Solen var netop stået op og James havde sat sig uden for på en stol for at nyde solen. Fuglene sang så skønt, varmen var så småt begyndt at komme. Det var en rigtig god dag, der var intet der kunne ødelægge den. Han havde noget af Marads tøj på. Han sad i skrædderstilling på stolen og lugtede til tøjet. Det duftede så skønt.
Han havde sovet fantastisk ved siden af Marad, dog var der ikke længe til fuldmånen og han brød sig ikke om det. Måske han skulle smutte forbi Miranda og flokken i et par dage, hun vidste hvad man gjorde i disse situationer. Det var en tanke, men egentlig havde Marad heller ikke sagt noget om hvad der skulle ske når James kom i ulveform. Han havde ikke engang fundet en kur imod denne forbandelse som han havde lovet. Det kom jo nok, det var jo ikke en hvilken som helst forbandelse i følge Miranda. Som han sad og nød fuglenes morgensang faldt et smil på hans læber. Måske var han virkelig forelsket hvad det så end betød.
Krystallandet