Lorgath 04.01.2019 18:06
Solen var oppe. Det burde være varmt, stegende hedt faktisk, men for kvinden i den sorte kjole var det iskoldt. Mennesker skævede mod hende til tider, men altid endte de med at kigge væk igen. Hun skulle væk fra den mand. Langt, langt væk. Menneskernes blikke og larm var næsten overbelastende. Det var som om at var blevet holdt inde i et aflukket rum hvor ingen lyd, lys eller lugt kunne komme igennem til hende og nu var det hele her, i store, voldsomme mængder. Det var ikke til at holde ud! Derfor begyndte hendes blik at søge jorden og dette betød at mange måtte skynde sig at flytte sig før hun gik ind i dem, da hun praktisk talt lige havde gjort sig selv midlertidig blind.Ubehaget inden i steg og steg og steg og hun måtte holde om sig selv med rystende, blege arme, mens hun forsøgte at findet et sted hvor der var ro. Bare fem minutters ro ville være nok. Hun var så travl med at findet et sted at hendes gå-tempo steg til hun næsten løb, stadig ikke bevidst om hendes omgivelser, andet end jorden foran sig.
Næst blev der kaos. Hun ramlede ind i noget. Nogen? Der lød i hvert fald en menneskelig stemme og det bevægede sig også. Man kunne se det på skyggerne. Der gik et stykke tid før hun formåede at få sig selv til at blive ordentligt opmærksom og en hovedpine kunne mærkes, da hendes blik fandt en anden kvindes øjne og ansigt. Det gik op for hende at hun var ramlet sammen med kvinden og hendes øjne spærredes kort op. "Det må du virkelig undskylde!" mange andre, mindre pæne ord dukkede op i hendes hoved og hun vidste ikke helt hvor hun havde dem fra. "Du står i vejen" værende én af dem. Men før det nåede at give ordentlig mening begyndte ordene at smelte sammen og hun måtte kort tage sig til hovedet i den rene forvirring.
Krystallandet
