Cayden traf sjældent dårlige beslutning. Han gennemtænkte sine valg, lagde planer, rettede i sine planer, konsulterede med kollegaer og venner, rådgav sig med stjernerne og guderne, og handlede først da. Det var som regel en af hans største svagheder, at han tog så længe om at beslutte sig for noget. 

Men da han havde besluttet sig for at få et barn, havde der ikke været noget planlagt over det. Ikke i samme store omfang som normalt. Han havde set en frodig kvinde, været sammen med hende, og lidt over et år senere var han vendt tilbage for at se om hans sæd havde båret frugt.
Resultatet havde været en skrigende unge. En skrigende unge, som Cayden bedårede af hele sit hjerte. 

Det havde været svært med et barn i hjemmet til at starte med. På trods af de mange ansatte Cayden havde i sin husholdning, satte han dem sjældent til at passe Azurian. Han vidste, at Telma ville forsøge at få ham tilbage, og han var meget påpasselig med, hvem der måtte passe ham, også selvom han arbejdede fuldtid for Mørkets Hær samtidigt. Hans arbejde var hans liv, men des mere tid han tilbragte med Azurian, des mere voksede den lille abe på ham. 

Azurian græd meget, men efter en måneds tid hos Cayden grinede han også meget. Cayden kunne lave grimasser, der fik den lille unge til at hyle af grin, og der gik ikke længe, før hele villaen dånede over den lille charmetrold. Husholdersker, kokke, butlere - alle tog forbi Azurian hvis de havde tid, og de fleste af dem fik tid, for rygtet spredte sig hurtigt at Cayden var villig til at se igennem fingre med de fleste af pligterne i hjemmet, hvis det var fordi man havde haft travlt med at lege med hans søn.

Cayden kom hjem fra arbejde, badet i blod, og med muskler, der var ømme hele vejen op og ned, og det første han gjorde, var at skrubbe sig ren, så han kunne komme ind til sin lille søn og tage ham i sine arme. Hans paniske hjerte ville falde til ro, når han holdt det lille væsen, og han ville oftere end ikke falde i søvn i sin store seng, med Azurian ved sin side og en beroligende hånd mod drengens mave.

Men der var også konsekvenser. Det var svært at få alting til at løbe rundt, når der var to forskellige ting man ville dedikere hele sit liv til, og samtidig var vanvittigt ambitiøs. Cayden var konstant udmattet og han var ofte i et humør, der fik både ansatte og kollegaer til at holde sig på afstand af ham, og når han logiske så på, om Azurian havde været en god beslutning eller en dårlig én, kunne han ikke komme frem til et endeligt svar.