Folkene var på mange måder de samme, trods ansigterne havde ændret sig eller skiftet ud med den næste i rækken. Asvard var i hvert fald ganske tilfreds med at se det hele igen på ny, og tog sig tiden til at betragte den almene befolkning.
Solen stod højt på himmelen, hældende mod at gå længere og længere ned, som eftermiddagen skred frem. Asvard havde været på vandring ned igennem gaderne, forbi markedspladsen og nyde at se hvordan befolkningens liv, trods rædsler og kaos, stadig formåede at opretholde et normalt liv. Det var fascinerende at se, hvordan steder som disse trods alt ikke ændrede sig ret meget mere end nødvendigt.
Herfra, var han havnet tilbage på den store hovedgade, hvor folk stadig bevægede sig effektivt og ivrigt rundt med hinanden med dagens arbejde stadig i fuld sving, mens der blev trukket større og mindre kærre igennem området.
Asvard kørte det hvidgrå hår om bag øret, og drejede ned af en mindre trafikeret, men alligevel større gade for at lade roen sænke sig en smule mere. Eller det havde været hans forhåbning.
Knap havde han stilt sig til rette, for at kigge ind af et enligt butiksvindue, før lyden af tumult nåede hans øre og tiltrak hans opmærksomhed. Egentlig heller ikke noget nyt, taget Dianthos høje fart og alt for mange indbyggere i betragtning. Nysgerrigt løsrev han sig fra sit egentlige gøremål, for at nærme sig den næste sidegade, hvor dramaet lød til at udfolde sig.
Krystallandet
