Sted: En privatfest din karakter har sneget sig ind til, uden at være inviteret
Tidspunkt: Eftermiddagskaffetid
Vejr: Skyfrit
Begivenhed: Den lokale kro er løbet tør for øl
Påklædningen: Tøjet til festen

En fantastisk skyfri dag, et muntert humør, herlige og smukke omgivelser. Tidspunktet var eftermiddagskaffetid, og der var festlig stemning på paladset. Glædelig musik kunne tydeligt høres nærmest over hele det elegante hjem for alle medlemmer af Kazimi familien. Siddende med et muggen ansigtsudtryk, havde den unge Dain siddet i snart alt for lang tid. Han kedede sig, og var sulten for hans havde ignoreret den rumlende mave i snart 10 minutter time nu, og det var alt for lang tid i følge ham. Musikken havde hans lyttet til, og vidste godt der var en privatfest igang. Men selvfølgelig var han ikke inviteret, hvilket ikke ligefrem behagede den kære fyrstesøn. Endnu mere muggen trampede han i gulvet med den højre fod, før han kastede sig bagover i sengen"Det er yderst upassende, for ikke at nævne hensynsløs! "råbte han skuffet og utilfreds. Liggende med ansigtet op imod loftet, lagde han begge arme over kors i protest. Hvordan kunne nogle have en privatfest uden at invitere ham, ja godt nok var han ikke så gammel men altså. De lyserøde øjne skimmede den detaljerende udsmykning på loftet, før han tænkte lidt med en høj summen. Pludselig fik han en idé, som han satte sig op i sengen. Kastede et blik hen imod det nærmeste skab, han rejste sig op med et kækt smil på ansigtet. Gik målrettet hen imod skabet, åbnede det og fandt de lidt mere elegante, og festlige klæder frem. 

Han havde godt nok iført sig dem før, men det havde været dengang sin kære søster - den ene af dem, ved navn Meena havde valgt at vække, og forstyrre hans vidunderlige søvn. Et lille suk forlod hans mund, de søstre havde godt nok deres helt unikke personligheder, men de var her ikke til at holde ham i ørene. Hvilket kun fik det kække og selvsikre smil til at vokse, imens han fik iklædt sig de sorte, og vinrøde klæder, med nogle bælter rundt om livet bare som en detalje til de flotte klæder. Guld detaljerne fik ham til at fremstå endnu mere selvsikker, og han følte sig klar til den privatfest. Skoene matchede, som han med selvsikre skridt gik ud fra hans værelse. Prøvede at få øje på et af de store frugtfad der plejede at være i nærheden. Den rumlende mave fortsatte, og han valgte at gå lidt rundt for at lede efter et fad med frugter. Bare generelt noget mad ville være herligt lige, men efter 5 minutter opgav Dain, som han lagde armene over kors med et utilfreds udtryk på ansigtet"Hvad skal en fyrstesøn gøre, for at få sig noget mad!"råbte han som han sukkede dybt utilfreds over ikke at blive tjent af en tjenestepige, eller nogen i nærheden. Måske var de allesammen til den privatfest der måtte være på paladset, men i følge ham skulle der altid være en i nærheden, når den unge fyrstelige søn trængte til at fylde sit mad behov. En irriterende summen kom fra ham, som han ellers stod elegant og følte sig pænt klædt på til fest. 

Som han drejede hovedet, kunne han se noget kom gående, men var ikke sikker på hvad det var. Han havde slet ikke tid til at vente, så han gik lidt mere rundt, men pludselig hørte noget"Pas på!"det lød som en pige stemme, og Dain tog et kig ned ad sig selv, det var nu ikke fordi han så grim ud, men hans mave rumlede fortsat. Ikke fordi det var et godt tidspunkt til at møde kønne piger på, og generelt piger. Dog undrede han sig over, at han ikke havde set nogle i nærheden. Pludselig kunne han se noget der var mindre end pigen der kom løbende, men vidste ikke hvad det var. Men da det pludselig kom tættere på kunne Dain se et æble, og med et stort smil og et lettet suk derefter tog han en stor bid af æblet. Men som han havde taget den første bid hørte han noget, og kunne pludselig se nogle arme, og ben. Han skyndte sig at kaste æblet ud ad hånden, og kunne se pigen som stod og kiggede på ham. Hun havde hvidt hår, et ar hen over ansigtet, og så nu meget sød ud. Han kiggede hen imod det levende æble, og vidste ikke ligefrem hvad han skulle sige. Pigen samlede det levende æble op, før hun kiggede hen over skulderen til de andre levende frugter som kom gående"Okay jeg må være skør...Det der er ganske upassende!"råbte han lidt panisk, imens han tog nogle skridt bagud. Det var slet ikke fair at der kom frugt gående, frugt der var blevet gjort til live. 

Den unge Dain var meget sulten, og han kiggede på den unge pige, hun var sikkert yngre end ham"Er de frugter dine...Jeg mener...De...Levende..."han var lidt ude af den den kære fyrstesøn, som han endnu engang hørte maven rumle. Glemte i øjeblikket den privatfest der var igang, som han ikke var inviteret til. Pigen kiggede på ham og gik trodsigt hen til ham, trampede vredt med den højre fod, hvorefter hun krammede det levende æble. Tydeligt at se for Dain at pigen havde grønne øjne, som hun stirrede vredt på ham, som var han det værste der fandtes nogensinde. Men den kække unge fyrstesøn fik så et charmerende smil frem, som han betragtede den flotte unge pige. Selvom hun lignede en der var klar til at give ham en på hovedet, lod han sit blik glide ned over hende"Du sårede mit æble!"råbte hun trist imens hun kælede for det levende æble. Men det så også ud til at pigen kiggede lidt til den ene side, hvor de andre levende frugter kom gående. 

Bagved frugterne kunne Dain spotte en sort kat, og undrede sig om det mon var en kat han havde set før. Men før han nåede at tænke flere tanker omkring det, kunne han pludselig mærke et blidt slag imod hans kind, hvilket fik ham til at rulle med øjnene. Han greb irriteret fat i pigens hånd, så hun var tvunget til at holde det levende æble med den ene hånd selvom det virkede som om æblet hvilede sig i hendes favn"Hvor vover du at røre en fyrstelig søn!"råbte han utilfreds som han betragtede hende, og lod sine lyserød øjne møde hendes. Før Dain nåëde at spørge hende, hvem hun var havde hun allerede åbnet munden for at sige noget. Han lyttede til hende, som han lagde armene over kors i protest. Han var tydeligvis ikke tilfreds med hvordan dagen gik indtil videre. Maven rumlede fortsat, og han var allerede meget utålmodig, og kunne snart ikke vente længere på noget at spise. Som det så ud til at pigen trak hendes sorte maske ned, og fremviste hendes ansigt lidt mere"Jeg er en spion, jeg skal finde en adelig tyk mand"sagde hun bare og det fik Dain til at tænke lidt med et løftet øjenbryn. Men han blev hurtig enig med sig selv, om at denne tykke mand som hun kaldte ham, måtte være til festen. Da pigen forklarede hendes evner, og det var derfor hun kunne gøre frugter levende, for hun kunne gøre objekter levende. Men da hun fik forklaret den anden evne lyste Dain lidt op, og lænede sig nærmere ind imod hende"Kan du få den sorte kat til at finde noget mad"spurgte han håbfuldt som han nærmest ville bede til guderne om at pigen ville hjælpe ham. Selvom hun dog fik fortalt ham at hun kun er 10 år, og ikke var særlig stærk til at bruge evnerne, men alligevel havde hun et godt helbred. Som hun uden at svare ham vendte ryggen til ham, begyndte hun at sige noget til katten, og begyndte at kommunikere med den. 

Hvis bare Dain havde sådan nogle evner, det havde gjort det hele lettere. Han kunne kun hidkalde fugle, ja hans evne var generelt knyttet til fugle primært. Et utilfreds suk forlod hans mund, men efter lidt tid kom katten hen til ham med et fad i munden, et lille et hvor der var nogle frugter på. Lykkelig, og glad skyndte Dain sig at spise nogle af frugterne, og med en god appetit fik han spist alle frugterne. Nu var han klar til fest, så han nævnte det for pigen, og nævnte også at den tykke mand hun ledte efter, nok var til festen. Men hun nævnte for ham at hun ville møde ham derhenne, så Dain trak på skulderen, og blot vinkede til hende som han gik hen imod den store festsal, hvor han var sikker på festen var igang. Dog havde pigen råbt, at hun var bange for hunde og ulve, så hun håbede ikke der var nogle af de dyr til festen. Det var ikke noget Dain undrede sig over, han tænkte slet ikke på det men efter at have gået selvsikkert med ryggen ret hen imod festsalen nåede han endelig frem. De lyserøde øjne gled rundt på de forskellige folk der dansede og så ud til at hygge sig. 

Musikken var god, og der var utrolig god stemning. Efter at have været så muggen, og utilfreds besluttede den unge fyrstesøn sig for at nu skulle han more sig. Han satte hurtigt kursen hen imod det lange bord, hvor der stod drinks, og mad samt desserter"Bare fader ikke er her, eller nogle andre der opdager mig"lød det lavt fra ham som han begyndte at blive lidt nervøs. Han kiggede rundt efter den 10 årige pige med det hvide hår. Men kunne ikke se hende, måske hun bare var så ubeslutsom som hun havde nævnt for ham meget kort. Hvad et menneske, ovenikøbet en spion i en alder af 10 år lavede her på Kazimi paladset var en stor gåde for Dain. Pludselig hørte han nogle nys, som lød det til at være tæt på ham. Undrende drejede han hovedet for at tjekke hvad det kunne være. Han frygtede det skulle være flere frugter, for det kunne han slet ikke håndtere lige nu, og at gå i panik havde den kække fyrstesøn ikke lyst til. Men han kunne se den unge pige og gik hen til hende, tænkte ikke på at nogle ville få øje på ham"Er du blevet forkølet"spurgte han undrende som han kiggede på hende med hovedet på skrå, men skulede lidt over skulderen for at sikre sig at der ikke var nogle der havde set ham endnu. 

Som pigen forklarede at hun var nød til at beskytte ham for fare, fordi hun var den meget overbeskyttende type, kunne Dain ikke lade være med at stryge en hånd hen over hendes hoved"Sødt...men det er nu mig der skal beskytte dig"lød det selvsikkert og bestemt fra Dain, som han blinkede til hende. Pigen sukkede imens hun sparkede ham over benet"Jeg kan ikke se på solen uden at nyse"sagde hun med armene over kors, og Dain ømmede sig, og greb fat rundt om hendes krave ved halsen, og skulle til at løfte hende lidt op men gav hurtigt slip som han kom i tanke om hvor han befandt sig. Som han havde givet slip, sukkede han før han drejede rundt for at se om han kunne se den tykke mand som pigen ledte efter. Pigen hvis navn han ikke engang kendte"Har et menneske som dig et navn"spurgte han lidt utilfreds og halvt irriteret over dette pigebarn, der var voldelig imod ham. Hvilken opførsel at vise overfor en fyrstelig søn. Pigen svarede ham ikke og sendte med at sende ham et stort smil, før hun kunne se nogle folk komme gående hen imod dem, og Dain bed sig lidt i underlæben"Åh nej...Jeg smutter"lød det fra ham, før han hurtigt løb hen imod det store bord, fik grebet en kage. 

Proppede den i munden, og løb hurtigt hen til pigen, greb fat i hendes hånd"Tag dit levende æble, og levende frugter med, vi skal væk inden jeg bliver opd..."nåede han at sige, før han stoppede op ved synet af en ganske bekendt person. Som Dain stod og kiggede nærmere imens han gumlede på kagen gispede han lidt efter at have spist kagen. Han skyndte sig at løbe ud fra festsalen med pigen, der undrende og råbende kaldte på ham"Hvis min fader ser mig får jeg flere smæk i røven, end hvad jeg kan tælle på mine fingre!"råbte han i panik, som han løb så hurtigt han kunne, men nød ganske vel smagen af kagen. Da han var sikker på at han var kommet væk fra festsalen åndede han lettet ud, og gav slip på pigens hånd. Hun kiggede forvirret rundt, men det gik så op for hende, og hun sparkede ham igen over benet, hvilket fik Dain til at brumme irriteret som han skulede op til hende"Du er en fyrstesøn...Hvorfor siger en som dig ikke det"lød det utilfreds fra pigen, og nærmest skuffet som hun sukkede dybt og kælede lidt for det levende æble i hendes favn. Dain vidste slet ikke, hvad han skulle sige men kiggede panikslagen rundt, for at være sikker på at hans fader ikke havde set ham. Han kunne lige forestille sig hvilken straf han kunne få, hvis han var blevet opdaget. Måske han bare skulle gå ind på sit værelse igen, eller måske lære denne pige bedre at kende. På den anden side, hun var voldelig, og en spion hun havde sikkert masser at se til. Så han endte blot med at vinke hende farvel, som han gik tilbage mod hans værelse"Nogle ting behøver man ikke sige, især ikke når man burde vide det stump"og derfra var den unge Dain ellers væk, og han kunne kun høre pigen sukkede dybt og mumlede et eller andet.