Blæksprutten 18.05.2019 10:51
Det nedre bydistrikt. Stedet, hvor der lugtede fælt af fattigdom og hvor kriminaliteten var alarmerende høj på trods af, at byvagterne også patruljerede her. Samfundstaberne, åndsvage, hjemløse og kriminelle havde tilhold her, og den generelle tone, mænd og kvinder imellem, var en kende hård. Nærmede man sig den ydre ring af Dianthos en sen aften, kunne man uden tvivl løbe ind i problemer. Specielt hvis man skilte sig for meget ud, eller hvis man havde en smule krystaller på lommen.
Man kunne i den grad sige, at Enzel Silene skilte sig ud, som han kom gående ibland de mørkklædte folk, som slendrede hjem fra markedspladsen, eller dem som var på vej hen til deres foretrukne bar- eller kro. Selv havde han altid farvestrålende tøj på, i form at rubinsk silke, og gerne med så mange pompøse detaljer og diverse smykker med ædelsten på, så folk ikke skulle være i tvivl om, hvordan de skulle behandle ham. Hans navn var dog endnu ukendt i byen, da han blot var kommet hertil for nogle måneder siden, og han havde ikke haft sine ben i denne del af Dianthos, siden han kom hertil, og skulle igennem gaderne ind mod centrum så hurtigt som overhoved muligt. Det var dog første gang, at han nogensinde trådte ind i de uhumske sidegader, hvor alting virkede tættere og alt for tiltrængt... og det ville klart have givet ham en følelse af usikkerhed og klaustrofobi, hvis ikke det var fordi han havde hyret en lejesoldat, til at følge ham hen til den ønskede destination.
Lejesoldaten havde virket noget kritisk, da han havde hørt, hvor han skulle bringe herren hen, men han havde stillet ingen spørgsmål, da et job trods alt var et job. “Det er her” Sagde han til den fornemt klædte, spinkle skikkelse af en mand, lige som han stoppede op ved en bygning, der endnu ikke var gået i seng endnu. Et vindue, med åben slåen, afslørede et dæmpet lys fra et værelse, og lyden af et elskende par kunne høres. Eller faktisk var det mest kvinden man kunne høre, eftersom at hun stønnede så højt, at man skulle tro, at hun lå med en sexgud. At mænd lod sig falde for den slags, var en gåde, selv for Hr. Silene, men han kunne nu også godt lide tanken om, at han var anderledes. Han skævede til lejesoldaten, der fik lov at stå at vente på ham ved hoveddøren. “Du vil ikke med ind? Nå.. Så lad gå” Svarede han, og fnøs hånligt med et snedigt smil, inden han trådte ind på bordellet.
Allerede inden døren smækkede i bag ham, kunne han høre, at en kvinde allerede var ved at antaste den stakkels blufærdige lejesoldat. Men det var en knibe han selv måtte bryde ud af. Enzel fik lavet sig en aftale med bordelmutteren og blev guidet hen til det værelse, som han havde betalt for. På vejen derhen, måtte han krydse mange døre, hvor man kunne høre kvinder og mænd, som nærmede sig klimaks, men de uanstændige lyde, lod ikke til at genere herren. Ved døren til værelset, hvor frøkenen gerne skulle vente på ham, bankede han let på døren med en løs pegefinger.