lummer blæk

Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 29.03.2021 19:24
Efter flere timers søvnløshed i den store seng i Enzels værelseskammer, satte han sig op og kiggede ud i rummets mørke. Der var mørkt, men det var nu ikke noget problem for en halvkat. Han havde i hvert fald intet problem med at se sig til siden, hvor det andet nøgne halvdyr sov lige så stille, men dybt. Nicola måtte være meget træt ovenpå den hårde dag som Enzel havde udsat ham for, og selvom det var meget mod Enzels vilje, lod han ham sove lige nu. Det ville dog hjælpe på Enzels søvnproblemer, hvis han fik lidt hjælp til at falde i søvn, men han havde lovet ham… at lade ham være…

Dovent strakte Enzel sin slanke, nøgne krop, inden han lydløst rejste sig fra sengen, for at bevæge sig hen til sin lille skrivepult, hvor han hældte bundresterne fra den Sydmedanske vin op i sit vinglas, og tog plads på den bløde, blomsterpolstrede stol. Han vejede glasset i hånden og lod dets indhold snurre lidt, mens hans øjne gled hen over det råhvide pergament foran ham. Han havde ikke pakket sit skrivegrej væk efter næsten at have flået pelsen ud af hovedet, natten før Nicolas tilbagevenden. Selvom behovet for at sætte sig til at skrive et brev til hans elsker og ven burde være uvigtig for ham lige nu, så var hans tanker pludselig så klare, og han kunne måske få nogle tanker ned, der ikke lød helt så håbløse, som de første udkast havde lydt, som han havde gennemgået dem. 

Han dyppede fjerpennen i det purpurfarvede blæk og skævede sig kort om skulderen, for at se om Nicola stadig lå og sov som før. Men Enzels skarpe hørelse kunne nok advare ham bedst, hvis Nicola skulle røre på sig. Så Enzel begyndte at skrive. Enzels skrift var ikke så forfinet som man skulle tro af en mand af hans rang. Han havde trods alt kun lige lært at skrive og læse, men selvfølgelig gjorde han sit ypperste på at skrive pænt og let forståeligt…


Elskede P 



Skrev han uden så meget som at tøve, hvorvidt han skulle omtale sin elsker med så store kærlighedsord, men det var jo nu engang sådan han var og altid havde været.

Hvordan har du det? Jeg håber ikke, at du trives alt for godt i dit lille værksted, da det vil smerte mig at høre, at ensomheden kun er gået efter mig, og har ramt mig så nådesløst efter vores affektbetonede brud. Jeg må stå frem som den første og ærligt indrømme, at jeg har været tæt på at fortryde min beslutning om ikke at møde dig igen. Heldigvis har jeg formået at holde mig standhaftig i min beslutning, også i forhold til at sende nogle af de tanker, der opstod i mit dumme hoved, det første døgns tid uden dine stærke arme om mig. Jeg forstiller mig, at du har klaret dig igennem de hårde dage, ved at arbejde lige så flittigt og fokuseret som altid, kæreste P. 


Jeg skriver til dig nu, fordi tingene har ændret sig for mig på ganske kort tid. Ligesom alt så sortest ud og jeg gradvist var ved at lukke af for mine forpligtelser over for pigerne, er min ægtemand endelig vendt hjem til mig igen. I live, som du jo så irriterende blev ved med at holde fast i, selv da jeg var overbevist om, at han var død og borte for altid. Det undskylder jeg nu for.


Min mand har fortalt mig det hele. Om hvordan Asad havde gjort ham fortræd med sin fysiske magt og sin magi, der svækkede hans syn. Min mand var blevet efterladt i Dianthos’ gader, og han kunne ikke finde hjem til mig igen før i går morges. Jeg kan ikke beskrive hvor glad og lettet jeg er for at være genforenet med min kærlighed igen, men jeg kan afsløre, at det er stærke følelser, som jeg har svært ved at rumme i mit ellers slidstærke sind.


Naturligvis bebrejder min mand mig for at have solgt ham ud til en mand jeg ikke havde udført nok baggrundstjek på. Men du må forstå, at vægten af de mange krystaller som han gav mig, var temmelig overbevisende i sig selv. Havde jeg kendt mandens sande intentioner, ville jeg aldrig være gået med til det, for på mange måder ødelagde han min mand, og jeg kan dårligt kende ham igen. Jeg har meget svært ved at blive afvist i vores seng, men jeg har lovet at give ham ro for nu. Men du ved jo lige så godt som mig, hvor utålmodig jeg kan være, hvad det angår. Jeg er ikke meget bedre end en savlende, loppebefængt gadekøter i løbetid, og det har jeg dig til takke for, P, men jeg tilgiver dig for nu.


Pludselig hørte Enzel Nicola røre på sig ovre fra sengen, og Enzel var klar til at vende pergamentet rundt i et forsøg på at skjule, at han var ved at skrive et brev i midten af den stille nat. Det ville dog tvære blækket ud og gøre brevet mere eller mindre ulæseligt, og selvom Nicola slet ikke kunne læse, skulle han under ingen omstændigheder opdage, at Enzel lod sig holde vågen, for at skrive til en anden mand. Men heldigvis var lydende fra Nicola ikke andet end de sædvanlige klynkelyde han lavede om natten, og så snart Nicola faldt til ro igen, kunne Enzel fortsætte sit skrivearbejde…

Jeg ved godt at jeg ikke har været den bedste ægtemand i verden på det seneste, men jeg vil gøre mit bedste for at rette bod på mit bedrag. Derfor står jeg ved mit ønske om, at lade mine gode minder om dig forblive minder. Det er sikkert også det bedste for dig og dit forhold til din hustru. Du har godt nok udtrykket at du bryder dig meget lidt om hende, men du har nu engang valgt hende over mig.


Dianthosianerne tror på livet efter døden, så jeg prøver at forstille mig det samme. Måske vi kunne dele et liv sammen efter dette. Det ville formentligt blive et langt simplere liv, og måske også lykkeligere.

Hav det godt, min ven. Hvis jeg må bede dig om en sidste tjeneste, så sørg for at brænde mit brev i kakkelovnen.


Din E


Nicola havde ikke ænset at han lå alene i sengen, for han sov tungt endnu. Enzel kunne tilpas nå at vente på at blækket på pergamentet skulle tørre, inden han forseglede det med voks og stemplede det med et rosestempel. Nu skulle de bare afsendes med buddet, så snart det blev morgen. 



Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 30.03.2021 11:24
 De grå-blå øjne havde flere gange læst igennem brevet, og hver gang havde Phillippe sat tilbage med en grim smag i munden. Der var så meget forkert over.. alt ved brevet, og alligevel kunne han ikke lade hver med at være med at blive lidt glad ved tanken om at Enzel havde tænkt på ham. Nicola var jo tilbage på bordellet. Og efter at være kommet hjem til et tomt værksted, uden Nicola og uden nogen form for afsked, savnede han lidt at føle sig eftertragtet. 
 Han vidste godt det nok var hans egen fejl at Nicola havde været væk da han kom hjem. Han skulle ikke være blevet hos Enzel så længe. Det sårede ham alligevel at Nicola ikke havde ventet til han kom hjem, eller i det mindste havde efterladt en eller anden form for besked. 
 Phillippes hjerte havde sprunget et enkelt slag over i frygt, da han læste at Nicola havde fortalt Enzel det hele. Tanker om, om Nicola var så utilfreds med ham, at han havde afsløret for Enzel at han havde være hos snedkeren i de uger han havde været væk, havde gjort hans hænder helt svedige, men da han fik læst videre blev han rolig igen. Selvfølgelig ville Nicola ikke afsløre dem! Ville han?

 Det havde taget snedkeren et par dage at finde ud af hvad han skulle skrive til bordelejeren. Om han skulle skrive tilbage til bordelejeren. Inderst inde vidste han at han virkelig ikke burde skrive tilbage. At han skulle glemme alt om Enzel, så Nicola kunne se at han mente hvad han sagde. Men han havde jo lovet den blåøjet halvkat at de ville skrives ved

Min lille halvkat

Enzel-mis

Min E


 Trods Phillippe havde fundet ud af hvad han skulle svare tilbage, havde han utrolig svært ved at finde ud af hvordan han skulle starte, og måtte starte på et ny pergament flere gange. Enzel var jo så hemmelighedsfuld omkring at være halvdyr, så i sidste ende ville han nok ikke fortrække at Phillippe ikke pointerede det. Og han ville heller ikke give halvkatten forkerte tanker om deres forhold. I hvert fald ikke flere end han allerede havde.

Kære E

Godt at høre at Nicola er tilbage i din favn. Der er ikke noget mere fantastisk at have den man elsker i sine arme, og vide man kan passe på dem. Jeg er ked af at høre hvordan han er blevet behandlet, og håber i sammen kan overkomme hvad end trauma Nicola er efterladt med. 


 Som Phillippe satte sig ned for at skrive, kunne han godt mærke han ikke rigtig var vant til at skrive breve. Ikke breve til elskere eller elskerinder. Breve til kunder, det havde han styr på. Han fandt det i forvejen svært ikke at give de forkerte signaler til Enzel når han kunne se hvordan han reagerede, så nu hvor han ikke kunne redde hvad han sagde til ham, når han så hvordan han reagerede, gjorde det noget mere komplicerede. 

 Snedkeren sukkede kort, og lod kort hånden køre lidt gennem det lange hår, mens han rystede lidt på hovedet over sig selv. Kunne det andet end at ende galt hvis han skrev til Enzel? Alligevel fandt den simple fjerpen tilbage på pergamentet. 

I det lille værksted går det okay. Konen er taget hjem, og har efterladt mig med fuld fokus på arbejdet, så jeg har ikke meget tid hvor tankerne får lov at løbe frit. Ensomheden har til tider haft et greb i mig, men arbejdet har holdt det værste væk.  


 Det var en smule tøvende at Phillippe skrev afslutningen af brevet. Han vidste det ville gå galt hvis Enzel kom forbi. Men nu havde Nicola alligevel forladt ham, til fordel for Enzel, så måske det ville gå? Han sank kort inden han med endnu et kort ryst på hovedet, skrev brevet færdigt.

Skulle du stå og finde sig selv med en bestilling, står tilbuddet om at komme forbi stadig. 
Du ved hvor du kan finde mig.



 Mens det sorte blæk tørrede, sad Phillippe bare med armene foldet hen over brystkassen, og betragtede brevet han lige havde skrevet. Det var ikke nær så fint som Enzels; Phillippes skrift var noget så rustik og kunne måske godt virke lidt sjusket. Han havde ikke haft specielt meget undervisning i skønskrift, og det virkede heller ikke specielt vigtigt, når bare han kunne få sit budskab ud til hans kunder. Det var også et noget så kort brev, i forhold til Enzels, men han vidste ikke hvad han skulle skrive.
 Med brevet rullet sammen og lukket med voks, stod Phillippe i døren hvor han havde vinket en lille dreng hen til sig. Sammen med et par krystaller havde drengen fået brevet og beskeden om at det ikke måttes leveret til andre end Enzel Silene.  
 Og så havde han sendt knægten afsted mod bordellet. Trods ønsket fra Enzel om, at Phillippe skulle brænde brevet, lå det alligevel under Phillippes hovedpude en lille dags tid efter han havde sendt svar tilbage til Enzel. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 20.08.2021 23:45
Bordelejeren var noget overrasket over hvor hurtigt han modtog besøg fra buddet, som ikke var andet end en lille skid af en knægt. I guder, hvor var Phillippe altså ikke særlig diskret. Små børn var så klodsede og generelt ret udsatte ofre for tyvene i Dianthos. Phillippes endnu uåbnede brev tilbage til Enzel, der formentligt og forhåbentligt indeholdt en masse tanker og gengældende bevægende kærlighedsord, kunne være havnet i de forkertes hænder! Hvis Phillippe nævnte noget som helst der kunne linke brevet til Enzel, kunne nogen snildt bruge det mod ham.

Selvom bange anelser strejfede Enzel idet han så buddet, var det dog med indre glæde og iver at han modtog brevet. Han betalte drengen et ravstykke og forlod sin vante post bag skænken, for at gå ind på sit værelse og låse døren så Nicola ikke skulle fange ham i at fordybe sig så meget i brevlæsningen. Nicola kunne ikke læse eller skrive, vidste han, men Nicola var ikke nogen dum knægt. Der var en lille version af Enzel i ham…

Enzel åbnede brevet. Det første han lagde mærke til, var brevets kortfattethed, og han blev lidt skuffet på forhånd. Men han læste videre. Gradvist som han læste brevet igennem, strammede hans mund og det ene øjenbryn hævede sig. Hvordan skulle han dog forholde sig til det her brev? Man skulle tro konen kiggede ham over skulderen, da han skrev sit svar tilbage til ham. Hvor var hans person og følelse henne i dette brev? Umiddelbart virkede Phillippe mere interesseret i Nicola end ham… Men okay, Enzel mente nu at han havde skrevet en del om Nicola. Måske var det kvalmende læsning for Phillippe, som var hans elsker trods alt?

Det hjalp ikke Enzel det mindste i forhold til at skulle skrive tilbage til Phillippe, og han lænede sig tilbage i stolen med en tom følelse.

Der kom ikke noget svar tilbage fra Enzel den følgende dag. Han havde ikke følt sig inspireret nok til at sende et brev tilbage, og desuden havde han jo sin Nicola derhjemme, som han brugte meget tid og mange kræfter på at bløde op, så de forhåbentligt kunne komme tilbage til hvad de havde sammen, før Asads indtrængen.

Der måtte gå nogle uger før ensomheden atter nåede Enzel, og han blev mindet om han endnu ikke havde besvaret Phillippe. Det var typisk om natten, hvor han ikke kunne falde til ro, at han fandt det nødvendigt at skrive til snedkeren igen.

Beklager jeg ikke har besvaret dit brev. Jeg har haft meget travlt, må du forstå. Det gjorde mig skam meget glad at få svar fra dig så hurtigt, endskønt du ikke havde meget at fortælle.

Herhjemme eksisterer forretningen i bedste velgående, men det vil være synd at sige at det samme gælder for mit ægteskab. Hver dag kæmper jeg for den mindste smule anerkendelse fra min elskede mand. Det er ubærligt og uretfærdigt, og hver nat er jeg ved at stå op for at tage min kåbe på og tage natkareten hen til dig. Men jeg forsøger at være en god og afholdene ægtemand, men i nat bedrager jeg N endnu engang og skriver til dig.

Jeg tænker på dig ofte. Dog mest om natten, hvor søvnen ikke rammer mig så hurtigt.

Jeg beder dig lade være med at invitere mig over. Det kan og må ikke ske.

Din E




Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 21.08.2021 13:50
 Tiden gik, og dagene tog hinanden og blev til uger. Jo længere Phillippe ventede på at Enzel sendte et brev tilbage, mere frustreret blev han over, at han faktisk havde brændt brevet et par dage efter han havde svaret halvkatten tilbage. Han ville gerne læste det igennem igen. Han havde ikke skrevet særlig meget i forhold til Enzel, og det begyndte han at fortryde mere og mere. Havde det virket mistænkeligt? 
 Tankerne omkring Nicola hvirvlede også rundt. Skrev Enzel ikke tilbage, fordi han havde fundet ud af hvad der var forgået mellem snedkeren og halvpanteren? Var der sket noget med Nicola siden Enzel ikke skrev tilbage? 
 Phillippe havde også flere gange taget sig selv i at sætte sig ned med fjerpen og pergament, klar til at skrive endnu et brev, men hver gang havde han følt at det eneste han kunne skrible ned var desperate og ynkelige ord. 

 Selvom en del af Phillippe virkelig ønskede at modtage endnu et brev fra Enzel, var han begyndt at anerkende at det nok ikke skete, da et brev fandt vej til det lille snedkerværksted. Det var en utrolig udmattet og træt snedker der tog imod det. Som var han ramt af en slem omgang sygdom. Sandheden var dog noget helt andet - Katarinas forbandelse på ham skreg efter at han snart skulle tage til Tusmørkely, hvis han ønskede at forsætte med at leve. 

 Blikket var gledet langsomt ned over brevet som var noget kortere end sidst. Ikke at det var uforstående, Phillippe havde ikke givet meget for halvkatten at svare på. Ligesom det sidste brev, vidste Phillippe at han ikke burde svare, men han savnede Nicola. Og selvfølgelig var han nysgerrig på om han havde det godt. Nicola kom ikke og besøgte ham, og det var ikke muligt for ham at besøge ham på bordellet, så Enzel var den eneste måde han kunne høre om hvordan det gik. 
 Det tog ikke lang tid for den dårlige snedker, at sætte sig ned og skrive et svar til Enzel. Samme aften som brevet var ankommet, sad Phillippe med en fjerpen i hånden og et pergament foran sig. 

Jeg undskylder, hvis du følte dig snydt ved mit sidste brev. Det skrevne har aldrig været min stærke siden, det håber jeg du kan forstå. Det har intet med dig at gøre.


 
 Phillippe sad et øjeblik og kiggede på løgnen han havde skrevet. Det var noget nemmere at lyve på skrift

Selvom det ikke lyder som om det går helt nemt mellem N og dig, så håber jeg i passer godt på hinanden og finder ud af det sammen alligevel. Et ægteskab er ikke nemt at være i, hvis ikke man kan sammen. 

Jeg indrømmer gerne jeg har tænkt meget på dig. Tiden uden at høre fra dig, har virket uendelig lang og jeg har flere gange overvejet at sende endnu et brev, for at sikre mig at det første kom frem, men jeg har også vist, at der nok ville være meget at se til, med N tilbage hos dig. 

Jeg er sikker på N værdsætter at du ofre dig, og et uskyldigt brev i ny og næ kan vel intet skade. Nogen gange kan det være rart med et afbræk i tankerne og den normale hverdag. Det må også være svært for N at finde tilbage til sin gamle rutine hos dig? 

Jeg holder invitationerne for mig selv, men det vil glæde mig at høre mere om hvordan det kommer til at gå med N og dig. Måske jeg kan bruge det til at hjælpe mit eget ægteskab.
Der går nok ikke længe inden jeg er nødt til at rejse efter konen, så skulle du sende endnu et brev, og der går noget tid før jeg svarer, er det derfor.

Pas på dig selv.

P



 Den efterfølgende morgen, blev brevet sendt afsted på samme måde som sidst. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 21.08.2021 14:43
Det unge bud blev pænt bedt om at vente i salen, så Enzel kunne nå at læse og skrive et svar tilbage til Phillippe hurtigst muligt. Han kunne jo forstå på Phillippe, at han skulle ud på en længere tur. Umiddelbart mindedes Enzel ikke om, at Phillippe havde delt særligt meget ud om sin kone, andet end at han ikke kunne lide hende, men samtidigt ikke ville vælge Enzel over hende... Det var ikke lige til at forstå, men hvad kunne han gøre andet end at bide i det sure æble og acceptere det?

Kæreste P

Du er for længst tilgivet for dit første brev. Jeg kan aldrig være sur på dig længe ad gangen. Du skal vide, at jeg virkelig påskønner når du gør dig umage for min skyld. Tro det eller lad være, men jeg er selv blot en nybegynder i min skriftlige kunnen. At lære at læse og skrive er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, så tillad mig at gøre noget særligt ud af mine breve til dig.

Jeg læser hvad du skriver, og det er virkelig pænt af dig at vise interesse for mit ægteskab med N. Jeg ved jeg har tendens til at tale og skrive meget om ham, men det er kun fordi jeg elsker ham. Det kan da umuligt være rart for dig at lytte på? Eller tager jeg fejl? Hvis du ønsker det, kan jeg helt lade være. Alt du skal gøre er blot at være ærlig overfor mig. Min kærlighed til dig ændres ikke af den grund, og den er ikke mindre betydelig, blot fordi jeg er gift med N. N vil altid være der, og før eller siden vil der komme én mere af os, når først jeg har fundet den helt rigtige halvdyrskvinde. Jeg er sikker på at det vil gøre noget godt for N, og ikke mindst vores ægteskab.

Du skriver ikke ligefrem med en ægteskabsekspert, men P, vores ægteskaber er jo usammenlignelige. Jeg elsker min mand, og hvis jeg skal stole på hvad du fortæller mig, elsker du overhoved ikke din hustru. Mit råd til dig er at skynde dig væk, før det ægteskab ender med at æde dig op.

Jeg håber på at høre fra dig, inden du tager væk. Hvor længe vil du mon være væk fra byen?

Din E 




Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 21.08.2021 15:35
 Det kom noget bag på Phillippe, da han fik svar tilbage fra Enzel ikke længe efter han havde sendt det unge bud mod bordellet. Han tøvede dog ikke med at læse brevet, i håb om at han kunne høre lidt om hvordan det stod til med halvpanteren. Det var dog med en lettere skuffet følelse at han måtte erkende han ikke var så heldig. Ikke endnu, i hvert fald. I stedet var der informationer han bestemt ikke havde regnet med, og tanken om at Enzel og Nicola fik et barn sammen, fik Phillippe til at skære en kort grimasse. Ikke fordi der som sådan var noget galt i at de ønskede børn, men havde Nicola virkelig sagt ja til det? Phillippe havde svært ved at forstille sig at Nicola ønskede at bringe et barn ind i et forhold han selv hadede og foragtede, men på den anden side, virkede det også til at halvpanteren ikke havde så stærke, negative følelser for halvkatten, som han ført havde givet udtryk for. Hvorfor ellers, skulle han villigt vende tilbage til ham?

 Der gik nogle timer før Phillippe havde samlet tankerne nok til at kunne sætte sig ned og skrive et svar til halvkatten.

E

Det var ikke faldet mig ind, at skrive og læse var noget du ikke var vokset op med læsning og skrivning ligesom mig. Jeg er bestemt heller ikke mester, men kan begå mig. 

Hvis jeg skrev det slet ikke rørte mig, at høre om dit og Ns liv sammen, ville jeg lyve. På den ene side gør det mig utilpas og irriteret, men samtidig gør det mig glad når jeg hører det går godt, og i ikke har nogle problemer. Du har fortalt mig lidt om jeres problemer før, fortalt hvad der er sket mellem jer. At høre det går godt, og om hvordan i får det til at fungere mellem jer, giver mig håb for, at konen og jeg måske kan finde ud af det sammen igen. 
Jeg elskede hende jo en gang, nok til at ville giftes med hende. Ægteskabet æder mig desværre mere op end du kan forstille dig, men måske der er håb for at vi kan vende tilbage til tiden, hvor jeg elskede hende. 

Jeg prøver at trække det så længe jeg kan, før jeg tager afsted - måske jeg her en uges tid endnu. Derefter er jeg nok væk fra byen i et par uger. 

P



 Phillippe sad og kiggede på brevet mens det tørrede. Løgne var så nemme at komme ud med, når man ikke sagde dem. Der var ikke noget i de skrevne ord, der kunne afsløre de ikke var sande. Ingen vigende blikke. Ingen usikre toner. Ingen akavede hænder i nakken. 
 Hen på eftermiddagen blev der kaldt efter et bud, og det forseglede brev blev sendt mod bordellet.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 21.08.2021 16:17
Elskede P

Du har ret i, at jeg ikke kan sætte mig i dit sted. Især ikke hvis du vælger at blive i det ægteskab. Men måske forstår jeg dig bedre end du tror. Hvis du husker hvad jeg fortalte dig lige inden du forlod mig for sidste gange, så har jeg selv elsket en person der ændrede sig fuldstændigt. Fra at være min værge og min helt egen skytsengel, blev han pludselig til en farlig storm, der ramte mig og blev til et evigt mørke over mig. Havde det ikke været for ham, havde jeg garanteret været et bedre medmenneske i dag. Hvis altså jeg havde overlevet uden hans beskyttelse. Men til sidst der var intet håb for os tilbage, så jeg var nødt til at gøre det utænkelige og stikke af. Jeg kan slet ikke bære at tænke tilbage på de ting jeg har gjort, for at nå hertil og for at opnå den status jeg har fået. Det allervigtigste for mig er at beholde retten til at bestemme over mit eget liv, og den ret har man ikke som slave.

Er du slave af dit eget ægteskab P? Jeg forstår ikke hvad det er du kæmper for. En mand som dig burde ikke have nogle problemer med at finde lykken andetsteds med en kvinde der respekterer dig. I det hele taget forstår jeg ikke hvorfor du hellere vil din hustru, når du kunne få det så godt hos mig.

Hvad kunne jeg have gjort anderledes, så du i stedet havde valgt mig? Er det blot fordi jeg er en mand? Eller var det hele for nemt, fordi jeg ønskede dig i min seng så brændende? Jeg indrømmer gerne at jeg har været for desperat, men det er nu ikke fordi jeg går efter alle og enhver.

Din E




Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 21.08.2021 17:37

E

Jeg ville ønske det var så let. Bare at kunne stikke af. Tro mig når jeg siger, jeg har overvejet alle tænkelige muligheder, men at forsvinde ville måske koste mig mit liv. En chance jeg ikke er klar til at tage endnu. Trods mine problemer med konen er jeg glad for mit liv. Glad for dem jeg har i mit liv. 
Jeg frygter lidt at håbet for os forsvandt, da jeg flyttede til Dianthos, men man er vel en mand med drømme og håb. 

Slave af mit ægteskab? Jeg tror det er en underdrivelse. Jeg var ikke klar til at binde mig da jeg blev gift, og det tror jeg stadig ikke jeg er. Jeg nyder at være en fri fugl, og jeg savner at rejse Krystallandet rundt. Jeg har kun værkstedet fordi det ikke længere er muligt. 

Der var ikke noget du kunne have gjort anderledes. Selvom du var meget imod at tro på mine ord om, at Nicola nok var et sted derude, havde jeg jo ret. Ville du vælge mig over ham? Ville han acceptere at du valgte os begge? Når alt kommer til alt, tror jeg alt er gået som det burde, selvom jeg bestemt savner at mærke dig. 

P



Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 21.08.2021 19:00
Dette var første gang det gik op for Enzel, at Phillippe ikke var så simpel et individ som han først havde troet. Der var et eller andet mærkeligt over hans forhold til hans kone. Det havde været et tvangsægteskab, måske? Havde hun tvunget ham? Var der nogle forældre der havde tvunget dem? Enzel havde allermest lyst til at bede Phillippe om et navn og et sted, så han kunne tilbyde at skaffe hende ad vejen. Men lige nu kunne han godt regne ud, at det kun var ham selv der ønskede hende ad vejen. Phillippe havde jo brevet forinden udtrykket sig om, at han ønskede at forelske sig i sin hustru på ny igen… Så han holdt sig tilbage med sit tilbud. Phillippe ville kun blive skræmt væk fra ham, hvis han var så hurtig til at række ud efter daggerten igen…

P



Han var begyndt at tvivle på, hvordan han mon skulle adressere ham.

Hvordan skulle jeg dog kunne stole på dine overbevisninger om N var i live eller ej, når du vidste lige så lidt som jeg om hans forsvinden? At du havde ret var et rent tilfælde. Jeg er ikke stolt over, at jeg konkluderede at han var død så hurtigt, eller at jeg var klar til at lade dig flytte ind til mig så hurtigt efter. Jeg kunne bare ikke forstå hvorfor han ikke kom hjem til mig, hvis han stadig skulle være i live. Men som han fortalte mig, så var han blind og alene i al den tid. Han kom hjem til mig, så snart han fik synet tilbage.

N og jeg hører sammen på en helt anden måde end vi to gør, P. Vi er begge fra Rubinien, og er begge kasserede halvdyr på den ene eller den anden måde, og derfor er vi bygget af et hårdere stof end jer bløde mennesker. Vi blandede vores blod fordi vi elsker hinanden meget højt og vi forstår hinanden. Jeg har lovet at passe på ham indtil mit livs timeglas løber tør for sand. Så jeg vil aldrig skille mig af med ham til fordel for nogen anden. Slet ikke for en der hellere vil være i sit ægteskab, hvor der absolut ingen kærlighed er tilbage. Det er ikke retfærdigt, at du stiller mig et spørgsmål om hvem af jer jeg ville vælge.

Det er jo ikke fordi jeg ikke har overvejet os to sammen. Jeg har jo forhørt dig for at finde ud af hvad du tænker om mig, tigget og bedt om at du skulle blive blot få minutter længere, og jeg har vist dig mit sande jeg. Du ved ting om mig, som N aldrig har fået at vide. Men du går bare. Eller løber fra mig, som om jeg ikke har set dine øjne fikseret på mig et splitsekund inden.

Du elsker mig slet ikke.


Han kunne næsten ikke forstille sig, at Phillippe ikke ville svare ham efter dette. Men det ville måske være det klogeste. Han beholdt brevet dagen og natten ovre, for at sikre sig, at ordene overhoved skulle ud ad døren for Phillippes øjne at læse. Men han endte med at sende det. Phillippe skulle ikke tro, at Enzel ikke havde gjort sit for at forholdet imellem dem skulle lykkes. Han afleverede brevet til den godt betalte gadedreng, og gik smånervøst ind på sit værelse, for at sætte sig ved sit bord, hvor han havde den lille træstatuette stående.

”Intet er gået som det burde, Phillippe,” mumlede han surmulende til statuetten, som om Phillippe skulle kunne høre igennem sit eget værk. Straks mærkede han bange anelser for hvad han dog havde sat i gang med det brev han lige havde givet afkald på, og tog statuetten ind til kroppen. ”Undskyld, undskyld. Burde han løbe ud efter drengen og kræve brevet tilbage?



Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 24.08.2021 19:00
 Det havde hele tiden været meningen at Enzel ikke skulle få flere tanker om, at de skulle være et par. At Phillippe skulle afvise Enzel, diskret, så det blev nemmere for snedkeren at holde fingrene fra bordelejeren. Alligevel blev han både skuffet og en smule sørgmodig da han modtog brevet fra halvkatten. Med det samme lagde han mærke til, hvordan Enzel havde ændret hvordan han tiltalte Phillippe. Tænderne blev kort bidt sammen i en irriteret grimasse. Hvorfor var Phillippe også så nem? Hvorfor kunne han ikke bare være som alle andre? Inderst inde ønskede Phillippe dog ikke at være anderledes. Han nød jo livet. Nød hvordan han ikke behøvede at bekymre sig om andre. Eller.. Sådan havde det været før Nicola, i hvert fald.
 
 Der gik et par dage før Phillippe fik taget sig sammen til at skrive et svar. At samle tankerne var begyndt at blive svære, og at finde ud af hvad han skulle svare var endnu sværere. 

E

Jeg er ikke stolt over hvordan jeg har behandlet dig. Jeg har været tarvelig og uretfærdig, men jeg har også prøvet at lægge kortene på bordet. Måske du ikke kan huske det, men da du spurgte om du kunne stole på mig, svarede jeg nej. Jeg har altid været ærlig overfor dig. 

Selvfølgelig kan vores forhold ikke sammenlignes med dit og N's, jeg tror det var min pointe. Ingen af os kunne vide han faktisk kom tilbage til dig, men havde jeg sagt ja til dig og droppet konen, hvor ville jeg så have stået nu? Du siger jo selv, du ikke ville skille dig af med N til fordel for nogen anden. 

Elsker du mig? Eller elsker du hvad jeg gør ved dig? Jeg er oprigtig nysgerrig. Hvis N aldrig var forsvundet, ville du have de samme følelser for mig? Ville vi være endt hvor vi er? Eller var det den trøst du kunne finde hos mig, der har vækket disse følelser i dig?
Det er dig selv der tager afstand fra mig. Hvis du virkelig holdt af mig, burde du så ikke komme forbi, uanset hvad? 

P



 Brevet blev sendt afsted med det samme, og først et par timer efter budet var sendt afsted mod bordellet, indså Phillippe at hans tanker måske var drevet lidt af sporet ved den sidste del af brevet, og han var begyndt at skrive mere til Nicola end Enzel. Træt gned han ansigtet lidt, mens han håbede Enzel ikke tænke for meget over det. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 24.08.2021 20:27
P

Selvfølgelig glemmer jeg ikke mit eget spørgsmål. Jeg glemmer heller ikke det svar du gav mig, for det var ikke et specielt rart svar. Jeg har tænkt alt for længe over hvorfor du sagde det, og hvad det svar mon kunne betyde. For os to. For min største hemmelighed, som jeg åbenbart fejlagtigt har valgt at dele med dig. Da du afslørede over for mig at du var gift, antog jeg at det var derfor, at du kunne finde på at sige sådan noget til mig. Men jeg må indrømme at jeg er mindst lige så uforstående og usikker i dag, som første gang. Jeg troede vel nok, at det ikke betød noget længere, efter alt hvad vi havde været igennem sammen.

Jeg har altid vist dig tillid og været ærlig overfor dig, og du kunne, og kan stadig, stole på mig til det sidste. Jeg ved ikke helt hvad jeg præcist har gjort dig, siden jeg har gjort mig fortjent til din utroværdighed.



Herfra blev ordene lidt tværrede og utydelige fra nogle dråber vand, der havde ramt papiret. Men det var så lille en mængde, at det stadig kunne læses, hvis man var fokuseret nok.


For vores begges skyld vælger jeg ikke at besvare alle dine spørgsmål her. Hvad skal du alligevel bruge det til? Afhænger dine følelser for mig da af om jeg svarer ja eller nej? Jeg kan godt forstå din nysgerrighed, men jeg har ikke tænkt mig at udstille mere af mig selv, blot for at tilfredsstille dig.

Og jeg kommer ikke til din dør og tigger efter dig igen. Du kan tage hjem til din kone, hvis du vil have noget let tilgængeligt.

E




Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 24.08.2021 21:22
 Den sammenkrøllede kugle med Enzels ord i sig, blev smidt hen i et hjørne med en frustreret bevægelse. Dét her var hvorfor han altid trak sig når det blev for intenst med en anden. Dét her var hvorfor han trak sig når der var udsigt til at blive rodet ind i andres problemer. Dét her var hvorfor han ikke lå med kunden. 
 Han havde en grim smag i munden og tung trykken i brystet. Det var ikke sådan her, han havde tænkt det skulle gå med Enzel, og en lille del af ham ville gerne forklare sig ordenligt. Fortælle Enzel at det ikke var fordi han som sådan var en dårlig mand. Bare en der var svær at regne med. Enzel havde jo ret i, at han havde blottet sig for ham, mere end han nok ønskede han havde gjort nu, uden Phillippe rigtig havde blottet sig, men hvordan kunne han? Det han allermest skjulte for Enzel, var at han lå med halvkattens ægtemand. At han havde huset Nicola, mens Enzel havde troet han var død. 

 Efter et par timer havde Phillippe fattet sig selv og sine tanker lidt mere, og han fik skriblet et svar ned. 

Undskyld, E.

Det var ikke min mening at såre dig. Jeg er ikke til at stole på, fordi jeg har svært ved at styre mine lyster. Din hemmelighed er i sikkerhed hos mig, hvis min er hos dig. 

Jeg blev fortryllet til at forelske mig i min kone og gifte mig med hende. Da ægteskabet var fuldbyrdet forbandede hun mig, og hævede fortryllelsen. Hvis jeg er væk fra hende for længe visner jeg og dør. Jeg ved ikke hvordan jeg skal hæve forbandelsen, og alle ting jeg kan komme på, frygter jeg vil ende med mig død. 

Hvis du har brug for eller lyst til at snakke kan vi mødes over en kop te en gang. 
Lev vel.



 Phillippe overvejede om han skulle understrege snakke, men de var vist begge enige om der ikke skulle ske mere mellem dem. Selvom de gange de havde drukket te, ikke just havde været specielt uskyldige. 

 
 Længe sad snedkeren og så på det lille brev han havde skrevet. Han var nervøs for at lade ordene forlade værkstedet på et stykke papir. Det her var kun tredje gang han havde lade en anden vide hvad sandheden virkelig var, men han følte han skyldte Enzel det. 
 De brevet var sendt med et bud, gik han hen og samlede pergamentkuglen op, foldede den ud og gemte det krøllede pergament i kiste på hans værelse. Han kunne godt vente lidt med at brænde det. Han var ikke sikker på om han ville høre fra Enzel igen. Ligesom han ikke rigtig længere vidste om han ville høre fra Nicola igen.
 Måske var det godt nok, Nicola var taget tilbage til Enzel. Så var det bare Phillippe der manglede at komme videre. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 24.08.2021 22:20

Enzel blev noget overrasket over se buddet komme ind ad døren på bordellet igen. Han rendte frem og tilbage et par gange om dagen for at levere brevene. ”Du er altså for ung til at være her, knægt! Pil af!” Vrissede han af ham. Men man kunne se på drengen at han nærmest frøs fast på stedet i panik over, ikke at kunne aflevere det brev han havde med. ”Mrrh, så lad gå da. Hit med brevet.” Han rakte sin hånd frem og flåede konvolutten op med spisen af sin daggert så snart han fik den. Han var sur på forhånd. Han vidste jo det var fra Phillippe.

Hans ansigt var irritabelt som han skulle til at gennemgå det han forventede var et flabet modsvar til hans sidste brev, men ret hurtigt tabte han masken og fik store øjne. Var hans elskede Phillippe forbandet!? Hvad skulle det betyde? Enzel tog sig til brystet og vidste ikke hvor alvorligt han skulle tage det. Det var ret alvorligt, var det ikke? Et eller anden kælling – heks – havde sat sine kløer i noget han holdt så inderligt meget af.

”…Kom her knægt.” Enzel skriblede noget ned lynhurtigt, uden at gøre sig særlig grundig. ”Skynd dig at aflevere det her til snedkermesteren. Og så vil jeg ikke se dig her mere, er det forstået?” Drengen nikkede og tog imod den lille lap papir og holdt godt fast i det. Han skulle til at løbe ud ad døren indtil Enzel hurtigt stoppede ham med en sidste bemærkning; ”Altså. Du kan godt komme her, når du bliver 13. Missy er helt igennem exceptionel til at tage sig godt af jomfruer.”

Mød mig på Det Halve Svin.

Nu!




Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 28.02.2022 21:33

Kæreste elskede P

Jeg skulle ikke have skældt dig sådan ud sidst. Jeg går rundt herhjemme og lider uendeligt meget af dårlig samvittighed, til et punkt hvor jeg føler mig syg og bare har lyst til at lægge mig hele dagen. Når jeg har været i byen, har jeg taget omveje, for at se om du var hjemme, men værkstedet lader til at stå tomt, og det bekymrer mig. Jeg håber ikke at du mistrives eller er på fare på nogen måde i Tusmørkely. Jeg håber du trods din modvilje af at være der, har det godt.

Her går det som det plejer. Med Nicola altså. Så de problemer vil jeg ikke kede dig med. Men her forleden, da jeg lå i min seng, kunne jeg høre, at der var problemer med en kunde. Og du gætter aldrig hvad jeg kom ud til. En kentaur midt i gangen!? Han havde godt nok penge til at betale prisen, men aldrig i livet at jeg vil udsætte mine piger for sådan noget snavs. Han ville jo bare ødelægge dem med… ja, du ved nok hvad jeg mener. Jeg forsøgte først at holde den professionelt og pænt afvise ham, men det var som at tale med en rigtig hingst i brunst, så du kan nok forstille dig, at han ikke ville lytte. Jeg var nødt til at trække mit våben og kalde på Monty, før det overhoved blev muligt at skubbe ham ud ad hoveddøren. Og nu har jeg et hovaftryk i mit gulv, som jeg har været nødt til at tildække med et tæppe, indtil det bliver fikset.

Mange mærkelige ting forekommer i Dianthos, men jeg håber at du snart kommer hjem. Du har vel ikke glemt at jeg ville overraske dig, næste gang vi ses? Måske når du ser hvad jeg havde tænkt, vil du måske kunne tilgive mig for min opførsel fra sidst. Jeg vil gøre mit for at det ikke gentager sig.

Kærligst din E





Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 04.03.2022 22:47
 I mange minutter havde Phillippe sat og stirret på brevet foran sig. Det havde taget flere dages overtalelse, før Katarina så meget som ville lade ham gå ud, og da han endelig havde fået lov, var han med det samme vendt snuden mod kroen. En øl eller tre var mere en tiltrængt.
 " Det her kom til Dem, for et par dage siden. " Havde krofatteren sagt da han gav Phillippe hans øl og et brev. 

Kære E

Du må ikke have det for dårligt over det. Jeg er ikke en nem mand, og jeg satte dig i en besværlig position. Det undskylder jeg for. 
Jeg klare mig. Der er intet sted som hjem, men jeg klare mig. 

En kentaur? Det lyder næsten så meget som en røverhistorie, som det kan komme til. Jeg kan kun forstille mig det kaos der kunne have været. 
Når jeg kommer til Dianthos igen, kan jeg komme forbi at se om jeg kan gøre noget, hvis ikke du har fået fikset til den tid.

Jeg har ikke glemt dit løfte om en overraskelse, og selvom jeg nok ikke kommer tilbage til Dianthos foreløbigt håber jeg ikke du tager løftet tilbage. 
Jeg ville ikke klage hvis jeg kunne få lidt forsmag på overraskelsen. Du ved, til at holde mit humør højt, mens jeg er fanget i Tusmørkely. 

P


Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 08.03.2022 17:55
Enzel havde låst døren ind til sit værelse, så han kunne nyde af sit længeventede svar fra Philippe. Han smed sig godt til rette i sin seng og begyndte at læse. Phillippe skrev aldrig særligt mange ord, men et hvilket som helst livstegn fra Phillippe betød alt. Og han vidste jo at Phillippe gjorde sit bedste, for at gøre ham glad.

Hans hvide ansigt blev varmet op jo længere ned i teksten han kom. Han mærkede et sug af spænding i maven og kunne ikke holde et veltilfredst fnis tilbage over at Phillippe ønskede en forsmag på overraskelsen. Han tog brevet helt op til ansigtet og indhalerede det. Hvis nu han kunne dufte Phillippes hænder… eller hvis bare han kunne dufte savsmuld eller et eller andet… men det kunne han ikke.

Han slap et lille opgivende suk, hvorefter han begyndte at tænke over, hvor meget han skulle dele ud af sine hemmeligheder om overraskelsen. Men Phillippe havde altså sat ham i en svær situation!

Elskede P

Hvor er jeg lettet over at du har modtaget mit brev, og at du har det godt trods omstændighederne. Jeg har sådan været urolig for, at brevet aldrig ville nå frem. Eller at det var havnet hos de forkerte. Men der er vel bare umådeligt langt mellem Dianthos og Tusmørkely. Lige så langt som til Medanien måske?

Først og fremmest mange tak for din forståelse. Det lader til at jeg for længst var tilgivet, og at mine bekymringer har været unødvendige. Jeg håber at vi kan lægge det bag os. Jeg er naturligvis ulykkelig og uforstående over at du ikke ser mig, som jeg ønsker at du skal se mig. Men så længe du længes efter mig og ikke går bag om ryggen på mig, er det til at leve med. Og hvem ved, måske vil kærlighed komme med tiden? Jeg har i hvert fald besluttet mig, at gøre en livsopgave ud af det. Altså at forføre dig, indtil du bliver min, og kun min, P.

Du er ikke så lidt fræk, sådan at kræve forsmag på min overraskelse til dig. Hvis jeg røber blot det mindste, bliver overraskelsen mindre overraskende. Og i øvrigt er jeg langt fra lige så kreativ som du. Men jeg kan godt lide tanken om at du har noget at mindes ved mig, derfor har jeg ofret en lok af mit nyvaskede hår, som du kan tage frem og føle ved, når du savner mig. Rosenextrakten fra min egen have bør kunne duftes endnu.

Pas godt på dig selv, min kære.

E 


Efter at have skrevet brevet til Phillippe færdig, og han var nogenlunde tilfreds med det, lod han brevet tørre. I mellemtiden fik han arrangeret et bad, hvor han kunne vaske håret. Han sørgede for at der ikke blev sparret på noget, da han ønskede at duften skulle vare ved så længe Phillippe var udenbys. Så snart hans hår havde fået lov til at tørre, kiggede han sig overvejende i spejlet, med en saks i hånden. Phillippe skulle have en god tot af hans hår. Det behøvede ikke være en meter, men det måtte gerne være sådan, at han kunne sno det om sine fingre på samme måde som han gjorde det ved ham, når de lå i sengen sammen.

Brevet blev sendt afsted umiddelbart efter. 


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 28.03.2022 20:30
 Tiden efter Phillippe havde sendt brevet afsted blev blandt andet brugt på at overveje hvordan han skulle holde sin brevveksling med Enzel hemmelig for Katarina. Han var ikke i tvivl om, at brevene skulle forsættes med kun at komme til kroen, men selv det kunne let komme ud til Katarina. Måske han skulle tage fat i nogle kunder, så de også kunne sende brev til kroen, så han kunne bruge dem som undskyldning? 
 Inden snedkeren nåede at komme frem til at brugbar løsning, stod Phillippe på kroen med endnu et brev fra Enzel i hånden. Det var en tidlig morgen, Katarina havde sendt ham ud for at hente nogle ting på det lille markedet, og han havde set sin mulighed for lige at tjekke kroen. 

 Med brevet i hånden satte Phillippe sig hen i et hjørne. Han kunne godt lige nå at læse det inden han forsatte med hvad Katarina havde sat ham i gang med. Løbende som han læste ned over pergamentet blev det lige stå stille rullet ud, og til sidste dumpede det sammenflettede stykke hår ned på bordet. Et bryn løftede sig som Phillippe samlede det op og lod fingrene kærtegne det lidt, inden det blev først op til næsen, og Phillippe lod duften af Enzel fylde næseborene. Øjnene lukkede sig mens et lettere tilfreds og underhold smil bredte sig over læberne. Enzel havde da virkelig nogle tricks i ærmet. Phillippe rystede lidt på hovedet over det, inden han lagde håret i lommen. 

 Der gik et par dage før Phillippe fik muligheden for at skrive et svar tilbage til halvkatten.


Kære E

Brevene virker til at komme sikker frem, og ligger trolig og venter på mig på kroen. Konen holder mig i kort snor, så tiden og muligheden for at svare kan variere. Jeg håber du kan leve med ventetiden. 

Jeg kan berolige dig med at jeg ikke har meget frihed her i Tusmørkly. Alle kender alle, og mine.. tendenser får ikke lov til at løbe løbsk. Mine tanker er en anden sag. Du optager en stor del af dem, og jeg er sikker på din lille gave, kun vil tage mig endnu mere tilbage til vores stunder sammen.

Jeg synes ellers ikke du plejer at have noget imod det når jeg er lidt fræk, E. En lille smagprøve kan da umuligt afsløre en hel overraskelse! Jeg er sikker på du kan finde på noget, der kan gøre min triste tid væk fra byen bedre. Det er så ensomt i en by der ikke er på min side... 
Jeg savner dig.

P




 Når Phillippe så på sine breve føltes de altid så mangelfulde i forhold til Enzels, men han vidste ikke helt hvad han skulle skrive. Han ønskede ikke at skrive for mange løgne eller pynte for meget på sandheden, og han følte heller ikke han kunne være helt ærlig. Han ville jo ikke gøre Enzel sur eller ked af det. 
 En tanke faldt ham ind, som han sad og kiggede brevet igennem en sidste gang.


p.s. Jeg ved godt det ikke er meget, men her er en lille ting så du ikke glemmer mig helt mens jeg er udenbys.




 Da pergamentet var tørt rullede han det sammen, sammen med en lille træfigur af en kat. Den var ikke det bedste han havde lavet, men sådan var det når den skulle være så lille, den kunne være i brevet, og han halvt måtte arbejde på den i smug. Den var ikke helt så rustik som figuren han havde snittet færdig på bordellet til Enzel, for denne her havde han alligevel haft muligheden for at forfine lidt, og pudset relativ glat. Så måtte han vel bare vente og se om Enzel var tilfreds med den. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 28.03.2022 22:11

Besynderligt hvordan svarventetiden varierede. Enzel talte naturligvis dagene, og allerede mange dage før han modtog brevet begyndte han at blive fraværende og bekymret. Bekymret for om han havde gjort eller skrevet noget forkert, og ikke mindst bekymret for, om Katarina havde gjort hans elskede Phillippe fortræd.

Men en morgen modtog han brevet. Brevudvekslingen foregik lige for øjnene af Nicola, men heldigvis var det ikke ualmindeligt at en forretningsmand som Enzel modtog personlig post hele tiden. Og nu havde brevudvekslingen stået på så længe, at det umuligt kunne virke underligt nu. Og Enzel var ganske fortrøstningsfuld, for selv hvis han læste brevet ved siden af Nicola, ville Nicola ikke være i stand til at forstå hvad der stod i brevet. Han var ret sikker på at Nicola hverken kunne læse eller skrive.

Men denne gang hørte der en lille genstand med til brevet. Den var ved at falde ud idet han brød forseglingen, men hans hurtige kattereflekser reagerede og han nåede at gribe den lille træfigur inden nogen nåede at se det. Herefter besluttede han sig at lukke sig inde på værelset, og låse efter sig, så han kunne se figuren nærmere. Det lille finhåndværk forbløffede ham. Så detaljeret katten var skåret af en mand med så store, stærke hænder. Enzel mærkede hvordan hans hjerte slog hårdt mod brystet, og han knugede figuren i sin hånd og skyndte sig at læse Phillippes brev. Han måtte kunne lide Enzels gave, siden han skulle have noget så personligt og perfekt tilbage.


Kære P

Sikke en elskværdig gave du har sendt mig. Jeg kunne ikke tænke mig til en nydeligere gave, end den, og den passer godt i min voksende samling af nipsting, som minder mig om dig. Mit hjerte slog så hurtigt, da jeg bemærkede dens tykke hale, for det må betyde at det virkelig er mig du har haft i tankerne, da du sad med den i hænderne.

Jeg har også brugt mange natlige timer med noget i hænderne, mens jeg har tænkt på dig, min elskede katteentusiast. Men ikke noget jeg kan give dig i en brevudveksling. Men jeg lover dig, at det hele er til dig, når du vender hjem til mig. I disse dage føler jeg mig mere utæmmelig end jeg plejer. Mine egne kan umuligt opretholde illusionen om din tilstedeværelse, dit stærke greb og dit massive våben. Så jeg beder dig min elskede. Vend hjem så hurtigt du kan, så du kan befri mig fra min længsel, inden jeg dør. Alene og ubarmhjertig stivlemmet.



Det virkede som en god ide i øjeblikket. Da han var færdig med sit brev og blækken stadig skulle tørre lænede han sig tilbage stolen og kiggede sig selv i spejlet med et lurvet smil på og et udfordrende blik. Hans hånd befandt sig nede i hans silkebukser og møvede rundt indtil hans vikle om taljen blev løsere, så han kunne få den ned og gribe om den. Den var blevet stor alene ved at have læst brevet fra Phillippe, og den var forblevet hård og forpint i al den tid det tog Enzel at skrive sit relativt korte svar tilbage til Phillippe. De blå øjne søgte væk fra hans eget spejlbillede og søgte over spejlbilleds-hankattens skulder. Aldrig ville han glemme dengang han fik øjenkontakt med Phillippe, mens han var i færd med at kneppe ham bagfra over bordet. Det havde chokeret ham dengang, men det havde været et af de afgørende minder, som gjorde det svært for ham at glemme alt om Phillippe og kun nøjes med Nicola. Han lukkede sine øjne i og lænede hovedet tilbage. Phillippe var endnu for hans indre blik, præcist som han huskede ham fra dengang han havde ham indespærret her på sit mørke værelse.

”Phillippe åh,” Stønnede han lavt, velvidende om at Nicola var et sted i huset, sikkert forvirret over Enzels distancerede opførsel i disse dage. I forhold til hvor svært det havde været at tilfredsstille sig selv i går og natten før i går, skulle det pludselig vise sig at være barnemad. Enzel nåede ikke engang at blive træt i armen, selv ovenpå et par gode gnidninger under buksens skjul, før han kunne trække hånden op og se på det grisseri han havde efterladt på sin håndflade.   

”…Se hvad du har gjort ved mig, Philly…” Hviskede han bebrejdende og med et uimponeret blik mod den hvide klat i hånden.



Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 04.04.2022 13:28
 Selvom Phillippe glædede sig til Enzels breve og nød afbrækket af den hverdag han var endt i, glemte han også lidt det var en ting. Katarina var begyndt at være meget efter ham med at han skulle hjælpe i butikken, og når han ikke hjalp til i butikken, var der ikke dét folk skulle have hjælp til i deres hjem. Det var jo ikke så tit den kære Hr. Jahnson og hans snedkerevner var til rådighed for byen.
 Derfor blev han også mildt overrasket da han en dag endelig havde tid til at tage på kroen, og fik stukket et brev i hånden. Overraskelsen blev hurtigt erstattet med glæde, og Phillippe satte sig hen i det trofaste hjørne hvor han kunne være lidt i fred. Gad vide hvor længe det havde lagt og ventet på ham? Som det grå øjne roligt gled gennem brevet, var det svært ikke at lade sig rive med og se Enzels for sig. Så snart det var læst gav han sig til at svare, med tonen i brevet nok væsentligt påvirket af stemningen halvkattens ord havde sat i snedkerens krop.



Kære E


Jeg er glad for du værdsætter mit fingersnilde! Det var en lille ting, men så må du få noget... større af mig når vi ses igen. Jeg har selv din gave hænger i mit bælte, og når det hele bliver for hårdt eller ensomt lader jeg fingrene kærtegne det og forstiller mig min hånd glide gennem dit hår. Det gør det hele bedre, at vide du venter på min hjemkomst.


Med noget i hænderne? Hold dig endelig ikke tilbage fra at gå i detaljer. Det må jo være vigtigt at jeg har noget til at holde gange i min kreative og fantasifulde hjerne, som den ikke husker væk her i mørket. 

Det hele er til mig? Fortæl mig mere om hvad det indebære, du kan ikke være bekendt at lade mig hænge i uvisheden med vage detaljer! Selvom jeg er ved konen, er jeg så ufattelig ensom. Tanken om dig i min favn varmer, men det hjælper ikke så godt på ensomhed som den virkelig varer. Det er ikke alle der ved hvordan man skal håndtere mit massive våben. 

Jeg glæder mig lige så meget som dig til at komme tilbage. Tusmørkely er bare ikke et sted for mig.





 Phillippe kiggede lidt på den sidste linje i brevet. Det var vidst godt nok han ikke uddybede hvad han mente med det. Problemet med Tusmørkely, var at alle kendte ham, alle vidste hvem han var, og hvem Katarina var. Han havde ikke samme muligheder for at lette trykket, som han havde i Dianthos. For en sikkerheds skyld skimmede han lige igennem Enzels brev igen for at sikre sig han havde alt med han ville, og her blev han ramt af en tanke.

p.s. Hvis det bliver for svært at undvære mig, så har du jo mit håndværk liggende som måske kunne hjælpe i nødens stund.



 Det var med en varm og summende krop han forlod kroen efter at have sendt brevet af sted. I dag kunne han vel godt være en god husbond og give Katarina hvad hun ville have. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 08.04.2022 08:17

Elskede P

Siden jeg klippede mit hår for at sende dig en del af mig, har jeg ikke kunne holde ud at se mig selv i spejlet uden at bære hovedbeklædning. Jeg undrede mig over om det var det hele værd, men når du fortæller mig at du bærer det i dit bælte, gør det mig særdeles lykkelig. Det kan godt være at du er hos din hustru, men det er mig du tænker på, og det må så være min trøst midt i længslen.

Hvis du har brug for beskrivelser af hvad jeg har holdt i mine hænder, så har du desværre ikke så kreativ en hjerne igen, min elskede. Du af alle, som er så god til former og kender den allerbedst, bør vide og huske præcist hvordan jeg er skabt. Alt du behøver er at lukke dine øjne og huske følelsen af den. Men forestil dig i stedet at den føles større, som hvis du havde mine finere og sartere hænder.

Det er som jeg sagde, så det hele er til dig. Mine kys. Mine tårer. Min tid. Min krop. Mit hjerte. Når vi ses igen, vil jeg have at du skal tage det hele og bruge det hele. Fordi det hele er dit. Men hvis du lader mig vente alt for længe, så visner jeg og dør, og så er der ingenting. Så jeg beder dig, kom nu hjem.

Kærligst din E


p.s. Drøm videre! Du og min mand så ud til at hygge jer med dem, men jeg ved slet ikke hvordan man indsætter dem, og jeg gør det ikke alene, og jeg spørger under ingen omstændigheder min stakkels mand. Jeg forestiller mig at det gør ondt og føles mærkeligt. Men det kan være jeg tager fejl.

Uden tvivl ville jeg gøre det for gensidig kærlighed. Men dit legetøj bliver i kisten indtil da.





0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lorgath , Krystal , Mee
Lige nu: 3 | I dag: 13