☰
Index « Det Østlige Krystalland « Azurien: Flodlandet « Flodbyen Lazura

Et uskyldigt job?

Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 20.04.2020 00:44
Timber havde ikke kunnet finde super meget arbejde den sidste tid. Alt det her med fred og alle disse love og regler der gjorde det svært for ham at finde arbejde, der havde ikke rigtigt været nogen krige han kunne deltage i på den ene eller den anden side, og dem der havde forsøgt at leje ham havde som regel givet nogle ret ubehagelige opgaver. Han havde intet problem med at dræbe, men det med at begå mord i mørke eller bare fordi passede ham ikke super godt, han var halv ork, og ønskede derfor kamp, et sted at teste sig selv.

Han havde måtte klar dagenene med at gå på jagt eller nogle gange endda bare slæbe træ og tømmer for folk som daglejer. Det var nogle elendige tider, når han var nød til at sove i fællesrummet på kroen og spise noget af det mest kedelige han kunne. Det var ikke super sent på dagen, ikke meget over middag og der havde ikke været noget arbejde at finde så han havde sat på kroen og fået noget at drikke. Han var ikke fuld, men kroens stemning var ved at påvirke ham, og han begyndte at sidde og bande og mumle lidt.

"Kan vi ikke bare få noget mere krig..." han lod ikke rigtigt til at blive påvirket af nogle af de blikke der blev sendt i hans retning. Han var heldigvis ikke blevet opdaget af nogen som varulv eller noget i den stil, og på trods af at han ikke havde været i kamp, bar han stadig rundt på sin udrystning. På gulvet lagde der en vams eller slagkofte sammen med hans skjold og et spyd der stod op af væggen. Han havde ikke bedre rustning af en grund, det var ubrugeligt når det blev ødelagt af hans forvandling. Det var grundet den række udstyr at det var nemt at genkende ham fra de andre omkring ham som værende tidligere soldat. Der var dog ingen markeringer på noget af udstyret der viste hvor han var fra.

"Hvorfor er der nu fred i landet..." han brokkede sig lidt igen, han var tydeligt typen der kedede sig for tiden, og det gjorde det ikke nemmere med den lidt fulde stemning kroen havde, og den smule alkohol han havde fået inden bords som allerede var på vej ud igen.
Solari Seravill

Solari Seravill

Ypperstepræstinde for Nalish'ra

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 1678 år

Højde / 186 cm

Lux 22.04.2020 08:51
Som tiderne forandrede sig, måtte man sørge for at følge med. Det var nu engang sådan man holdt sig ovenvande i en ret så brutal verden, og Solari var ingen undtagelse når det gjaldt det. Igennem sit lange liv, havde hendes tilpasningsevne været god til at holde hende i live, og med tiden var det blevet lidt af et inktinkt. Derfor var det planlagt at Solari befandt sig på en af de mere dæmpede kroer denne aften.
For et par månder siden, var det kommet. Det nagende instinkt der fortalte hende at noget skulle gøres - noget måtte forandres i hendes liv. Efter overvejelser, var hun kommet frem til at det kom af usikkerhed. At sige Solari følte sig bange var dog en kæmpe fejl... nej, det ville bare være utrolig brugbart og nemmere at have muskelmasse lige ved hånden, den dag hun stod og manglede det.

Hun havde haft sit blege blik mange steder hen for at finde passende folk, men var endt med tre forskellige potentielle lejesvende. Ham hun sad og kiggede på nu, var den sidste på listen. Timber.... af hvad hun havde kunne snuske sig til at informationer om ham, var potentialet stort; givet det krævede lidt... indsats.
I kroens hjørne havde hun siddet og kigget på ham i noget tid. Hun var overraskende god til ikke at tiltrække sig opmærksomhed, på trods af sit fremmede udseende. Om det var hendes naturlige aura af magi der stødte dem væk, eller det kølige blik... det kunne hun ikke svarer på. Men observationen havde kun til formål at lærer ham en smule af kende på afstand. Derfor bevægede elveren sig endelig for første gang i flere timer, og gled med smidige og rolige skridt nærmede sig bagfra. 

I ly af kroens naturlige larm kom Solari tæt på, og lagde med et blidt klem sin hånd på hans ene skulder. for at fange hans opmærksomhed, og skabe kontakt. Et smil lurede i elverens mundvig, idet hun hastigt gled videre fra hans skulder, og ind på den tomme stol foran den næsten beastialsk udseende mand. "Godaften" gled det over de mørke læber, et nysgerrigt såvel som fascineret blik i hendes øjne. Hun glædede sig til at snakke med ham, men at se ham tæt på... se det var også spændende. En finurlig blanding af træk, i elverens øjne.

So shut the door, I'm gonna turn my back
Go chase the dark, and I'll tip my hat. 


Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 22.04.2020 09:22
Han sad og var generelt bare i et dårligt humør lige nu, han var irriteret og mere eller mindre alle der sendte ham et blik blev set på med et olmt og surt blik. Det var ikke normalt at han var så vred på alt og alle, men lige nu der kunne verden sgu bare gå ad helvede til hvis det stod til ham. Han sad og kunne ikke lade være med at knurre lidt småirriteret over nogle af de stemmer der var omkring ham.

Han kunne ikke undgå vredt at knurre som reaktion da der pludseligt blev lagt en hånd på hans skulder, han knyttede også hårdt hans ene næve. Han vendte hovedet vredt opad mod personen som havde bevæget sig tæt på ham, og så endda bagfra! Var hun skingrende sindsyg eller hvad var der dog galt med hende. Han lod dog til at slappe lidt mere af da hendes blik ikke virkede fjendtligt og hun egentligt hilsede ganske pænt på ham.
Han trak vejret tungt og lænede sig frem på bordet og ret ubevidst slog han halvt i bordet med den ene hånd.
"Aften..." han virkede relativt fjendtlig og som om han var ligeglad med hende, men alligevel kunne han ikke lade være med at være nysgerrig omkring hvad pokker der fik hende til at sætte sig ved den nok mest larmende person i kroen. Han havde sjældent oplevt at kroen havde en så irritabel stemning som den havde nu.

"Hvad har du af grunde til at skulle snakke med mig?" han var både skeptisk og nysgerrig på samme tid. Hvis han var heldig så kunne han jo måske få lidt mere spænding på denne kedelige, grå og utroligt irritable dag. Han tog noget at drikke, tog en stor slurk, lidt større end han normalt ville næsten som om han ville sikre sig at hun ikke tog noget af det fra ham, det var jo hans.
Han lod først nu ordentligt sit blik glide over figuren foran kvinden foran ham. Betragtede hendes ansigtstræk og hendes kropsfigur, hvilken slags tøj hun havde på og hvordan hun var udrustet. Det var en meget unik beklædning og udseende, han kunne ikke helt forstå hvordan han eller nogen andre for den sags skyld ikke rigtigt havde lagt mærke til hende. Hun var dog også den første mørkelver han havde mødt, og han vidste ikke hvor dårligt forholdet mellem orker og mørkelvere var.
"Du er ubehageligt god til at holde dig i skyggerne kvinde..." han begyndte nu at slappe ordentligt af i den hånd han stadig havde knyttet sammen fra da hun havde lagt hånden på hans skulder.
Solari Seravill

Solari Seravill

Ypperstepræstinde for Nalish'ra

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 1678 år

Højde / 186 cm

Lux 22.04.2020 09:55
Den energi der var omkring Solari, var lig den samme energi du fandt omkring størrer rovdyr. Observerende, vurderende, nysgerrigt og dog stadigvæk med en kant af kynisme som kun et langt - og til tider hårdt, liv kunne producerer. Hun havde en doven elegance i sig og i sit smil, som i sandhed kom til udtryk når hun mødte kontraster som Timber. Hvor han emmede af skepsis, emmede hun af ro. Hvor han larmede, var hun lydløs. Dog mødte hun hans nysgerrighed på mødten, og ved hans stemme lænede Solari sig næsten umærkeligt en anelse fremad; blege øjne låst i hans gullige øjne. Hun tog sig ikke af hans fjendtlighed, fordi den var der nok af dårligere erfaringer.. og Solari måtte være den sidste til at dømme andre på deres forsvar. 

"Eller, er skyggerne ubehageligt gode til at holde sig omkring mig?" gled spørgsmålet melodisk og finurligt tiilbage over hendes mørke læber, og det ene af elverens hvide øjenbryn gled op i panden. Som mange andre elvere, nød Solari at lege med sproget. Dog passede det absurd godt til situationen, på trods af af Timer måske ikke vidste det endnu.... præstindens fingernegle klippede imod den tunge træplade i den korte stilhed, inden at hun trak hånden op under hagen med afslappet ro omkring sig, og lod ansigtet falde tilbage i den samme interesse hun havde lagt ud med. "Så direkte..." mumlede hun, dog lavmælt og mest af alt en tanke der blev sagt højt. "Den attitude skaffer dig ikke meget arbejde, gør det..?" der hvilede et smil over elverens læber der dog ikke hentydede til en noget hånlig. Nærmere en konstatering, og en lille hentydning til hvilke grunde og interesser hun kunne have i at snakke med ham.

Elverens ene hånd løftedes for tavst at kalde en af kroens tjenestefolk til sig, men dog slap Solari ham ikke med blikket under bestillingen. Heller ikke da et vinglas enkelte minutter senere blev fejet tavst ind i hendes venstre hånd - nej, præstinden missede ikke nogle detaljer når det gjaldt hendes interesser og mål. Et træk der havde fået hende langt i livet.

So shut the door, I'm gonna turn my back
Go chase the dark, and I'll tip my hat. 


Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 22.04.2020 10:48
Han var på nuværende tidspunkt ikke sikker på hvad det var der gjorde at hendes attitude irriterede ham. Han kunne dog sige med sikkerhede at lige nu irriterede det ham hvordan hun var så rolig. Han lod derfor også en svag knurren ud under hans åndedræt. Hun gjorde et eller andet der gjorde at han fandt hende ubehagelig, men han havde ikke nogen intention om at sige noget om det, hun skulle i hvert fald ikke få nogen glæde i at vide at han fandt hende ubehagelig, selvom han nok ikke var bedste til at skjule hans følelser og hans tanker.

"Skyggerne bevæger sig jo ikke, så det må være dig der er god til at holde dig i dem." Han var ikke den mest intelligente person, og han svarede derfor relativt koldt og åbenlyst på hendes spørgsmål. Han skænkede den ikke megen tanke  fordi seøvfølgelig kunne det ikke være skyggerne der var gode til noget, de var jo ikke levende.
Han stirrede på hendes fingre der trippede imod bordet, kunne hun da ikke bare komme til pointen? Kunne hun da ikke bare forklare ham hvorfor pokker hun brugte krafter på at sætte sig her hos ham?

"Ja orker ikke alt det bøvl... Måske ikke, hvad har det med dig at gøre!?" Han snerrede halvt af hende, men han slappede dog en smule af igen da hans blik fangede hendes smil. Han havde taget det som om hun forsøgte at håne ham, men hendes smil gjorde det alligevel tydeligt at hun ikke mente det som hån på trods af hvad han troede i første omgang. "Du har måske noget arbejde jeg kunne være interesseret i?" Han virkede nu noget mere intersseret og rolig, det var som om der endeligt var noget der var værd at fokusere på som ikke gav ham nogen grund til at være vred og umulig, som han lidt havde været resten af tiden.

Han fulgte hende med blikket som hun fik bestilt vin og drak af det. Han sad nu bare og ventede på hendes svar, og hvis man var opmærksom så kunne man se eller måske endda høre at han havde en relativt høj puls, grundet hvor tæt han havde været på et vredesudbrud tidligere, hvilket også betød at han havde lidt tydelige blodårer på halsen.
Han var tydeligvis en person der var ret styret af hans egen vrede til tider.
Solari Seravill

Solari Seravill

Ypperstepræstinde for Nalish'ra

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 1678 år

Højde / 186 cm

Lux 23.04.2020 20:04
Solari var lidt af en enspænder. Ikke nødvendigvis altid af valg, men sådan lå kortene nu engang for hende, da hendes selskab kunne være forvirrende og anstrengende i længden. For dem der ikke forstod hvorfor, kunne det endda være en anelse skræmmende! Dog var hendes magi - på trods af den isolation der medfulgte, hendes største styrke. En evne, der ultimativt gav hende en bizar form for kontrol. Viden var magt, følelser var reaktioner og at kende sin modstanders følelser; kende sin modstanders reaktioner - se det kunne man komme langt med.
Derfor skræmte det ikke mørkelveren da han i næste øjeblik næsten snerrede af hende. Det sitrede ned af hendes ryg - en naturlig reaktion på hvor meget størrer og sikkert også stærkere manden overfor hende var, men skæmme hende kunne han ikke. Mørkelverens blik glimtede, nej Solari havde om nogen haft sine tumleturer med bæster og monstre. 
Dog var han ikke et monster. Der var intelligens i de gule øjne der mødte Solari's, og elveren stillede roligt sit glas på bordet, efter den første tår og efterfølgende stilhed af hans spørgsmål. Hænderne blev foldet foran hende, idet hun nikkede. "Jeg ved at jeg kan hjælpe dig på mange måder, blandt andet med et job" smilede hun, og tiltede det mørke ansigt en anelse på skrå. Temperamentet havde fået noget skjult til at presse sig på i mandens krop; hun kunne genkende den puls. Og det fangede hendes interesse. "Og jeg tror også du kan hjælpe mig, hvis du er god til dit job..." fulgte hun op med med et mere lunefuldt smil og et uudtalt løfte. Elverens hånd fattede igen om glasset, der i det dæmpede lys glimtede mørkerødt af vinen.

"Du er til leje, ikke sandt? Hvis du kan fortælle mig hvorfor du er mere værd - hvorfor du er en værdifuld legesvend... så kan vi begynde at snakke forretning" elverens melodiske stemme lagde smøg sig omkring deres bord, og Solari lænede sig en anelse mere tilbage i stolen med et afventende blik. Dem der kendte sin egen værdi, kendte også deres egne begrænsninger. Skulle hun købe nogle, skulle de ikke være tanketomme skabninger der tilfældigvis kunne finde ud af at svinge et sværd, og ikke turde fortælle når hun krævede mere end hvad deres evner kunne håndterer. 

So shut the door, I'm gonna turn my back
Go chase the dark, and I'll tip my hat. 


Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 23.04.2020 20:41
Timber have ikke rigtigt styr på sig selv lige nu, han drejede sig også rundt for at se om månen af den ene eller den anden grund var stået op allerede og var blevet tæt på fuld. Han følte i hvert fald at han var som påvirket af månen, han blev derfor også en lille smule betvivlende på sig selv da han virkeligt ikke følte at han var i kontrol over sig selv og det kunne han ikke lide følelsen af.
Det blev bare mere udtalt da han hørte hendes ord om at hun kunne hjælpe ham med arbejde og mange andre ting... Han bed i hans sind fast i ordet mange fordi det betød der var meget han kunne få ud af det, meget han kunne få ud af at vise hende at han var mere end almindeligt god at leje. "Selvfølgelig er jeg god til mit job ellers ville jeg ikke være i live længere." Han vidste at lejesvende der ikke gjorde deres job som regel endte op døde, fordi enten døde de på jobbet eller efterfølgende som hævn fordi de ikke gjorde deres job ordentligt.

"Fordi enten kan du sætte mig amok på dine fjender, eller hvis du ønsker beskyttelse kan jeg sagtens tage mere end en enkelt pil for dig og være klar til at tage flere indenfor få timer." Han kunne ikke lade være med at føle en hvis form for arrogance, ikke overfor hende men overfor andre lejesvende, hun havde opsøgt ham det gjorde ham bedre end dem. Han vidste han var stærkere end dem og han skulle nok lade hende vide det. At hun havde opsøgt ham betød også at hun havde god smag og information om hvem hun skulle leje. "Men udover det så bliver jeg nød til at vide mere om hvad du vil leje mig til? Jeg er ikke en lejemorder blandt andet, jeg ser ingen vinding i den slags." Timber var ikke glad for den slags han følte sig rent ud sagt ussel. Der var intet godt ved at dræbe for ham, der var tilgengæld noget fantastisk ved at kæmpe, og når en kamp var med livet på linen var det endnu bedre. Hans ære gjorde dog også at han lige nu var mere interesseret i at få et job end i at få en løn, som var ham ikke ligegyldig men sekundær. Han kiggede på hende intenst som han forsøgte at få lidt information ud af hende, men hun var som en lukket bog. 


Solari Seravill

Solari Seravill

Ypperstepræstinde for Nalish'ra

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 1678 år

Højde / 186 cm

Lux 23.04.2020 21:16

Elverens mund åbnedes i en lav latter ved hans hurtige svar, og skråsikkert uddybede han nu, hvorfor at han var værdiful. Ærlighed var altid noget man satte pris på, da det aldrig var en selvfølge for nogle af sige sandheden.... det vidste Solari alt om. Dog var man ikke i tvivl om at han troede på det han sagde og arrogancen klædte ham da også! Solari's hånd kørte vinen rundt i en doven cirkel i hendes glas imens hun lyttede. Dog stoppede bevægelsen i et abrupt ryk, da han begyndte at nævne regler.
Så han var ikke en lejemorder? Elveren kunne ikke tilbageholde et smil over den absurde situation, at han tilgengæld skulle beskytte hende og hendes kirke i stedet.
Hun mødte hans intense blik med sine egne blege øjne hvor at eftertænksomheden fraværende glimtede bagved det hvide. Hun følte ham presse på - hun følte han ledte efter noget i hende, og Solari's blik blev med et mere nærværende; mere sultent. Grådig var hun, for hvis han ville aflæse hende måtte han være villig til at give ligeså meget igen - og gerne mere.

"Et brugbart våben og skjold..." mumlede hun og opretholdt den intense øjenkontakt han havde ledt efter. Ubevidst lænede Solari sig længere ind over bordet, suget ind af det gule og hvad der lå bagved dem. For hvorfor den grænse? Hun glædede sig til at finde ud af hvem han var... og hvorfor de regler var der. Om nødvendigt, fristede hans modvilje imod mord hende kun til at udsætte ham mere for det - stikke lidt til grænserne. Men tålmodighed var en elvers ven, og Solari holdt sig derfor i skindet. "Du skal være min livvagt. Så intet overlagt mord fra din side" gled det ærligt og forklarende over hendes læber, der var ingen grund til at skjule det. "Min race er ikke ligefrem ønsket mange steder, og erfaringerne taler efterhånden for sig selv" Solari havde ikke blinket i alt den tid hun havde set på ham, men lukkede nu endelig øjnene idet en lidt irriteret grimasse gled over hende. Menneskernes arrogance gjorde dem dumdristige og farlige. Hun havde allerede set flere på kroen øje elveren og hendes fyldte pengepung.

So shut the door, I'm gonna turn my back
Go chase the dark, and I'll tip my hat. 


Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 23.04.2020 22:09
Han kunne sagtens mærke at han ikke fik noget fra hende uden at give noget igen. Han følte ikke direkte at han blev læst, men han følte i hvert fald at han var nemmere at læse end hun var. Han fik derfor kun konstateret at hun var interesseret, meget tænkende og aflæsende samt god til at være sikker i sig selv. Ikke noget de kunne hjælpe nogen overfor hende, men han havde fået det vigtigste ud af det, at vide hun var interesseret. Det betød at han havde mere end bare en god i døren hos hende, for at få et job.

Da hun mumlede lidt tog han det som om hun ikke troede på ham og som reaktion måtte han jo gøre dit bedste for at få hende overbevist om at han altså ikke løn eller oversætte sig selv. "Har du brug formet bevis?" Han spurgte hende som han fandt en kniv frem, han kunne sagtens gøre lidt skade på sig selv format vise hende at han helede hurtigt og derved kunne holde til meget, samt vise hende at smerte ikke afskrække de ham.
Han nikkede dog med et smil da hun fortalte at han skulle være hendes livvagt, det passede ham helt fint, det ville ikke være første gang. "Det lyder godt, kan også forestille mig at min blotte tilstedeværelse kan være afskrækkende for svæklinge?" Han vidste der var mange folk der kunne være for dumme og kaste sig ud med en som hende ud fra hendes udseende og køn. Dog efter at have sat og snakket med hende i lidt tid nu kunne han konkludere at hun ikke var en svag person da hun virkede til at kunne aflæse folk og det var også en stor styrke.

Han vidste ikke hvorfor, men hendes tilbud om job betød at han gjorde sig bedste allerede for at beskytte hende. Hvilket også betød at når nogen der kiggede i deres retning fangede hans blik så strakte han halsen og sendte dem et hårdt blik. Han kunne dog også så småt mærke ham selv blive vred overfor nogle af de blikke der blev sendt i deres retning.
"Ja jeg kan se på folk herinde at du ikke er velkommen..." Han spyttede det næsten snerrende ud. Især fordi han jo ligesom hende var vant til at at folk der lærte hvad han var hadede hende, og han var også opmærksom på om nogen træk våben fordi det jo egentligt var lovligt at dræbe sortelvere.
Solari Seravill

Solari Seravill

Ypperstepræstinde for Nalish'ra

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 1678 år

Højde / 186 cm

Lux 24.04.2020 19:31
Solari brød sig nu engang ganske godt om ham indtil videre. Hans interesse i jobbet og villighed talte hendes sprog, og da han spurgte om han skulle bevise det, var det med et lille overrasket glimt at hun så kniven komme til syne. Kort spændte præstinden op - hun forstod ikke hvad han skulle med kniven, men da det gik op for hende at den var til ham selv, bredte der sig et noget leende grin i hendes mørke ansigt. Tænderne glimtede hvidt idet hun med et begejstret lille nynnen nikkede, et sadistisk glimt i de hvide øjne. Selvfølgelig ville hun have et bevis når han var så villig til at gøre det. 

"Din tilstedeværelse vil i hvert fald få dem til at genoverveje... og oftest er det nok" nikkede hun, enig med hans tanke. Det var også hendes anden grund til at have valgt Timber. Bæster og monstre skræmte meget bedrer end alverdens våben kunne. Et enkelt kig på hans krop ville få de fejeste til at overveje det 2 gange, i hvert fald.

Solari lænede sig en anelse ind over bordet og sænkede stemmen. Ikke fordi hvad hun sagde ikke måtte høres, men for at tiltrække sig mindre opmærksomhed. Hun frygtede ikke disse mennesker... de fleste af dem var smiple bønder og tilfældige dovendrikkere. Men deres mund hang løsere end deres våben, og snak kunne også være giftigt i længden. "Nej, ikke ligefrem..." gled det over hendes læber, et irritabelt glimt i de hvide øjne. "Jeg tænkte på, om vi skulle forsætte vores samtale et... andet sted?" fulgte hun op med, og løftede det ene hvide øjenbryn i en spørgende gestus.
De behøvede ikke at gå langt for at fjerne de værste blikke. Desuden, havde Solari mere at sige, mere at prøve. Og hun ville foretrække et mindre befærdet område til det.

So shut the door, I'm gonna turn my back
Go chase the dark, and I'll tip my hat. 


Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 24.04.2020 21:54
Han kiggede på hende, det her var det meste han havde set af reaktion fra hende. Det var åbenbart noget der fangede hendes interesse at han var villig til at bevise det på den måde. Hendes nik blandet med hendes nynnen fik en blanding af kuldegysninger og en underlig spænding til at glide ned af rygraden på ham. Han rakte så hånden frem foran hende så hun tydeligt kunne se den, og lagde knivens spids imod hans håndflade.
Han så hende i øjnene så han vidste hun så med som han bankede den anden hånd ned oven på knivskaftet så kniven gik hele vejen gennem hans hånd og en halv centimeter ned i bordet. Han havde jo snakket om at tage en pil, det her var det tætteste på det. 
Forventeligt nok så begyndte det at bløde lidt voldsomt, men som han løftede hånden fra bordet stoppede blødningen ret hurtigt. Såret lukkede sig ikke med det samme men det havde allerede begyndt at lukke sig. Lidt af kødet kunne ses var begyndt at sno sig sammen igen.
"Burde være lukket på måske 10 minutter." Det vigtigste var også at blødningen stoppede ret hurtigt som gjorde at han ikke var i fare for at forbløde

"Laver risiko hvis de helt underlader at angribe." Det var jo ikke hans første gang som livvagt, han havde lært at det var bedre der at gøre sit bedst for at fremstå truene og modbydelig for andre. Hvis der ikke kom noget angreb var der ingen chance for at hun jo kunne blive ramt.

Han rejste sig brat op da hun foreslog at de skulle gå et andet sted hen. "Har du et sted i tankerne?" Han samlede sine ting med det samme og bundede det sidste af hans øl. Han gik så om til hendes side af bordet og afventede at hun rejste sig op. Han førte hende så ud af kroen hvis det var der hun ønskede de skulle henad. Ellers skulle han nok føre hende andre steder hen. Han holdte sin ryg ret og nedstirrede de folk der sendte dem blikke. 
Han havde også sit spyd i hånden nu, med resten af hans udrustning svunget henover skulderen. Han kiggede sig godt omkring og sørgede især for hele tiden at sikre sig at hun var med og ikke var ved at komme galt afsted. Han holdte sig derfor også tæt ved hende.
Solari Seravill

Solari Seravill

Ypperstepræstinde for Nalish'ra

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 1678 år

Højde / 186 cm

Lux 26.04.2020 00:38

Da Timber valgte at sætte knivens spids imod sin håndryg, var det med dyb fascination at Solari fulgte med. Hun så ham i øjnene, låste hans blik idet han pressede den igennem håndfladen og et godt stykke ned i bordet. I det dæmpede lys dansede der en varm fascination i hendes blege øjne, og overrasket trak hun kort vejret ind imellem tænderne i et begejstret smil. Kødet lukkede sig foran hendes øjne... altså, havde hendes informationer om ham ikke været forkerte. Et våben der kunne heale sig selv; se det var muligheder i hendes verden. "Smukt..." sneg det sig lavmælt over hendes mørke læber. Så smukt at magien kunne tage alle disse former og finurligheder.
Ved hendes forslag om at søge væk, var der en promte reaktion fra Timber. Han satte sig brat op, øjne vagtsomt skulende omkring og en allerede beskyttende energi i hans bevægelser. Solari var ikke sen til at følge med, men rystede dog på hovedet som svar - hun havde intet specifikt sted hun abselut skulle hen til, og lod derfor den kantede mand lede vejen ud af kroen og ind i natten. Som en tavs skygge fulgte Solari med, hendes skridt og bevægelser ligeså smidige og fejende som en kats.

Dog gik der ikke længe  fra da de gik ud, at en forandring gled over Solari. Hun rankede sig mere, blikket blev mere friskt. Øjnene skinnede sygeligt blegt - men dog stærkt i måneslyset, og det samme gjaldt for hendes hår. Natten var i sandhed hendes foretrukne domæne... "Du vil blive betalt 6 jadestykker om ugen, Timber..." hendes melodiske stemme krævede hans opmærksomhed da de var kommet væk fra kroen. "Sker der uheld, påvirker det din løn. Gør du det godt, kan den stige..." forsatte hun, et skarpt blik på hans reaktioner og tanker. "Udover det, vil vi tilbyde husly og mad" afsluttede hun, og smilede en tand mere lunefuldt.

Et par sekunder efter de var stoppet op, åbnede hun dog munden på ny, et nysgerrigt smil i hendes øjne. "Men, mine folk og jeg har bolig i gudindens Nalish'ra's tempel" Solari's blik hvilede nu vagtsomt over ham, idet hun ikke vidste hvilken reaktion der ville komme. I tilfælde af et angreb, var præstinden dog klar til at tvinge Timber ned på jorden, ved brug af de illussioner hun kunne skabe. Hendes anden grund til at specifikt røre ham i starten af deres møde.

So shut the door, I'm gonna turn my back
Go chase the dark, and I'll tip my hat. 


Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 26.04.2020 00:51
Han havde hørt hendes ord og havde han haft noget at sige havde han nok stadig undladet det, da det var blevet sagt så lavmeldt og roligt samt uden noget spørgsmål eller lignende der gjorde tegn til at han skulle forsøge sig med at svare på det. 

Han vidste ikke helt om det var godt eller skidt at se hende få energien tilbage. På den ene side var det godt, han havde jo sagt ja til at beskytte hende så han ønskede at hun havde det godt for at han kunne gøre hans job bedst muligt. Dog var det også som om det skiftede så hurtigt at han var lidt på kant, over det.
"6 Jadestykker... Det lyder fint." Han havde en nogenlunde ide om værdien for især byvagter og det her var mere end hvad en løjtnant for byvagten blev betalt, hvilket betød at han blev værdsat i dette job, så han havde ingen grund til at diskutere lønnen med hende.
Han sagde slet ikke noget omkring med de ting der kunne påvirke hans løn, da det var en selvfølge og han regnede jo på ingen måde med at det første skulle komme på tale så længe hun ikke gjorde noget for at være alene med folk der måske kunne skade hende.

"Kost og logi? Hvor henne? Hvem kommer jeg til at arbejde med?" Han var ikke sikker på om hun havde hyret andre, måske til at de kunne beskytte hende på rotation. Han bed dog også lidt mærke i at hun havde sagt vi, og indtil videre var det ikke det der som sådan havde været tale om. Så han var nød til at have noget på det rene omkring det.

"Vi? Jeg troede mit job udelukkende skulle være at beskytte dig?" Han vidste at det var for svært for blot en enkelt person at beskytte mange andre. Fordi der skulle ikke mere end to pile rettet mod to forskellige personer til at gøre det umuligt at beskytte dem alle. HVilket var derfor han stillede stort spørgsmåltegn ved det.
Han var derfor også meget mere fokuseret på den del, og lod ikke rigtigt til at reagere på det med templet. Lige nu var den eneste gud han havde noget forhold til Kile, som var neutral og han havde derfor heller ikke nogen mening om de andre guder. Han var dog ikke særligt bundet til Kile.
Solari Seravill

Solari Seravill

Ypperstepræstinde for Nalish'ra

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 1678 år

Højde / 186 cm

Lux 26.04.2020 21:44
Mørkelverens øjne glimtede i det blege lys der skinnede over dem, og Solari følte sig selv knibe øjnene en anelse sammen. Umiddelbart havde navnet ikke vækket nogen vrede i ham, og det alene var en god start. Nalish'ra var ikke en gudinde for alle, det var så sikkert! Men han bed sig fast i detaljer... og selvom Solari godt kunne forstå hvorfor, så irriterede det hende stadigvæk. Nok mest fordi hun sjældent brød sig om at forklarer tingene to gange. "Vi, betyder de folk jeg har under og omkring mig. Vi, er ikke flere du skal beskytte - men derimod flere der vil sørge for de behov du nu engang har" forklarede hun. Stemmen var blød og rolig, og tog dermed afstand fra den irritation hun havde følt omkring sig. Elveren foldede sine arme foran sig, et skævt smil i den ene mundvig. "Og som sagt, bor jeg i templet for Nalish'ra... du er ikke tvunget til at benytte dig af tilbuddet, men skal stå til rådighed med kort varsel. Vi kan sagtens finde dig, hvorend du nu engang befinder dig..." fulgte hun op med, og følte hvordan hun ikke kunne undgå at smile vagt ved de sidste ord. Finde ham, se det skulle ikke blive det sværeste. Så stor som han var ville ethvert menneske snakke. 

Sagde han jah til det, var hun et skridt tættere på det reelle mål Solari havde. Fordi når ens loyalitet var bundet af guld og sølv, jah så kunne loyaliteten skifte hænder. Hun havde ikke brug for en svigfuld skygge... nej, det ville være alt for ironisk skulle noget bedrag falde over hende, og derfor havde hun en lille plan.

Den havde dog forskellige trin, og det første var at han indvigede i de krav. 

So shut the door, I'm gonna turn my back
Go chase the dark, and I'll tip my hat. 


Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 26.04.2020 22:28
"Godt nok." hans svar på hendes forklaring af hendes brug af vi var kort og kontant. Han havde ikke noget problem med den forklaring og heller ikke noget særligt at sige til at de ville hjælpe ham med de behov han havde, mest af alt fordi han ikke lige havde nogen anelse om hvad præcis det skulle være hun snakkede om.
Han havde jo regnet med blot at få et værelse og et sted han kunne lave mad. Hun fik det dog til at lyde som mere end det, og han var derfor ikke sikker på hvad det betød. Noget i ham kunne dog godt lide ideen om det.

"Det lyder for risikabelt at være langt væk fra dig... Jeg kender ikke til dit tempel, men har før hørt om mange templer hvor indbyrdes strid er normalt?" Pointen med det han sagde var at han mente han burde være så tæt på hende som muligt så han kunne beskytte hende skulle der ske at være nogen i hendes nære cirkel som ville forsøge at gøre hende ondt. 
"Du stoler vel ikke fuldt ud på de andre folk du deler tempel med?" Han kiggede på hende undrende, hun virkede for intelligent og for 'kold' til at ville stole på folk på den måde. Hvilket jo selvfølgelig også betød at hun nok heller ikke stolede fuldt ud på ham.

"Så jeg tænker at jeg bør få logi så tæt på som muligt." Det var hans måde at sige at han var okay med at rejse med hende til hendes tempel og flytte ind der for denne tid han havde arbejde for hende. Han havde aldrig haft et fast hjem, så at flytte ind hos eller nær hans arbejdsgivere var en ganske normalt ting, og han sagde ikke nej til det. "Har alligevel intet fast sted at bo, så ville få mere ud af lønnen ved at flytte." 
Solari Seravill

Solari Seravill

Ypperstepræstinde for Nalish'ra

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 1678 år

Højde / 186 cm

Lux 28.04.2020 15:56
Elveren nikkede langsomt, men måtte afværgende ryste lidt på hånden da han nævnte at han ikke stolede på dem hun færdedes omkring. Kun en tåbe stolede fuldstændig på nogen, når man gik i et tempel for gudinden der styrkede løgn, bedrag, mord og skygger. Men Solari havde brugt århundreder på at opbygge den loyalitet hun havde omkring sig, og var en af grundelementerne i templets oprindelse. At fælde hende, ville være svært, men ikke umuligt. Dog var templets hendes eget domæne; hendes spilleplade, og det var ikke derfra hun frygtede et baghold. "Jeg stoler ikke på dem... men de stoler ret så meget på mig" lo elveren mørkt og en anelse kryptisk, men kunne dog godt se det sjove i et oprør i templet. En dag måske? Dog ville det være at krydse gudinden selv, at hakke Solari ned i det hellige tempel.

"Så er det besluttet. Templet ligger i Kzara-bjergene..." fulgte hun op med, velvidende at de havde nogle dagsrejser foran dem. Dog var det slet ikke på tale endnu. Nej, templets lokation var hemmelig, og Solari ville og kunne ikke hive ham med uden videre, ikke foruden at teste ham. Et bredere smil sneg sig over hendes læber... fordi det havde hun glædet sig til. Elveren bevægede sig ikke, men i samme øjeblik aktiverede hun sin magi. Luskende og svigfulde illussioner, der dansede ud af mandens egen frygt og skam - hun ville både se hvad der skræmte hendes livvagt, men også se hvad han ville gøre, når han mødte hvad han frygtede. I frygten viste alle deres sande jeg.
Hvordan så Timbers ud?

Alt imens foldede elveren de tattoverede arme foran brystet, kiggede op imod månen og himlen som om at hun skulle til at sige noget men ville lade sig afbryde af hvad end ord eller reaktion der ville komme fra den bredere mand. 

So shut the door, I'm gonna turn my back
Go chase the dark, and I'll tip my hat. 


Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 28.04.2020 16:19
Det var godt at høre hun ikke stolede på dem omkring hende, det ville gøre hans job nemmere. Hvis hun havde stolet på for mange folk skulle han jo bruge rigtigt mange kræfter på at beskytte hende hele tiden og fra alt muligt som egentligt ikke normalt ville være vigtigt eller nødvendigt at beskytte hende fra. "Godt at høre, men jeg vil nu stadig se dem som en trussel." Han mente det, han ville nok godt kunne finde på at brække en arm eller et ben, eller mere hvis han følte at der var nogen der var ved at virke som en trussel mod hende. Hun betalte så han skulle nok beskytte hende.

"Så nok mere end 10 dage, grundet bjergterrænet." Bjergene var jo kun cirka 9 dage i fugleflugt fra Lazuna, men at rejse igennem bjergene var noget der tog noget længere tid.

Da skyggerne i hans øjenkroge begyndte at samle sig til illusioner blev han en smule undrende, indtil det gik op for ham at det bare var folk der kom gående ud af skyggerne.
Det første der kom gående imod ham var en lille gruppe af bønder, mennesker alle sammen og deres stemmer rungede i hans hoved råbene om at han skulle smutte. "Du hører ikke til her! Din mor er allerede død og hun hader dig!"
Det var tydeligt at se han blev vred over det der blev råbt af ham. Hans puls steg og han strammede grebet om hans våben, men han forsøgte at gøre ingenting, han forsøgte at ignorere stemmerne der råbte af ham. Da de begyndte at råbe af ham, følte han også de var en trussel så han trådte tættere på Solari så han var sikkr på at hun var gemt bag hans store krop.

Derefter kom der et par ben gående, ingen overkrop i første omgang, bare et par ben. Det blev dog tydeligt at se hånden der holdte fast i benene da det kom ind i lyset. Armen hang fast på en overkrop med et hoved med blodsprængte øjne og utroligt uholdt hår og jord udover huden på alle steder, sjældent havde man set nogen så beskidt. "Du er et monster! Du skal dø som en omstrejfende køter!" Stemmen lød klart i hans hoved og han blev mere og mere arrig. Han trak vejret hurtigt og hårdt gennem næsen, hvordan kunne eneboeren være her!? Han var død!? Hvem havde dog reanimeret ham bare for at pine Timber...

"Du er død! Og jer!? I skal holde kæft, jeg skal nok finde mig et sted!" Da hans vrede tog kontrollen over ham, tog han et ordentligt tag om hans spyd med begge hænder og jog den igennem bønderne. Men der var ingen modstand at føle så han smed spyddet og ignorerede bønderne for nu, han sprang på den reanimerede eneboer og begyndte at banke ham med hans næver, det begyndte dog at gå op for ham at det ikke var ægte. Han vidste ikke hvor mange minutter der var gået som han stoppede med at banke i jorden. Hans hænder blødte fra knoerne som han rejste sig op.

(Skriv hvis du synes jeg ikke helt håndterede hendes evne/illusionerne ordentligt.)
Solari Seravill

Solari Seravill

Ypperstepræstinde for Nalish'ra

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 1678 år

Højde / 186 cm

Lux 30.04.2020 08:26
Med skjult interesse fulgte Solari med i optrinnet der foregik i mandens hoved. En menneskemængde, en masse råben... og et forfærdeligt misforster af ben. Det var tydeligt at synet fik mandens øjne til at se rødt, og der ville ikke gå længe inden at han reagerede på de pludselige angreb. Dog var det endnu et led i hendes plan; Solari så til med et usynligt smil bagved et nu overrasket ansigt. Som om at hun ikke selv kunne se illusionerne, fulgte Solari manden der pludselig gik amok, og trak sig nogle forfærdede skridt bagud med det samme. "Timber!" udbrød hun, stemmen overraskende nok, præget af falsk panik.

Da han endelig stoppede, stod Solari og stirrede vantro på ham. Hun vidste udmærket hvad der var foregået, men hendes mål var ikke at forklarer Timbers frygt. Ikke endnu i hvert fald. "Hvad.... hvad handlede det om?" elverens stemme var lavmælt men kølig, idet hun trak sig endnu et skridt tilbage. Fordi hvordan ville man ellers reagerer overfor en der så syner? Ville han tro at han var ved at blive skør? Dog var hun påpasselig med at han ikke stak af... selvom hun tvivlede på at det ville være hans reaktion, skulle det lige være kønt at han stak af fra hende.
Hun havde trods alt ikke bare brug for en lejesoldat... nej, skulle hun have nogen omkring sig, kunne hun ligeså godt udnytte situationen, ikke sandt? Hun var trods alt altid i gudindens tjeneste, og hendes domæner strakte sig langt. At få ham ind i kirken var en meget mere holdbar løsning end at købe sig til hans loyalitet. Solari's øjne var hårde idet de mødte Timbers, men der var stadigvæk en forsigtig nysgerrighed gemt i dem. På mange måder, var det nok det meste reaktion Solari havde vist længe. Men så igen, målet var jo ikke at skræmme ham væk fra sig selv. 

So shut the door, I'm gonna turn my back
Go chase the dark, and I'll tip my hat. 


Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 30.04.2020 12:19
Han var godt klar over at hvad der var sket ikke havde været virkeligt. Det blev derfor også kun mere tydeligt at det ikke havde været virkeligt da hun råbte hans navn. Han kiggede sig med det samme omkring, da han aldrig havde oplevet noget lignende, aldrig været "hjemsøgt" på den måde af hans minder var han ret sikker på at der var nogen der rodede med hans hoved. Han sendte hende derfor også et skeptisk blik, ikke fordi han troede det var hende, men fordi han ikke lige stolede på nogen lige nu.

Da hun så spurgte ham ind til hvad der var sket, kiggede han sig igen omkring før han henvendte sig til hende. "Ret sikker på nogen rodede med mit hoved." Han var tydeligvis oprørt over det og kiggede en del rundt. Han havde været lidt skeptisk omkring hende, måske hun havde gjort noget, eller i hvert fald vidste noget. Han lod dog ikke til at have nogen mistro til hende længere.
Han følte dog ikke han var ved at blive sindsyg, han kendte følelsen når han ikke kunne kende forskel på virkelighed og fantasi. Når han gik berserk kunne han ikke helt kende forskel da han så alt som fjender. Det føltes meget anderledes, det han lige havde oplevet var for ægte.
Han gik derfor også bare overimod Solari på trods af at hun træk sig lidt væk fra ham. Det at hun træk sig væk fra ham, var dog tydeligvis også noget der irriterede ham. Han var vant til at folk træk sig væk fra ham af de underligeste grunde, men han kunne ikke lide det. Han hadede at være alene, at være efterladt til hans egne tanker og selvom der ikke var noge venskab eller andet mellem ham og Solari, så var det stadig ubehageligt for ham at se endnu en person trække sig væk fra ham.
Så da hendes hårde øjne så på ham, blev hans eget ansigt først en anelse trist efterfulgt af at de også blev hårde. Hvis hun træk sig væk så kunne det også være lige meget! Han træk vejret gennem hans næse i fnysende.


Solari Seravill

Solari Seravill

Ypperstepræstinde for Nalish'ra

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 1678 år

Højde / 186 cm

Lux 01.05.2020 10:25
Solari havde mange grunde til at gøre hvad hun gjorde, og kunne forvente nok så mange reaktioner... men med det sagt, kunne hun aldrig være sikker på at kontrollere udfaldet fuldkommen. Ofte var det et sats hun var villig til at tage, og da Timber - stadigvæk oprørt men dog ikke direkte skræmt fik svaret, var han så tæt på sandheden at det kortvarigt overraskede Solari. Så han var ikke så sløv som hun først havde antaget... dog virkede han ikke til at mistænke hende for at være 'nogen' lige nu. "Rodede?" elverens stemme var slebet til en undrende men stadigvæk skeptisk tone, der viste at mistroen i hendes blik ikke var uden grund.
Dog kunne hun se at han ikke var helt upåvirket, fordi bagved alt vreden og vildheden, hvilede der et trist glimt i hans øjne. Det var der ikke længe - det varede ikke mere end et sekund, men det var nok til at Solari havde noget at tage fat i og lægge planer omkring.

"Sker det ofte..?" fulgte hun op med, og rankede sig en anelse fra den vakse holdning der var gledet over hende ved hans udbrud, og så ikke så anstrengt ud. Skulle det her spilles op, skulle hun huske hvordan hun selv forholdt sig til ting. Og præstinden havde aldrig haft et direkte problem med de unikke skabninger i Krystallandet... Solari havde lavet handler med fuldstændigt forvrængede sjæle, så en med lidt vrangforestillinger - havde det nu været sandt, ville ikke blive afvist af hende.

Solari skubbede til magien og trak skyggerne tættere omkring de to sjæle i mørket. Flakkende dansede de omkring Timber og Solari, og trodsede her og der også månens blege lys. Mørkelveren reagerede dog ikke ved de pludselige bevægelser i mørket; det var jo stadigvæk ikke noget hun kunne se. Ikke fordi de var voldsomme... men i det øjeblik øjet faldt til ro, ville en bevægelse trække opmærksomheden til sig på ny. 

So shut the door, I'm gonna turn my back
Go chase the dark, and I'll tip my hat. 


0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lorgath , Krystal , Mee
Lige nu: 3 | I dag: 13