Tidspunkt: Formiddag, år 2019
Vejret: Klart


Det var en herlig dag for den unge Celyon, der langt om længe, efter masser af hårdt arbejde, havde sparet krystaller nok sammen til at hun burde have råd til at få bygget sig et hus et sted lidt udenfor Lazura. Hun vidste dog ikke meget om hva der skulle til for at få bygget et hus, om det krævede nogle specielle tilladelser eller hvad det gjorde, hun vidste do at det krævede tømmer, masser af tømmer. Det var da også derfor hun denne lune foriddag, hvor forårssolen skinnede klart ned på Krystallandets befolkning, at hun havde valgt at begive sig ned til Lazuras havn, i området hvor skibene blev bygget. Med den halen med den blå flamme godt skjult under sine skørter, hvor meget hun så ikke brød sig om dem, gik hun med raske skridt og et nysgerrigt blik rundt blandt de arbejdende mænd og spurgte for sig om der var nogen der kunne anbefale en bestemt tømrer eller kunne give hende et godt bud. Til sidst var hun kommet til en ældre, men meget rubust herre der henviste hende til en anden mand, endda pegede hende i rigtig retning, hun smilte og takkede mens hun begav sig på vej for at finde denne Gordon Thomasson der var blevet talt så godt om, i håbet om at han kunne hjælpe hende med hendes ønske om et hjem, så hun ikke blev ved med at skulle bo hos dem der nu engang så i nåde for hende. 
I dagens anledning havde hun valgtat beholde sine gude symboler i sin oppakning henne hos smeden hvor hun havde sovet den sidste stykke tid. Man vidste aldrig om et gudesymbol kunne hæve eller sænke prisen og derfor tog hun sig ikke nogen chancer. Imens stod det tykke blå hår i et halvvildt og halvlangt, krøllet virvar omkring hendes ansigt, mest af dovenskab og varmebehov end af hvad hun foretrak håret at være,

Forsigtigt maste hun sig gennem en tættere folkemængde før hun stod foran tømrerbygningn som eftersigene skulle indeholde hendes mål. I al fald for nu. 

Det varme vejr havde ikke stoppet Gordon og Uzul fra det hårde arbejde de havde gjort de sidste uger. Uzul stod i forretningen, hvor han snakkede med nogle kunder i forhold til nogle møbler de ville bestille og i forhold til hvad prisen skulle være. Gordon kunne sagtens bestemme en pris, men det var bestemt ikke noget han ellers gjorde i. Han var noget bedre til at beregne hus størrelser, tømmer der skulle bruge, hvordan de gjorde det mest holdbart og det der lignede. 

Selv om Gordon holdt pauser, så var kunderne altid velkomne til at komme ud i baggården og kigge. Gordon sad på en af de nye bænke de havde designet, hvor han sad med noget brød og noget let pålæg og spiste. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde haft tid i butikken til rent faktisk at holde sin pause til den tid. Men det var noget han bestemt nød at gøre. Og bestemt når dagene var varme. De havde ikke haft særlig mange ude opgaver på det seneste, hvilket havde sat sit spor. Ikke at det gjorde særlig meget økonomisk for dem at gøre, da de stadig tjente penge på andre måder, og folk lånte for at få ting bygget af dem. For Gordon var der ikke et problem, men han blev nød til at være hård nogle gange, da Uzul ikke var den bedste til at sige nej fra opgaverne. Og dengang det var Gordon havde startet op hos ham, havde de ikke bygget huse. Det var først efter, da Gordon havde haft en interesse for det.

Gordon tog den sidste bid af sin frokost, og der gik ikke lang tid før det var han slugte stykket og foldede et stykke læder ud, med et nyt hus design han havde arbejdet på. Han begynde at gennemgå detaljerne, mens han skrev noter på læderet med ting han skulle tænke over i sit design.

Celyon var gået ind i butikken, men hurtigt fundet at tømreren der var lod til at være rravlt optaget  af andre kunder. Hun overhørte noget  om en gyngestol og hvorvidt træet skulle laves ud af eg eller om det ville gøre den for tung, før hun valgte at gå på opdagelse i butikken. Nysgerrigheden var der altid og før hun fik set sig om var hun, uden helt at have villet det, endt i noget der lod til at være et baglokale, med en masse igangværende projekter; hovedsagen værende møbler, dørhåndtag og, hvis hun så helt ret; træsko.. Hun hævede et øjenbryn selvom hun godt kunne se det praktiske i træsko var det ikke lige hvad hun havde forventet at se i en tømrerhandel.
De lyse øjne opfangede lyset fra  en anden dør der stod åben bagud til. I ren nysgerrighed og uden den større betænksomhed fulgte hun lyset og stod pludselig i en baggård og missede let med øjnene mod den skarpe sol. 

Da hedes øjne havde vænnet sig til lyset igen, så hun rundt, blikket faldt på en mand der sad og griflede noget ned på noget læder. tavst, men med et muntert smil på læberne nærmede hun sig for at se om hun kunne få et glimt af hvad det var der blev griflet, uden at forstyrre manden.

Gordon var koncentreret som det var at han kiggede på huset der var tegnet op på læderet. Han sad og var koncentreret om huset der havde to etager designet, med stue og køkken neden under og tre værelser ovenpå. Han sad og planlagde og tegnede, tegnede en lille pejs ind da bevægelse kom ind fra hans højre side. Han bed ikke mere i det, men lavede nogle flere noter på læderet.

Normalt, havde Gordon bare taget og snakket med personen det var der ville stå på den måde, men han var for fokuseret på rent faktisk lige at lave denne tegning færdig. Og der gik ikke længe. ”Hvad kan jeg hjælpe med?” Spurgte Gordon, som han lavede den sidste tegning. Han rettede hovedet tilbage og lod et knæk komme fra hans nakke inden han vende blikket mod den unge pige der stod og kiggede på hans tegning. Han havde flere husdesigns stående inde i handlen inde i deres bogholderi. Dette han havde siddet og tegnet, havde været en hytte der havde været ment til ham selv. Men han havde flere designs han havde bygget, hvor sætningen var det samme, men havde nogle forskellige måder huset var bygget på i forhold til indgangen. Han trak vejret stille og roligt, men stadig med en dyb rumblen. Han rykkede en smule til siden, så der var plads til at hun kunne sætte sig ned ved siden af ham, og derpå kunne kigge tættere på hvad det var hun ville se ved tegningen.

Hun kunne ikke lade være med at smile som hun så detaljerne og den tydelige opmærksomhed og kærlighed han lagde i sin tegning. En kort rødme sneg sig op i Celyons kinder da han talte til hende, det var mere for at han havde bemærket hende end det havde været meget andet. Hun rettede sig lidt op, men satte sig pænt ved siden af ham på bænken da han gjorde plads til hende. " Nu håber jeg ikke at jeg forstyrrede..? Jeg leder efter en Gordon Thomasson der kan hjælpe mig med at få lavet og bygget et hus. Og nu ved jeg ikke helt om det er dig, eller herren inde i forretningen, eller en helt tredje person..? En herre i skibsværftet pegede mig bare i den her retning. " Hun smilede og trak lettere akavet på skuldrene. Skævende mod pejsen på tegningen han havde lavet. Egentligt ville hun bare have et lille hjem, muligvis med en kakkelovn, men en pejs kunne også være en lækker luksus at have. 

Det tog hende ikke lang tid, før det var hun fik et smil på læberne og hendes kinder rødmede. Gordon nikkede bare roligt af det og ventede på at hun satte sig ned og kom med hvad hun havde brug for. Gordon kunne godt mærke han ikke havde haft sovet meget den nat. Men det fungerede fint og der var ikke nogen problemer på det punkt, da der ikke var som sådan noget de skulle bygge lige foreløbig. Lige for tiden solgte de stort set kun restlager, og byggede noget hvis kunderne ønskede det. Han rettede sit blik på hende, som hun snakkede, forklarede hvordan hun ledte efter ja, faktisk ham, fordi hun skulle have bygget et hus, men hun ikke vidste hvem det var hun ledte efter. Der var den korte version af hvad Gordon forstod. Han ventede på hende og da hun endelig var færdig, trak hun på skuldrene og Gordon nikkede stille og roligt, som for at sige han forstod hvad det hun havde sagt. ”Ham der står inde i butikken. Det er Uzul. Det er mig der er Gordon. Men, har du nogle idéer til hvad du vil have i huset?” Gordon kiggede på hende, som det var han lod blækket tørre på læderet, inden det var han vende den om, så han kunne tegne på den anden side. Det var nemmere at gøre på den måde, og så bag efter diskutere priser.

Hun brød ud i ett stort smil da han forklarede at butiks-manden var Uzul og at selv han var Gordon. Så havde hun haft success i at finde en udvalgte! " Hyggeligt at møde dig Gordon. Jeg er Celyon Draconi "  
Skyndte hun at introducere sig selv, hellere huske bare lidt på hølighedens etikette. 
Hun stirree lidt frem for sig. " Hrmm. Tjae.. Udover 4 vægge og et tag, kunne det være skønt hvis den havde et rum der kunne bruge til bibliotek eller studiekammer.. Et sovekammer og muligvis en stue... Og en tilbygning i  form af en stald til min hest. " Lød det tænksomt mens hun forsøgte at forestille sig hvordan hendes kommende hus ville komme til at tage sig ud. " Der behøves ikke være ekstra værelser, forventer ikke ligefrem at få hverken mand eller unger. " Det var en af fordelene ved at hendes forældre ikke var en del af hendes liv; hun kunne selv vælge til og fra hvad angik forhold og afkom, og havde absolut ingen interesse i nogen af delene.