Skulle hun overveje, at få sig noget at spise. Ikke at hun var så sulten, men hun kunne vel altid spise et eller andet. Tænksomt, kiggede hun kort ned i glasset. Duften af mjød var stærk, og hun kunne lide det. Lilith lagde det ene ben over det andet, og havde for længst revet hendes kjole i stykker, så den var lidt kortere - meget kortere. Hun drak en stor tår af glasset, og mødte blikket fra en mand foran sig. Smilet voksede, som hun lod foden glide op ad hans ben”Desværre.. Jeg venter på nogen” lød det halvt hviskende og charmerende. Selvom det måske ikke var sandt, så håbede hun da at Ompries ville komme forbi, hun havde også en have til ham. Men hun gad ikke stirre desperat imod døren på, at han skulle træde indenfor.
Hun kunne se på manden, at han vendte rundt for at gå, hvilket var godt. Ellers havde Lilith blevet nødt til, at få ham til at gå væk. Selvom hun godt kunne lide opmærksomheden, så var denne mand bare for kedelig for hendes smag. Hun tænkte lidt tilbage på de stunder i regnen, og det hygge hun havde lavet sammen med Ompries. Et lusket smil voksede på hendes ansigt, og hun vippede lidt mes foden igen. Holdte fortsat rundt om glasset.

Krystallandet