Krystallandet
Rabbit 24.08.2018 18:37
Tusmørket var ved at falde på, da Eyad og Dal slog lejr for natten. De havde gået hele dagen, og Eyads fødder føltes, som om de var vokset mindst to størrelser. Han satte sig under kronen på den kæmpe grædepil, de havde søgt ly under, og ømmede sig lidt, mens han kæmpede sig ud af sin taskes stropper. Selvom han efterhånden havde vænnet sig til at gå hele dagen, så blev han stadig øm i kroppen. Han lænede sig mod træstammen med et grynt og lukkede øjnene en kort stund. Han kunne høre aftenbrisen rasle i bladene på de lange pilegrene, der hang ned omkring dem som et beskyttende gardin, og et eller andet sted ikke langt derfra pludrede en flod eller bæk. Vand betød muligvis fisk, og dét var Eyad ikke ked af. De havde masser af lufttørret oksekød med, hvis de ikke skulle kunne få fat i andet, men Eyad var ikke specielt vild med det. Det var sejt og tørt og uden smag. En friskfanget fisk steg over et bål… Det var straks meget mere lækkert! Eyads mave knurrede højlydt, og han åbnede det ene øje for at se, hvad Dal var i gang med.
