Det var ikke fordi i øjeblikket at han havde presset hende op ad døren, at hun tænkte om der var nogen hjemme i huset de stod ved, ja nærmere hende der var presset op ad døren. Dog gjorde det ingenting, det føltes rart, og selvom hun godt kunne mærke hvor hård døren var, så gjorde det intet, det var nærmest bare en lille småting at døren var så hård, og føltes hård mod hendes ryg. Det kunne være ganske sjovt hvis der var nogen hjemme, og at de måske havde hørt noget udenfor deres hus, hvis der nu var nogen hjemme, ville de sikkert havde hørt den lyd de gav i takt med at hun blev presset op ad døren af Deavás, hvilket hun godt kunne lide, lidt magt var vel altid godt, og det var både frækt og interessant, men nu gjorde han sikkert også det han lige havde lyst til, på samme måde var hun. Dog havde hun selvfølgelig også pirret ham rigtig meget, og måske drillet ham en hel del, men så igen man havde kun det sjov man selv lavede jo. Der var noget særligt over at Deavás bare havde taget fat i hende som han havde lyst, gjort som han havde lyst, og hvad han virkelig ville, det kunne ses på ham, hun kunne tydeligt se det på ham, især i hans øjne. De gule øjne han havde, som hun selv havde, det var ret sjovt, begge to dæmoner, begge to vilde efter hinanden, og begge to med gule øjne, det var vel ikke så tit det skete. Hun huskede ikke at hun havde en anden dæmon der havde sådan nogle øjne, så det var noget helt særligt, dog havde hun næsten helt glemt hvor smukke hans øjne var, som sagt havde det været lang tid siden at hun havde set ham og omvendt, og dog var hun meget glad for at se ham igen, være så tæt på ham, og nu tæt op ad hinanden udenfor et hus, der ikke engang var deres men følelsen af de to der stod udenfor det hus der sagtens kunne have været deres, med nøglen glemt, en særlig stemning, og en gnist i begge øjne, det var ret sjovt hvordan det kunne føltes sådan i øjeblikket
"Hvem har sagt det skulle være nemt"svarede hun drilsk, og blinkede til ham, i samme takt som hun lagde en arm rundt om hans nakke.
Følelsen af hans tunge der strøg hen over hendes hud, og særligt i hendes nakke som hans tunge rørte ved huden på det område, det fik hende til at bide en smule i underlæben, og hun kiggede blot hen mod vinduet ved siden af døren til huset. Om der var nogen hjemme eller ej var ikke til at vide, på den ene side så det rimeligt mørkt ud, og på den anden side var det som om hun kunne ane nogle få lysetager, så der var lidt lys. Hun kunne godt se det sjove i hvis der var nogen hjemme i huset, dog var hun spændt på at finde ud af det, hun tænkte kun på Deavás, hendes lyst til ham var ligeså stor som hans lyst til hende, og selv hendes tålmodighed holdte ikke til særlig meget ret meget længere. Det havde også været lige på grænsen til at de havde overfaldt hinanden og nærmest spist hinanden med øjnene op til flere gange, så meget lyst til at flå tøjet af hinanden og bare nyde hinanden fuldt ud, åh alle de lyster der var, alle de ting de kunne lave, især ved hinanden. Det var godt hun ikke sagde så meget i øjeblikket, dog kunne hun godt mærke at han havde rørt ved håndtaget i døren, og lige som hun havde tænkt sig at sige noget kunne hun mærke han havde presset hans læber mod hendes, og det fik hende til først at sende ham et intens blik, og så var det som om hun smillede indeni, og holdte kysset mens hun lukkede øjnene. Hun kunne så mærke at hun væltede bagover ind mod døren så hun mærkede den var åbent, eller låst op alt efter om den havde været låst, og hun kunne mærke at hun røg ind ad døren som den gik op i takt med at hendes ryg rørte ved døren, og hun røg ind ad døren lidt hårdt med hendes arm rundt om Deavás nakke. Dog gjorde det ikke noget for hende at de lige var røget ind ad døren til huset de var ved, der var noget sjovt og utrolig frækt over at to dæmoner foran et hus der ikke er deres, vælte ind ad døren, uden at vide om der var nogen hjemme, det hele kunne nærmest siges at det var noget forbudt noget agtigt, men det betød vel ingenting, var det ikke de forbudte ting der var sjovest, og ballade og ulykker, ja alt det ravage og uartigheder man kunne finde på. Man var vel ikke en dæmon for ingenting, plus at når det var de to, var det slet ikke til at vide hvad der ville ske, men noget ville sige at det var i retningen af noget der omhandlede intet tøj. Der var så mange muligheder hvilket kun var godt, og mens hun holdte kysset med Deavás, som hun væltede bagover ind i ad døren, og i samme takt de var røget ind ad døren hørte hun et skrig, og nogle stemmer, så der var måske nogle hjemme i huset, gad vide hvem det var, eller hvad det var.
Nu lå hun så ned på gulvet med Deavás ovenpå sig, og hun havde enlig ikke ondt fra faldet ind ad døren, det gjorde overhovedet ikke ondt, der skulle meget mere til for noget skulle gøre ondt på hende. Som i takt med hun ramte gulvet, og nu var inde i huset med Deavás ovenpå sig, brød kysset automatisk, hendes læber var skilt fra hans, og hun lå nu med armen rundt om hans nakke stadigvæk, og en arm op over hovedet. Der var slet ikke noget tegn på at hun havde haft ondt af faldt, det gjorde slet ikke ondt, og om hun havde fået skrammer eller sår, eller noget andet lagde hun slet ikke mærke til
"Tja vi kom da ind i huset"sagde hun og blinkede til ham og sendte ham et bredt smil. Lilith s gule øjne mødte hans øjne, og hun lå bare på gulvet og kiggede ham ind i øjnene, hun kunne godt høre der nærmede sig nogen, det lød som om nogen hviskede, og snakkede, dog var der ikke så mange skrig mere, men hun gad ikke bekymre sig eller kigge rundt, for lige i øjeblikket havde hun Deavás ovenpå sig, og havde hendes fulde opmærksomhed på ham. Hendes negle strøg ned ad hans nakke, og hun løftede det ene ben og lagde det rundt om livet på ham ikke hårdt blot for at drille lidt mere. Så lige pludselig kunne hun mærke noget mod hendes hoved, noget der langsomt gled hen mod hendes kind, og det fik hende automatisk til at kigge til den ene side, hvor hendes øjne så mødte spidsen af et sværd, hvis spids rørte ved hendes kind, og personen der stod med sværdet var en bred mand, ved siden af ham stod en tynd dame og knugede sig tæt ind til ham. Lilith smillede blot, og rullede kort med øjnene, hvorefter hun tog armen hun havde haft over hovedet tæt til sig, hvorefter hun sendte manden et blink med øjet
"Du er modig at du tør røre ved en dæmon med dit beskidte sværd"sagde hun og tog fat rundt om sværdets spids, godt nok mærkede hun hvordan bladet på sværdet strøg hen over hendes håndflade og der langsomt begyndte at dryppe blod, hun lå dog stadigvæk nede på gulvet med Deavás, hvorfor skulle hun også rejse sig bare fordi der var en bred bette mand der mente at han skulle røre ja ligesom nærmest true hende med hans sværd. Manden kiggede på hende nærmest overrasket over hendes greb mod hans sværd, og hun kunne se hvordan kvinden ved siden af begyndte at ryste, men Lilith slikkede sig kort rundt om munden, og sendte kvinden et sultent blik, hvorefter hun kiggede på manden
"Et sværd kan ikke stoppe en dæmon"sagde hun enlig med rolig stemme og et flabet smil, hvorefter hun med et greb og bevægelse rev sværdet ud ad mandens hånd.
Sværdet smed hun blot på gulvet ved trappen der førte ovenpå, og hun kiggede på Deavás, og kort tilbage på manden der stod uden at vide hvad han skulle gøre. Kvinden så mere og mere bange ud, men de stod begge to og kiggede på Lilith og også lidt på Deavás. Hun vendte blikket væk fra ham, og kærtegnede Deavás nakke, mens hun smillede bredt, hun vidste godt at så snart de var kommet op fra gulvet var det ude med manden og kvinden, og de kunne hygge sig endelig sammen som de havde lyst til, at mærke hinanden tæt, deres lyst til hinanden der var så uendelig stor. Det kunne måske også være at de ville binde dem fast til en stol, give dem bind for øjnene, skære lidt i dem, og så bare have sex på diverse møbler foran dem, eller også så kunne de altid bare dræbe dem, og beholde huset for dem selv, og måske gøre det til deres eget, ja så ville de kun have hinanden uden nogen der ville få nydelsen af at kigge på dem. Hun mærkede hvordan manden pludselig greb fat rundt om Lilith s hals, og nærmest med vilje eller om det var vides ikke, men han hev hende nærmest op fra gulvet, så hun automatisk gav slip på Deavás, hvor vovede den mand at gøre det, kunne han ikke se at hun der ligesom var noget, der var gang i noget, og hvem ville også forstyrre to dæmoner, så var man godt nok dum. Hun spyttede ham i ansigtet, og sendte ham et bredt smil, hvorefter hun blinkede til ham
"Du kan godt vinke farvel til dit ynkelige liv"sagde hun og blinkede hen mod kvinden der stod og kiggede overrasket og bange mellem Deavás, hende og manden. Gad vide hvordan han ville reagere til det hele, hvordan ville Deavás reagere overfor den mand her, der lige i øjeblikket havde taget fat rundt om Lilith s hals, hans kære Lilith, nærmest taget eller revet væk fra hans favn og nærhed, ja det ville ende galt for den stakkels bette mand. Han vidste ikke hvad der ville ske for ham, og hans kvinde, kæreste hvad end hun var, om de overhovedet vidste at de havde mødt to dæmoner vidste Lilith ikke noget om, men at manden der ligenu stod med grebet rundt om hendes hals, og kiggede på hende som var hun et udskud, og noget der bare skulle dø, fik hende blot til at smile flabet, og hun kunne se hvordan han nærmede sig hende, og hun grinte så
"Tror du selv du har en chance kammerat"lød det blot, inden hun bed hårdt fat rundt om mandens næse, der nu begyndte at bløde en hel del. Det var ikke hendes skyld manden bad enlig selv om det, og desuden var det altid sjovt at give andre smerte. Selvom manden strammede grebet om hendes hals, havde hun stadigvæk vejret dog kunne hun godt mærke han var ude på at kvæle hende.