Men det var ikke grunden til at hun stod foran spejlet trods alt.
Stille mumlede hun de velkendte ord, der henlagde spejlets overflade i tåge mens det skabte kontakt til et tilsvarende i Krystalpaladset. Ikke noget der tog tid.
Det gjorde det tilgengæld at få forklaret hvorfor hun kaldte op og hvorfor det var nødvendigt for hende at tale med Cyraneus og ingen andre. Med Kiles orden så nær magten var alt bare blevet mere besværligt og som der endelig blev sendt en løbe af sted efter ham havde en irriteret rynke samlet sig imellem hendes bryn. Noget den svarende ikke gjorde bedre ved at spørge om hun ville holde linien åben eller ringe op igen senere.
Og så var det bare at vente på at de fik fundet ham eller vendte tilbage med et uønsket svar på hans placering i forhold til at tage kaldet.
Krystallandet