Gabriel selv havde ikke de store problemer med kulden, men for at beskytte hans nuværende krop havde han prydet sig med en stor pelskappe med hætte. Den beskyttede godt mod den til tider ret hårde og kolde vind, der befandt sig heroppe. Tøjet kunne næsten ligne hans uniform, men der manglede det vanlige tegn for Mørket på det højre bryst. Det trofaste sværd hang dog ved sin vanlige plads, og i hans venstre hånd befandt der sig en vandrestav. Den doblede dog også som en god tjekker for, om underlaget var stabilt at træde på, så han bevægede sig ganske langsomt, men sikkert frem igennem sneen. På ryggen, fastgjort med et reb over brystet, hang et stort, rektangulært objekt, der var pakket ind i brunt papir, og en vadsæk kunne af og til ses svinge ud ad åbningen på kappen.
Det varede dog ikke længe, inden Gabriel fandt åbningen til den velkendte hule, og han stoppede ved indgangen et øjeblik, inden han rømmede sig. "Hallo?! Er der nogle hjemme?!" råbte han spørgende ind gennem åbningen. Han ville ikke bare være uhøflig og gå ind uden at have fået lov.
Krystallandet
