En ørken, selvfølgelig! Det farligste sted den lille fisk overhovedet kunne befinde sig, var præcis der hvor hun var blevet tvunget til, men hun havde i løbet af nattens kølige mulm og mørke formået at slippe fri, hendes evner som illusionist havde været til stor gavn for hende, for at liste fri, desværre kunne hendes evne bare ikke hjælpe hende ude i ørken, den kunne ikke skjule hendes krop for solen da den langsomt begyndte at stige op på himlen. Tiden begyndte at rende ud for hende, hun måtte finde vand hvis hun skulle have nogen chancer for at overleve, og trods hun var kendt i Rubinien havde hun ingen kendskaber til ørkenen. 

Hendes blik faldt ned på hendes lyse hud, den tog ingen farve i solen, men alligevel lignede hun en der var voldsomt solskoldet med huden der skallede i store flager. Det var et sikkert tegn på at hendes krop tørrede ud i den stigende morgensol. Hun løftede det krystal klare lyseblå blik op imod himlen, men hun måtte løfte sin hånd over ansigtet for at skærme imod solens intense stråler. Hun kneb øjne let i inden hun sænkede blikket. "Valeria, hjælp mig i min nød..." hviskede hun dæmpet fløjlsblød stemme, selvom hun ikke just var troende, fandt hun ingen skam i at bede om hjælp når tingene begyndte at se sort ud. Hun fortsatte sine barfodede skridt igennem det tunge sand, der føltes som om det sugede sig til hendes fødder, sugede hende ned så hvert skridt blev mere besværet end det forrige. 

Hvor længe hun gik, eller nærmere kæmpede sig igennem sandet vidste hun ikke, alt hun kunne mærke var den tørre fornemmelse i halsen og hele kroppen, som havde hun sand i munden der rev pinefuld. Til sidst gav hendes ben efter under hende, ude af stand til at bære hende længere faldt hun ned på de spinkle knæ, at hun havde klaret den så langt var nærmest et mirakel, for hun havde aldrig haft friheden til at træne sin krop, altid fanget på et lille areal så hendes muskulatur var uden tvivl yderst mangelfuld i forhold til andre mennesker eller væsner. Med et suk lod hun sig stille falde ned i sandet, så det lange blonde hår flagrede ud omkring hendes hoved i sandet, med den ene arm rakt frem foran sig.

Som hun lå i sandet og blinkede med øjne, opdagede hun at der ikke kun længere var sand, faktisk var der skygge over hende, solen hærgede ikke længere hendes krop, hun lå i skyggen af en palme. Hvordan kunne hun ikke have opdaget netop det? Hun prøvede at løfte sig op, men hendes krop dirrede blot som den eneste reaktion til hendes forsøg, hun knugede fingrene ned i sandet da hun mærkede noget ved den fremstrakte hånd, noget vådt. Kunne det være? Håbet bed sig fast i hende, Valeria havde hørt hende bøn, hun skubbede besværet hovedet let bagover så hun kunne se en smule frem for sig, fra sandet hvor hun lå. Lige der foran hende, lå den smukkeste oase, fuld af det klareste, mest velduftende lækre vand, der fik hende til at synke i den ellers tørre og ru hals.

Den smule vand der nåede hendes fingerspidser var langt fra nok, kun huden på hendes berørte hånd ændrede sig og blev atter blød og glat at røre ved som det tørre hud forsvandt fra hendes hånd som væsken blev trukket ind i hende. "Hjælp...." Hendes stemme var blot en svag, næsten uhørlig raspen, hvis hun blev liggende var det hendes død, men hun kunne ikke kæmpe sig videre, hun var fanget i den værst tænke situation, med sin frelse indenfor en arms længde. 

Faust havde nu været på fart i nogen uger efter han var ankommet til Fristavn, hvor hans rejse ellers var begynde, mod syd og nu var han så langt og længe noget til Rubinien, ikke fordi han skulle noget bestem her, men havde hørt folk snakke om stede/område og nu hvor han alligevel var ud at rejse nye stede, end det han var vandt til, kun han lige så godt tage en tur her til også, ikke forbi synes så meget om ørkenen, det var lige lidt for varmt for ham om dag men om natten var det mere ham, godt nok var det kold men det kun han bedre arbejde men, der kun han bare tager noget mere tøj på, men det var svært at tager mere tøj af, for han tror selv hvis han gik rundt nøgen vil det være for varmt, og hans fødder vil heller ikke havde det for godt med det, for den første han gik her ud var han gået rundt i bar fødder, det kun han godt mærke dag efter, godt nok har han hård hud på fødder men ikke hård nok til den varme sand.

Han var glad for han havde fået en masse vand med sig herude i ørken og hvis det endelig bliver et problem med vand, måtte han bruge sin evne til at få noget vand, det tog bare meget på hans kræfter af gør det men heller det end han død af vand mangle, nu havde han rejse her i nogen dag i ørken og håber snart at kom til den anden end af den, så han kun kom til at ser noget andet end bare sand og sand og lidt mere sand, han stoppe op kort da han synes af kun ser noget længe frem, noget andet end bare sandet, kun det være sandt at han kun ser en palme, hvis det var rigtig var der også skygge og måske endda også vand, og hvis der var det kun han få fylde sit depot op, han var ikke lige ved at løbe tør i nu men han vidste jo heller ikke hvor langt der var til han var ud af ørken på den anden side end hvor han starte med at kom ind.

Han gik rolig videre mod palme, for at ser om det kun være rigtig og i håbe om at der skulle være noget vand, det gik ikke så stærke da sandet, det kun jo godt være at det var sol som snyde ham her i varm, men jo tætter og tætter han kommer på palme, jo mere sikker er han på at der er en, han stoppe op omkring 10 meter fra den og nyder synes af skygge fra palme og plus at der er en oase, det kun næste ikke være bedre, da han lige skulle til at gå videre synes han at kun høre noget svagt, der kom længe frem, "hello, er der nogle" spurgte han og gik rolig videre, mens han kiggede sig rundt, ikke fordi han regne med at der lå nogen på springe til af overfalde ham, men det lå til ham at være på vagt, især nogen han var nye stede, da han kom tætter på og fik en anden vinkel for palme, kun han godt ser at der lå en i sandet, han små løbe over mod hende så godt han nu engang kun i ørken sandet, han kiggede ned på hende da han kom over til hende, det ligner at hendes hud var ved at falde af, men ikke som i solskoldet, måske var hun et halvdyr, som normal lever i vandet/havet, ikke fordi han havde støt på så mange af dem på sin rejse, men det var hans bedst gæt, "undskyld, det kommer måske til at gør ondt" sagde han end han tog fat i hende og løfte hende op og gik ud i oase til omkring knæ, hvorefter han lad hende ned i oase og prøve at skubbe hende længe ud end han selv stod, end han gik op fra oase, hans bukser og sko skulle nok tørre hurtigt, her i varm, han var klædt i som brun rejse bukser, en lette grå skjorten, sin bjørn skins kappe havde han lagt sammen og binde fat til sin rygsæk, udover det havde han sin kort sværd ved den en side, en lille kæmp økse ved den anden side, sin lang bue over den en skulder og pilekogger om på rygge ved livet.

Isarnia registered at nogen nærmede sig hvilket fik hende til at glippede ganske let med øjne, men kunne ikke se nogen tydeligt, men hun kunne mærke ham, mærke fugten i hans hud som han rørte hendes krop der øjeblikkeligt forsøgte at tage fugten fra ham, der hvor han rørte hende. Den lyse lange kjole hun havde på, hang let ned under hende, da hun mærkede vandet forsvinde ved hendes fingerspidser. Et svagt klynk lød fra hende, som hun hang i hans arme, den lette friktion bevægelsen skabte i hendes hud var ikke spor behagelig, men hun havde ikke kræfter til at gøre modstand. 
Pludselig mærkede hun vandet ramme sin krop, det tog lidt tid men som hun sank ned i vandet og mærkede det omslutte hendes krop, kom fugten tilbage i hendes hud og hun hev pludselig vejret dybt ned, som hun slog de store krystal klare blå øjne op og så hen på ham. Hendes blik vendte sig imod ham, som hun tog hver en lille detalje af hans ansigt til sig, inden et smil gled over hendes læber. Han var hendes redningsmand. Hun vendte sig rundt i vandet og med hænderne trak hun sig lidt længere ud, for hun kunne mærke benene forsvinde og blive erstattet af den lange glimtrende hale. Hun forsvandt ned under overfladen, hvilket fik halen til at plaske i overfladen som hun vendte rundt i vandet, kjolen var ganske frygtelig at have på nu, som hun fik sig vredet ud af den og lod den flyde op imod overfladen. Med et par hurtige slag med halen gled hun ubesværet og hurtigt rundt i vandet, hun fulgte hele oasen rundt nær ved overfladen, så solen fangede hendes skællede hale og fik vandet til at glimte, inden hun søgte tilbage til sin redningsmand. 

Hun blev under vandoverfladen, til hun dukkede op hvor han havde lagt hende ned, hun slog hun ganske forsigtigt med halen, til hun kunne mørke den bløde sandbund imod sin mave, før hun hvilede albuerne imod sandbunden og lagde hovedet ned i sine håndflader, hvor hun let vippede med hovedet fra side til side. Halen vippede ganske let op fra vandet, hvor den vippede frem og tilbage i luften, med vandet dryppende ned fra den. "Ååh tak for deres hjælp...." lød det mildt fra hende. Det lange blonde hår var gennemblødt, men lå strøget tilbage helt galt fra hun brød op igennem vandet. Selvom hun ikke bar nogen klæder på sin krop, var hun fra naturens side dækket af sine skæl, der snoede sig op af hendes overkrop og dækkede hendes brystvorter. Hendes blik gled nysgerrig hen over manden, hun havde aldrig set ham før, men det var os yderst begrænset hvor mange og meget hun rent faktisk havde set. 

Hun gjorte ikke nogen modstand i det han løfte hende op, han var heller ikke rigtig sikker på at hun var i så meget liv, andet at hun trække vejret dog svagt og at hun havde glippede let med sine øjne i det han havde løfte hende op, men det var så slet også det han kun ser af livs tegn fra hende, men efter han havde få lagt hende ud i oase gik der ikke lang tid før hun livet hele op, så var hans gæt omkring vandet rigtig nok, det var enlig heldig nok for ham, så han ikke skulle ud af hiver hende op fra oase, han gik lidt ind så det ikke var så dybt for mere, hvor han sat sig ned i huk og begynde derefter af fylder sine vandbeholder, så han var klar til at rejse videre, efter han havde holdt et hvile her i skygge fra palme, mens han fyldet dem holdt han let øjne med hende, han havde godt lagt mærke til at hendes ben var forsvandt og var bliver til en hale, så en form for havfrue vil han gæt på at hun er, lige dem havde han ikke mødet før men nu var det heller ikke det vild han sejle.

Efter han havde få fyldet sine vandbeholder, gik han op til palme, hvor han lad sin rygsæk fra dig og sin lang bue, hvorefter han sat sig op af palme for at hvile sig og for at være i skygge, det var stadig varmt men ikke lige så meget i skygge, selvom en tur i oase kun også være godt men nu var hun der ud og de havde lige mødet hende, så han måtte venter til den næste oase eller til han kommer ud af ørken og forhåbentlig finde en by, hvor han kun få sin noget mad og en seng af sove i, og noget mad til videre på sin resten, han kun ser af hun svømme rundt i oase, det må være et tegn på at hun havde få sine kræfter tilbage, det var godt at hun havde fået det.

Han rette sit blik ud mod oase da hun snakke til ham, "det var så lidt, glad for at kun hjælpe men hvad laver de herude i ørken når du ikke kan tåre sols varm" spurgte han og kiggede på hende, han ikke havde lagt mærke til om han kun ser noget på hende, nu hvor hun ikke havde kjole på mere, det var ikke lige det der fanger hans opmærksomhed, det var mere hende som person/race, det var jo ikke så mange halvdyr han havde mødet på sine mange rejse rundt i Krystal.

Isarnia fulgte ham med blikket, nu hvor han sad i skyggen og hun endelig følte sine kræfter kommer retur til hende, havde hun overskuddet til at suge hver en lille detalje som hendes frelser til sig. Hun havde aldrig set en mand som ham før, han var høj som ingen anden, det kraftige halvlange brune skæg og hår prydede hans maskuline ansigt, de brune øjne med en intens dybde, men detalje som hun studsede mest over var hans spidse øre, for han mindede hende ikke helt som en elver, måske en blanding men af hvad? Han var en nydelig mand, stor og robust, men han virkede så mild. 

Lyden af hans stemme trak hende ud af tankerne, og det fjerne opslugte blik blev pludseligt nærværende igen. En klukkende latter slap over hendes læber, for hun havde måske været lidt mere betaget end godt var. Hun bed sig let i underlæben, mens hun genspillede hans ord i hovedet. Hvad hun lavede? Kunne hun svare ham helt oprigtigt, hun havde følelsen af der intet ville ske ved det, men tiden viste gentagende gange at hun altid var for tillidsfuld. "Yiyi hjalp mig fri fra Lumine, men jeg nåede ikke langt før jeg mødte Llyon, han tog mig med hertil men jeg slap fri i nat hvor det stadig var køligt og vandrede igennem ørken, vidste ikke hvilken vej jeg skulle gå for at finde havet, for ser du.. Jeg kan kun være ude af vandet en vis tid, og i dette klima er tiden desværre meget kort, jeg er nemlig havfrue, når min krop er ude af vandet får jeg ben......" Ordene flød ud over hendes læber i en endeløs strøm, det hvert fald indtil det gik op for hende hvor meget hun raplede, før hun gav sig til at le igen og ryste på hovedet over sig selv. "Undskyld, det gik vidst lidt for lystigt.." Hendes stemme var mild og varm, mens hendes blik vandrede over manden. 

Ørkens stilhed gav hende ikke mange distraktioner, der kunne frarøve mandens hendes opmærksomhed, for selvom der var en let brise der strøg igennem landskabet, og det lette buskads og de store palmer svajede svagt var det ikke nok, lige så hurtigt som hendes blik gled rundt, lige så hurtigt var det tilbage ved ham igen, i stedet vippede den lange hale frem og tilbage i luften bag hende. Måske hun kunne lokke ham ud i vandet? Alene tanken fik smilet og de små smilehuller frem på hendes ansigt. Den lille oase var det meste vand hun nogensinde havde set, eller hvert fald kunne mindes at have set, de mange små pøle og bassiner hun havde levet i var intet sammenlignet med denne oase. "Kan du svømme?" lokkede hun, inden hun løftede sig afventede op på strakte arme.

Mens han sad der i skygge og slappe af, nu hvor det ikke var lige så varmt, lad han godt mærke til at hun undersøgte ham med hendes blik, ikke fordi det gjorte ham ikke noget, det var ikke første gang at han oplever det og nok heller ikke sidste gang at han gør det, han smiler svagt for sig selv, da hun ligner lidt et spørgsmålstegn, om der var noget hun ikke helt kun finde ud af omkring ham, "hvad er det de ikke kan finde ud af omkring mig" spurgte han og kiggede på hende og smiler rolig, han kun lige så godt selv spørge hende så hun kun få svar på det, hvad det nu engang skulle være, ikke fordi han ikke selv havde kigger lidt nysgerrig på hende, han havde så set ikke set en havfrue før, kun i bøger og hørt om dem, og nu var der en lidt længe frem.

Han nikke kort til det hun sagde, eller det var mere til det første da det viser sig at der var meget hun havde på hjerte, han lo kort da hun stoppe med af snakke, "det gør ikke noget og det lyder til at de har oplevet noget for at kom her til" sagde han og kiggede på hende, hvorfor lige holde en havfrue til fange kun han ikke set nogen grund til, medmindre havfrue kun et eller andet som men ikke ser til hverdag, lige det med ben havde han opdaget, da hun havde ben da han fandt hende, ikke noget han selv vil gør sig i, for det første fordi han synes at det er forkert at have en slave, for det andet vil han heller ikke vil bruge tid på at skulle holde en havfrue i vand og kun få beholder med vand med sig rundt.

Stilhed som var her ud i ørken havde han ikke vande sig til, selvom han havde være herude i nogen dage nu, men han mangle dyre lyder omkring ham, men det vidste han så til en anden gang, han kom nok heller ikke lige forløbet tilbage til ørken, han rette sit blik mod hende da hun snakke til ham igen, "ja det kan jeg da, men ikke lige så godt som de kan" sagde han og kiggede på hende, en tur i oase vandet vil enlig ikke gør ham noget men det var så set ikke det der var hans plan til at starte med, men det kun godt være at han skulle hop i, der var ikke nogle som sagde han smide alt sit tøj.

Et let varme steg op i Isarnias kinder, da manden pludselig spurgte ind til hendes intense interesse for hans udseende. Hun bed sig i underlæben inden hun sænkede blikket ned i det klare lave vand foran sig. Hvordan skulle hun formulere sig, så det forhåbentligt ikke ville blive tolket forkert, selvom hun sjældent tænkte meget over den slags. "Det er bare, du har øre som en elver, men dine træk...... Du er højere, mere maskulin, kraftigere bygget, alt det jeg ikke mindes at have set i en elver.. Så hvad er du?" spurgte hun direkte, for som hun kom frem til, den direkte vej var den bedste, og hun var jo ude i vandet, så hvad skulle han kunne gøre? Medmindre han kunne få vandet til at fordampe eller forsvinde. Farven begyndte at falme i hendes kinder ved tanken om han kunne fjerne vandet, hun håbede det virkelig ikke, men han virkede så fredelig? Hurtigt forsøgte hun at tale sig selv til fornuft igen, han ville ikke gøre den slags, det kunne hun ikke tro.

Hun trak dog svagt på skuldrene over hans ord. Det havde hun vel nok, men det var småting i forhold til hele hendes liv. "39 år, og jeg kan ikke huske nogensinde at have været fri...." svarede hun med en overraskende ro, for ingen burde være så rolig med den slags, hele hendes liv i fangeskab eller som Vargas slave, men hun klagede ikke, hun havde lært mange ting og måske fordi hun ikke kendte til andet, havde hun overbevist sig selv om frihed ikke var så meget mere værd. 

Hun lyste dog op i et strålende smil, da han virkede til at bide på krogen. At have muligheden for at svømme rundt var bare bedre, end at ligge stille nu hvor hun havde muligheden for andet. "Så kom, jeg skal nok lade være med at drukne dig.." drillede hun fornøjet med en varm latter, inden hun skubbede sig selv lidt tilbage ud i vandet igen. 

Han lo kort af det hun sagde, det var altid det store spørgsmål fra folk omkring ham, "grund til de er forvirrende er at jeg er halv bjerg elv og halv nordfolk" sagde han og kiggede på hende, så måtte han ser om hun kender de forskellig elvere racer, og det sammen angår de forskellig menneske race der er, det var ikke unormal at folk spurgte om det, det var nu også forstålig nok da han ikke rigtig ligner en elvere eller et menneske, han kun godt ser på hende at hun fik farve i sine kinder over at spørgsmål, som han havde hentyder til et eller andet med det men det havde han ikke, han havde ikke ment noget med det.

Han nikke svagt til det næste hun sagde og smiler svagt, "det lyder til at de har været fange i mange år så, hvis de ikke kan huske hvordan det er at være fri, i en alder af 39år" sagde han og kiggede på hende, det var han glad for at det ikke var ham som havde været fange i så mange år, det kun godt være at hun kun var 39år, i forholdt til ham selv med sine 230år, hun tog det rimelig rolig lyd det til ud fra den måde hun sagde det på, men selvfølgelig også hvis hun ikke kan huske andet, er det enlig ikke så mærkelig på en eller anden måde.

Han smilet bare af det hun sagde men at hun nok skulle lad være med at drukne, "der skal nok mere til, end lige hvad de tror" sagde han og kiggede på hende, end han rejse sig op og begynde at ligger sine våben fra sig, hvorefter han begynde af smide sit tøj indtil han kun havde sine ben underklæde på, hvor han begynde at gå ud i oase, hvis hun prøvet på noget, havde han altid sin vand evne i baghånd som hun ikke kender noget til, det var enlig heller ikke så mange som kender til den, det var heller ikke så tit at han brugt den og havde også tænke sig at det skulle forbliv så, han gik rolig ud i oase og da han når et stykke ud, hoppe han i og kom første op lidt efter, hvor han kørt en hånd igennem sit hår, for at få det væk fra sit ansigt.

Ganske vidst havde hun da hørt om elvere før, men at der skulle være flere forskellige slags var nu alligevel gået hendes næse forbi. Måske de mindede meget om hinanden, selvom hun næsten tvivlede på det, der måtte være en tydelig forskel på de forskellige slags eftersom hun havde været så meget i tvivl hvis ikke for hans spidse øre. "Og jeg som troede at mennesker blot var mennesker..." klukkede hun i en fornøjet latter. De to benede væsner var i sandhed alle sammen forunderlige, med alle deres finurligheder og måder at skille sig ud fra hinanden på. Der var vidst stadig meget hun skulle lære om landjorden, selvom hun havde været tvunget op på den det meste af hendes liv. Hun kunne slet ikke mindes hvordan det var at svømme frit, eller hvor hun stammede fra. Hun var lykkeligt uvidende om det faktum at hun faktisk var af adelig slægt. 

"Jeg minder ikke andet end fangeskab, men det var ikke altid skidt, Vargas var oftest meget sød ved mig.." forklarede hun roligt, hun skyldte manden meget trods han også var hendes fangevogter igennem så mange år. Selvfølgelig havde han fra tid til anden været hård ved hende, men aldrig mere end hun tilgav ham. Hendes hoved vippede ganske let fra side til side i små ryk mens hun lyttede til hans forklaring, blufærdig var ikke ligefrem hendes side, så mens han afklædte sig gled hendes blik nysgerrig over ham. Han var virkelig stor! Sådanne nordfolk / skov elvere var imponerende væsner! 

Hun måtte dog spise øre da han pludselig talte og hendes blik rykkede sig op til hans ansigt. Hun kunne ikke undgå at blive nysgerrig, men lod dog tankerne hænge usagt i hendes hoved. Hun bevægede sig baglæns ud i vandet til hun flød helt frit uden at røre den bløde sandbund med halen, kun hendes hoved og det øverste af hendes skuldre var over vandet mens han kom ud. Hun havde næsten lyst til at bryde ud i jubel da han sprang i, og hun var hurtig til at følge hans eksempel inden hun slog hårdt med halen og strøg igennem vandet hen til ham. Skællene på hendes hale var helt glatte og lå tæt ind til hendes krop som på fisk, i en cirkel omkring ham svømmede hun rundt et par gange nede under vandet inden hun kom op til overfladen. Det var så befriende, så forfriskende at have denne bevægelighed i vandet, endda i så frisk og klart vand som dette. 

Han lo kort af det hun sagde omkring menneske, der var hvis meget hun ikke vidste om landjord i nu, som der nok også var meget han ikke selv kender til livet i vandet, "der er en måde kun en race menneske, der er bare forskellig navne på dem, an på hvor i landet de kommer fra, som jeg selv er jeg fra norden, derfra kommer navnet Nordfolk, så er der Topalis som kommer fra en øen ned syd på" sagde han og kiggede på hende og hold en lille pause, så hun havde mulighed for at få det hele til sig, "så er der elvere, der er skovelver som de kender til, lyder det til, så er der bjerg elver som holder til i bjerg, det en eller andet sted, så er der ørken elver, som holder til i ørken, som jeg ikke hele forstå med den her varm, og så til sidste er der mørke elver som er elver som er gå over til den mørke hær" sagde han og kiggede på hende, så håber han at der gad nogenlund mener for hende, han vidste godt at der var en del ting at forhold sig til.

Han nikke kort til det næste hun sagde og smiler svagt af det, "det er altid noget at han var det, men ser det fra en som aldrig har været fange i så mange år, for at sige aldrig været fange, så må det være hårdt ikke at havde sin frihed" sagde han og kiggede på hende, men hvis hun ikke kan huske tid før hun var fange, hvorfor prøve hun så at slippe væk derfra, nåh hun ikke kan husk hvordan det var før og hvordan verden ser ud, han lad godt mærke til at hun kiggede på ham, da han var i gang med at klæde sig af, ikke fordi han havde et problem med det, det var ikke første gang af nogle så han næste nøgen.

Han kun godt ser at hun følge efter ham, da han spang i vandet, det var dejlig afkøle for ham at kom hele under vandet, han lad mærke til hendes hale, at den ligner meget en fisk på udseende, selvfølgelig ud at være det, da han kom op til overfladen igen og havde kørt en hånd gennem sit hår, kiggede han kort rundt, "det var ikke nogen hele dum ide det her" sagde han og kiggede over på hende, han var ikke en lige så god svømme som hende men alt andet vil også være mærkelig hvis han var det.

Isarnia rystede let på hovedet, så mange forskellige navne for de samme ting. Det var da kun til for at besværliggøre alt, var det ikke? “Det lyder virkelig fjollet, havfolk er da havfolk, eller det tror jeg i hvert fald..” For hun vidste det jo egentligt ikke med sikkerhed, hun havde trods alt levet hele sit liv oppe på landjorden, i stedet for at kunne svømme frit i havet. “Hvad er den mørke hær? Det lyder ikke ligefrem behageligt...” Manden virkede til at vide alt, hvilket blot gjorde hun turde spørge om det, som faldt hende ind. 

I mens hun lyttede til hans fortælling, havde hun svømmet lidt rundt på må og få, solens varme var hård ved hende, trods hun befandt sig i vandet, men vandet var ikke dejlig koldt som hun forestillede sig havet var, i stedet var det svagt lun. Kun nede på bunden af den store oase fandt hun køligere lag. “Jeg ved ikke om jeg vil kalde denne oase frihed, solen er for varm til jeg kan være ude af vandet længe, og trods nætternes kølighed er jeg bange for ikke at kunne nå til hverken en ny oase eller havet inden solopgang, du så hvordan det gik mig i nat...” Hendes klang overraskende bekymrings fri, men det var da bedre det måtte hun indrømme, vandet var dejlig klart og frisk, og der bare masser af plads at boltre sig på.

Trods længden på hendes hale, var hun stadig et bette myr sammenlignet med Faust, med forsiden opad, svømmede hun rundt i en cirkel omkring ham, mens hendes blik gled over hans bevægelser i vandet, det så temmelig sjovt ud, og uden tøven dykkede hun under blot for at studere hvordan hans ben sprællede i vandet. Heldigvis havde hun da set ben før, så hun afholdt sig fra at røre ved dem. 

Han lo kort af det hun sagde da det var mærkelig at det var forskellig navne på navne, "det kan godt være af havfolk bare er havfolk, men der er forskel på hos elvere, an på hvilke race elv men er" sagde han og kiggede på hende og svømme lidt rundt derefter, ja hun var noget bedre svømme end hvad han var og vil kom til at bliv, han kiggede lidt overrasker på hende, da hun spurgte ind til den mørke hær, men selvfølgelig havde hun også være fanget i mange år, måske derfor at hun ikke havde hørt om den mørke hær før, "den mørke hær, er heller ikke behageligt, da de prøver at kom til magte i sted for lyse hær, hvor den mørke hær bestod af dæmoner, sort elver, vampyr, varulv" sagde han og kiggede på hende, det var så heller ikke sikker at hun havde hørt om lyset hær.

"Oase her er vel mere frihed end når du har været fanget, og jeg ved ikke lige hvor langt der er til det åbne hav" sagde han, han kun selvfølgelig finde ud af det, ved at forvandle sig til sin ørne form og flyver en tur rundt, på den måde kun han finde ud af det på, men det ved ikke lige plan at han skulle det, selvom det kun være rart at finde ud af, hvilke vej der var den kort ud af ørken, han synes dog ikke da den her oase var for varm, ikke når man første havde gået rundt i ørken.

Han tog sig ikke af at hun svømme omkring ham, om det var for undersøg ham eller hvad det kun være, det tog ham ikke så tung, da han ikke regne med at hun kun gør ham noget, men det kun altid overrasker, men så måtte han bare kom op af oase, hvor han bedre kan forsvar sig, da hun nu ikke kun klar varm.

Han var en sjov end, denne Faust. Hun rystede på hovedet over hans forklaring, for det gav altså ingen mening med den lyse og mørke hær, var det fordi den ene var aktiv om natten og den anden om dagen, de måtte kæmpe for det samme, eller kæmpede de mod hinanden? Hun vidste det ikke, og ærligt interesserede det hende ikke særlig meget. Det naturlige værn hendes hjerne havde lavet, for at hun ikke skulle knække under de ting hun havde set og oplevet, gjorde blot at den slags grusomheder prallede af på hende, den rene sjæl der var tilbage, var stadig efter så mange år helt urørt som et lille barns. Hendes nysgerrighed lige så stor som et barn.

Hun kunne ikke lade være med at klukke fornøjet af grin, idet hun nikkede til hans ord, oasen var ganske vidst det nærmeste hun havde været på frihed. "Jo, det kan du have ret i, men uden en retning at gå i og med vand tæt på, er jeg bare fanget her i stedet.." Trods alvoren af hendes ord, virkede hun overraskende uberørt af det, som hun svømmede rundt i vandet. Smilet om hendes læber falmede aldrig, og hendes blik gled rundt på hver en lille ting, der bevægede sig omkring oasen, hvad enten det var en lille ørken fugl eller en af planterne som svajede i den milde men varme brise. 

"Du svømmer rigtig sjovt, du spræller jo med benene.." lo hun fornøjet, hun havde aldrig set nogen med ben i vand før, det så så mærkeligt ud, at hun måtte holde sig for munden for at dæmpe sin latter, for det var ikke ondt ment, men altså, de lemmer der, de var virkelig upraktisk, slet ikke til at svømme hurtigt og adræt med jo.

Ud fra det han fortalt om den mørke og lyse hær, ligner det at hun ikke forstå særlig meget af det, så måtte han prøve at forklar det på en anden måde, hvis hun nu vil spørger mere end til det, men det tyder det ikke på at hun gør, ellers kommer  det første lidt senere, det kun han ikke vide noget om, udover det lyd det heller ikke til at hun kendt noget til lyset hær, eller det gik han ikke ud fra, da hun ikke sagde noget om den, han kun ikke forstille sig et liv hvor han ikke vidste om det han gjorte om verden og hvem der prøver at kom til magt.

Han lo kort af det hun sagde, det havde hun selvfølgelig ret i, men oase var nok stadig bedre end et bur, "det er rigtig nok at de er det" sagde han og kiggede kort efter hende, så hun svømme rundt i oase, selvom den var kølig at være i, gad han ikke rigtig at svømme rundt, han vil heller hvile sig lidt, og det vil han ikke ved at svømme, han svømme lidt ind mod land, hvor han lad sig på bund hvor han stadig kun havde hovedet over vandet, så han kun træk vejret, han lad sine hænder om bag hovedet så han lå bedre, det her var afslapning.

Han lo kort af det hun sagde, "det kan godt være, det er jo ikke alle som har en hale af svømme med" sagde han med et smil på læber, han kun godt høre at hun ikke ment det ondt, men det vil sikker også ser sjov ud hvis hun skulle løbe rundt, han havde en ide om at hun nok ikke havde gjorte sig det store i at løbe, "der er sikker også noget der vil ser  sjov når du gør det i forholdt til hvis jeg gjorte det" sagde han og kiggede mod hende, han ment heller ikke noget ondt med det.

Isarnia fniste let ved hans ord, imens hendes blik fulgte hans bevægelser, han var en finurlig størrelse, men den lille havfrue tænkte nu sådan om alle. Hver især havde de deres små finurligheder, og hun fandt stor underholdning i at betragte dem. Hun fulgte ham hen, hvor vandet blev lidt lavere, inden hun lagde sig til rette ligesom han, med armene hævet op så hun kunne hvile hænderne under hovedet. Så længe de var alene, tillod hun sig selv at være mere åben, mere afslappet og lod den drillesyge side træde frem. Hun efterlignede hans bevægelser, men med et største smil nogensinde set omkring læberne. “Tror ellers en hale vil stå så yndigt til dine øjne, måske blå og sølv som min?” Lod det drillende fra hende, idet hun vendte blikket imod maden ved hendes side. Hvis hun aldrig kom væk, håbede hun Faust en anden gang ville komme forbi, hun var sikker på det nok skulle være underholdende. 

“Dig bedre end mig? Naaaaaj da....” hun var rigtig kommet i humør og blødt op overfor ham, hvilket tydeligt kunne mærkes på hendes små drillerier. Når hun bare skulle ligge stille et sted, blev hun bare alt for rastløst hvilket endte ud med drillerier.

Han lo kort af det hun sagde, ham med hale det kom aldrig til at sket, ikke hale som hende, det kun godt være at han har en hale når han har forvandle sig om til en ulv, men det var noget andet, "det tror jeg så ikke at det vil passer til mine øjne, klar mig fint ud en hale" sagde han drille tilbage og kiggede over på hende, han vendt sit blik tilbage til himmel, ikke fordi der var så meget af ser, men det havde han opdaget at det ikke var herude i ørken, han lukke kort sine øjne end han kiggede over på hende, da hun snakke igen.

Han smiler svagt af det, "ja, der er helt sikker et eller andet jeg er bedre til end dig" sagde han og kiggede på hende, "fx tror jeg at jeg er bedre til at kaste med kniv og ram mit målet" sagde han og kiggede på hende, han lod det gerne kom an på en prøve, han havde sine kaste kniv med sig, de lå godt nok sammen med resten af hans ting, men han kun hurtig finde dem frem hvis det var, eller de kun være til det blev mere kølig, så hun også kun kom op fra oase.

Isarnia fandt for en stund ro nok i sig selv, og omgivelserne til rent faktisk at ligge, okay, næsten stille, for halen vippede stadig ganske let i vandet, man kunne da ikke forlange nogen skulle været helt ubevægelige, det var for galt! Hun vendte blikket imod ham, og gemte sin mund og dermed også sine små fnis for ham med den ene hånd. Hun kunne ellers sagtens forestille sig, hvordan han ville se ud med hale, især en lyserød hale, alene tanken fik hende til at grine endnu mere. “Åh jo kom frisk, du ville være så nydelig..” lo hun fornøjet af ham. 

Al hendes opmærksomhed vendte sig helt imod ham, kaste med knive? Det var egentligt alt hun fik ud af hans ord, men det var rigeligt til hun hurtigt slog med halen for at komme helt ind på stranden. Lige i det scenarie, der indrømmede hun gerne at haler var upraktiske, men resten af tiden, super praktiske. Hun måtte bruge de små arme for at trække sig selv helt ud fra vandet, mens hun utålmodigt ventede på halen ville tørre, i sin Iver havde hun måske bare glemt at tage højde for sin nøgenhed og kjolen der ikke lige lå hvor hun var kommet op, men derimod et godt stykke væk. 

Hendes krop tørrede hurtigt og hvert et lille tegn på hun var havfrue forsvandt sammen med vandet, skællene på hendes overkrop og halen, blev afløst af en blød lys hud og et pr bare ben, de blå øre blev til ganske almindelige menneske øre, og hendes længde gik fra hendes imponerende, hvert fald efter hendes eget hoved, 172 cm til sølle 149. Da hun først var helt forvandlet, rejste hun sig lettere vakkelvorn op, og måtte lige balancere lidt, inden hun med forsigtige skridt gik imod kjolen, med det lange lyse hår flagrende svagt i den mild brise.

Han lo kort af hende, han vidste ikke hvor hun havde fået den ide om at det vil klæde ham hvis han havde en hale, det var han rimelig sikker på at det vil det ikke, men sagde ikke mere til det, i håber om at snakke omkring hale til ham vil slutte der, en hale bedst godt til ham når han var i sin ulve form men ikke i hans menneske form kom han aldrig til at havde en hale, selvom den kun være god at havde når han skulle svømme, men ellers kun han ikke ser en fordel i at havde en.

Han gætte på at hun var med på ide om at finde ud af, hvem af dem som var bedst til at kaster knive da det ligner at hun var på vej op fra oase, hun havde hvis bare gemt at hendes kjole stadig lå her i oase, så hun vil være nøgen når hun fik sine ben, han rejse sig op og gik længere ud i oase for at få fat i hendes kjole, da han havde fået fat i den gik han rolig ind mod land eller hvad man skulle kalder det for, hun sagde da pæn ud da hun første fik sine ben igen og han kun ser hende nøgen, han rakte hende, hendes kjole så hun kun få den på, hvorefter han gik over til sine ting og tog sine bukser på og fandt derefter 6 kaste knive frem.

"Hvad skal vi kaste efter og hvad kaster vi om" spurgte han og kiggede på hende, hvorefter han kørt en hånd igennem sit hår, for at få lidt styre på det, det eneste de så set kun kaste efter var palme, men lige hvad de skulle kaste efter på palme eller om hun heller vil kaster efter noget andet, vidste han ikke men det vil han nok finde ud af om lidt.

Hun havde tydeligvis været meget opslugt i sine tanker, end hvad godt var da hun så Faust fandt hende kjole før hende selv, og hun kom til at le lidt af sig selv. Hun havde dog tydeligvis ingen problemer med sin egen nøgenhed, da hun ikke forsøgte at dække sig til, som hun stod foran den store elver, der tårnede sig langt op over hende. “Tak Faust...” lød det mildt fra hende, da hun tog imod den våde kjole. Hun bed sig let i underlæben, for den var upraktisk våd, og hun kunne risikere at halen ville komme tilbage, hvilket uden tvivl ville betyde hun tabte deres lille konkurrence. Hun lod blikket vandre over til ham og tilbage til kjolen inden hun lod blikket glide ned på de nøgne ben. En hale ville virkelig være upraktisk. “Det er bedst hvis den tørre lidt ellers får du en uretfærdig fordel...” lo hun dæmpet inden hun spredte den ud på sandet for at tørre i solen.

Det kunne måske være en distraktion for ham, men altså han havde sikkert prøvet det før, så helt unfair ville det vel ikke være? Hun vendte sig imod ham og klappede hænderne begejstret sammen. “Bare en Palme, hvis du er klar til at få bank.. men ved ikke hvad vi skal kaste om..” Hun ejede intet udover kjolen, så hun havde ikke mange materielle ting at tilbyde. 

Han kun ser på hende da hun var opslugt i sine ejer tanke da hun ikke havde retning af sin kjole, men så var det godt at det ikke tog ham mange sekunder at få fat i den for hende og rakte den til hende, "det var så lidt" sagde han da hun tog imod sin kjole og takke for det, han kun godt ser på hende at hun overvejer om hun skulle tager den på eller ej, han lo kort af det hun sagde og så at hun lad kjole til tørre på sandet i sols lys, "nej det går ikke at jeg få det" sagde han og kiggede på hende, så måtte han ser hvor god hun er til at kaste med kniv, han gik over til palme og laver en skive i det med den en kniv, så de havde noget at kaste efter.

Han lo kort af hende igen, hun var sikker på at hun vil vinde det her, så god må hun være side hun var så selvsikker, "er altid klar til at få banke og så kaster vi ikke om noget, vil du starte og bedst ud efter tre" spurgte han og rakte hende tre kaste kniv, så bliver det spændende om hun er så god som hun giver udtryk for.