Aaliyah var måske langtsomt begyndt at acceptere sin fremtid uden en mand, men hun ville uden tvivl altid forsøge og holde håbet oppe. Især for hendes faders skyld.
Selvom han måske aldrig havde været den bedste far, så havde alt hvad han havde gjort, været for deres liv og deres opvækst skyld. Inderst inde ønskede hun ikke meget anderledes.
Festen havde stået på nogle timer, maden var blevet spist, vin var blevet drukket og flere tønder var blevet slæbt ind. Folk var kommet fra nær og fjern, til at tage del i denne festlige aften, uden nogen større grund. Der var altid plads til en fest, i Kazimis ånd.
Den røde vækse, som kom fra de søde små druer, havde hun også selv indtaget en del af, men alligevel var hun nu på vej hen efter et nyt. Hun var ikke beruset eller fuld, men langsomt kunne mærke hvordan det prikkede i hendes fingre og hendes humør blev lettere.
Med sine fingre om stilken på glasset lod hun det møde hendes læber, og hun lod blikket glide rundt i lokalet, indtil at hun opdagede at hun stod op ad en herre. "Åh, De er Hr. Thurston, ikke sandt?" Smilet på hendes læber var livligt og charmerende.
Krystallandet

