Det havde selvfølgelig været en lille kamp at slæbe ham mere eller mindre usikkert ind på paladset, men hun kunne altid gøre den tjenestepige om havde set dem til hendes egen, så ville hun helt sikkert få en bedre tilværelse på Paladset, end hun havde nu. Aaliyah var altid behagelig og for tjenestepigerne, modsat mange andre i familien.
Det var svært at se han kæmpe sådan, se ham være i den tilstand som han var I. Smerterne var tydelige, selv for hende. Den måde han kæmpede med vingerne var ikke noget behageligt syn, på ingen måder.
Hendes vigtigste rolle var nu at få sørget for at få styr på de skader, som solen havde givet ham. Hvis hun kunne nå at få fat i de rigtige ting, og dem havde de på Paladset, så ville hun kunne sørge for at det lindrende og det ville blive mindre smertefuldt i morgen.
Han var frustrerende, hvilket hun godt forstod hun havde set hvordan han normalt fik sine vinger væk, men på grund af skaderne, var dette sværere og mere smertefuldt.
Han ænsede dårligt nok at hun stadigvæk var i rummet og derfor tog hun sit snit til at løbe ned ad gangen og fik fat inde cremer som hun skulle bruge.
Da hun kom tilbage til værelset, var vingerne blevet trukket ud og han havde lagt sig på siden, og muligvis faldet i søvn. Det betød intet for hende, han ville være taknemmelig for hende I morgen.
Aaliyah fandt en plads ved siden af ham i sengen og passede på ikke at røre han, unødvendigt.
"Basil, sover du?" Hun åbnede den lille bøtte med cremer,
"Det her kommer nok til at svide, kære" Forsøgte hun at forklare og gøre han opmærksom på, inden hun smurte det første lag ud omkring det ene skulder område.