Tidspunkt: Eftermiddag
Vejr: solrigt og forårsvejr
Sayyida brød sig ikke om kulde og des længere nordpå hun var rejst, des lettere var hun blevet irriteret over små og store ting, og hun var nærmest ved at skrige af ren frustration, da det gik op for hende at hun ikke havde nogen idé om, hvilken vej hun skulle herfra. Det nordlige Azurien sagde hende ikke så meget, udover at hun selvfølgelig skulle nordpå.
Hun var dog ikke typen der gav op, og hun trak sin tykke jakke om sig, imens hun snakkede med en kroejer, der mente at han kunne hjælpe hende. Hun var indenfor, på mandens kro, hvor en ild var tændt i pejsen og han desuden undrende havde sagt til hende at det var dejligt vejr i dag, men hun frøs alligevel, så hun trak den bløde lammeskindspels tættere om sig, imens hun gik hen til det halvdyr, kroejeren havde udpeget for hende.
På vejen friskede hun op på den mørke farve, hun havde på læberne, og rettede sit lange, sorte hår også. Det var altid en god ide at se godt ud, inden man spurgte om hjælp, havde hun lært.
"Jeg hører det er dig, jeg skal snakke med, hvis jeg har brug for en guide," sagde hun afslappet, imens hun satte sig ned ved siden af ham. Hun så udiskret ham an, imens hun talte til ham. "Jeg har brug for at finde en handelsmand ved navn Valkar, der skulle bo heromkring. Er det noget du kan hjælpe med?"
For alt Sayyida kunne se, lignede han én der havde rejst meget, og hun var klar til at stole på ham, hvis han påstod at han kunne hjælpe hende.

Krystallandet
