☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Centrale By « Hovedgaden

Blæk og papir.

Miaplacidus le Arimh

Miaplacidus le Arimh

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 252 år

Højde / 155 cm

Dew 22.01.2018 01:55
Forbeholdt til Valkar Tordenklinge


Det var uden yderligere omtanke om sine omgivelser, at hun stoppede op midt i den travle by-stræde, hvor et par passerende selv var nødsaget til at brat stoppe op for at bevæge sig omkring kappeklædte unge dame. Og for hvad, havde hun holdt inde med sin gang igennem Hovedstadens? Blot for at kunne bøje sig ned og samle et simpelt stykke papir op fra brostenene. Det havde fanget hendes øjne allerede på afstand. Den klart misplacerede farve af hvidt midt i det hele. Hun blev ligeledes stående, hvor hun var, mens hun studerede papiret videre. Jordens fugt havde endnu ikke nået at beskadige det, men anelsen af et enkelt beskidt spor fra en skosål, var at finde i hjørnet.

Men det var først, da hun vendte papiret om, at noget inde i Mia virkelig begyndte at ringe. Nysgerrigheden havde været hvad der havde dirigeret hende mod papiret, men det var indholdet der sendte hendes blik næsten scannende og trancelignende ned over siden. Der var ikke kun tal, men det var dem der fangede hendes opmærksomhed mest. Og da hun endelig slog blikket op igen, begyndte hun straks at se sig søgende omkring. Dette virkede ikke umiddelbart som en tilfældig meddelelse, der måtte have hængt på byens opslagstavle. Det var ikke bare en dusørplakat, som der ofte havde det med at ligge spredt på jorden.

Godt nok havde hun søgt efter den mulige ejermand, men i stedet landede hendes øjne på endnu et stykke papir ikke langt derfra, og hun tog ikke lang tid om at lunte sig vej hen til det. Heldigvis for andre på gaden, førte det den lille stjerne mere ud til siden og derfor væk fra midten af vejen, så hun ikke stod så meget i vejen længere. Igen bøjede hun sig ned for at samle det op. Og som hun havde håbet, var det endnu et par af linjerede tal. Det virkede underligt at have den slags liggende, som var det skrald. Og desuden var ingen af dem krøllet sammen, som var de bevidst blevet smidt omkring. Saffron? Hvad var det for noget?


 "she's profoundly naive; unimaginably wise.                              
                              a newborn in a grown woman's body and mind."

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 22.01.2018 23:20
Valkar gik med hastige skridt gennem de beskidte gader i hovedstaden. Normalt ville han anskue bygningerne for at se om der gemte sig skjulte skønheder, men denne dag var så at sige ikke normal.
I sin hast for at nå et møde med en købmand havde han tilsyneladende ikke fået lukket sin rejse taske og nogle af hans papirer var forsvundet. Han havde i første omgang skældt et gadebarn ud da det for ham lignede at det havde taget dem, dog lagde han mærke til at der på endnu et stykke papir længere oppe af gaden. Barnet blev efterladt men papiret taget med.
Lyden af hans behagelige læder støvler ekkoede gennem en af sidevejende han havde gået af tidligere. Han fik en del blikke da hans tøj i mørkt vævet stof, samt hans fint broderede rejsekappe, skilte sig en del ud. Mønstrene på kappen bestod af snørklet filligren i sølvtråd langs kanten af kappen, samt broderier af faldne fjer rundt omkring på kappen, ligeledes i sølv tråd. Hans klæder fremstod overaskende rene, den lange rejse taget i betragtning.

Efter at have fundet endnu et stykke papir, rundede han endnu et hjørne, hvor han fik øje på en kvinde der stod med nogle papirer i hendes hænder, hans papirer. Han tog en dyb indånding, der var ingen årsag til at skræmme den unge frøken væk, der var et eller andet over hende som virkede... anderledes, man han kunne ikke sætte en finger på hvad det var. Hun var dog tydeligvis ikke et gadebarn, så han kunne lige så godt tilfredsstille sin nysgerrighed, bare en smule.

Med rolige skridt, med fremtoning som en adelsmand, gik han nærmere. 
"Undskyld mig, men jeg tror det er mine papirer de står med, kære frøken" 

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Miaplacidus le Arimh

Miaplacidus le Arimh

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 252 år

Højde / 155 cm

Dew 24.01.2018 16:58
Mia ville meget muligt ikke have fået et chok, hvis hun havde langt mere mærke til sin omgivelser og faktisk opdaget det set fødder, der havde stillet sig foran hende, men sådan lå landet nu ikke. I stedet blev et mindre set sendt igennem hendes krop, da en dyb stemme lød meget tæt ved hende, som ud af ingenting. Heldigvis nåede ingen forskrækket lyd ud af hende, men det kunne godt have lignet, at hun havde fået et mindre stød, sådan som hun straks holdte papirerne ganske blidt ind mod brystkassen, som prøvede hun at skjule indholdet fra hvem end, der havde valgt at tale til hende.

Efter at skulderne dog var faldet afslappet ned igen, løftede hun endelig hovedet. Selvom at hun så småt havde styr på at nedtone sin kropslige glød i offentligheden og den ikke var nær så synlig som den ville være, hvis solen ikke skinnede højt på himlen, så havde hun stadig blevet fortalt at ifører sig sin kappes dybe hætte, da hun havde draget fra Lazura til Hovedstaden for at mindste opmærksomheden, hun kunne risikere at drage til sig selv. Så netop derfor var hun nød til at hæve hættens kant en smule med sin ene hånd, for at kunne læne hovedet nok tilbage og se ansigtet på, det der viste sig at være en ung mand.
Hun stod et øjeblik bare og så på ham med store blå øjne. Undersøgte hans ansigtsstruktur en smule, inden hendes blik faldt ned på papirerne, hun stadig holdte ind til sig, som var det hendes egne. ”Åh!” udbrød hun måske en tand panisk og undskyldende på samme tid, hvorefter hun roligt rakte dem frem mod ham, inden et kært smil voksede frem på hendes læber ”Jeg tænkte nok de ikke hørte til på jorden. Du burde nok passe bedre på dine ting.”


 "she's profoundly naive; unimaginably wise.                              
                              a newborn in a grown woman's body and mind."

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 24.01.2018 22:36
Valkar kunne ikke andet end lade et venligt udseende smil brede sig over hans læber. Den ungt udseende frøken foran ham virkede spøjs, på en eller anden måde, samt det var lidt morsomt at hun var blevet reelt forskrækket over at han havde talt til hende. 
Det ene øjenbryn løftede sig let, da frøkenen knugede hans papirer ind til sig. Hvad mon der havde givet hende sådan en interesse i dem?

Det undrede ham dog at hun skjulte sig sådan under hendes kutte... Ah.. Hun skjulte sikkert hendes elver aner eller noget i den dur, noget der nok burde undersøges, nu hvor de alligevel var i samtale. Hendes øjne var dog yderst interessante....
Som han tog imod papirene "kom han til" at blidt kærtegne hendes hånd, var den mon så blød som den så ud? eller mere som en der har arbejdet det meste af sit liv?
"Jeg takker for at de har samlet dem for mig, måske jeg kunne tilbyde dem en bid mad som tak?" Han ignorerede kommentaren om at han skulle bedre sig, hun viste ikke bedre. "Hvis de tillader, er der noget de skjuler?" det var muligvis ikke den høfligste ting at gøre, men at bruge hans evne til at få hende til at tale over sig, kunne vise sig at være ganske givdigt.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Miaplacidus le Arimh

Miaplacidus le Arimh

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 252 år

Højde / 155 cm

Dew 25.01.2018 13:36
Mia lod ikke ligefrem til at have lagt meget mærke til, hvordan hans hånd havde strøget hendes i processen. Berøringen havde trods alt været så blid og tilfældig, at det ikke havde registreret som noget opmærksomhedsværdigt. Dog havde hun sagtens følt det. Hård hud havde trods alt ikke invaderet hendes hænder og fingre og gjort dem ru, så deres sensitivitet var bestemt ikke blevet mindsket. Derudover lød ordet mad, hvilket var et langt vigtigere fokuspunkt. Det var jo blevet noget, der betød overlevelse for hende nu. ”Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle afvise et sådan tilbud.”

Dog varede det ikke længe før, at det lykkedes ham at få hendes smil til at falme og hendes ansigt til at trække sig hen i nogle langt mere forvirrende folder. Hendes bryn dannede en undrende rynke mellem sig og hovedet lagde sig en smule til siden, mens hun stirrede noget spørgende på ham.
”Hvad får dig sådan til at tro, at jeg skjuler noget?” spurgte hun uden videre og kortvarigt så ned af sig selv og lidt videre omkring sig, som ville hun finde svar der. Men som hun så tilbage på ham, bag hu det samme blik, nok en smule blidere end før. Hun forstod ikke. ”Det er en besynderlig beskyldning at lægge på en, man netop har tilbudt føde, er det ikke?” Var det en almen ting for jordiske væsner at gøre, som hun bare havde misset? Der var stadigvæk mange ting, som hun ikke kendte til, så det kunne sagtens være.


 "she's profoundly naive; unimaginably wise.                              
                              a newborn in a grown woman's body and mind."

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 28.01.2018 00:38
Strejfet af hendes hænder vidnede for Valkar, om at hun havde levet et liv beskyttet for hårdt arbejde, hun var nok en adels frøken af en art. 
"Glimrende, der er vist et sted lige her i nærheden" svarede han med et håbefuldt smil.

Hendes næste spørgsmål forvirrede ham dog en del, og han så tydeligt forvirret ud et øjeblik. Havde hun modstået hans evne fuldstændigt? Men det var aldrig sket før, sandt der var ind i mellem folk der stod imod og kun svare halvt, men at nogen direkte ignorerede det var noget nyt. noget han bestemt ikke syntes om. 
"Jeg henviste blot til deres hætte, nogle af Kiles Orden ville blot kunne mistænke dem for elverblod" forhåbentligt ville det dreje samtalen væk fra hans lettere uheldige spørgsmål. Et charmerende smil dækkede hans læber, mens han talte. Samt et undskyldende blik i hans øjne
"Jovist, jeg undskylder hvis at jeg har fornærmet dem, men mit tilbud står stadig ved magt hvis de stadig ønsker en bid mad i mit selskab?" 
Hendes tale måde var, mildest talt besynderlig, meget... distanceret, som om at hun ikke var vant til at tale om mad? Hvem i alverden var dette kvindemenneske?
Han bukkede kort for hende, hvorefter han blidt kyssede hendes hånd "Mit navn er Valkar, må jeg spørge dem om deres navn?"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Miaplacidus le Arimh

Miaplacidus le Arimh

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 252 år

Højde / 155 cm

Dew 28.01.2018 01:51
”Åh?” Roligt løftede hun sine hænder op for at gribe ledt i kraven på kappen, da hætten blev nævnt. Hun havde inderligt ikke troet, at det var dét, som han havde henvist til i sit første spørgsmål, hvilket nok ikke var svært at se på hendes ansigt. ”Der er skam ingen grund til at undskylde. Du fornærmede mig ikke, jeg blev bare lidt forvirret.” forklarede hun ham roligt, nu med et lignende imødekommende smil, som det hun havde præsteret for ham, da han oprindeligt havde startet med at tale til hende. ”Men jeg må nok ende med at skuffe denne… Orden, hvis de skulle ende med at gøre alvor af deres mistanke.”
Det var skam ikke første gang, at Mia havde hørt om Kiles Orden. Hun havde som sådan hørt lidt om alle guder og gudinder der blev tilbedt på Jorden. Eller i hvert fald her i Krystallandet. Dog havde alvoren vedrørende lige netop denne ekstremisme ikke trådt ordentligt ind hos hende. Hun førte hænderne videre op til selve hætten, hvor hun ganske blidt fjernede den fra sit hoved. Hun rystede lidt på hovedet for at give det skulderlange hår lidt luftighed og samtidig gav det glimt af hendes ører, der ikke slukkede op i en spids. Dette gjorde det egentlig også nemmere for hende at se op på ham, uden at have kanten af hætten i vejen for sit syn.

At det næste der skete var et kys på hendes hånd, som han snildt havde samlet op i hans, kom endnu engang bag på hende. Det var sådan en underlig fornemmelse - hans læber mod hendes håndryg – at hun nær havde trukket sin hånd til sig, hvis ikke det var sket så pludseligt. Og hans præsentation af sig selv fik hende da også hurtigt trukket tilbage, så hendes blik kunne vandre fra hendes hånd til hans øjne, hvor hun nok i et splitsekund havde virket paf.
”Jeg kaldes Mia.” svarede hun tilbage, hvorefter hendes ene ben blev flyttet en smule om bag det andet og nejede let for ham. Lidt havde hun da lært i løbet af de sidste tre måneder. Denne forvisning af respekt for hinanden havde vist sig at være en almen ting for de jordiske væsner, hvilket i teori, var noget hun godt kunne lide.


 "she's profoundly naive; unimaginably wise.                              
                              a newborn in a grown woman's body and mind."

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 28.01.2018 02:27
"Så underskylder jeg for forvirringen, det var ej heller min hensigt"  han undrede sig mildt over at hun ikke havde fanget hans originale hentydning, men hvis hun var en adels frøken på afveje ville det på sin vis give mening.
"Glimrende det gør alting lettere, personligt har jeg ikke noget imod elvere, ej heller folk af elvisk afstamning, Kiles Orden er dog ikke enige i mit syn" 
Kiles Orden var efter hans mening blevet for magtfulde, samt deres handlinger var barnlige, og dårlige forhandlen. Samt det var ikke spændende at se dem jage folk ud af byerne længere. 
Som hendes kutte faldt, fulgte hans øjne ivrigt hvad der gemte sig under den, hun var ganske pæn, ikke billed smut eller lignende, men hun var dog heller ikke mager, hvilket blot tilføjede til hendes skønhed.
Der var ingen tydelige tegn på elverblod i hendes åre, heldigvis. Det ville kun skabe flere problemer.

"Det er mig en fornøjelse at møde dem frøken Mia" Han rejse sig til sin fulde højde igen, og tilbød hende sin arm, således at han kunne føre dem videre. "Lad os gå" sagde han med et varmt smil.
Det var en mindre beværtning ikke så langt derfra der solgte tærter af forskellige arter, samt der var også mulighed for at få noget vin fra vinhandleren overfor.
"Noget de ønsker at prøve?"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Miaplacidus le Arimh

Miaplacidus le Arimh

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 252 år

Højde / 155 cm

Dew 30.01.2018 23:27
Det var ikke med fuld bevidsthed, at Mia ikke tog imod armen, som han så ydmygt tilbød hende. Der var skam ingen grund til den slags. Hun var ikke svagelig på nogen måde, og hendes balance havde udviklet sig ufatteligt siden hendes første gang på to ben. Hun gik fint selv. Og med hans tydeligt længere ben, ville deres gang have risikeret at blive akavet. Dog forblev hun tæt ved hans side, som de begav sig ned ad gaden, mens hendes blik af og til vendte sig mod den velklædte mand. Nysgerrig over, hvad der førte ham til at gå ud af sin vej for at belønne hende for intet andet end at have samlet nogle papirer op.

Det første der mødte Mia, da de trådte indenfor hos beværtningen, var duften af smør. Fedtet og luftig på samme tid. Hendes smagsløg havde ikke været meget for de krydrede kødstuvninger, som hun var blevet serveret de få dage, hun havde tilbragt i Hovedstaden, men hendes lugtesans gik ikke igennem samme tilvænnings periode. Kort sagt så det samme som tungen ikke brød sig om, fik ikke hendes næse til at rynke. For det meste i hvert fald.
En dyb indånding pressede sig vej igennem hendes næsebor og ned i lungerne i takt med at hendes ellers milde glød, der lyste fra den hud, der ikke var dækket af beklædning, steg med et par grader uden hun selv lagde mærke til det. Dog virkede det til at blive opdaget af et par herre et bord nær dem, som kort blev nød til at se på hende igen. Hendes hænder havde ligeledes sneget sig ud af kappens svøb og blev holdt oppe nær hendes brystkasse, fingerspidsende mod hinanden. ”Jeg har ikke smagt meget …tærte før, så jeg ved ikke, hvad der skulle være godt.” afslørede hun endelig, hvorefter hun roligt drejede opmærksomheden mod Valkar for en stund, inden hun så tilbage på hendes valgmuligheder.
”Hvad ville du kunne anbefale?”


 "she's profoundly naive; unimaginably wise.                              
                              a newborn in a grown woman's body and mind."

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 01.02.2018 01:49
Af ren og skær høflighed, valgte Valkar at ignorere at hun ikke var villig til at tage hans arm som de gik. Det var som at hun havde lært dele af proper etikette, men manglede dele ind i mellem uden noget tydeligt mønster.  Hendes måde at tale på var ligeledes noget han fandt besynderlig.

Beværtningen var ikke synderlig stor, og kun lige akkurat et sted han ville bruge. Forbandet være at de rent faktisk lavede en god tærte. Valkars blik gled rundt i beværtningen og da de faldt på to mænd der stirrede mærkeligt på hans ledsagerske, sendte han dem et olmt blik. Hvorefter han sendte hende et venligt udseende smil. Til hans overraskelse så lyste hun, han blinkede to gange. Nej det var i sandhed som om at hendes hud afgav lys. Hans antagelse om at hun var noget specielt var ganske rigtig, men hvad det betød var han ikke klar over, endnu.
"Jeg vil foreslå dem frugt tærte, den med æble er ganske glimrende" svarede han uden at vise hans nysgerrighed. Forhåbentlig ville hun bestille hurtigt, men en ting kom først. "Forresten, de lyser" Sagde han lavmeldt, klar til at bestille deres spise.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Miaplacidus le Arimh

Miaplacidus le Arimh

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 252 år

Højde / 155 cm

Dew 01.02.2018 19:36
”I så faldt kan jeg ikke se nogen grund til at ikke vælge den.” svarede hun før hun overhoved havde drejet hovedet tilbage mod Valkar, så det varme smil var endnu ikke blevet påvirket af, hvordan han kortvarigt havde stirret på hende og sad endnu på hendes læber, da hun endelig vendte opmærksomheden i hans retning med en sidste tilhørende kommentar: ”Jeg stoler på at du kender til hvad der er godt her. Jeg kender knap nogle st-…” Hun nåede bare ikke at færdiggøre sin sætning, inden han brød ind. Der gik ikke længe, før hendes blik faldt ned på sine hænder, selvom hun i princippet ikke havde brug for at blive bekræftet. Hun vidste godt, at hun lyste. Det havde hun gjort hele sit liv. Men det var blevet til noget andet, siden hun var kommet til Jorden. Så snart de finder ud af, at du ikke er som dem, vil de garanteret også frygte dig. Det havde været længe siden, at hun havde hørt de ord. Og ligeledes længe siden, at de havde poppet frem i hendes hoved, som de gjorde nu. ”Åh..” ytrede hun sig egentlig ganske roligt, mens hun inderst inde havde lyst til at trække hætten tilbage over hovedet. I stedet famlede gløden sig tilbage til før. Den var ikke væk - det ville den aldrig - men den ville forhåbentlig ikke være så fremstående.

”Det beklager jeg.” Og atter var smilet tilbage, som var der intet hent. Hun var ikke god til at lade som om, men hun havde da fundet en evne til at undertrykke eller kaste følelser til side. For hvad var der at frygte? Valkar så jo ikke ud til at være blevet skræmt væk af lidt lys. ”Min kontrol over det er endnu ikke helt optimal.” Hun løftede da hænderne op til kappens lukning og findernemt åbnede den op for at svinge den af sine skuldre. Kjolen, hun bar under, var simpel. Mørkegrøn med et system af snører bag på for at stramme den tæt om hendes overkrop. Trekvarte ærmer. Og et luftigt skørt lige kort nok til ikke at dække hendes ankler.

”Det kan være, at jeg skal finde en plads til os?” foreslog hun i et forsøg på at skifte emne, efter hun foldede den tunge kappen hen over sin arm. ”Du kender nok bedst til bestillingen her.”


 "she's profoundly naive; unimaginably wise.                              
                              a newborn in a grown woman's body and mind."

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 15.02.2018 18:14
Valkar smilte venligt til hende, som om at der var intet hent. Dog var det ganske morsomt at se hende gå i stå, han undrede sig dog over hvorfor? Hvad var det der monstro havde  Men det kunne være noget han kunne finde ud af. "Alt forladt, er det en evne de har fået fornylig?" Hans ord var blide, som han talte. Hun virkede trods alt ung, og lidt som at hun ikke havde set ret meget af verden. Hans øjne fulgte hendes hænder, som de frigjorde kappen. Hendes mørkegrønne kjole så ganske nydelig ud til hende. Den var for spændende til at være en bondepiges, men nok for simple til at være en adelfrøkens. Måske en datter af en handelsmand? ja det ville give mening.
"Det ville være glimrende" svarede han prompte, det ville være lettere at samtale om hendes evne når der de ikke stod midt i et lokale "Jeg vender straks tilbage" erklærede han med et kort buk, hvorefter han gik op og bestilte deres tærter. En med æble og en med Solbær. Heldigvis ville det ikke tage lang tid før han vendte tilbage til hende.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Miaplacidus le Arimh

Miaplacidus le Arimh

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 252 år

Højde / 155 cm

Dew 21.02.2018 01:01
Der var noget ved hans stemme. Det kunne meget vel også bare være måden han talte på. Det var som om han talte med en tunge lavet af lette og puffede skyer eller ulden fra et lam. Et materiale så blødt at det næsten var ubehageligt at rører ved. Noget der sendte en næsten uopdaget kriller ned langs nakken. Hendes første konklusion havde været fordi, at han talte så formelt til hende, uden at han egentlig havde nogen grund til det. I hvert fald ikke af, hvad hun vidste af Jordens samfundskultur. Men alligevel var det ikke nok til at lade hendes smil falme eller sætte alarmer i gang hos hende. Væsnerne her var trods alt alle sammen nogle besynderlige nogle.
”Jeg har skam afgivet lys hele mit liv. Muligvis var det på grund af lidt andre ting før.” svarede hun ganske bekymringsfrit og tog igen friheden til at se lidt ned af sig selv endnu en gang. Selv hun var begyndt at blive fascineret af gløden, efter at den havde fået så meget opmærksomhed. Hun vippede en enkelt gang frem og tilbage fra hæl til to og så så op til at afslutte sit svar. ”Men kontrollen er opstået for nyligt.”

Med det over sine læber trådte hun et halvt skridt tilbage og drejede muntert omkring for at begive sig videre ind i beværtningen. Igen tog hun den øjefald. Studerede væggene, taget. Scannede de få border og dem der sad ved dem. Opfangede få ord fra samtaler. Og da hun fandt et frit bord, småluntede hun til det med et stolt smil i mundvigen. Hun var umådeligt spændt på tærterne. Duften gav hende ét billede, men hun havde oplevet at lugte kunne bedrage.

Da Valkar vendte tilbage til hende med ikke bare et stykke men to stykker tærte, da hun allerede godt tilpas med kappen svunget om stolens ryglæn. Hun øjede begge tærter. Forskellige. Den ene genkendte hun hurtigt som æble, men den anden faldt ikke helt på plads med det samme. Hvilket viste sig frem i hendes ansigt i form af et undrende og undersøgende udtryk, inden det udtryk blev løftet op sammen med et hovedknæk til siden. ”Er det… blåbær?” spurgte hun og pegede forsigtigt mod stykket. Det var hendes bedste gæt.


 "she's profoundly naive; unimaginably wise.                              
                              a newborn in a grown woman's body and mind."

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 05.03.2018 01:39
Valkar løftede et øjenbryn "Det lyder som en historie jeg gerne vil hører" Sagde han med venlig stemme.  Måske ville hun svare tids nok inden han hentede tærtestykkerne, ellers måtte han blot spørge igen når han kom tilbage. Han skulle nok få sit svar, det var han ganske sikker på.

Han satte de to tallerkener med med tærte og skeer midt på bordet så de begge kunne nå. Hendes forvirrede og undrende ansigt fik ham til at smile inden i, fjollede uvidende pigebarn. "Ah, nej det er solbær, de kan fint smage på begge stykker" svarede han i venligt tonefald. Som an rakte ud for at at tage en bid af den ene tærte med sin ske, fik han sin hånd til at lyse kort varigt. Han var ganske interesseret i hendes reaktion, ville hun være overasket? bange? nysgerrig? eller noget helt fjerde? 

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Miaplacidus le Arimh

Miaplacidus le Arimh

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 252 år

Højde / 155 cm

Dew 05.03.2018 11:25
Som hun rakte ud efter sin egen ske, måtte hun for sin egen skyld lige se fra tærten og op på Valkar, som ville hun sikre sig, at det var fint for hende at gå i gang, inden hun så tilbage på tærten. Nysgerrigheden vedrørende smagen af solbær fik hende til at rakke ud mod netop det stykke. Hun stoppede dog skeen midt i lufte, oprindeligt for at vente til, han havde taget sin bid og gjort banen fri, men det var lyset, der opstod omkring hans hånd, som gjorde bevægelse mere brat.
Blandingen af overraskelse og forbløffelse stod tydeligt i hendes ansigt, som en naiv hundehvalp. Og hun skjulte ikke ligefrem, at hun stirrede i det korte øjeblik, det havde varet. Hun blinkede ligeledes en enkelt gang. Det kunne meget vel have været hendes øjne det spillede hende et puds. Måske en refleksion af hendes egen glød. Men så kraftigt lyste hun ikke op på daværende tidspunkt. Hun havde haft en lyst til at røre ved hans hånd, men inden hun kunne nå at sætte det ud i en handling, var hans lys forsvundet igen. Endnu en gang så hun op lige i tide til at et smil brød frem. Muntert. Og spændt, kunne man vel kalde det.

”Jeg var ikke helt klar over, at jer mennesker også kunne besidde den slags lys.” sagde hun fascineret, inden hun endelig tog sig sammen og samlede en smule tærte op med sin ske, der straks blev stukket ind i munden. Skeen, med bagsiden vendt opad, forblev dog siddende mellem hendes læber for den korte stund, hvor måden hun så på ham, ændrede sig til noget mere scannende. ”Men… du er ikke menneske, er du? Ikke fuldt ud.” Det blev sagt ret ligeud. Han lignede godt nok et menneske på en prik. Men det samme gjorde hun vel også. Han manglede bare noget af den normalitet, som hun kunne fornemme hos mennesker. Smagen af tærten havde hun glemt at fokusere på. I det mindst havde hun ikke rynket forfærdet på næsen af det. Og hun havde da også ubevidst sørget for at få hver og en smagspartikel af dessertskeen.


 "she's profoundly naive; unimaginably wise.                              
                              a newborn in a grown woman's body and mind."

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 30.03.2018 19:18
Valkar kunne ikke andet end smile over hendes overraskelse, det var ganske underholdende. Det var svært ikke at sammenligne dele af hendes opførsel som et lille barns. Som at alt forundrede hende, hendes opvækst havde tilsynladene været mere afskærmet fra virkeligheden end han havde ventet. "Nogle af os besidder ever ud over det sædvanlige" svarede han med et let smørret smil. Han talte som regel ikke om hans evner, men ind i mellem var det værd at gøre, lidt morskab skulle han trods alt have, samt det kunne potentielt få ham tættere på at finde ud hvad der var med hende. 
Før hans tanker kunne vandre videre, blev de afbrudt af hendes næste spørgsmål. 

"Hvad for dem til at sige det?" spurgte han med et let løftet øjenbryn. Bevares han havde som sådan ret, men der var ingen årsag til at give hende ret. For mange gange havde det gjort tingene mere besværligt når folk havde fundet ud af at han var en engel. Og hele situationen lige nu var så besynderlig at den ikke behøvede mere der gjorden den besværlig for ham.  "Smagte tærten dem?" spurgte han, forhåbentligt fik det hende på andre tanker.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Miaplacidus le Arimh

Miaplacidus le Arimh

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 252 år

Højde / 155 cm

Dew 31.03.2018 00:05
Så det var magi? Men stadigvæk virkede det ikke som den samme magiske energi, som holdte hende selv oplyst. Hun var stadigvæk lidt i tvivl om, hvordan og hvorledes hendes egen neutralisering fungerede – i hvert fald hvis man gik ned til de mindste detaljer – men teoretisk ville hans lys muligvis have forsvundet, hvis hun faktisk havde rørt ved hans hånd. Med mindre hans ikke lå på overfladen af huden. Frem for at kommentere yderligere på hans svar, sad hun blot og så på ham med undersøgende øjne.

Mia rystede da afvigende på hovedet og flyttede sine ben – elegant samlet og lagt halvt på kryds – lid til siden for at sidde mere fremme på stolen. ”Atmosfæren omkring dig virker ikke på samme fod med andre af jer mennesker jeg har mødt.” sagde hun ganske roligt og sendte ham et tilhørende smil. ”Den er... lettere.” Hun samlede et stykke op af æbletærten med sin ske og proppede den tankefrit i munden, hvor en overraskende skarphed ramte hendes tunge. Kanel.

”Huh?” Stjerne så fluks op med en mild overraskelse over det fuldkommen malplacerede spørgsmål, der lød fra hans strube. ”Åh! Tærten.” Hun så automatisk tilbage ned på de to tallerkener og så tilbage op på Valkar. ”De smager begge forbløffende godt! Du har bestemt et øje for gode… desserter?” Det sidste blev sagt en smule spørgende, da udtrykket for tærter var en smule spredt. ”Jeg foretrækker den med æbler. Solbærrene har en besynderlig sød-surlig smag.” påpegede hun hudløst ærligt, inden hun tog endnu en skefuld af æbletærten. ”Barkkrydderiet kunne dog måske godt undværes. Det sviger lidt på tungen."


 "she's profoundly naive; unimaginably wise.                              
                              a newborn in a grown woman's body and mind."

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 31.03.2018 10:52
Valkar rynkede sine øjenbryn, hvad mente hun med jer mennesker? På sin vis havde hun ret, men alt tydede på at hun var mere end hun gav udtryk for. "Hvis de fortæller hvsd de er, så skal jeg nok fortælle hvad jeg selv er" tilbød han med et venligt udseende smil. Han havde aldrig mødt nogen så besynderlig som hende. Men hvis hun havde en evne for at mærke Hvad folk var, kunne hun være et meget praktisk bekendtskab.

Han smilede oprigtigt, det var altid en fryd at få komplimenter, noget der skete alt for sjældent til hans smag. "Ah jeg ser, personligt er jeg stor tilhænger af det sure og søde ved solbærne. Det komplimenter den ellers søde dessert. Man kan vel sige at det minder lidt om livet, man skal trods alt tage det sure med det søde."

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Miaplacidus le Arimh

Miaplacidus le Arimh

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 252 år

Højde / 155 cm

Dew 03.04.2018 18:39
Mia’s smil voksede lidt mere ved hans forhandlingsplan. Noget for noget. En aftale hun bestemt ikke havde noget imod at tage part i. En aftale hun selv brugte fra tid til anden. Og hvad bedre var, så var informationen han søgt, noget hun lå inde med. Information som ingen kendte bedre end hende selv. Hun fortrak godt nok, at det først-spurgte spørgsmål blev svaret først, men hun lod Valkar få et freepass denne gang. ”Jeg er af samme art som jeres sol.” svarede hun ham med en ganske ubekymret tone og mangel på tøven. For hvorfor skulle hun dog holde det tilbage for ham? Han havde spurgt så pænt. ”Jeg har godt nok aldrig været synlig for jer her på Jorden i, hvad I kalder ’dagtimerne’ ligesom Solen, men det er heller ikke nogen overraskelse.”

Hun lænede sig da en smule ind over bordet for at sætte den ene albue ned i bordpladen og derefter hvile hendes hage oven på håndryggen. Hovedsageligt for at have lidt mindre afstand til tærten, som hun spiste fra igen, inden hun så tilbage op på ham. Afventende på at han nu ville svare hende på, hvilket væsen han var.
Ubevidst ventede hun nok også på at se hans reaktion på hendes eget svar. Det var trods alt ikke normalt for en som hende at bevæge sig blandt jordiske væsner, som var hun en af dem. Få havde haft nemmere ved at tro hun var af guddommelig status end, at hun var en falden stjerne. En reinkarnation af deres tilbedte gudinde, Isari. Det var ikke underligt for folk at samle hænderne og bede mod stjernerne – de virkede i det mindste til at blinke tilbage – men hun havde ikke følt sig godt tilpas, når en fanatiker havde faldet på knæ foran hende og bedt om at blive frelst fra sine synder.


 "she's profoundly naive; unimaginably wise.                              
                              a newborn in a grown woman's body and mind."

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 04.04.2018 23:16
Hvis ikke at det var fordi at hendes kropssprog havde været så let at læse i alt den tid han havde set hende. Ville han have antaget at hun holdt ham for nar, som han var en bondeknægt der kunne bildes alverdens ting ind.  Men der var rygter i Lazura om en falden stjerne, men at tro at hun skulle være denne var meget... overaskende. Det ville forklare hendes noget besynderlige opførsel, så han fastholdt hans venlige men noget neutrale mine. "Ah jeg ser, har de tilfældigvis været i Lazura?" spurgte han ganske interesseret, før han fortsatte. "Jeg selv er en engel, og før jeg var det var jeg et menneske, som de måske har opdaget" Hvorefter han gestikulerede mod sig selv med den ene hånd.

"Er i flere som dem der bevæger jeg rundt hernede?" Et spørgsmål han aldrig havde ventet at skulle stille, hele tanken var fjollet og lød mere som noget fra et eventyr end noget der kunne ske i så bitter en verden som denne.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lorgath , Krystal , Mee
Lige nu: 3 | I dag: 13