
Solen glinset smukt igennem de store grønne kronede træer, der stod tæt, række på række og husede alverdens bevingede små liv. Amazonit skoven sang næsten altid om morgenen, eftersom dyrene var vågne og vejret med blid vind og varmen var så småt begyndt at vise sig, eftersom det også var henne af sommertiden, skønt det normalt altid holde en form for lunhed over sig, i disse skove samt på kanter. Normalt holde der ikke særlig mange mennesker til denne skov, eftersom man kunne støde ind i dyr, der ikke lige havde det venligste sind overfor fremmede, med Skylin elskede disse skove, det var hendes hjem, det var her hun havde vokset op i over 10 år nu.
Langsomt blev de guld farvede dådyr øjne åbnet, inden lyset flakkede foran hendes ansigt og oplyste det svagt. Hun tog beskyttende sin slanke hånd ind foran ansigtet, hvor den porcelæns hvide hud, stod i stor kontrast, til de grønne omgivelser. Langsomt satte hun sig op, med små blade hist og her, i det sne hvide hår, der lå glat ned af hendes ryg og bryst. Forsigtigt rejste hun sig op, i det bløde grønne mos, der havde fungeret som en seng for hende. Iført intet andet end en selvlavet kjole, af reb og gråt stof, som hun selv havde syet til.. tog hun sin bue og pile kogger, samt en læder taske der blev spændt om hendes hofte, lavet fra en ged af. Hun spænde den til, før hun lod de gule øjne se nysgerrigt rundt. Hun begyndte så småt at gå frem i skoven, iført intet på de bare fødder, eftersom alt andet ville tiltrække opmærksomhed. Kjolen sad stramt hen over det fyldige bryst og afslørede også den runde form ved bagdelen, samt den slanke hvepse talje. De slanke skuldre, bar tegn på kraveben, samt halsen var smal og bar noget der kunne ligne et halsbånd, skønt det ikke var, det var blot et sort silkebånd, der var bundet i en sløjfe bagpå. Hun tog ting ud af håret, før hun begyndte at bevæge sig hen af mod skovens sø, der bar et lavt vandfald, så hun kunne få sig selv vasket en smule og gjort i stand.
Da hun endelig nåede frem, tog hun sin bue af, samt pilkoggeret, inden hun tog tasken og ligeså spændte af, før hun puttede det alt sammen til siden, nær nogle sten, så de ikke var så åbentlyse. Efter dette trådte hun langsomt ned i vandet. Den halv lange grå kjole, begyndte så småt at sprede sig, eftersom bunden af den, var skåret lidt op nær lårene, så hun kunne løbe rundt i den, dog var den også blevet en smule slidt forneden og bar et grønlig skær, fra da hun havde sovet. Hun lod sig langsomt synke ned i vandet, før hun tog sine hænder og førte til ansigtet og vaskede sig. Hun kunne ikke svømme, så hun undgik at gå længere ud, end til lige under brystet. Hun ville nødig ende i en katastrofe. Vandet gled ned af det sne hvide hår, samt ned af de porcelæns hvide skuldre, mens de sorte øjenvipper kastede en svag skygge over de guld farvede øjne. Hendes læber bar en svag rosa farve og nogle ville mene, hun var albino ved første blik.. men grundet hun var en bal pyton før i sit liv, så var dette faktisk ret arveligt i hendes familie, at være meget bleg og ha hvidt hår.
Krystallandet
