Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Jamienna Decario (udtales Jamie-enna)
Kaldet: Jamienna, Jamie
Køn: Kvinde
Alder: 174
Fødselsdag: 22. april 1846
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Jamienna ser ingen grund til at tro på guderne
Erhverv: Løvetæmmer
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Azurien
Race: Bjergelver

Udseende

Højde: 172 cm
Vægt: 58 kg
Jamienna læner til den lidt kortere side af en bjergelver, men hun har stadig den samme, tydelige ynde, der følger med racen. Hun er slank, men ikke uden muskler, som træder lidt frem på maven, overarmene og lårene. Hun har sjældent det lange, sorte hår løst og derfor lægger man også hurtigt mærke til arrene på toppen af begge hendes ører, der, trods hendes race, ikke længere er spidse.
Øjnene er mørkegrønne og står tydeligt frem i det fine, lyse ansigt. Hen over venstre øje, har hun et langt ar fra en løveklo, der har været skyld i, at hun nu kun ser halvt så godt på det øje.
Hun gør sig ikke meget i smykker, kun de få i ørene og den store ring i højre øre, med en diameter på 2 cm.
Selen, der snor sig omkring halsen, går ned i et bælte omkring hofterne, hvor et par knive er sat i. Den har hun oftest kun på, når hun har med løverne at gøre. Trods hendes risikable arbejde, er hun ikke klædt i mere end en top, der ikke dækker maven og et par lavtaljede, løse bukser, så knivenes skæfte ikke er dækket til. På denne måde har hun lettere adgang til knivene, hvis de bliver nødvendige, og så er den løse, lette påklædning let at bevæge sig i.
Til dagligt klæder Jamienna sig i mørke lag silke, oftest i meget nedringet kjoler.
Hele vejen op ad højre arm, snor sig en sort tatovering af en lang pisk. Hele venstre underarm er dækket af en anden tatovering, der ikke former noget bestemt.

Magi

Magisk evne (1): En sort tatovering af en pisk snor sig hele vejen op ad højre arm. Når denne evne bliver aktiveret, glider pisken ned langs armen og løsner sig fra huden ved indersiden af håndleddet, til hun kan holde denne i hånden.
Længden af pisken kan variere, alt efter hvad hun har brug for, men den kan ikke blive længere end 4 meter og kortere end en halv meter.
Når først pisken er fremme, kan denne godt tages fra hende. Får hun den ikke tilbage eller i det mindste fysisk kontakt til den igen, vil hun ikke være i stand til at bruge evnen, da tatoveringen dermed ikke vil flytte sig tilbage på hendes arm.
Fordi hun kun skal bruge chakra på at få pisken frem og/eller tilbage, kan evnen bruges tæt på altid, dog aldrig hvis hun ikke er ved bevidsthed. Altså kan evnen heller ikke bruges ved uheld i søvne.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Forsvar

En sort tatovering dækker hele venstre underarm. Når denne tages i brug, vil den sorte farve slippe huden som støv og Jamienna kan dermed danne en let gennemsigtigt sort skjold om sig. Om skjoldet skal omslutte hende helt, eller kun dække hendes front er op til hende selv.
Hun kan opretholde skjoldet uafbrudt i en halv time, og vil derefter være drænet for energi. Oftest bruger hun kun skjoldet i få sekunder ad gangen, hvilket ikke kræver helt så meget. Bliver skjoldet kun brugt i de få sekunder, er det umuligt at bryde igennem. Jo længere tid det bliver brugt, jo svagere bliver det og efter 2 minutters opretholdelse, hvis man slår hårdt nok, kan man begynde at se små revner.
Er skjoldet i brug og tatoveringen dermed har forladt hendes krop, fungerer den ikke som pisken på den anden arm. Når Jamienna selv stopper denne evne, eller bliver tvunget til at stoppe, evt. ved at blive slået ud, vil den sorte farve selv finde tilbage til venstre underarm og sætte sig fast, som havde den aldrig forladt huden.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Jamienna har sine holdninger og det er ikke let, at få hende til at ændre dem. Hun er bestemt i sin måde at tale på og er uden tvivl en kvinde, der ved hvad hun vil have. Hendes standhaftige væremåde passer perfekt ind i hendes arbejde som løvetæmmer, som der skal en del til at holde styr på de store dyr, men hun glemmer en gang imellem, at folk ikke er løver.
Hun kan virke hård, men mener oftest sine ord i en god mening. Hun er bare ikke den bedste til at håndtere følelser, hverken sine egne eller andres. Trods hun ikke er vokset privilegeret op, kan hun til tider virke noget så højrøvet, men det bunder uden tvivl i hendes manglende forståelse for generelle følelser.
Jamienna har en sans for humor, men man skal grave dybt for at finde den, da hun ser den side af sig selv som svag. Svaghed viser hun ikke til mange og kun til dem hun stoler mest på. Det samme gælder for den følsomme side, når hun en sjælden gang imellem giver sig selv lov til at være ked, måske endda græde, men den akt finder hun direkte frastødende, lige meget hvem der gør det.
Når det så er sagt, er Jamienna i bund og grund en venlig sjæl. Hun ville aldrig sige eller gøre noget, med den hensigt at såre andre, eller gøre dem ondt, medmindre hun er tvunget ud i en situation hvor hun kan blive nødt til at kæmpe for sit liv.

Styrker:
- Fysisk stærkere end hun ser ud.
- Standhaftig og stædig. Der skal meget til at skubbe hende ud af balance og hun er ikke så let at skræmme.
- Færdigheder med knive og piske.
- Sine evner. Jamienna har trænet sine evner i mange år og ved hvordan hun skal udnytte dem.
- Kan være noget så charmerende når hun gider, eller tror hun kan få noget ud af at være det.

Svagheder:
- Kan virke højrøvet og dermed også skubbe folk væk.
- Kan ikke skrive og kun læse meget lidt.
- Generel våbenfærdighed. Jamienna er god med knive og til at udnytte sine evner til fulde, men har aldrig lært at håndtere andre våben.
- Behovet for kontakt. Hun er ikke vokset op med at blive vist den største medlidenhed og foretrak det også sådan. Men jo ældre Jamienna er blevet, jo større er hendes skjulte behov for kontakt, hvilken som helst kontakt, blevet.

Baggrundshistorie

Jamienna voksede op i en koloni, der gjorde sig i at træne dyr til cirkusser og privat brug. Kolonien bestod af folk i mange forskellige racer, ikke kun bjergelvere, og fordi de skulle kunne sælge til størstedelen af landet, lærte de alle krystalisiansk. Derfor har Jamienna aldrig lært elvisk. Hun lærte ikke at læse flydende, men nok til at kunne læse en note med et mødested, da hun var bestemt til at skulle tage over for sin far en dag. Det var heller ikke nødvendigt for hende at lære at skrive.




Den lille pige løb sin far i møde, der lige var kommet hjem efter dagens træning med de nye løver. Han så træt ud, men smilede stadig stort, da han så sin datter. Hun nåede kun lige at stoppe op, inden hun ramlede ind i ham.
”Se, far! Mine mærker er grå nu!” Sagde hun muntert, idet hun trak begge ærmer op og viste de sorte markeringer på begge arme frem. Faren bukkede sig ned og gispede lettere dramatisk for hendes skyld, da han så nærmere.
”Wauw! Nu går der ikke længe, før farven rigtig tager til. Og lige så snart du er klar, vil jeg lære dig at bruge dine nye evner. Lige som min far lærte mig at gøre det samme,” sagde han. Den lille pige så op på sin høje far, med store, beundringsværdige øjne.
”Lover du det?” Spurgte hun forventningsfuldt og Lysanthir nikkede. Det lovede han.




Det var tidlig morgen og Lysanthir havde lige forladt den lille hytte. Han var på vej igennem hele kolonien, ned mod træningsarenaen, for at starte dagens arbejde. Han var bare ikke klar over, at Jamienna var fulgt efter. Lysanthir gjorde som han plejede, da han trådte ind i arenaen og gav sig til at varme både krop og evne op. Jamienna holdt sig skjult i udkantens skygger og kedede sig noget så meget imens.
En af de nyankomne løver blev sluppet løs i arenaen og Jamienna så spændt til, som hendes far svingede pisken og råbte ad handyret. Trods han ikke kunne få dyret til at lystre meget, reagerede den tydeligvis stadig på hans opråb og piskesmæld mod jorden. Med tiden ville dyret lære at lystre nogle simple lyde, men det var en lang proces.
Jamienna bevægede på sig, da hun trådte et par skridt tættere på. Løven blev straks distraheret af bevægelsen og rettede sin fulde opmærksomhed mod hende. Den satte af mod jorden og fór direkte mod hende. I chok nåede Jamienna ikke at flytte sig meget og i næste øjeblik mærkede hun kloen rive ned over venstre øje. Blodet dryppede hyppigt ned over hendes kind, men trods den intense smerte, sagde Jamienna ikke en lyd. Hun lå bare på jorden, i chok. Havde det ikke været for Lysanthir, ville løven ikke have trukket sig allerede der.
Lysanthir bragte Jamienna tilbage til hytterne, men uden en dygtig healer i kolonien, mistede hun halvdelen af synet på det skadede øje.




Der lød et skrig nede fra arenaen og alle styrtede ud af deres hytter. En ung kvinde kom løbende imod de mange mennesker, der alle havde reageret på hendes skrig.
”Hvad er der sket?!” Spurgte Amara, Jamiennas mor, da kvinden stoppede op foran hende. Hun havde tydeligt problemer med at få ordene ud, som hun var ramt af panik og tårerne trillede ned af de røde kinder.
”Lysanthir..! Han er… Løven har…!” Hun behøvede heller ikke at sige mere, før alle var klar over, hvad der var sket. Jamienna nægtede at tro hende. Hendes far, den bedste løvetæmmer i kolonien, var ikke blevet overmandet af løve. Mens hendes mor brød sammen i gråd, løb Jamienna ned mod arenaen, for at se efter selv. Hun nåede kun at få et glimt af sin far på jorden, inden løven hoppede op mod hegnet og hun straks flyttede sig i chok. Det var altså sandt. Lysanthir var død og med ham døde løftet om at træne Jamienna.




For fjerde gang i dag, lagde Jamienna sytøjet fra sig, med et lettere irriteret suk.
”Hvad er der med dig, Jamie?” Spurgte Amara, der vist var begyndt at blive lidt træt af, at høre på sin datters irritable lyde. Jamienna rystede let på hovedet, for hun var ikke helt sikker på hvordan hendes mor ville tage det, når hun fortalte hvad hun ville.
”Ikke noget. Det er bare… Jeg er træt af at sidde her, dag ud og dag ind, og lappe alle arbejdernes tøj.” Amara rynkede brynene let, for hun kunne godt fornemme hvor Jamienna var på vej hen. Hun var tydeligvis ikke helt tilfreds med det, men hun lod hende tale færdigt.
”Det var altid meningen, at jeg skulle tage over for far en dag. Jeg har øvet mig på den evne, jeg arvede fra ham og jeg vil gerne lære fra en af de andre løvetæmmere,” sagde hun med et lille, bestemt nik, for at påpege, at hun var helt sikker. Selvom frygten om at ende som sin far stadig sad dybt i hende, var hun sikker. Jamienna måtte se sin frygt i øjnene og hun var klar nu. Amara sukkede tungt. Selvom hun selvfølgelig selv var bange for at Jamienna skulle ende som Lysanthir, havde hun altid regnet med, at denne dag ville komme. Hendes datter lignede sin far for meget, til ikke at nå dette punkt en dag.
”Okay. Du må tale med Elnaril, når du er færdig her for dagen. Han har vist plads til en lærling allerede fra næste uge.”




”Dyret kan lugte din frygt, Jamienna! Jeg kan intet lære dig, hvis du ikke slipper den!” Elnaril var ikke en tålmodig mand og så han ikke nok drivkraft hos en lærling, blev den lærling hurtigt byttet ud med en anden. Jamienna havde nu brugt 4 måneder på at træne begge sine evner, men trods hun vidste hvordan de skulle bruges generelt, var der langt til at kunne bruge dem i samarbejde med et vildt dyr. Hun kunne stadig mærke frygten, der stadig lurede i baghovedet hver gang hun nærmede sig arenaen, men Elnaril lod hende blive, fordi hun i det mindste havde rykket sig fremad. Han havde sørget for at få en af de tamme løver ind, så han kunne holde styr på den, mens hun gjorde sit for at kunne nærme sig og lære dyrets mange signaler at kende. Hun nægtede at give op.




Jamienna kunne mærke nervøsiteten i maven, trods hun havde brugt mange år på at træne til dette øjeblik. Hun havde følt sig klar længe, men nu hvor dagen endelig var kommet, kunne hun ikke lade være med at tænke på synet af sin far, der lå der i arenaen, efter løven havde haft kløerne og tænderne i ham. Hun stod og betragtede sit spejlbillede, som hun forsøgte at skubbe de negative tanker bort.
”Din far ville være så stolt,” lød det fra Amara, der stillede sig hen bag sin datter og så på hende i spejlet. Jamienna rettede blikket mod sin mors blide ansigt og smilede. Bare de ord fik hende til at slippe den bidende fornemmelse i maven.
Jamienna var klar til at indtage arenaen, for første gang uden sin læremester, der var sikker på, at han ikke kunne lære hende mere.




Jamienna havde brugt mange år på at tæmme og træne løver, som derefter var blevet solgt videre til andre. Der var en enkelt hanløve, som hun derimod ikke kunne give slip på, som hun dannede et utrolig tæt bånd med dyret. Hun gav ham navnet Lavi og fik lov til at beholde ham. I stedet for en makker fra kolonien, tog hun altid Lavi med sig, når hun skulle ud på en tur i området. Denne nat gjorde hun det samme. Lavi blev lukket ud af sit bur og fulgte trofast efter hende, som hun begav sig ud i skoven, bare for at strække benene.
En lille gåtur blev længere end forventet, da Jamienna først stoppede op et par timer fra kolonien. Hun hørte en gren knække i mørket, men da hun rettede blikket mod lyden, kunne hun intet se. Lavi var vandret et lille stykke videre, hvilket gav en fremmed mand mulighed for at snige sig om bag Jamienna. Før hun vidste af det, lagde den fremmede en kniv for hendes hals og vred hendes ene arm om på hendes ryg. Han hviskede i hendes øre, noget med at hun ikke skulle kæmpe imod, men hun fik ikke fat i sammenhængen, før hun blev væltet omkuld. Lavi var sprunget frem og direkte mod den skumle fyr, så Jamienna blev skubbet med ned på jorden og undgik ikke at få et lille snit i halsen samtidig. Ikke en eneste lyd nåede at komme fra manden, som Lavi havde bidt sig fast i hans strube. Hun kom hurtigt på benene igen og med en bestemt brummen fik hun løven til at slippe den fremmede igen.
Uden at få den mindste chance for at vide hvorfor den fremmede havde valgt at overfalde hende, måtte hun sætte kursen hjemad, mod kolonien og Lavi fulgte med.


Familie: Far: Lasynthir Decario, død.
Mor: Amara Decario, opholdsted ukendt.

Andet

Avatar og signatur fra Tom Bagshaw på tumblr.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel