De sidste par år havde den unge adelsmand tilbragt i Dianthos, og storbyen havde været lidt af en afveksling fra livet på landet - han var hurtigt faldet for byens fristelser, og det var først, da hans fader havde grebet ham i nakken og trukket ham op til Isaris kirke for at aflægge et kyskhedsløfte ind til han blev gift, at han var begyndt at holde afstand til bordeller og værtshuse.
Der havde da også alligevel været et par episoder, hvor han var kommet småfuld hjem, men ind til videre var det lykkes ham at skjule det, og han havde bøjet nakken over bøgerne under faderens årvågne blik.
Stemningen mellem dem var en smule anspændt, og det havde mest af alt være en lettelse, da Fyrstinde Verona Lissandra havde inviteret Nicodemus på et besøg på Isenborg. Heldigivs lod det til, at han stadig havde sin mosters gunst - og hun havde da også fortalt ham visse historier om, at faderens ungdom ikke havde været mindre vild.
Problemet var bare, at nu stod deres gren af familien langt tættere på fyrstemagten.
Nicodemus kiggede op mod Isenborgs mure og overvejede et kort øjeblik, hvordan situationen havde påvirket hans niecer og nevøer, som trods alt havde endnu mere at se til nu. Tæt efterfulgt af kusken, der bar hans tasker, gik han op mod hovedporten for at annoncere sin ankomst.

Krystallandet
