigere opgaver som byvagt. 

det var et klogt valg at søge dyrlæge med det samme. hun smilte til jaspar og nikkede okey så skulle det ihvertfald ha lidt koldt vand på. hun så på hestens sår og da den skubbede til hende nikkede hun til hesten. "du for lidt smertestillende men jeg er nød til at røre for at tjekke det ikke er død eller skadet mere end det er synligt." forklarede hun hesten som hun rejste sig og gik over til en reol. hun kiggede det hurtigt igennem og så mod jaspar da han spurgte om den kunne rides. "vis det skal heales  godt er et par dages hvile nok en god ting." sagde hun med en kærlig og venligbestemt stemme. hun fandt noget der lignede salat men var smertestillende til plante ædere. hun gik over til ham og hesten og rakte hånden frem med flad hånd for at hesten kunne tage det.

hun så på hesten og så på jaspar. "han stoler vist meget på dig siden du siger han ikek kan lig fremmed, men hans smerte skala ligger på 7 siger han så det er en god ting at holde det rent, koldt, og forbundet ihvertfald hver aften for ellers healer det ikke." hun smilte til jaspar og når hesten havde fået det smertestillende gik hun over til reolen igen og ledte efter den rigtige creme og nogle forbindninger. hun tog 7 forbindninger en til hver dag og tænkte sig lidt om. måske hun skulle gå ekstra med vis nu det var at såret væskede meget eller blødte lidt når det blev taget creme på.

hun tog lige 3 mere og en bøtte med brandsårs creme. det ville køle og heale på same tid. hun håbede det var rigeligt. hun gik over til bordet og fandt et net frem, og lagde tingene ned i. hun gik over til hesten og jaspar og så på jaspar denne gang. "der burde være rigeligt creme i denne bøtte. vis ikke må De komme igen og så kan De få lidt mere. ved Deres stalddreng noget om at forbinde ellers må han lige komme så viser jeg gerne hvordan han holder det rent og forbundet rigtigt. " hun var bekymret. stalddrenge var normalt ikke så hygiejniskke som en dyrlæge var. men vis hun nu forklarede stalddrengen om hvad han skulle gøre for at det sad bedst og renest ville hun være glad. hun så på hesten "hvor slem af smerterne nu?" hun håbede at jaspar ville fortælle stalddrengen omkring at renhed var vigtigst. ellers skulle hun også behandle mod betændelse.

Jaspar havde ikke haft meget tid til andet, end at få sin hest hertil, alt andet havde været spild af tid når skaden var sket håbe bare at han havde reagerede hurtigt nok. Hesten vippe lidt med ørene og prustede af hende, men lod hende dog røre ved såret ikke med dens gode vilje. Vagten lyttede til hendes ord og nikkede " han får en uges pause så, så må jeg klare arbejde til fods" sagde han roligt, det kunne han sagtens heste skabte bare ofte lidt ekstra respekt. 
Hesten så skeptisk på medicinen men endte med at tage det og spise fra hendes hånd, Jaspar smilede en smule den burde få det bedre så. 

Han nikkede og strøg den over halsen, man knytte sig jo til de dyr når man arbejde med dem hver dag, byvagtens heste var nogle af de mest velplejede fordi der var rigeligt med staldfolk ansat og de fik en grundig træning for at være en del at byvagten. " ja de knytter sig jo til os, der er kun to vagter om hver hest. Jeg skal nok sikre mig det bliver gjort, men måske de kan lave en forbinding til turen tilbage til stalden?" sagde han spørgende, der var alligevel et stykke vej dog ville han selvfølgelig trække den for ikke at lægge sin vægt på skaden. 
Jaspar blev stående ved hesten imens hun hente tingene, han nikkede til hende som hun kom ud og tog imod nettet " du skriver det på byvagtens regning ikke sandt?" spurgte han, byvagten burde have en aftale med dyrelængen. Han lytte til alle informationer hun gav ham, han måtte sende hende et roligt smil " jeg er helt sikker på stalddrengene har styr på den slags, ellers plejer vi også at have en healer tilknyttet " sagde han og begyndte roligt at tage fat ved tøjlerne. 

Hesten rykke sig lidt fra hende og imod sin ejere, før den så på hende " 4 tror jeg, det er okay måske jeg bare skal sove" svarede hesten, og puffede lidt til hende med mulen. 

Meira lyttede og var glad for at Jaspar gjorde som hun sagde. hun fniste lidt da han spurgte om hun ikke lagde en forbindning med det samme. "det var min tanke. jeg ville bare sikre mig at vis det var Dem der skulle gøre det at de fik vidst det" hun tog en forbindning fra sin lomme og tog lidt creme og så op på hesten "rolig, dette vil svig lidt" hun smurte forsigtigt på og lagde en okey stram forbindning på benet så det ikke faldt af. hun gjorde det hurtigt for at hesten ikke sparkede hende men ikke så hurtigt at det var dårligt lavet,

hun så på jaspar "det vil jeg gøre. " sagde hun da han havde spurgt om hun bare skrev på byvagternes regning. det var hun jo næsten klar over han var så fin hesten var og så rank han stod. hun smilte til hesten og nikkede. "sov du når du kommer i din bås igen" sagde hun roligt og gik lidt væk fra hesten og vidste at 4 var en okey smerte tærskel til en gå tur. hun tænkte hurtigt om der var noget hun havde glemt men det mente hun ikke der var. "men vis det blevet betændt så bare kom igen. jeg skal nok ha noget mod betændelsen vis det skulle opstå" hun var sikker på han havde handlet så hurtigt at det ikke skulle være et problem. 

Jaspar smilede en smule til hende og nikkede let, ja hun gjorde bare sit arbejde men ja, det var staldknægtenes arbejde at finde ud af det. " helt fint, jeg er glad for du ville vise det havde det været nødvendigt" sagde han venligt, og betragtede som hun tilså hesten mere. Hesten lod hende klare sit arbejde, selvom den prustede en smule utålmodigt, men gjorde hende ikke noget holdt dog et vågent øje på hende. Og nikkede en smule ved hendes ord " jeg skal nok sove" svarede den, næsten med en smule attitude, før den lod sit hovedet skubbe let til Jaspar. 

Han vendte blikket imod hende " jeg skal nok vende tilbage hvis det er, er det en skade du ønsker se på igen efter et par dage?" spurgte han, blot for at være sikker hans hest skulle helst være klar, til at kunne arbejde igen og han ville gerne være sikker på alt var i orden. Han tog fat i seletøjet for at være klar til, snart at forlade dyrelægen. Hesten skulle have hvile og Jaspar skulle anlægge rapport om angrebet, så de kunne finde den skyldige og efter det var det tid til han skulle have fri. 
Han sendte hende et varmt smil " måske lidt mærkeligt at spørge dem om, men kunne de have lyst til at mødes ved det halve svin senere?" spurgte han, nu hun have været så godt til at hjælpe hesten.  

Meira ordnede benet og og lyttede til hesten prusten og hans ord. hun så op og smilte til ham da han spurgte om hun ville se den om et par dage. "vis De ikke mener det er blevet bedre synes jeg De skal komme. men ellers tror jeg bare lidt ro vil gøre det for nu" hun gik over til et bord og begyndte at sætte sin creme på plads men tabte næsten bøtten da han spurgte om hun havde lyst til at mødes på det halve svin. hun havde aldrig blevet inviteret til noget af sine patienters ejere.

hun vendte hovedet og smilte forsigtigt. "det lyder hyggeligt. jeg kan komme efter 18. det er der jeg plejer at lukke kliniken" hun så på ham og smilte. hun havde ikke lige været forbredt men hun ville da gerne vide lidt om byvagts livet. det lød nemlig så fantastisk at kunne fange forbrydere og stadig ha dyr at arbejde med. hun var dog ikke god til det første. hun var bare facineret af det.

Jaspar nikkede forstående, han spurgte også kun for at være på den sikre side " helt fint det siger jeg videre og tjekker op på hvordan det går" svarede han roligt. Det var tydeligt at se spørgsmålet kom bag på hende, men han smilede venligt til hende og tog mere fat ved tøjlerne " det lyder godt, så ses vi der" svarede han. Før han lod hende førere dem ud af klinikken, så han kunne komme tilbage med hesten, så den kun få den ro der var brug for, og at overlevere informationer om pleje, samt anmelde manden der skade hesten.