Selvom pengene som sagt var knappe, var han kommet forbi en lille kro, og da det havde været blæsende og tåget, så søgte han ind i varmen. Han var dog godt klar over at han ikke kunne få lov til at være der uden at få noget at spise. Det havde vel egentlig også været et stykke tid siden han sidst havde spist, og næring, ja det havde han vel også behov for. Troede han. Det var udelukkende den rationelle del af hans hjerne der mente at han burde spise. Behovet var der ellers ikke.
En lille tallerken med dagens ret, og så ellers et varm krus te blev sat foran ham, som han sad og spiste og prøvede at få varmen. Ingen skænkede ham nogen tanke, som han sad for sig selv. Lidt beskidt var han, og da han primært var iført sorte klæder, så stod han ikke langt væk fra den befolkning der ellers blev serveret for. Isari symbolet var også stoppet ned i trøjen for at ingen overvejede at det ville være lidt lette penge.

Everything was the same as before. Yet, it was because of
how everything was the same as before that it tormented the heart.
Krystallandet
