Hun var kun udenfor paradisets sikre vægge når James tvang hende derud, hun ønskede ikke at møde nogen, frygtede hvad der kunne vente hende, men hver gang havde det været som om hun var usynlig for andre, den sky der hang over hende virkede til at have skræmt de få væk som hun rent faktisk havde mødt.
I dag var endnu en dag hvor James havde sparket hende ud, hun havde fået nyt tøj takket være James og i stedet for en nederdel i skind bar hun nu en lang lys bomulds nederdel, der strøg hen over skovbunden, hendes fødder var som altid bare hvad end var sommer eller vinter, på hendes overkrop var der en rød trøje der var pyntet ved at v udskæringen øverst var snøret sammen. Hun bar en tynd kappe over sine skuldre med hætten slået tilbage, den ydede ikke megen varme men beskyttede imod kulden. Hendes blik hvilede på jorden foran hende, som hun gik med armene knuget omkring kroppen som forsøgte hun at skærme sig selv imod omverden mens hun gik. Hendes blik var fjernt, tomt som var der ikke nogen bag det tågede blik.
Krystallandet
