Det var med et lille håb om at Nicolas duft stadig hang i det lille værksted, da Phillippe åbnede døren. Chancen var dog ikke så stor, det var trods alt en uges tid siden han havde været der, men Phillippe havde ikke været hjemme i mellemtiden, så hvis han var heldig kunne han måske stadig lige ane Nicolas søde duft. Da han var trådt ind af døren og tog en dyb vejrtrækning blev han dog en anelse skuffet, da det blot var den sædvanlige duft af træ der mødte ham. End ikke inde i det lille soveværelse var der noget Nicola at hente, selvom han havde haft døren lukket der ind til, mens han havde været væk. Han måtte bare håbe at halvdyret snart fik mulighed for at komme forbi igen.

Den første dags tid efter at være kommet hjem var gået med at sove. Selvom han havde det noget bedre end før han tog hjem til Katarina, var han alligevel utroligt træt. Det havde været et ekstra anstrengt besøg hos Katarina, hun havde kørt meget i ting han ikke orkede at snakke om, og hun havde formået at suge alt energien ud af ham.
 Nu hvor Phillippe havde fået sovet ud og var en hel del mere frisk, havde han åbnet det lille værksted op igen for kunder, og var gået i gang med at rydde det sidste op fra Hr. Silenes ordre op. De sidste papirer skulle lægges væk, prøver eller fejl produkter skulle gemmes. Det var måske ikke de mest professionelle at have liggende fremme, og skulle Katarina beslutte sig for at dukke op før han forventede det, var der ryddet op. 

 Phillippe nynnede let for sig selv som han tullerede rundt i værkstedet og fjernede savsmuld, træspåner og andet rod. Over ilden i brændeovnen hand kedlen, og var ved at varme vand op til en dejlig varm kop te. 

 Phillippe stod over ved brændeovnen og var ved at tage kedlen af ilden, da der blev banket på. Han stoppede midt en bevægelse og rynkede undrende panden. Katarina kunne ikke allerede have valgt at komme, kunne hun? Han lod kedlen hænge, og vendte sig for at gå mod døren, så han kunne åbne for hvem end der stod derude og bankede på. Han nåede dog ikke hen til døren før den blev åbnet, og Enzel trådte ind. Phillippe stoppede op, og så lidt overrasket på ham.
 " Hr. Silene! Velkommen til!  " Phillippe bukkede hovedet hilsende mod den lille mand. Han kunne ikke helt vurdere om Enzel var kommet forbi på grund af Nicola, men han havde ikke på fornemmelsen at Nicola havde nogen planer om at Enzel skulle vide noget om det lille besøg. 

 Phillippe trådte et par skridt tilbage efter hilsen, og gjorde plads til at Enzel kunne komme ordentligt ind i det lille værksted. Hånden blev slået ud som en invitation til at han endelig skulle komme med længere ind. Blikket gled kort ned over Enzel. Det var en bemærkelsesværdigt tøjstil, men Phillippe kunne nok ikke udtale sig for meget om det, han gik selv for det meste i hans arbejdstøj. På dette tidspunkt havde han dog blot læderbukserne og en hvid skjorte på. Der var ikke så meget arbejde med træ at gøre i dag, det var mest bare rengøring.
 " Hvad bringer Dem forbi? " Phillippe gik hen til brændeovnen i den modsatte ende igen og tog kedlen af  ilden, med et klæde, og vendte sig mod Enzel igen.
 " Jeg skulle til at lave mig en kop te, kunne De tænke sig en kop?  " Phillippe sendte ham et venligt smil, mens han gik over til reolen og to små, fine porcelæns kopper fra hylden med sig tilbage til kedlen. Hvis Enzel takkede ja til en kop til, ville han hælde te og vand i begge kopper, ellers ville han blot hælde op til sig selv. Mens han lavede teen så han sig kort over skulderen med et skævt smil.
 " Jeg håber varerne stadig er tilfredsstillende,  " selvom det var lidt spil på ordene i sætningen, mente Phillippe det til det aller ypperste. Hvis der var noget galt med nogen af varerne ville Phillippe da med glæde kigge på dem, eller lave nogle nye.

 Der blev hældt vand i begge kopper, mens Phillippe nikkede til Enzels preference ved te. Han kunne ikke klare begge dele, men havde da honning stående et eller andet sted. Han havde købt det en gang, fordi han skaffet sig en te der lige var bitter nok til hans søde smag, men honningen var alligevel for sød til hans smag, og nu stod den bare uden at blive brugt. 
 "Jeg har desværre ingen mælk,  " undskyldte han, mens han fandt honningen frem. Det var vel bedre end ingenting. Kopperne og honningen blev sat på en bakke, og bakken blev samlet op. Som Phillippe vendte sig med bakken i hænderne landede blikket på Enzel, der havde stillet sig op af væggen.
 " Åh, et øjeblik!  " Bakken blev sat igen, og Phillippe gik med raske skridt over til soveværelset og videre ind i det for først at hente de to stole der inde, og efterfølgende bordet. Det var ikke meget, men han havde da til hvis han fik en enkelt gæst. Bordet og stolene blev sat op i midten af rummet, og efterfølgende hentede Phillippe bakken, og den blev sat på bordet. 

 Phillippe holdt den ene hånd frem mod stolen tættest på Enzel, for at indikerer at han endelig skulle sætte sig, før han selv satte sig på den anden stol. Selvfølgelig smilte Phillippe lidt tilfreds over rosen, og han nikkede lidt til det.
 " Godt at høre, " han nikkede lidt inden han tog koppen op til munden og pustede ned i det varme te. Det næste fik Phillippe til at løfte det ene øjenbryn. Et mysterium? Phillippe havde lidt svært ved at se hvordan kunne hjælpe, men han var da nysgerrig på at høre mere om det, uanset hvad.
 " Ja så? " hovedet vippede let på skrå, og koppen blev sat ned igen. 

 Det var ikke gået forbi Phillippes opmærksomhed, hvordan Enzel havde undersøgt overfladerne. Derfor havde han netop også taget bordet ud, normalt satte han blot stolene ved høvlbænken. Der var selvfølgelig et eller andet fint over Enzel, hvordan han så ud, hvad han virkede til at gå op i, hvordan standarden så ud til at være på hans bordel. Bordet var derfor nok et mere passende end en høvlbænk. Det var hvad han kunne klare. Phillippe gik ikke op i at bruge krystaller på lige gyldige ting, og når han alligevel brugte det meste af tiden på arbejde, havde han heller ikke brug for andet.

 Normalt var Phillippe en meget tålmodig mand, men måden Enzel trak tiden ud, og på en eller anden måde virkede meget lusket fik Phillippe til at overveje om der mon lå mere bag besøget. Og var der noget han havde lært fra forholdet med Katarina, var det at stilhed ofte kom før stormen.  

 Da Enzel endelig begyndte at fortælle, var det i første omgang en noget kort fornøjelse, der blot vækkede Phillippes nysgerrighed mere. Han gjorde dog ikke andet vippe hovedet en lille smule på skrå, med et nysgerrigt glimt i øjet. Som Enzel så forsatte fortællingen, løftede Phillippe øjenbrynene mens han lyttede. Panden rynkede sig lidt undervejs. Phillippe bed særlig mærke i udtrykket kælehalvdyr. Han fandt det måske ikke helt passende, i den sammenhæng.
 Phillippe var ikke i tvivl om at det var ham og Nicola de handlede om, men han havde ikke i sinde at afsløre dem. Han tvivlede virkelig på at Enzel vidste at Nicola havde været forbi, men hele besøget var en smile mistænkeligt. Måske Enzel bare var ude på en fiske ekspedition?
 " Det er jeg da ked af at hører, Hr. Silene.. Det var ikke meningen at varerne skulle skabe problemer.. Er der noget jeg kan gøre ved det?  " Phillippe lænede sig frem igen og tog tekoppen til sig. Blikket blev fjernet fra Enzel, og han så ned i koppen som han pustede til den, og tog en slurk. 
 " Måske en kæde i enden af varerne, så de kan sidde fast til sengen? Så kan de ikke blive fjernet fra Bordellet? " Forslog han. Det var nok ikke det Enzel havde i tankerne, men Phillippe skulle jo virke så uvidende som muligt. 

 Om Phillippe var fjollet? Måske. Selv synes han det var et rimeligt fornuftigt forslag. Han kunne selvfølgelig godt se, at det måske ville sætte nogen begrænsninger i legen med varerne, men hvis det virkelig var en problem, at hans ansatte forlod bordellet med dem, så var det jo en fin løsning. Phillippe trak derfor blot på skulderne til det. Enzel valgte dog alligevel at lege videre med ideen, og hans forslag fik Phillippe til rynke panden. Han fandt det dybt forargende at Enzel faktisk havde så nedværdigende tanker om hans ansatte. At han kunne overveje at tage deres frihed fra dem. Phillippe gjorde dog sit bedst for at skjule det foragede udtryk, og skyndte sig at tage en slurk af teen. 
 Hvordan skulle Phillippe lige reagere på den udtagelse? Han overvejede at slå det hen med en akavet latter, men Enzel så ikke ud til at lave sjovt, han så utrolig alvorlig ud. Det var var ingen tvivl om at det ikke var ment som en joke.  Så Phillippe rømmede sig lidt, og satte koppen fra sig.
 " Det ville måske være at gå til ekstremer..  " kommenterende han, og prøvede at lyde så neutral omkring det som muligt. 

Phillippe tog imod emneskiftet med kyshånd, og rettede sig straks mere op, og rykkede stolen længere ind, for at se hvad Enzel fandt frem fra klæderne. 
 " Jeg har altid tid til en kunde, " Han sendte Enzel et venligt smil, inden han slog blikket ned på pergamentet. Blikket gled betragtende over tegningen, mens Phillippede sugede alle detaljer til dig. Hjernen gik straks i gang med at komme på ideer, mens han lyttede til Enzel fortælle. Det var et interessant koncept, og han kunne godt se det spændende i sådan et redskab. Hånden fat vej til underlæben, som han pillede lidt ved mens han tænkt. Af og til nikkede han lidt til det Enzel sagde. 

 Phillippe var helt opslugt af opgaven, og alle tanker om Nicola var i øjeblikket væk. Derfor synes han det var en ganske fin ide, at overnatte på bordellet. Det kunne selvfølgelig hurtigt blive trælst for dem på bordellet.
 " Hmm...  " lød det tænkende fra ham. 
 " Og den skal hænge på væggen? Ikke være på et stativ, så man kan vippe det? Det ville selvfølgelig gøre det til et lidt større monstrum..  " mumlede Phillippe overvejende. Det var ligeså meget et spørgsmål til Enzel, som en kommentar til sig selv. Endelig tog han blikket fra tegningen, og så i stedet på Enzel.
 " Tænker du ikke det ville gå hen og blive forstyrrende med alle de høje, uvante lyde for dine ansatte, mens jeg laver det? Jeg kunne lave alle delen på værkstedet, og fragte det hen til bordellet, når det er klar til at blive samlet? Så forstyrrer jeg heller ikke jeres hverdag for meget? " Det var tydeligt at se i Phillippes blik at han fandt jobbet interessant. Det var jo noget nyt, uden for noget han havde lavet før. 

 Blikket blev vendt tilbage til tegningen ved Enzels spørgsmål. Skulle det være som tegningen skulle den selvfølgelig ikke kunne vippe, men det kom vel også an på hvad tanken med korset var. Så han trak lidt på skulderne og så tilbage på Enzel.
 "  Baseret på tegningen skal den ikke, men det kommer an på hvad den skal bruges til. Kan den vippe, åbner det op for at man kan lidt mere.  " Han foldede læberne lidt. Det var selvfølgelig ikke sikker det var op til Enzel at ændre på tegningen, når det var finansieret af en anden. Nu havde han i hvert fald luftet ideen. 

 Hænderne der blev lagt på Phillippes hånd, fik ham til at løfte det ene bryn lidt. Han havde altid svært ved at vurdere hvad folk lagde i små berøringer som denne, men noget sagde ham at det ikke var i de baner Enzel tænkte med ham. Alligevel sitrede det i Phillippe fingre ved berøringen. Han så på Enzel mens han snakkede. Der var noget over måden Enzel kunne sidde og gøre sig til, der mindede ham lidt om Nicola, men helt præcist hvad det var, kunne han ikke sætte fingeren på hvad det var. Han nikkede lidt. 
 " Det skulle ikke være et problem. Skal jeg kommer forbi med tegningerne om.. Skal vi sige to dage? " han lagde hovedet lidt på skrå. Det burde ikke være et problem for ham at få tegnet de to skitser inden da. Han havde allerede en god ide til noget af det, i hvert fald. 

 "Jeg ser på hvad der vil give mest mening, alt efter hvad det ender med jeg skal lave. " han nikkede lidt igen, og sendte Enzel en venligt smil. 

 Der var ikke meget andet i Phillippes liv end arbejde og sjov. Og var der tidsbestemt arbejde der skulle laves, var det kun arbejdet i hans liv. Når han satte sig for at skulle lave noget, så var det der hans fokus lå. Derfor vidste han også, at ville han få længere tid til at lave tegningerne, ville han formentlig alligevel have den klar i løbet af et par dage, og så bare gå og vente. Så kun han lige så godt planlægge tingene efter det. Desuden skulle tingene også helst passe med besøgene til Katarina. Noget der umiddelbart ikke skulle blive et problem denne gang, da hun ville komme til ham, men det ville være skønt ikke at skulle blive distraheret af hende hele tiden, når han skulle arbejde. 
 Derudover havde han allerede nu gjort sig en masse tanker til hvordan og hvorledes, så derfor burde det heller ikke være noget der ville tage ham alt for lang tid. 

 Phillippe ene øjenbryn løftede sig lidt, som Enzel pludselig kom tættere på. Det var ikke dømmende eller noget, det kan bare lidt bag på ham, og gjorde han kun noget mere forvirret over den lette berøring. Blikket flyttede sig kort ned til Enzels læber som de kom meget tæt på, og Phillippe kunne ikke stoppe sig selv fra at skille læberne en smule fra hinanden. Åh hvor havde han ikke noget rygrad. Han var klar til at lade deres læber ramme hinanden. Mærke Enzel helt tæt på. Undersøge hvor meget Enzel og Nicola egentlig mindede om hinanden. 
 Normalt var Phillippe ellers altid så professionel omkring arbejdet, men siden den første ordre fra bordellet, havde han haft det så svært ved at holde sig ordenligt i skindet, når det kom til ting omhandlende Hr. Silene og hans ordre. Derfor var det også først da Enzel hviskede til Phillippe, at han kom tilbage til de mere professionelle tanker. 

 Som Enzel trak sig væk, rømmede Phillippe sig kort, og slog blikket lidt ud til siden mens han bed sig i underlæben. Hvor havde han været tæt på at dumme sig på så mange måder. Han sank, og flyttede så blikket tilbage på Enzel, med et lille, venligt smil. 
 " Ja, jeg må vel også hellere komme i gang..  " sagde han, både til at han havde travlt og at de havde en aftale. Mens Phillippe så på at Enzel drak sin te, bad han til, at når han om lidt ville rejse sig, ville de løse bukser skjule at næsten kysset fra Enzel, samt alle tankerne om Enzel mens også korset, havde skabt en lille smule liv mellem hans ben.  

 Det ene bryn blev løftet lidt ved Enzels ord, som de begge havde rejst sig fra bordet. Det virkede som en påtaget bekymring, Enzel slog ikke lige frem Phillippe som en der rigtig bekymrede sig specielt om andre. Nicola havde dog sagt at Enzel holdt noget øje med hans ansatte, men det kunne sagtens være noget forretningsmæssigt. Phillippe nikkede dog til det.
 " Selvfølgelig..  " det var dog nok lidt en løgn. Han ville formentlig blive opslugt i arbejdet og glemme alt om tid og sted. Det ville nok først være når han var færdig, han ville formå at få mad og søvn. Kunderne var trods alt de vigtigste.

 Phillippe prøvede lettere diskret at på rette på bukserne så bulen ikke ville være så tydelig. Det var dog uden held, for da de nåede døren, og Enzel vendte sig mod Phillippe, blev han tydeligt afsløret, ved Enzels blik der blev ved med at hvile på bulen. Han skar en kort grimasse, ikke fordi han var flov over at være blevet opdaget, mere fordi det var lidt akavet, at der ikke skulle mere til. 
 Øjenbrynene blev meget hurtigt løftet, ved Enzels kommentar. Den kom noget bag på ham, og han måtte ærligtalt folde læberne og sendte ham et lettere anstrengt smil for ikke at fnyse over det. Vel og mærket var hans værksted placeret i den nedre del af byen, men det var lige ved grænsen, og Markedspladsen lå ikke langt fra ham. Værkstedet var et billigt sted, der faktisk så ordenligt ud, ikke at Phillippe ikke havde krystallerne til at bo længere inde. Men han havde det fint med at bo et sted, hvor han nemt kunne spare op, og ikke behøvede at tænke over hvordan han brugte hver krystal. Så han så altså ikke helt sig selv som en del af pøblen. 
 " Det ved jeg jo alt om..  " kommenterede han med et lidt mere oprigtigt smil og et nik, til det med den mandlige ansatte. Han glemte nok ikke lige foreløbigt den alternative betaling, eller hvad der skete et par dage senere, men det skulle Enzel selvfølgelig ikke vide noget om. 

 " Vi ses om et par dage. Jeg kommer forbi med tegningerne inden mørkets frembrud..  " sagde han roligt, og rakte hånden lidt frem mod døren. Det var ikke fordi han ligefrem ville smide Enzel ud, der skulle heller ikke gå for længe før han kom i gang, hvis han skulle nå at få begge tegninger klar til tiden.

 Phillippe holdt døren for Enzel, høflig som han nu en gang var. Han så ned på Enzel med et venlig blik og smil, men lige nu glædede han sig lidt at få Enzel ud af døren. Der var et eller andet lusket over hele besøget. Selvom det havde virket lidt som et forretningsbesøg, så startede det ikke ud sådan, og det gav Phillippe nogen lidt mystiske vibes. Det stoppede ham dog ikke fra at holde den venlige facade oppe, og nikke lidt.
 " På gensyn, Hr. Silene..  " Phillippe blev stående i døren, efter Enzel var gået, og så lidt ud på den nu lettere mørklagte gade. Enzel kom til at skille sig meget ud, men det var vel i sidste ende ikke Phillippes problem. Så han lukkede døren i, og gik ind for at rydde op efter besøget, og komme i gang med arbejdet. 

 Kopperne var blevet gjort rent og sat på plads, bordet og stolene var kommet ind og stå ved enden af sengen igen, og Phillippe havde sat sig ved bordet med tegningen fra Enzel og et tomt stykke pergament og en blyant, klar til at gå i gang med arbejdet.
 Som han satte blyant på papiret og skulle i gang med at sætte de første streger, da en lyd udenfor fik ham til at stoppe op, og lytte efter. Et bump efterfulgt at noget skratten og små bump. Phillippe brummede lidt og vendte tilbage til tegningen, så han kunne komme igang. Han nåede dog ikke at sætte særlig mange streger før en nysgerrighed og utryghed tog over, og han var nødt til at rejse sig og gå ud for at undersøge lyden.
 Normalt var Phillippe ligeglad hvad der skete ude for, så længe det ikke lød til at være noget der påvirkede hans værksted. Han ville helst ikke rodes ind i problemer, eller udsætte sig selv for at komme i problemer. Mere end han allerede havde, ved at luske rundt med Nicola bag Enzels ryg. Men Enzel var lige gået, og han skilte sig meget ud fra den nedrebydel, noget der sikkert var nogen så som en nem lønningsdag. 

 Med raske skridt gik Phillippe mod retningen af lyden, og da han nåede sidegaden, blev han mødt af en mand, der stod med hænderne om en silkeklædt mand der kun kunne være Enzel. Phillippe gjorde dog ikke andet end at blive stående, og se sig lidt omkring. Der var ikke andre end ham. Han var virkelig ikke meget for at skulle blande sig. Tænk hvis det gik ud over ham i stedet. Han var vel og mærket større end den anden mand, så det burde ikke være et problem. 
 Lyden af daggerten der ramte jorden hev Phillippe ud af tankerne, og fik ham til hurtigt at træde over til manden, der var for travlt optaget af et klemme livet ud af den lille mand foran ham, til at opdage Phillippe. Hurtigt svingede han en knyttet næve mod mandens ansigt. Manden slap Enzel for at tage sig til ansigtet, og snublede lidt bagud. Phillippe pustede sig lidt op, og manden vendte fokusset mod Phillippe i stedet. Manden brugte dog kun et par sekunder til at se på Phillippe før han stak halen mellem benene. 

 Phillippe blev stående lidt, og så efter manden for at sikre sig han ikke bare løb lidt væk, for at finde et våben af en art, og vende tilbage. Manden forsatte dog med at løbe væk, og Phillippe vendte sig mod Enzel i stedet.

 Det var ikke ligefrem fordi Phillippe følte sig speciel heltemodig på grund af det han lige havde gjort, men det gav ham da en god fornemmelse i kroppen. Det havde været det rigtige at gøre, selvom han ikke var helt overbevist til at starte med. Da der ikke rigtig skete så meget over fra Enzel skyndte han sig lidt der over. Havde han alligevel tøvet for længe? Men så kom der lidt mere liv i ham, og Phillippe trådte lidt væk, for at give Enzel lidt plads til at komme til sig selv. 
 "  Hr. Silene..  " sagde Phillippe nærmest som om han hilste på Enzel igen. Han vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle sige. Det havde jo ikke rigtig andet en et forretningsforhold, og Phillippe var måske stadig en lille smule anspændt efter deres afsked.

 Imens Enzel tjekkede hans udseende - en ting Phillippe måske lige nu fandt mindre vigtig - gav han sig til at samle de krystaller der var faldet ud af Enzel pose sammen. Han kunne vel lige så godt hjælpe. Da Enzel kommenterede på at han havde reddet ham, satte Phillippe sig med hænderne på knæene og så han på Enzel.
 " Jaaaa..  " der var en svag overrakelse i hans stemme, for det kom også lidt bag på ham at han havde gjort det. I stedet for at dvæle for meget ved det, sendte han i stedet Enzel et lidt skævt smil.
 " Nu havde jeg jo lige fået et job, så måtte jeg vel heller sikre mig, jeg blev ved med at have det..  " Han trak lidt på skulderne og rejste sig op, stadig med Enzels krystaller i hånden. Han løftede brynenene lidt ved det næste spørgsmål. Det så ud til Enzel havde problemer med at komme op, så Phillippe gik hen til ham, og rakte den tomme hånd frem mod han, for at hjælpe ham op at stå. Tog han imod den ville han hjælpe ham op, og efterfølgende ligge krystallerne i hans hånd. Tog han ikke i mod hjælpen, ville Phillippe bare give Enzel krystallerne som han sad nede på jorden, 
 "Det skal du ikke tænke på..  " Sagde han bare. Han ville have det mærkelig ved at tage imod betaling for at have reddet hans liv. Det var trods alt nok det mest rigtige, og menneskelige at gøre.