Krystallandet
Raider 19.12.2019 18:36
Ordne som havde forvist hende fra dæmonriget lå stadig klar i hendes tanker, hun havde ikke forventet at hun ville blive behandlet som et andet dyr der blot kunne afskaffes når morskaben ikke længere var der, men der stod hun så. Ude i en ukendt verden som hun aldrig havde set eller hørt om før, dæmonerne var kloge nok til at holde hele verden udenfor deres rige som tæt hemmelighed der ikke skulle kendes af hende, selv hvis hendes loyalitet var fuldkommen.
Det første der slog hende var hendes manglende evne til at skabe kommunikation med andre, hun havde ikke behov for at tale meget da hun tjente dæmonerne og de få ord hun forstod ud af deres komplicerede sprog var nok til at hun ikke behøvede meget andre, kropssprog kunne hun let læse og derved viste hun næsten altid hvad dæmonerne havde brug for fra hende. Hun var et glimrende våben for deres morskab og hun havde selv mange kommentar til den ondskab hun udsatte de forskellige slaver og fanger for. Med tiden tog hun dog slavernes sprog til sig, så hun bedre kunne forstå hvad der forgik. Deres ord var mærkelige ved siden af det smalle dæmonisk som hun forstod, men deres sprog virkede lettere at tale.
Slave sprog var nu kommet hende til gode, hun forstod sig i at det var almenlige sprog som hun kunne regne med at finde i den nye verden, at det var mere normalt end det dæmonisk. Hun forstod også at verden som den var udenfor, slet ikke var den sammen den hun voksede op i, udenfor dæmonriget var alle frie til at gør hvad de ville når de blot overholdt de normale regler, regler som hun ikke selv helt forstod men som hun lærte blot for at hun kunne spille sin egen rolle i mellem mennesker og alle de andre mystiske væsner som hun så i byen som hun kom til.
Hema var heldig nok, hun var blev forvist men ikke uden sine ting. Hun havde sin vinter kjole, sko og en varm kappe som hjalp med at skjule hendes udseende en smule, hun havde endda penge som hun ikke forstod til at starte med, men hun brugte dem til at købe en maske som kunne skjule mere af hendes udseende.
Det var nu blev et par uger siden at hun havde taget det nye liv til sig og der var stadig mange indtryk som hun ikke kunne forstå, men som hun stille og rolig lærte at forstå. Flodbyen som hun var kommet til havde mange sær dufte, samt en masse larm. Hun havde holdt sig indendørs når hun kunne, fra hendes lille vindue i kroen kunne Hema se ud på verden der gik forbi.
Hun var blev betaget af de forskellige mennesker, når hun ikke tænkte på hævn var hun blot i gang med studere verden. Det førte hende udenfor igen, til ture nede ved floden hvor hun kunne kigge på de forskellige skibe som der kom til og fra byen. Hun fandt sig hurtig et sted hvor hun kunne side alene i timevis og kigge på indtil at det blev for koldt eller til at mørket blev for tæt til at hun kunne se mere.
Det var netop på sådan en dag alene nede ved floden at Hema slappede mere af, hun fulgte betaget med i hvad der forgik i mens den røde vinterkappe holdt hende varm.
