Det Centrale Dianthos var fyldt af lyden af save der delte tømmer, hamre der sømmede planker til, og tunge fodtrin fra flittige byggere, der slæber byggemateriale. Luften var frisk og en kold brise blæste igennem gaderne. Byvagtens hovedkvarter var i gang med at få en af fløjene renoveret. Det skulle have været en hurtig renovering af taget, men det viste sig at flere spær og bjælker havde taget skade, og arbejdet havde sidenhen grebet om sig.

En af arbejderne var den unge satyr Oisin. Hårdt arbejdende hvilket var meget tydeligt på den meget tæt pakkede krop. Den muskuløse behårede krop glinsede af sved i aftensolen, der var ved at sænke sig over Dianthos. Mesteren fløjtede til fyraften. Oisin var i gang med at bære nogle spær op til taget. Musklerne i arme og ryg var spændte, som han fik båret spærene op hvor de ville skulle bruges den næste dag. En af hans kolleger hjalp ham med at dække taget til med lærred, i tilfælde at det skulle sne, så de ikke endte med at skulle bruge hele morgenen på at rydde arbejdspladsen inden de kunne komme i gang. Det var allerede sket tre gange i dette projekt, og det forsinkede arbejdet så gevaldigt. 

Oisin klatrede ned fra stilladset og tørrede sin sveddækkede pande med sin underarm, inden han gik hen for at finde sin kofte. Arbejdet holdt ham varm nok til at han ikke skulle bruge den, men når solen var væk og han ikke skulle slæbe på så meget, så blev han nød til at tage den på, for at holde hans tætte satyrkrop varm. Han så op og fik øje på Alister Sølvklinge. En sergent i byvagten han havde lært at kende sidste år. En ganske venlig fyr. Han syntes at han havde set ham ganske ofte siden han var begyndt at arbejde her. Ikke at de havde haft så meget tid til at tale sammen, men han så da Alister gå forbi arbejdspladsen næsten hver dag. Det virkede måske ofte, fordi det var et af de få ansigter han faktisk genkendte hos byvagten. 
"God aften Alister! Har du også fyraften?"

Efter en lang og hård patrulje og en rask spydhåndtering på træningspladsen, var Alister endelig nået til fyraften. Han var på vej til at hænge den svedige kofte væk og erstatte den med en behagelig vams imod aftenkulden, hvorefter han muligvis kunne finde nogle uheldige rekrutter at råbe lidt af, inden han drog hjemad.

Men inden da ... byggearbejdet, der i øjeblikket var igang i den ene fløj af hovedkvarteret, fangede som altid hans opmærksomhed. Ofte følte han trang til at inspicere det, og selv om han ikke havde noget at udsætte på arbejdet, var der noget behageligt i at se, hvordan det skred fremad. Især, da det havde vist sig at være en større opgave. Af en eller anden årsag, gjorde det ikke Alister noget - hellere, at der blev foretaget et grundigt stykke arbejde.

Brystet var skudt en smule frem, som han spankulerede omkring byggepladsen. Der gik ikke længe, før han fik øje på Oisin, måske en lille del af ham havde faktisk håbet, at satyren var på arbejde. Alisters interesse var naturligvis udelukkende professionelt, men man kunne ikke undgå at bemærke et godt stykke håndværk..

"Godaften, Oisin! Lige netop.." Han så op mod stiladset og nikkede anerkendende. "Det skrider fremad, ser jeg?"

Han rakte hånden frem for at gribe Alisters underarm i en solid hilsen. Han havde som stort set alle andre håndværkere en tendens til at klemme forholdsvis hårdt til. En eller anden form for kvalitetsmærke for ens færdigheder.
"Efter de sidste forsinkelser, så vil jeg sige at vi gør gode fremskridt."
Oisin kiggede op på taget med et tilfreds smil, mens han lod vinterbrisen køle hans bryst og danse gennem den tætte behåring på hans overkrop.
"Det var meget godt at det blev opdaget hvor meget råd der var gået i tagværket. Ellers var taget nok kollapset den her vinter med de snemængder vi har haft."
Ikke at der havde været ualmindelig meget sne, men der havde alligevel ligget en del sne i Dianthos bare før midtvinter. Hvem kunne vide hvordan resten af højvinteren ville forløbe, inden foråret ville komme til landet. 

Oisin gav et anerkendende skub til Alisters ene arm med sin knytnæve. Han skulle strække sig en smule for at nå op på den to hoved højere halvelver. 
"Jeg kan se at din træning virkelig er ved at betale sig af. Du ender med at blive større end mig hvis du fortsætter," sagde han med tydelig anerkendende tone.
Han havde set at Alister virkelig tog sin træning seriøs, og de få gange som de havde snakket sammen det sidste stykke tid, havde han jævnligt nævnt noget våbentræning. Lidt forskelligt, men det var vidst noget kutyme for byvagten, så de kunne betjene så mange forskellige våben som muligt. Oisin kunne kun anerkende hårdt arbejde, og Alister lød til at arbejde hårdt. Altid beundringsværdigt i en person.

"Hvis du har fri, så hvad tag da med mig ned på badehuset. Få vasket dagen af os."

Alister kunne ikke undgå at bemærke styrken i Oisins hånd, som de mødtes i en kort, men solid hilsen. Man kunne nu engang ikke andet, end at beundre en mand, der arbejde hårdt og tog sig godt af sig selv. Blikket hvilede kortvarigt ved Oisins bare bryst, inden han skyndte sig at lade det glide videre op mod taget og arbejdet, der stadig stod på:

"Ja, ved Guderne, det havde været kønt. Hvordan skulle Dianthos dog have tiltro til os, hvis vi ikke engang kunne passe på vores eget tag.. vi har jo også folk i arresten, der nødig skulle smutte ud." Lo han. Heldigvis havde det ikke være et problem under arbejdet, da arresten lå i en mindre, lavereliggende tilbygning.

Alister havde ganske rigtigt taget en del ekstra træningssessioner på det seneste. Gerne mens, der alligevel blev arbejdet på taget. Det passede ham på en eller anden måde godt - at tømrerne svedte oppe på taget, mens han svedte nede på træningspladsen. Det var jo ikke fordi, han var ude på at imponere nogen..
Alligevel kunne han ikke undlade det smørrede smil, der kortvarigt krusede hans læber. "Jeg er glad for, at du ser det! Mit elverblod arbejder desværre lidt imod mig, så bred bliver jeg nok aldrig.. og du holder dig altid godt i stand, kan jeg se." Svarede han med et lille anderkendende nik mod den lille, tætte satyr.

Badehuset. Det lød rart, og umådeligt passende at få vasken sveden af sig efter en lang dag. Alligevel var han ikke helt sikker på, hvorfor satyrens forslag fik en lille boble af nervøsitet frem i maven på ham. Selv om han almindeligvis sprudlede af selvtillid, plejede han oftest at tage bad alene.. "en sergents priviliger" kaldte han det.
Ansigtet klarede dog alligevel op i et smil, og han nikkede til Oisin. "Lad os! Jeg henter lige en ren kofte, så jeg er klar." Det tog ham ikke mange minutter, inden han fik samlet det rene tøj op og var klar til at møde Oisin ved udgangen.

Hvis Oisin havde været den mere skeptiske type ville han tro at Alister var ude på at imponere nogen. Han syntes ikke at der havde været en drastisk ændring i Alisters fysisk mellem deres første møde og som Oisin og hans kammerater begyndte og arbejde, modsat hvor meget han havde bygget på af muskler til nu. Men sådan tænkte Oisin ikke. Hvis Alister prøvede at imponere nogen, så var det alligevel ikke Oisins sag. Hvis Alister havde et godt øje til nogen, så skulle han ifølge Oisin blot gribe chancen og gøre noget ved det. 
"Hvis du fortsætter med at træne på den måde, så er jeg sikker på at du nok skal blive overrasket over den styrke dine muskler kan have. Bare se på mig. Vi satyrer er ikke ligefrem kendt for vores råstyrke."
Oisin spændte op i sine muskler som han kommenterede på sin æts umiddelbare fremtoning. Fredelige og musikelskende, om end meget drilske. Han var ret stolt af sin fysik, og huden var også spændt ud over de kraftige muskler. Han vidste godt der var dem der kiggede efter ham på gaden, og han nød da også godt af opmærksomheden.

"Jeg venter bare her."
Oisin skulle heldigvis ikke vente længe. Alister virkede ivrig til at komme på badehuset, og det kunne Oisin virkelig godt forstå. Det var fantastisk at tage ind i de dampende varme vand efter en hård arbejdsdag og spænde af, og så kunne man altid tage på kroen bagefter, drikke sig en kæp i øret inden at man så tog hjem for at sove, og blive klar til næste arbejdsdag.

Han gik side om side med den halvelviske byvagt og sludrede om løst og fast. De sidste par dages vejr, hvordan han havde set to rødkælke komme op og toppes ude foran hans vindue den anden dag, og en sjov historie bageren havde fortalt ham. Oisin var klar på en hyggelig afslutning på en hård dags arbejde, og også at komme ud af kulden.
"Der er noget befriende ved at gå i badehuset. Alle kommer uanset hvem man er, uanset hvilken krop, og der er ingen skam i det. Kommer du tit på badehuset?"

Alisters blik blev øjeblikkeligt fanget af Oisins spændte muskler, som han viste dem lidt ekstra frem. Der gik et lille øjebik, før byvagtssergenten fandt mælet, og han rømmede sig hastigt, grinede og puffede let til satyren: "Det kan du have ret i, men det er jo også et lidt usædvanligt erhverv, du har valgt.."

For en satyr i hvert fald. De var jo kreative skabninger, oftest, så de lavede vel tit noget med hænderne, men Alister havde i hvert fald ikke set særlig mange lave tømmerarbejde. Måske var der noget med hele det der væsner der boede i skoven, som ikke havde lyst til at beskære træerne og forme dem på dén måde. Ikke at Oisin så ud til at have et problem med det.

Og så gik turen til badehuset. Alister kunne godt mærke, at han stadig følte sig en smule anspændt .. eller måske bare generelt spændt ved tanken, selv om der ikke burde være nogen særlig grund dertil. Heldigvis distaherede Oisins sludder ham, ind til spørgsmålet pludselig kom, der igen fik ham til at tøve et øjeblik. Ved Guderne, Oisin måtte da ikke synes, at han var den mest veltalende, sådan som han gik i stå hele tiden..

"Øhm .. nej, egentlig ikke. Jeg bader oftest oppe ved hovedkvarteret. Det er lidt nemmere, men vi har ikke just den samme luksus. Det er mest bare for at skylle støvet af.." 

Foran dem var den store badehusbygning dukket op, et par ravstykker lagt ved indgangen, og med håndklæder i hænderne, kunne de bevæge sig hen mod omklædningen inden bassinerne. Igen tog Alister sig i at tøve, som han begyndte at bruge lidt ekstra tid på at lægge sine ting fra sig og pille lidt ved bæltet, uden egentlig at få det taget af. Der var flere andre i omklædningsrummet, og sergenten kunne af en eller anden grund ikke lade være med at føle sig en smule forlegen, som han skulle til at blotte sig..

Oisin havde ikke noget problem ved at være den der snakkede mest. Han vidste godt at det ikke var alle der elskede og snakke, og nogen bare foretrak at lytte. Der var ingen skam i at blot gerne ville lytte. Han forstod ikke dem der mente at tavse folk holdt sig ude af selskabet. De var da mindst lige så meget med, og hvis man blot lod dem være sig selv havde de mindst lige så en uforglemmelig tid, som dem der delte ud af alle deres røverhistorier. Umiddelbart virkede Alister til at være mere en af de tavse typer. Igen intet problem, fordi Alister var en virkelig flink mand. En god gut, som nok var træt af at skulle være autoritetsfiguren. Det kræver noget af en person at skulle træde i kraft en hel dag, så hvis Alister kunne falde lidt til ro i sit selskab, så var Oisin ganske tilfreds med det.
"Det lyder også virkelig belejligt, men det er nu noget særligt at gå i badehuse. Det er en helt anden afslappende måde at slutte dagen på. Jeg tænker også vandet er lidt varmere her end hos hovedkvarteret. Øh, det er blot en antagelse."
Oisin smilede gævt og klappede Alister midt på ryggen. Der var lidt højt op til skulderen, og det var altid lidt akavet at skulle strække sig for at ramme skulderen. For det meste når Oisin følte at de var blevet rigtig trygge ved hinanden og kaldte hinanden for venner, så plejede han at give folk et klap på balden i stedet for. Men det var når de lige kendte hinanden længere. For nogle var det en meget intim gestus.

Oisin lagde sine ravstykker for at komme ind, og med lette spring var han allerede på vej ind i omklædningsrummet. For en så bredskuldret fyr, så var han alligevel ret let til tå, og han brummede også en munter lille melodi. Om han ville det eller ej, så var han stadig en satyr.

For Oisin havde det aldrig været et problem med at klæde sig om blandt andre. For det meste var han også i den tekniske forstand nøgen i hverdagen. Hans pelsede ben skjulte blot de ædlere dele, så der var ikke så mange der tænkte over hans egentlige nøgne tilstand. Det var kun om vinteren og det tidligste forår når vinden stadig bed at han bar en kofte. Den kom han hurtigt ud af og han var klar til at komme i vandet. Alister virkede til gengæld næsten helt forlegen som han fjumrede med sit tøj. Oisin lo en dyb varm latter. 
"Hahaha Alister. Du behøver ikke at være så forlegen. Vi er alle mænd her. Alle er ligeglade med hvad vi render rundt med."
Han havde slynget sit håndklæde over skulderen og gik hen og klappede Alister på ryggen igen. Han begyndte at gå mod indgangen til resten af badehuset, men lænede sig op imod væggen og ventede på at Alister var klar til at følge med. 

Oisin havde ikke noget problem ved at være den der snakkede mest. Han vidste godt at det ikke var alle der elskede og snakke, og nogen bare foretrak at lytte. Der var ingen skam i at blot gerne ville lytte. Han forstod ikke dem der mente at tavse folk holdt sig ude af selskabet. De var da mindst lige så meget med, og hvis man blot lod dem være sig selv havde de mindst lige så en uforglemmelig tid, som dem der delte ud af alle deres røverhistorier. Umiddelbart virkede Alister til at være mere en af de tavse typer. Igen intet problem, fordi Alister var en virkelig flink mand. En god gut, som nok var træt af at skulle være autoritetsfiguren. Det kræver noget af en person at skulle træde i kraft en hel dag, så hvis Alister kunne falde lidt til ro i sit selskab, så var Oisin ganske tilfreds med det.
"Det lyder også virkelig belejligt, men det er nu noget særligt at gå i badehuse. Det er en helt anden afslappende måde at slutte dagen på. Jeg tænker også vandet er lidt varmere her end hos hovedkvarteret. Øh, det er blot en antagelse."
Oisin smilede gævt og klappede Alister midt på ryggen. Der var lidt højt op til skulderen, og det var altid lidt akavet at skulle strække sig for at ramme skulderen. For det meste når Oisin følte at de var blevet rigtig trygge ved hinanden og kaldte hinanden for venner, så plejede han at give folk et klap på balden i stedet for. Men det var når de lige kendte hinanden længere. For nogle var det en meget intim gestus.

Oisin lagde sine ravstykker for at komme ind, og med lette spring var han allerede på vej ind i omklædningsrummet. For en så bredskuldret fyr, så var han alligevel ret let til tå, og han brummede også en munter lille melodi. Om han ville det eller ej, så var han stadig en satyr.

For Oisin havde det aldrig været et problem med at klæde sig om blandt andre. For det meste var han også i den tekniske forstand nøgen i hverdagen. Hans pelsede ben skjulte blot de ædlere dele, så der var ikke så mange der tænkte over hans egentlige nøgne tilstand. Det var kun om vinteren og det tidligste forår når vinden stadig bed at han bar en kofte. Den kom han hurtigt ud af og han var klar til at komme i vandet. Alister virkede til gengæld næsten helt forlegen som han fjumrede med sit tøj. Oisin lo en dyb varm latter. 
"Hahaha Alister. Du behøver ikke at være så forlegen. Vi er alle mænd her. Alle er ligeglade med hvad vi render rundt med."
Han havde slynget sit håndklæde over skulderen og gik hen og klappede Alister på ryggen igen. Han begyndte at gå mod indgangen til resten af badehuset, men lænede sig op imod væggen og ventede på at Alister var klar til at følge med. 

Alister kunne almindeligvis sagtens lade munden løbe, men ofte når der var pænere mandfolk til stede, kunne han have svært ved at finde ordene frem. Sergenten havde ikke helt selv opfattet denne sammenhæng og var mest af alt blot irriteret over, at hans talegaver havde det med at svigte i tide og utide - oftest blandt folk, han gerne ville gøre et godt indtryk på..

"Du har ganske ret. Det kan være en anelse køligt i Hovedkvarteret.." Smilede Alister. Det kunne nu engang være godt med noget lidt varme vand og bruge god tid til at smøre sig ind i sæbe .. men hvorfor var han så utilpas ved tanken?

Han gjorde sit bedste for ikke at kigge for meget på de andre mænd, heriblandt Oisins pelsede krop, mens de var inde i omklædningsrummet. Satyrens ord fik ham dog hastigt til at se op og han lo en anelse ukomfortabelt: "Åh, det er bare bæltet der drillede .. jeg har set masser af nøgne mænd i min tid!"

Sætningen kom lidt forkert ud og han skar ansigt, rødmende, mens han endelig kom ud af de genstridige bukser og fik trukket koften over hovedet. Han tøvede et øjeblik ved lændeklædet, men eftersom Oisin allerede var på vej ind til badet, kunne han ikke gøre andet end hastigt at smide det og følge med.

"Ah, tid til at komme i!" Han møvede sig hastigt forbi satyren for at skynde sig at komme i vandet.

Oisin lo hjerteligt af Alister. Manden var så forfjamsket at det var morsomt. Man skulle næsten tro at han var vokset op meget beskyttet, siden at nøgenhed påvirkede ham så meget. Hans ordvalg fik satyren blot til at le endnu mere. "Så du siger at lurer på de menige byvagter eller hvad?" Tonen var klart drillende og han sendte Alister et kæk blik. "Jeg drille dig. Bare roligt," sagde han for ikke at gøre Alister mere forlegen end højst nødvendigt. Selvom at det var morsomt, så behøvede han heller ikke at presse manden mere end højst nødvendigt.

Som han var på vej ind i de varme baderum, kom Alister pludselig brasende forbi. Så det her var en konkurrence?! Det skulle man da ikke sige to gange til Oisin! "Sidste mand i er en vingeskudt finke!"
Oisin satte sine klove i fliserne, og begyndte at sætte efter Alister. Hans kraftige krop gav ham hvert fald vægt i sin bane, men ikke nødvendigvis om det var en fordel. Han halede dog ind på Alister, men han kunne også se kanten på det nærmeste basin. Han skulle ikke tabe til Alister så nemt! Han satte i med et kraftigt spring og sigtede direkte efter Alisters hofte. Han greb ud efter Alister og håbede på at med sine kraftige arme at få fat om livet på sergenten. Derefter bruge sin vægt til at vende rundt i luften og lande først nede i vandet. Hvis han fejlede, så ville han ikke være overrasket hvis han skød forbi Alister og tumlede hovedkulds ned i basinet først. Uanset hvad så havde han vundet, ikke?

Alister stivnede halvvejs på vej til badet, da Oisin nævnte at han lurede på folk i badet, og han blev ganske rød i hovedet. Heldigvis havde satyren et muntert blik i øjnene og Alister formåede at slå en latter op. Han undgik netop ofte fællesbadet for at han ikke skulle kigge på folk - han havde haft nok uheldige episoder med sin evne gennem tiden.

Hans forfjamskethed fik dog Oisin til at få forspring, og han var selv taknemmelig for at fokusere på konkurrencen, frem for al snakken om lureriet, og han begyndte ivrigt at spurte frem mod det varme basin. Var der noget Alister var god til, så var det hurtigheden - måske var det elverblodet eller den intense byvagt-træning.

"Du skal være hurtigere for at indhente en byvagtssergent!" Hujede han, ind til han mærkede et par kraftige arme om sit liv, som satyren kom flvende bag fra. Den lette elverkrop blev nærmest slynget rundt, som de faldt mod det varme vand med et plask - og til sin store fortrydelse indså Alister, at Oisins krop ville ramme vandoverfladen først.