☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Centrale By « Markedspladsen

'Round Midnight

Issac Thorne

Issac Thorne

Løjtnant for det øvre bydistrikt

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 179 cm

Nao 08.10.2022 19:37
Det var ved at være en lille uges tid siden at Isaac havde været i hænderne på Leonora, og han måtte være ærlig overfor sig selv, eftersom at han dårligt nok havde tænkt på andet end denne kvinde og det hun havde gjort overfor ham. Han var godt klar over at det var hendes arbejde, men det var de færreste som havde det touch overfor ens patient, som hun havde. Det var hvert fald ikke noget som han havde oplevet. Han skyldte hende den tak og betaling for hendes arbejde, selvom hun havde bedt sig fri for den slags, men det var det hun skulle leve af og det som skulle sørge for at hendes praksis ikke ville lukke. 
Hans vagt for denne dag var overstået og han kunne nu begive sig ned mod hendes hus, nu kendte han jo vejen uden problemer og heldigvis så lå dette ikke langt fra byvagternes kvarter. 
Han bankede på hendes dør og tog et skridt bagud for at give plads, og ventede blot på at hun nu skulle åbne døren, så han kunne se hendes ansigt endnu engang.

Et smil bredte sig på hans læber som døren gik op og hendes unge ansigt kom til syne i døråbningen. "Leonore" Kom det roligt fra ham, som han søgte hendes blik, "Jeg håber ikke at jeg forstyrre og at du har et øjeblik" Det håbede han, men hun kunne ligeså godt have en patient liggende som krævede hende lige så meget som han gjorde. I hans hånd havde han en flettet kurv, men han havde ingen forståelse og viden omkring indholdet, i hvert fald ikke dets virkninger. Men han var sikker på at hun ville blive glad for kurven, fuld af diverse helbredende planter som han havde fået igennem en bekendt, som havde en bedre viden om emnet end ham. 
Leonore

Leonore

Healer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 168 cm

Nyxx 08.10.2022 19:55
Leonore havde haft nok at se til i løbet af dagen og havde rendt rundt som en hovedløs høne. Så var der en patient, så var der butikken og sådan havde det fortsat, men nu havde det faldet betydeligt i tempo og hun kunne langt om længe følge med. Hun havde endnu en patient liggende i en af sengene, dog havde hun valgt at sende bud efter hendes søster, for hun havde selv brug for en pause og noget pusterum. Mens hendes søster havde taget sig af de sidste patienter, havde Leonore gået rundt og sørget for alt var klar til dagen efter.
 
Som det bankede på døren, var søsteren ved at rejse sig ”Jeg skal nok åbne, Cassandra.” sagde hun med et blidt smil på læberne. Da døren blev åbnet, blev hun overrasket og hun kom af med et lille gisp ”Løjtnant. Er De nu kommet til…” mere sagde hun ikke som hun bemærkede kurven i hans ene hånd. Leonore’s søster så måbende på dem da hun hørte ordet ”løjtnant”. Hun rystede på hovedet og trak til siden ”Bestemt ikke, kom indenfor. Vi kan gå herind.” sagde hun med et smil og rakte armen mod en åbning i muren, hvor et lille forhæng hang ned. Døren lukkede hun bag sig og begyndte da at gå mod baglokalet. Hurtigt fik Leonore sendt et blik til sin søster, som et tegn på alt var okay og hun blot skulle vende tilbage til sit arbejde.
Issac Thorne

Issac Thorne

Løjtnant for det øvre bydistrikt

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 179 cm

Nao 08.10.2022 20:41
Et venlig grin undslap hans læber som han tydeligt overraskede hende, det havde på ingen måder været hans ønske at gøre hende forskrækket med hans ankomst, hvilket han var sikker på at hun godt vidste. "Nej, jeg er skam ikke kommet noget til, denne gang" Smilede han roligt og svarede på det spørgsmål som hun ikke nåede at stille færdigt, "Heldigvis" Spøgte han og smilte til hende, som han nu bedst kunne. 
"Mange tak" Han trådte indenfor og ventede til at hun havde lukket døren, hvor efter han fulgte med hende igennem huset som hun guidede ham. Han nikkede venligt og hilste på de andre i huset, blot for at vise hvem han var og at han var venligsindet. 
Alt var som han huskede det, mente han nok, på dagen havde han været påvirket af store smerter og efterfølgende af medicin, som havde bedøvet hans krop. 

Da de var alene og han blot kunne høre de yngre piger gøre deres arbejde rundt i huset, kunne han fokusere på hende og det han var kommet for. "Jeg er egentligt blot kommet for at takke dem for deres arbejde" Endnu engang lod han smilet brede sig på hans læber, han vidste godt at han havde takket hende og at hun blot følte at det var hendes arbejde, og det var det jo også - men det havde reddet hans liv. Det var han sikker på. 
"Nu ved jeg på ingen måder hvad De bruger i dine eliksirer og healende produkter, men jeg har denne kurv til Dem" Han rakte hende kurven og håbede at dette ville falde i jord, for det var jo inden for hendes område. "Og så ville jeg høre om De havde lyst til at gå en tur igennem gaderne med mig?" Hendes behagelig og rolige være måde havde gjort et indtryk på ham, og han kunne ikke skjule for sig selv at der var en interesse i denne kvinde. Det var måske heller ikke normalt at en patient på den måde inviterede hende på en gå tur, så hun måtte vel ane et eller andet.
Leonore

Leonore

Healer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 168 cm

Nyxx 10.10.2022 11:36
Et varmt og nærmest lettet smil kom frem på hendes læber da han talte ”Gudskelov.” svarede hun. Ikke at hun ønskede han kom til skade, men billedet af løjtnanten uden skjorten havde brændt sig en smule fast i hendes hoved. Familien havde måske også lagt mærke til en ændring i Leonore’s humør, men hun sagde blot hun havde haft gode patienter og kunder i butikken, der var jo ingen der behøvede at vide hun måske var en smule naivt forelsket.
Søsteren gjorde store øjne da løjtnanten hilste på hende og kunne ikke lade være med at fnise lidt for sig selv. Leonore ledte ham igennem huset og til et lokale der kunne minde lidt om både opbevaring for butikken og healerhuset, men også lidt som hendes rum, hvor hun kunne komme ud og få en lille pause.
 
Hendes blik rettede sig mod ham som han talte. Kinderne blussede op og hun stod et sekund tom for ord ”Jeg gjorde blot mit arbejde, Løjtnant.” svarede hun med et varmt smil. Hun vidste nærmest ikke hvordan hun skulle reagere. En ting var han kom herind som patient, men at han kom her uden at være kommet til skade og for at se hende… Var en helt anden. Svagt bed hun sig i underlæben som han talte og tog så imod kurven. Hun var tom for ord, for kurven var fuld af urter og planter som hun kunne bruge. Hun så på ham med et varmt smil ”Det havde De virkelig ikke behøvet… Jeg ved slet ikke…” sagde hun nærmest forvirret. Hun følte hun skyldte ham noget nu, men hun havde ikke noget her hun kunne give.
Hans spørgsmål fik kinderne til at blusse op ”M… Mener De det? Altså… Jeg takker ikke nej.” sagde hun med et blidt smil på læberne. Hun syntes det virkede uvirkeligt at løjtnanten spurgte netop hende om dette, for hun var jo bare en almen borger og han var… Ja, løjtnant…
Issac Thorne

Issac Thorne

Løjtnant for det øvre bydistrikt

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 179 cm

Nao 10.10.2022 22:16
Det var tydeligt at hun måske var lidt overrasket over at han igen stod i hans hjem, og at han var kommet tilbage, men det følte han var det rigtige at gøre - også selvom det blot var hendes job. "Det ved jeg" Han lod et smil brede sig på læberne, "Men hvis det ikke havde været for Dem, så var mit sår bestemt ikke healet på samme måde" Hvilket var klart, men han var glad for at han nu kun havde et lille, men langt ar hvor sværdet var gledet henover huden. 
"Altså jeg har jo ingen forstand på disse planter, så jeg indrømmer gerne at jeg fik lidt hjælp af en bekendt fra markedet" Det var bestemt ikke for meget at gøre, for det følte han var det rigtige. Han havde lyst og brug for at se hende igen, og derfor havde han også en trang til at give hende denne lille gave - ikke for at få noget tilbage. Slet ikke. 
"Det er jeg glad for" Smilet bredte sig endnu engang på hans læber, han vidste ikke hvad han havde regnet med, men håbede da bestemt ikke at hun ville sige nej. "Og du har tid nu? Du har ingen patienter liggende, som kræver Deres smil?"

Aften luften var små kølig, det var tydeligt at de gik i en koldere tid i møde, men dette var ikke grund til at trække i en tungere og varmere jakke, den han ofte befandt sig i, var stadigvæk det bedste valg for ham. Det var lidt et kendetegn på ham.
For første gang var Issac i tvivl om hvordan han skulle starte en samtale med hende, som de gik ned igennem de små gader. Det var han slet ikke vant til på nogen måder, og det kom bag på ham. "Hvordan har De haft det siden sidst?" Spurgte han interesseret i hende. 
Leonore

Leonore

Healer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 168 cm

Nyxx 13.10.2022 10:07
Leonore trak let på smilebåndet ham han talte ”Jeg er sikker på at De også har mindst lige så gode healere på paladset, hvis ikke bedre.” svarede hun og bed sig let i underlæben. Ganske vidst var hun dygtig til sit arbejde og hun havde trænet siden hun var ung, men hun tvivlede på hun kunne måle sig med dem der var på paladset. De healere måtte jo være de bedste af de bedste, det var hun sikker på og det kunne hendes healing evner umuligt måle sig med. Ordene varmede dog!
Hun lod et lille grin undslippe som hun så på de forskellige planter og urter ”Men jeg kan fortælle Dem, at det er de helt rigtige du har fået." sagde hun med et varmt smil på læberne. Denne kurv betød hun ikke var nødt til at komme ud og optanke lige foreløbig, hvilket hun var ovenud lykkelig over, for så kunne hun også fokusere lidt på både butikken, healerhuset samt sig selv. Hun så på ham og mærkede hvordan hendes kinder blussede op. Let rystede hun på hovedet ”Min søster kan tage sig af dem, det er hun vandt til ved denne tid alligevel.” svarede hun med et varmt smil.
 
Efter at have sat kurven fra sig og sagt farvel til hendes søster, som tydeligt syntes det var spændende at Leonore skulle ud og gå igennem gaderne med løjtnanten. Luften var frisk, men det var ikke nok til at få hende til at fryse, så hun havde ikke taget sin kappe med. Leonore vidste slet ikke hvad hun skulle sige som de gik igennem gaderne. Det var jo ikke hver dag hun gik sammen med løjtnanten. Hun så på ham da han talte og smilede let, endnu med let blussede kinder ”Ganske upåklageligt. Der har været travlt af en eller anden grund. Dette er egentlig første gang jeg tager et lille pusterum.” sagde hun og bed sig let i underlæben. Hun vidste det var noget hun var dårlig til… At tage det pusterum og holde en lille pause, men hun elskede sit arbejde og ville hjælpe alle dem hun kunne. Hun smilede da ”Hvad med Dem, løjtnant? Er rekrutterne stoppet med at skære i Dem?” sagde hun med et lille grin i stemmen.
Issac Thorne

Issac Thorne

Løjtnant for det øvre bydistrikt

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 179 cm

Nao 13.10.2022 13:07
"Jo, selvfølgelig er der healere på paladset og hos os i byvagten" Svarede han roligt med et smil, og nød hvordan hun bed sig i underlæben, "Men de sørger selvfølgelig også at de bedste er hos de vigtigste og vi andre må klare os. Så jeg føler bestemt at de har været et bedre besøg værd" De ville nok ikke blive enige her, fordi at hun var beskeden, men hans ord virkede stadigvæk til at falde i god jord.
"Jeg tvivlede bestemt heller ikke på at du gav mig noget forkert" Han kiggede på hende og søgte hendes blik, "Med mindre du ønskede at gøre det af med mig" Grinede han i en spøg.
"Det er rart at du har dine søskende til at hjælpe dig her. Jeg er sikker på at du har brug for en pause"

Issac smilede til søsteren som han tog Leonora med ud i aften mørket og den friske luft, og lod så arbejdet gå til søsteren. Det var tydeligt at se at søsteren fandt det spændende og interessant at de skulle ud. Han ville ikke gøre denne tur akavet imellem dem, man af en eller grund var han på udebane og havde ikke styr på hvad han skulle sige til denne smukke kvinde.
"Så er jeg glad for at jeg kom forbi og hev dig ud af arbejdet" Han havde godt lagt mærke til at der var sket meget i byen på det sidste, af en eller anden grund og hun derfor måtte have haft travlt, "Jeg er hvert fald glad for at du havde tid til at gå med mig."
Han kunne selvfølgelig ikke lade være med at komme med et lille grin over hendes ord, de havde bestemt en god kemi i mellem dem. "Heldigvis. De har bestemt lært efter sidste gang" Forsatte han det rolige grin, "Så for nu bruger de stadigvæk træningssværd. Det er jo konsekvensen"

Leonore

Leonore

Healer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 168 cm

Nyxx 19.10.2022 10:27
Hun trak let på smilebåndet som han talte ”Jeg ville nu også mene at netop De, er en af de vigtigste.” svarede hun med et varmt smil. Hun kendte ikke rigtig til ranglisten i hverken byvagten eller hæren, men løjtnant måtte alligevel være en af de bedre. Hendes kinder blussede let over hans kompliment, men hun svarede ikke. Leonore grinede let over hans ord ”Så tror jeg allerede jeg havde været i arresten, havde det været tilfældet.” svarede hun med et lille smil. Hun skulle ikke på den anden side af loven, det var der ikke nogen grund til og slet ikke for mord på en løjtnant. Der var sikkert rigeligt folk der ønskede ham ude af billedet i forvejen, der var jo mange syge personer der ude i gaderne efter mørkets frembrud.
Hun nikkede ”Jeg er bestemt også yderst taknemmelig.” svarede hun med et smil. Hun kunne godt mærke denne pause havde været tiltrængt og nu havde hun endelig chancen for at tage det pusterum. Hun havde dog ikke i sin vildeste fantasi, regnet med at det var sådan her pausen skulle bruges. Ikke hun klagede, for løjtnanten var et hyggeligt bekendtskab.
 
Leonore nikkede let ”Jeg er Dem evigt taknemmelig. Så kunne min kære søster også blive fri for jeg står og ånder hende i nakken, for at se om hun gør det korrekt.” sagde hun med et lille grin i stemmen. Ganske vidst var hendes søster næsten lige så god til at heale som hun selv var, men der var altid plads til forbedring. Smilet var endnu på hendes læber ”Jeg er dog stadig overrasket at De inviterede mig med.” sagde hun med let blussede kinder. Hun grinede let over hans ord om rekrutterne ”Det er nok også for det bedste… Altså, i værste fald skal jeg nok lappe Dem sammen igen.” sagde hun og grinet fortsatte let.
Issac Thorne

Issac Thorne

Løjtnant for det øvre bydistrikt

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 179 cm

Nao 22.10.2022 08:25
Han nød at gå ned igennem de smalle gader på denne aften, hvor månen havde fundet den placering og med hende ved hans side. Han havde haft svært med at give slip på hendes ansigt. 
"Ja, det er hun sikkert glad for" Grinede han roligt, som han kiggede på hende, "Det må da bestemt være dejligt at kunne gøre dette med sin søster. Men ja, hun nyder nok at jeg har taget dig væk fra arbejdet" Det gjorde han bestemt også selv. Men hun kunne godt virke som en bestemt person, som ønskede at hendes søskende skulle gøre deres bedste.
"Jeg må være ærlig og indrømme at jeg har haft svært ved at få Deres ansigt ud af mit hoved, Leonore" Indrømmede han ærligt og smilede blødt til hende, "Så jeg følte en trang til at se Dem igen, og kan kun være glad for at De sagde ja til denne gå tur" Han nød hendes røde kinder, som de havde blusset op før og ventede næsten kun på det igen.
"Jeg ved hvert fald hvor din praksis ligger henne nu, så hvis der sker mig noget igen, så kan jeg vejen" Grinede han over hendes ord.
Leonore

Leonore

Healer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 168 cm

Nyxx 25.10.2022 21:59
Det var så dejligt fredeligt at gå her gennem de smalle gader sammen med ham. Som han talte, lod hun let et grin undslippe ”Årh, bestemt.” kom det fra hende som hun lod sit blik hvile på ham og hun nikkede ”Det er det skam, men jeg tror, som De siger… At hun er glad for De tog mig med.” svarede hun og bed sig let i underlæben, som hun kunne mærke en svag varme brede sig i hendes kinder. Hun var også ovenud glad for han havde inviteret hende ud på denne tur. Det var stadig en lille smule uvirkeligt for hende.
 
Hendes kinder blussede op over ordene der kom fra ham. Let bed hun sig i underlæben ”V… Virkelig? De smigrer mig Løjtnant.” sagde hun og kunne slet ikke styre hendes rødmen. Hun mente ikke selv hun var noget specielt, blot en almen kvinde der arbejdede for sine egne krystaller. Hans bløde smil, fik blot kinderne til at blusse mere op og ordene fik hende let til at trække på smilebåndet ”En trang ligefrem? Løjtnant… Jeg er intet andet end et alment menneske i byen.” sagde hun stille og forsøgte at virke beskeden. Hun ville ikke gøre noget stort ud af sig selv, for hun var som hun nævnte, blot et alment menneske.
Hun grinede da let af hans ord ”Dog så jeg, at De kom på besøg under andre omstændigheder.” svarede hun. Dog ville healingen være en god undskyldning for at lade hænderne glide ned over hans krop. Hun bed sig lidt i læben ved tanken.
Issac Thorne

Issac Thorne

Løjtnant for det øvre bydistrikt

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 179 cm

Nao 26.10.2022 11:08
Det var en meget rar aften at gå med hende på. Byen virkede rolig og forladt som de gik ned igennem de små gader og nød den lune aften, sammen med hende. "Du har måske taget dine søskende til dig og bor sammen med dem?" Han var selvfølgelig nysgerrig omkring hendes person og hendes liv. Det var hans måde at lære hende bedre at kende på, lære hvad der betød for hende og familien var oftest det der betød mest for folk. Det kendte han da også godt selv, på trods af at hans familie lige nu ikke hang helt sammen.

Han fandt det sødt og kunne ikke lade være med at smile over hendes rødmen, for det viste at hun tog ordnerne til sig og at de betød noget for hende, at hun følte at der var en der så hende på en anden måde. "Ærligt, så er det den måde jeg ser dig på" Han kunne godt forstå hendes ord, om at hun blot var et almindeligt menneske, som gjorde hendes arbejde og sit for byen, men på et eller andet tidspunkt måtte der komme en person som ville se hende i et andet lys - det gjorde han. "De er bestemt mere end det" Startede han roligt med et smil, "Sådan ser jeg Dem bestemt ikke" Hans ærlighed kiggede nu frem igen, som han søgte hendes blik, "De har en venlighed og en bekymring om andre mennesker som man ikke ser tit" Samtidig var hun et utroligt smukt menneske, og det var svært for ham ikke at være draget af denne skønhed. 
"Åh ja, selvfølgelig" Han havde måske glemt at han skulle kigge forbi, så hun kunne tage et kig på hvordan healingen gik, så det var måske meget godt at han var kommet forbi, "De må meget gerne tage et kig, når vi kommer tilbage så du kan se om alt er som det skal være" At mærke hendes hænder mod hans hud igen, ville han ikke have noget imod.
Leonore

Leonore

Healer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 168 cm

Nyxx 29.10.2022 11:51
Det var så fredeligt at gå med ham igennem byen, gennem de små gader som en lille labyrint, men hun havde ham med sig, så de ville nok ikke fare vild. Som han talte, rystede hun let på hovedet ”Dog ikke, min søster arbejder blot for mig, ellers bor hun med vores forældre. Min bror derimod er flyttet i sit eget.” svarede hun med et lille smil på læberne. Hun kunne da sikkert godt lade sin søster flytte ind hos hende, det kunne være meget sjovt, men på samme tid kunne hun også godt frygte det blev for meget. Nok elskede hun sin familie, men hun var ikke sikker på hun både ville bo sammen med dem og arbejde sammen med dem.
 
Hun så på løjtnanten og bed sig let i underlæben. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige, for hun var ikke vandt til at have nogen, der var interesserede i hende som løjtnanten var. Ikke det gjorde hende noget, hun var bare på bar bund, når det kom til denne slags tilnærmelser. Leonore’s kinder blussede op da han talte ”Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, Løjtnant.” sagde hun og trak let på smilebåndet. En varm følelse skød igennem kroppen af hende og hun havde det som hendes hjerte var begyndt at kravle op i hendes hals. Han gjorde hende helt ude af den, blød i knæene med sine sukkersøde ord. Hun søgte hans blik og havde endnu et blidt smil på læberne ”De varmer mit hjerte. Jeg syntes dog nok, jeg har mødt andre gode mennesker her i byen.” svarede hun.
Hun nikkede let ”Vi har i hvert fald plads til Dem. Ellers er der også mit hus ovenpå.” sagde hun med et varmt smil. Hun vidste at hvis det var i selve healerhuset, ville hendes søster ikke kunne lade være med at snage og på nuværende tidspunkt, vidste Leonore heller ikke hvad dette ville lede til, men det måtte tiden vise, hvis det overhovedet udviklede sig.
Issac Thorne

Issac Thorne

Løjtnant for det øvre bydistrikt

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 179 cm

Nao 29.10.2022 13:05
Small talk havde altid virket svært for Issac, hvilket man måske ikke skulle tro, fordi han snakkede med så mange mennesker om alt og intet når han patruljerede igennem byen, men det var noget andet nu hvor han gik alene sammen med hende.
Han ville bestem heller ikke virke kedelig eller på nogen måder alt for pressede, hvilket han måske godt kunne blive i tvivl om han havde været igennem al hans ros. Men det var sådan han reagerede, når han var usikker på hvor han skulle føre samtalen hen.
"Jeg forstår. Det kan helt sikkert også være for meget at have sin søster tæt på sig hele tiden" Han søgte hendes blik, og sendte et roligt smil, "Men alligevel rart at have det forhold til ens søster, at man kan arbejde sammen" Issac havde ingen søskende, så han havde ingen forståelse hvordan det, var men han kunne forstille sig det. Alt efter forholdet selvfølgelig.
"Jeg håber virkelig ikke at jeg keder Dem. Small talk har aldrig været min stærke side" Erkendte han overfor hende, "Men hvor længe har De healet og haft Deres praksis?" Han blev nød til at spørge ind til hende, for at få samtalen over på et sted, som måske var mere i interessant for dem begge, end hans kvalmende ros. Selvom han gerne ville rose hende. Hun var behagelig at være sammen med. Men han ville ikke ødelægge noget.

"Det ville jeg bestemt ikke have noget imod. Det er trods alt Dem der er specialist" Endnu et smil blev sendt hendes vej, som han modtog hendes forslag. Han ville selvfølgelig ikke have noget problem i at komme med op i hendes private hjem, hvor han igen kunne få hende alene, "Jeg takker selvfølgelig heller ikke nej, hvis du invitere mig indenfor. Men nu hvor vi er ude, er der et bestemt sted du gerne vil se eller hen?" Hun kendte sikkert allerede det meste af byen, men hvis der alligevel var et sted hun fandt romantisk, spændende eller andet hvor deres tur skulle gå hen, så var han frisk på det, 
Leonore

Leonore

Healer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 168 cm

Nyxx 31.10.2022 16:50
Leonore tog gerne imod de mange komplimenter, men hun vidste bare ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, for hun var ikke ligefrem vandt til det og slet ikke fra det modsatte køn. Som han talte, rettede hun blikket mod ham og deres blikke låstes sammen ”Jeg tror vi begge ville få nok ret hurtigt.” sagde hun med et lille grin. Nok elskede hun sin familie, men hun af og til var det også rart bare at gå rundt i healerhuset for sig selv, det var dog kun sene aftner og nat hun var det, ellers var hendes søster der ofte for at hjælpe. Hun nikkede ”Hun er i hvert fald at have ved hånden, når vi bliver overrendt.” sagde hun med et blidt smil.
Hun så på løjtnanten og gispede let over hans ord ”Bestemt ikke, Løjtnant. Det skal De ikke være ked af, jeg er selv håbløs til det.” sagde hun med et lille grin i stemmen. Hun var ikke den bedste til smalltalk, men det var naturligvis noget hun kunne lære at blive bedre til. Leonore forsøgte at huske hvor længe hun havde været i lære før hun fik sit eget, naturligvis med hjælpen fra sine forældre ”Det er vel… Femten år i alt, med tiden i lære talt med.” sagde hun og forsøgte lige at tælle efter igen i sit hoved og nikkede som tegn på hun var sikker.
 
Hun trak let på smilebåndet og hendes kinder blussede let op ”Årh, specialist er måske så meget sagt, men tak.” svarede hun, stadig med et smil på læberne. Det ville ikke være noget problem at invitere ham om i hendes private bolig, for der var trods alt ikke nogen de skulle tage højde for udover dem selv. Et blidt smil kom frem på hendes læber og hun så på ham ”Vi ser på det, når vi vender tilbage.” svarede hun til den første del og forsøgte at tænke på et sted hun gerne ville se, men kunne ikke rigtig komme på noget ”Overrask mig, løjtnant.” sagde hun med et lille smil. Han kendte sikkert en hver lille speciel afkrog af byen, så hun glædede sig til at se hvad han fandt på.
Issac Thorne

Issac Thorne

Løjtnant for det øvre bydistrikt

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 179 cm

Nao 01.11.2022 22:29
Han kom selv med et lille grin over hendes kommentar, for han kunne sagtens sætte sig ind i det at få for meget af sin familie, selvom han ingen søskende havde, men hans mor og far havde drevet ham til vanvid som barn, "Åh ja, det kunne jeg sagtens forstille mig"
Hvis hun havde gået rundt alene i huset, så havde det måske også være en tand ensomt, så måske var det rart nok at have en man kendte så godt, så tæt på en, "Det er altid rart at have hjælp, når man har brug for det, det kender jeg jo også selv" De fleste kunne stemme i her, næsten alle havde stået i en position hvor det var vigtigt at have den hjælp man havde brug for, for at komme videre, for ellers så skete det ikke. 
Han var lettet over at høre at han ikke havde skræmt hende eller kedet hende, for det ville være en frygtelig start, nu hvor interessen for hende var skabt, "Det er jeg glad for at høre, det betyder meget. Normalt er det jo ingen hindring for mig, for jeg taler med mennesker hver dag. Jeg tror blot det er fordi at vi er alene" Men han ønskede også at have hende alene, men han var bare bange for at dumme sig. Men det virkede heldigvis ikke sådan. 

Hun var jo healer, så selvfølgelig var hun specialist inden for dette område, ellers havde hun ikke kunne gjort det så godt. Han havde, efter deres første måde, hele tiden holdt øje med det sår, som dårligt nok kunne ses mere. Det var et fantastisk stykke arbejde, "Åh, du er vel en specialist på området" Grinede han små drillende mod hende. 
"Åh, du vil overraskes?" Han måtte tænke kreativt nu, for at finde et sted hvor han kunne vise hende noget nyt. Et sted som altid var godt om natten, når det blev oplyst var Krysstalpaladset og nu hvor de havde gået noget tid, så var det alligevel ikke langt væk.
"Denne vej" Kom det roligt fra ham og lod hans hånd glide ind i hans og mærkede hendes varme, som de gik ned ad gaderne i aften luften. "Har du nogensinde set Paladset, tæt på, i mørket?" Kom det nysgerrigt fra ham. 
Leonore

Leonore

Healer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 168 cm

Nyxx 03.11.2022 17:50
Nok elskede hun sin familie, men at skulle gå op og ned ad dem hele døgnet, ville selv hun blive små kulleret. Hun smilede blot til hans ord uden at besvare dem, for der var ikke så meget at sige. Hun vidste oprigtigt ikke hvad hun skulle gøre uden hendes søster og de to andre der af og til kom og hjalp hende. Hun havde tidligere stået med det selv, men det var da hun lige var åbnet og der var bestemt sket meget siden. Hun nikkede til hans ord ”Bestemt. Jeg ville nok fået stress eller sådan noget, hvis det blot var mig selv.” svarede hun. Alle kunne have brug for en hjælpende hånd i ny og næ, det var bare ikke alle der indså det i tide. Dog havde det været Leonore selv der havde spurgte hendes søster om hjælp, hvilket søsteren naturligvis ikke havde sagt nej til. Hun ville selv være healer, så hvem skulle ellers lære hende op i det, hvis ikke Leonore?
Hun sendte ham et varmt smil ”Kæreste Løjtnant, der skal væsentligt mere til at skubbe mig væk. Husk på hvad jeg har set på healerhuset. Desuden bider jeg ikke.” svarede hun og sendte ham et halvkækt smil. Hun var begyndt at få lidt mere mod til sig, var ikke så tilbageholdende, men lod i stedet hendes lidt mere legesyge side komme til syne.
 
Leonore’s kinder blissede let op og trak lidt på skuldrene ”Årh, jeg er jo ikke så gammel, så jeg vil stadig kalde mig selv for grøn i området, men jeg takker for Deres kompliment.” sagde hun og prøvede at virke lidt mere beskeden omkring det, for specialist var måske så meget sagt. Hun trak let på smilebåndet over hans ord og nikkede ”Mhhm, De ud af alle må kende nogle smukke steder.” sagde hun med et blidt smil. Hun nikkede han talte og mærkede da hans hånd glide sammen med hendes. Hun svor hendes hjerte stoppede et kort sekund og hendes ben blev til gele, men hurtigt kom hun til sig selv som han talte. Hun så på ham med store øjne ”Nej? Men kan De da tage almene borgere med der op?” spurgte hun og bed sig let i underlæben. Hun kunne næsten ikke tro det var sandt. Hun var sikker på det var et smukt syn.
Issac Thorne

Issac Thorne

Løjtnant for det øvre bydistrikt

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 179 cm

Nao 03.11.2022 19:33
Det var jo lidt det samme som hvis han havde været alene omkring hans arbejde, der var et stort hiraki af byvagter og ledere, og hvis Issac selv havde stået alene, så ville kriminaliteten stikke helt af og Dianthos ville ikke være rart at være i. 
Hvis Leonore havde været alene, så havde hun helt sikkert ikke have haft muligheden for at klare alle de patienter som kom ind til hende, for så mange hænder ville ikke have. 
"Det er jeg bestemt glad for at høre" Kom det roligt fra ham, som han søgte hendes blik, "Det ville være en kedelig afslutning, hvis jeg havde skræmt dem" Han ville selv mene at der var en forskel på det her og healerhuset, det var lige før at han ville føle sig mere tilpas i at stå med de værste skader som hun fik ind, end at skulle flirte med en kvinde, som hende. Men det er trøstningfuldt at hun ikke havde det på samme måde. 

"Det er sandt, og velbekomme" Nej, heldigvis var hun endnu ikke så gammel og derfor havde hun ikke trænet sine kræfter fuldt ud, men ud fra hvad han havde oplevet, så var hun da dygtig. Men det havde han alligevel heller ikke meget forstand på. 
Tja, selvfølgelig kendte han næsten byen ind og ud, men samtidig så måtte hun også selv havde set det meste af hvad byen havde at byde på og så mange romantiske steder var der heller ikke. De to største måtte være den hellige bydel og så Paladset, og især her om natten var det smukt, "Tja, jeg kender da et par steder" Smilet bredte sig endnu en gang, som han allerede var begyndt at gå op imod paladset. "Det burde ikke være noget problem og ellers tager vi bare synet ude foran gitrene" Han regnede da med at han kunne få hende med ind, det ville da være bedst, men hvis ikke så måtte de tage den ude fra. 
Leonore

Leonore

Healer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 168 cm

Nyxx 09.11.2022 18:07
Leonore havde kæmpet sig igennem stressfyldte dage før og hun ville sikkert også gøre det igen, men hun ønskede ikke at stå med det alene. Hun rettede blikket mod ham og sendte ham et varmt smil over hans ord og nikkede ”På ingen måder. Du er slet ikke så skræmmende som folk går og siger… Min søster tror sikkert jeg har gjort noget ulovligt.” sagde hun med et lille grin. Nok var hendes søster ikke meget yngre end Leonore selv, men hun var ikke ret god til det der med forelskelser, eller at spotte det for den sags skyld. Det kunne være dette kunne holdes hemmeligt i hvert fald lidt endnu. Nok var hele situationen de stod i en smule akavet, men hvis hun selv skulle sige det, så gik det meget godt.
 
Hun sendte ham et blidt smil over hans venlige ord. Nok var hun ikke så gammel endnu og hendes evne var måske ikke fuldkommen fejlfri, men det hun indtil videre havde lappet sammen, havde i hvert fald fungeret uden folk var kommet tilbage med et sår der var sprunget op. Bevares, så havde Leonore da været rundt i byen, men alle de smukke steder som paladset havde hun aldrig set tæt på… Ikke engang udenfor gitteret. Hun fulgte ham som han satte retning mod paladset og trak let på smilebåndet ”Jeg er sikker på det er smukt uanset, Løjtnant.” sagde hun og mærkede let hvordan kinderne blussede op uden nogen egentlig grund. Hun kunne slet ikke tænke sig til hvordan paladset ville se ud i mørket, men smukt var det helt sikkert.
Issac Thorne

Issac Thorne

Løjtnant for det øvre bydistrikt

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 179 cm

Nao 10.11.2022 14:03
Issac var måske ikke den mest romantiske den mest romantiske person, som de gik igennem byens gader. Men han var sikker på at Paladset, om aftenen med det lys som spejlede det, ville været fantastisk på sin egen måde. "Det er jeg bestemt også sikker på" Svarede han med en ro i stemmen, som han mødte hendes blik med et smil. 
Det var måske også derfor at han havde det så svært med at være alene med hende, fordi at han ikke var romantisk anlagt. Han havde svært ved de her små snakke som de havde, fordi at han ikke vidste hvad han skulle spørge om. 

Månen lyste klart på himlen som aftenen var blevet mørkere og de forsatte ned igennem gaderne. Det var virkelig hyggeligt at have hende på denne måde, møde hende privat og tale med hende, om noget andet end arbejdet. Dette var kun anden gang som han mødte hende, men allerede nu havde han et øje til hende, og hendes personlighed var lige så smuk som hendes udseende. 
De nærmede sig langsomt Paladset og kunne se det på lang afstand, og allerede nu var det et smukt syn som kom dem nærmere.

Isaac havde egentligt lyst til at gøre dem tættere, ved at tage hendes hånd og mærke dens varm mod hans, men vidste ikke hvordan hun ville have det med det. Men de nærmede sig hegnet som var sat op rundt om hele Paladset og han stoppede op sammen med hende, for at beskue Paladset. "Hvad synes du?" Han søgte hendes blik og sendte et smil. Han håbede da han havde ramt rigtigt og vist hende noget nyt. Selvom Paladset selvfølgelig ikke var nyt.
Leonore

Leonore

Healer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 168 cm

Nyxx 09.12.2022 23:55
Leonore vidste næsten ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, som de gik gennem gaderne. Hvad hvis folk så dem? Så ville snakken helt sikkert gå ude i byen. Måske hun bare skulle lade være med at være så bange for, hvad andre syntes og så nyde det forhold de havde til hinanden. Et varmt smil kom frem på hendes læber som han talte, men hun svarede ham ikke. Da hun mødte hans blik, blussede hendes kinder let op. Hun havde ikke lyst til der skulle være akavet stilhed mellem dem, men på samme måde ville hun heller ikke ødelægge den stemning der var med latterlige spørgsmål, så hun valgte at tie.
 
Nok var dette kun deres andet møde, men på en eller anden måde var dette mere intimt på en måde. Ikke det gjorde noget at det kun var de to, for så skulle hun ikke forholde sig professionel, skulle der komme nogle ind i healerhuset, herude kunne hun faktisk slappe af og være sig selv, hvile mere i sig selv. Hun ville nok også lyve, hvis hun sagde hun ikke havde en ting for ham, men måske det var hurtigt? Han virkede i det mindste til at være lige så interesseret i hende, hvis ikke mere. Hun lavede store øjne som hun rettede blikket mod Paladset som de nærmede sig. Det var smukt, selv på afstand.
 
Som de kom helt op til Paladset, fik hun nærmest lys i øjnene ”Hvor er det smukt.” sagde hun og betragtede Paladset i skæret af lyset der lyste det lidt op. Et varmt smil bredte sig igen på hendes læber som hun så op på ham ”Tak, Issac. Jeg er glad for du tog mig med.” sagde hun før hun stillede sig på tæer og lænede sig let ind for at kysse hans kind, før blikket igen blev rettet mod det smukke Palads.
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lux , Echo, jack, Tatti
Lige nu: 4 | I dag: 12