Krystallandet
Mong 28.05.2020 16:31
en skygge kom over de høje træer. to hvide vinger bragede himlen og tæt på en lille område uden træer landte en høj skikkelse i hvidt og blåt. dette var Lindoa hun rejste sig elegant op. hun bar ikke sko, hun havde også lidt specielle fødder til sko. hun satte sig ned ved et træ og sad og sleb hendes sværd imens hun lyttede til fugle sang og puslen i buskene.Lindoa havde ikke nogle planer idag men hun var altid nysgerig på verden omkring sig. hendes blå tøj gjorde hendes skål næsten lyste op. hun så en lille hare komme over mod hende. hun lagde sværdet stille ned ved siden af sig med en hånd på det og så på haren der kom tættere på og snusede til hende som var hun noget nyt for den også. hun smilte indenvendigt og tog hånden frem mod haren for at vise den hun ikke var farlig. men i virkeligheden var hun meget farlig. hun var trænet til at dræbe andre væsner end dæmoner. hun mærkede harens små knurhår og synes det kildede lidt. men da den havde lugtet til hende stak den af.
Lindoa vinkede farvel til den og tog sværdet op igen og sleb videre på det. hun ville ikke gøre små dyr fortræd med mindre det var for at lærer andre dragefødte at jage og dræbe. noget hun selv var blevet oplært til. hun mistede smilet inden i igen og sad lidt med lyttende øre imens hun var i sin egen verden. de ældste skove var fredfyldt. høje. elegante og pragtfylde ifølge hende. lige noget hun kunne lig. ikke mange kunne lig dragefødte fordi de var nye i verden, og de så skræmmende ud. hun var også meget højere end et helt almindeligt menneske.
